Husk mig
▼ Indhold

Solenergi

Solenergi er en af de absolut reneste energiformer, der findes i dag, og så er den tilmed tilgængelig på hele Jorden. I Danmark skinner solen gennemsnitligt mere end 1.800 timer om året. Solenergi kan udnyttes via solceller eller som solvarme. Disse anlæg har generelt den fordel, at de ikke medfører landskabsmæssige placeringsproblemer.

Solenergi udnyttes ved hjælp af solceller, som omdanner solens stråling til elektricitet. Solenergi, i form af solceller, er billig i drift men desværre stadig dyr at anskaffe. Et nettilsluttet solcelleanlæg i Danmark på omkring 10 kvadratmeter (1 kW) kan årligt levere op til 900 kWh, under gunstige forhold. Solcelleanlæg anvendes blandt andet til vejbelysning, lysbøjer og lommeregnere.

Solceller har den egenskab, at de kan omdanne solens stråler til elektricitet. De er driftsikre og kræver næsten ingen vedligeholdelse. Til gengæld har de indtil videre været meget dyre og der er endnu ingen, der har investeret i industri-produktionen af solcellerne.

En kvadratmeter solceller vil med den rigtige placering producere ca. 100 kilowatt timer på et år. Der skal altså 30 solceller til at dække et almindeligt familieforbrug af el på 3.000 kWh.

Solenergi udnyttes også ved hjælp af solfangere, som omdanner solens energi til varme. Det sker i et lukket kredsløb, hvor solfangeren forbindes med en varmtvandsbeholder. Solfangeren består blandt andet af en sort plade som absorberer sollyset samt vand med frostvæske. Når vandet opvarmes af solens stråler, transporteres dette til varmtvandsbeholderen, hvor varmen afgives, og vandet returneres til solfangeren. Et solvarmeanlæg til et enfamiliehus koster omkring 25.000 kroner at installere. Efter anskaffelse vil besparelsen være omkring 1.500-2.000 kroner årligt.

Eksterne links/kilder:
SolEnergiCentret
Energistyrelsen
Energitjenesten.dk
EnergiogSol.dk
Lavenergi.dk: Solenergi

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.

Fra SKOLEduel:
Solen giver strålende energi
I Danmark skinner solen omkring 1.800 timer hvert år. Det bliver til mange solstråler fulde af energi. Solen får tomater, tulipaner og træer til at vokse. Den får vinden til at blæse. Den får søens og havets vand til at fordampe, så vi får regn og sne, og den tørrer tøjet på tørresnoren. Solen har været der flere milliarder år før mennesket. Alligevel er det først indenfor de seneste år, at vi er begyndt at kunne udnytte dens stråler i tekniske apparater.

Du kan tappe solens energi direkte på to måder:
  • Med solfangere, som kan producere varmt vand
  • Med solceller, som kan producere elektricitet
Både solfangere og solceller er ret enkle konstruktioner. Derfor er de også holdbare og lette at vedligeholde.

Solfanger
Vi får også energi ud af solen uden at røre en finger. Solen er for eksempel med til at opvarme din bolig, når den skinner ind af vinduerne. Det kalder man passiv solvarme. Solenergi er ren energi, men den er også ustabil. Der går tit en sky for solen i Danmark, og om natten skinner den jo heller ikke. Her er problemet, at man ikke rigtig har fundet ud af at gemme solenergi på en effektiv måde.

Solceller
Man kan godt gemme solenergi i et batteri. Men det er stadig temmelig dyrt. Så indtil videre kan solenergien ikke klare sig alene. Den er afhængig af, at andre energiformer tager over, når solen gemmer sig. I fremtiden kan solcellerne sandsynligvis bruges til at spalte vand i brint og ilt. Brinten kan lagres, så på den måde kan solens energi omsættes til noget vi kan gemme.

Spørgsmål
Hvad nu hvis al den elektricitet, vi bruger, skulle komme fra solceller? I dag bruger vi omkring 33-35 TWh. Det ville kræve 250 km2 solceller. Det svarer til 0,6 procent af Danmarks samlede areal. Det er ikke en helt umulig tanke – eller er det?

Eller hvis vi skulle dække en femtedel af vores elforbrug, så skulle hver indbygger havde cirka 10 m2 solceller derhjemme. En familie med to voksne og to børn skulle altså have 40 m2. Ville du ofre plads til det?

Er det ikke smartere at overlade solenergien til lande med meget sol? På den anden side skinner solen også i Danmark – og er det ikke i orden at have en energiform, som bare er et godt og rent supplement til andre energiformer?

Tankeeksperiment: Hvad er der sket med solenergien i fremtiden?
Hvis Danmark satser på solenergi, kan 20 procent af vores elforbrug dækkes på den måde i fremtiden. Det kræver, at hver dansker i gennemsnit har 10 m2 solceller i deres bolig.

Det er en af grundene til, at flere og flere arkitekter sikkert vil begynde at bruge solfangere som en udfordring, når de tegner nye bygninger. De designer solfangere, som gør husene spændende. EU har blandt andet allerede i dag vedtaget et loft for, hvor meget energi man må bruge i sit hus. Så arkitekter er simpelthen nødt til at tænke nyt.

Solceller
Indenfor en overskuelig fremtid vil det nok også lykkes forskerne at udvikle en langt mere effektiv solcelle, end vi kender i dag. Her er danske forskere med i front. Det vil gøre prisen på solenergi billigere. Det er i øvrigt meget sandsynligt, at fremtidens solceller kan sættes ind i vinduesglas, så man udnytter solens energi, samtidig med at man kan kigge ud igennem glasset.

Fremtidens solceller kan også bruges til at fremstille brint, som er brændstoffet i brændselsceller. På den måde kan man udnytte solcellerne på tidspunkter, hvor de ellers vil producere overskud af elektricitet, som ikke er til at gemme. Dog vil fremtidens solcelleanlæg være indrettet sådan, at man både kan købe og sælge el, hvis man har tilsluttet sit solcelleanlæg til det offentlige elnet. Når man producerer mere elektricitet, end man bruger, kan man derfor sælge overskudselektriciteten til samme pris, som man selv giver for den.

Solvarme
Solvarmeanlæg vil blive mere udbredt i de kommende år, hvis staten sikrer ordninger, hvor private kan få tilskud til et anlæg, der udnytter solvarme. Hvis forbrugerne ikke får den slags støtte, ville solvarmen nok stadig have svært ved at konkurrere med fjernvarme fra kraftværker. Solvarmeanlæggene vil i øvrigt blive billigere, fordi de i fremtiden kan produceres i større mængder end i dag.

Der vil også komme flere store solvarmeanlæg på størrelse med det, der allerede blev skabt i Marstal på Ærø i 2003. Disse store anlæg kan tilsluttes fjernvarmesystemet, og de kan levere energien lige så billigt som almindelige kraftværker.

Danske forskere kan komme til at spille en meget central rolle i udvikling af moderne og bedre solceller. På Risø er man allerede langt med udviklingen af solceller i plast, som kan erstatte de dyre siliciumsolceller. I dag koster 1 m2 siliciumsolcelle omkring 5.000 kr. – mens 1 m2 plastsolcelle kan komme helt ned under 100 kr.

Spørgsmål
Skal vi i Danmark støtte forskning i solceller? Skal forbrugerne have støtte til at anskaffe solvarmeanlæg? Skal vi lade andre lande med mere sol om at gå forrest i udviklingen?

Kilde: SEAS-NVE






 0 kommentar(er) · 44461 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Solenergi:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Som solen gik sin gang - historien om solenergiens udvikling efter oliekriserne
NyhederDato
Verdens førende olieland satser milliarder på solenergi04-04-2011 06:40
Solkraft voksede med dobbelt fart i 201016-02-2011 11:30
Verdens største bro med solkraft åbner i Australien13-10-2009 09:47
Nobelprisvinder: Solenergi skal afløse vindenergi28-05-2009 00:16
Solenergi kan levere op til 25 procent af verdens elbehov27-05-2009 06:01
DebatterSvarSeneste indlæg
Solenergi-arbejde på DTU, INPUT øskes!018-03-2018 17:53
Åbent møde om Solenergi på Risø - lørdag d. 3. november.208-11-2012 20:48
Solenergi fra rummet822-11-2011 21:17
Akkumulering af solenergi221-04-2008 19:23
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik