Husk mig
▼ Indhold

Bjørn Lomborg: Svar til UVVU, januar 2003

Pressemeddelelse, 7. januar 2003
Bjørn Lomborg


I begyndelsen af sidste år blev der klaget fra flere sider til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) over min bog, "The Skeptical Environmentalist.

" Jeg har naturligvis set frem til at kunne blive renset for disse beskyldninger om videnskabelig uredelighed, og derfor har jeg også indsendt mine kommentarer til en lang række af de direkte påstande fra klagerne.

Desværre har UVVU i dag truffet deres afgørelse uden at forholde sig til ét eneste af klagernes kritikpunkter. Mere generelt har man vurderet, at "det er imidlertid ikke UVVU's opgave at tage stilling til, hvem der har ret i et fagligt stridsspørgsmål." Dette finder jeg uforklarligt, for det betyder, at vi stadig ikke har fået en afgørelse på en lang række af de offentligt fremsatte beskyldninger. Derfor står det stadig tilbage at jeg finder klagernes påstande grundløse.

Hovedkonklusionen lyder at min bog findes "at være i klar strid med normerne for god videnskabelig skik", fordi den har været systematisk ensidig i valget af data og argumentation. Men fordi UVVU har undladt at tage stilling til faglige stridsspørgsmål fremstår denne konklusion fuldstændig ubegrundet. UVVU anfører ikke et eneste konkret punkt, hvor de viser, at jeg ensidigt har valgt data eller argumentation. Derfor står jeg fuldstændig uforstående overfor denne afgørelse. Konkret svarer det til at anklage mig, uden at fortælle hvori brøden består.

UVVU refererer derimod 4 forskeres kritik af min bog i Scientific American. Dette er en et år gammel diskussion, som jeg også har deltaget i og skrevet et 34 siders modskrift til (kan læses på www.greenspirit.com/lomborg/ScientificAmericanBjornLomborgAnswer.pdf) men på trods af at UVVU har modtaget en kopi af dette, anfører de ingen af mine modargumenter. Faktisk gentager UVVU Scientific American argumenterne over næsten 6 sider men tildeler kun mine indvendinger 1½ linie. Dette forekommer overordentligt ensidigt. Samtidig og fordi UVVU har undladt at tage stilling til de faglige stridsspørgsmål forekommer der ingen vurdering af rimeligheden af Scientific American argumenterne.

Da jeg først læste UVVUs konklusion var jeg både overrasket og fandt den ubehagelig. Men ved at læse hele afgørelsen finder jeg, at den snarere fremstår

* Uforklarlig ved at undlade at forholde sig til klagernes kritikpunkter

* Udokumenteret ved at kende bogen systematisk ensidig selvom dette ikke et eneste sted dokumenteres

* Ensidig, ved kun som et partsindlæg at referere en side af den meget omfattende diskussion, der har været omkring min bog.






20. november 2008, 02:55 0 kommentar(er) · 2970 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Bjørn Lomborg: Svar til UVVU, januar 2003:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Bjørn Lomborg
Nu er Lomborg også bekymret for klimaet
Lomborg i den alaskanske sne (Mernilds Klumme, maj 2008)
NyhederDato
Bjørn Lomborg udnævnt til at kunne redde verden09-01-2008 01:54
DebatterSvarSeneste indlæg
Bjørn Lomborg, just a scientist with a different opinion?5312-09-2015 13:17
Hvor kommer Bjørn Lomborgs penge fra?3619-08-2014 01:00
Lomborg slår til igen...3323-02-2013 20:13
SAXO, CEPOS, Bjørn Lomborg, Vaclav Klaus015-01-2013 17:11
COOL IT og Lomborg i biograferne126-05-2011 18:34
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik