Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Solens aktivitet ikke årsag til global opvarmning
Det er solens, ikke menneskets, skyld, at temperaturen stiger. Sådan lyder en kontroversiel teori, som nu får et alvorligt skud for boven af to forskere, som har udviklet en computermodel, der kan teste hypotesen.
Nogle forskere hævder, at øget solaktivitet reducerer mængden af skyer, så atmosfæren opvarmes ekstra meget. Men i en rapport i Geophysical Research Letter afviser forskerne Peter Adams og Jeff Pierce fra Carnegie Mellon University og Dalhousie University, at det hænger således sammen. Deres modelforsøg viser, at dannelsen af partikler, som påvirker skydækket, er 100 gange for lille til at kunne påvirke klimaet, skriver Science Daily.
”Det grundliggende problem med hypotesen er, at variationer fra solen sandsynligvis ændrer hyppigheden af nye partikeldannelser med under 30 procent. Samtidig er disse partikler ekstremt små og skal vokse for at kunne påvirke skyer. De fleste overlever ikke længe nok til at kunne det,” siger Peter Adams.
Kilde: Science Daily
Kilde: Publikum Kommunikation
13. maj 2009, 20:56 0 Kommentarer · 3139 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Solens aktivitet ikke årsag til global opvarmning:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.