Husk mig
▼ Indhold

Lomborg i den alaskanske sne

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (Ph.D.), International Arctic Research Center, University of Alaska Fairbanks, Alaska, USA

En af denne tids mest udskældte samfundsdebattører hvad angår klimadebatten – danskeren Bjørn Lomborg – besøgte i den forgangne måned staten Alaska under en af sine promotion-rundrejser i USA, hvor han på baggrund af sin seneste bog, "Cool It", skulle informere alaskanerne og det internationale forskningsmiljø her ved University of Alaska Fairbanks (UAF; Americas Arctic Universirty) om "How to tackle global warming and do good for the world". Et emne som har alles interesse her i Alaska, da effekten af klimaforandringerne i det arktiske Amerika sætter sit aftryk i en grad, som ikke tidligere er observeret.

En humorfyldt og veloplagt Lomborg var få timer forinden blevet hentet i lufthavnen. Ned af rulletrappen kom denne glade, smilende og veloplagte fyr iført slidte jeans, gummisko, polo-shirt og vindjakke med en iPod i ørerne og en løst overhængt rygsæk. Hvis ikke man vidste bedre, ville man ikke tro, at denne nede-på-jorden fyr af 'Time Magazine' og 'The Guardian' er blevet udråbt som en af klodens 100 mest indflydelsesrige personer og som en af de 50 personer, der kan redde vores planet. Det snedækkede Fairbanks langt mod nord havde for et par dage interessant besøg.

I en overfyldt koncertsal på UAF med plads til mere end 1.000 mennesker gav Lomborg et fangende, humoristisk, alvorligt og statistisk interessant foredrag med hovedvægten på emner som bl.a. antallet af kræftdødsfald hos os forbrugere i relation til brugen/ikke-brugen af pesticider i landbrugsproduktionen, antallet af dødsfald som et resultat af stigende/faldende temperaturer, årsager samt skadeeffekter af det ændrede globale havniveau samt årsager og skadeeffekter af de forekommende orkaner i det sydlige USA. Disse emner og adskillige flere sat ind i en bredere og overordnet kontekst, hvor hovedbudskabet var klart: På kloden forekommer et utal af problemer i relation til bl.a. klimaforandringer og kun begrænset økonomiske ressourcer til løsningen af disse mange problemer. En åben diskussion hvor alle sten og effekten af disse vendes og drejes, såvel gode som mindre gode, i relation til cost/benefit-analyser er vejen vi bør bevæge os for fremtiden – dels for at kunne prioritere de knappe økonomiske midler, vi har til rådighed, og dels for at tackle den globale opvarmning. Det handler om at få mest miljø for pengene, hvilket for nærværende kan synes uoverskueligt, da effekten af nutidige investeringer måske først ses om 25, 50, 75 eller om 100 år. Det handler om at lave smarte løsninger – til gavn for fremtiden. Og i den sammenhæng viste Lomborg en økonomisk-miljømæssigt prioriteringsliste udarbejdet af otte af verdens førende økonomiske eksperter - heraf tre nobelpristagere. En prioriteret liste over løsninger på verdens store udfordringer, hvor økonomerne anbefaler, at verden først og fremmest bør satse på at kontrollere HIV/AIDS. Fordelene herved anslås at være mere end 40 gange så store som omkostningerne. Fejlernæring indtager en andenplads på eksperternes liste. Sygdomme, der skyldes mangel på jern, zink, jod og A-vitamin kan afhjælpes ved kosttilskud. Det vil give et exceptionelt højt udbytte i forhold til omkostningerne. Eksperterne anbefaler desuden, at der indføres frihandel, hvilket vil have meget lave omkostninger, og at der afsættes midler til bekæmpelse af malaria. Nederst på listen af ikke rentable projekter stod løsninger på migration, CO2-afgifter og Kyotoprotokollen. Interessant prioritering!

Lomborg forsøgte ad statistisk vej at argumentere for, at miljøet ikke har det så dårligt, at det kan betale sig at bruge mange penge på at forbedre det. Men derimod burde midlerne anvendes anderledes og prioriteres på fx sygdomsbekæmpelse og fejlernæring for fremtiden. Oplægget fra Lomborg gav anledning til nogen ros, men også kritik. En kritik der bl.a. går ud på, at Lomborg systematisk har udvalgt de mest ekstreme data, som passer bedst i hans kram – resten blev forbigået. Majoriteten af de fremmødte alaskanere er overbevist om, at klimaforandringerne, som de er vidne til, forårsages af det stigende udslip af CO2 til atmosfæren. De ser derfor gerne, at de økonomiske midler anvendes til at reducere udslippet af CO2 til atmosfæren, bl.a. gennem innovation i vedvarende energiformer og andre CO2-reducerende foranstaltninger frem for noget andet. Amerikanerne udgør fem procent af verdens befolkning, men USA står alene for omkring 25 procent af verdens samlede energiforbrug. Hvis Bush-administrationen i Washington D.C. tænker som alaskanerne, ville verden måske se anderledes ud? FN ville sandsynligvis ikke have problemer med at få de største industrilande Kina og Indien m.fl. til at bakke op om en fælles global indsats samt forstærke klimakampen, så topmødet i København i december 2009 kunne blive startskuddet for en succesfuld global handlingsplan. Men hvem der tager det første skridt, synes at være, hvad de alle venter på.

Alt i alt et interessant foredrag af Lomborg kombineret med en formidabel performance, som uden tvivl har sat tankerne i gang hos de mere end 1.000 alaskanere, der valgte at møde op på en snerig aften i april. Men hvorvidt de mener, at Lomborg kan "tackle global warming and do good for the world" er nok tvivlsomt.





1. maj 2008, 12:28 1 kommentar(er) · 4417 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 2. maj 2008, 16:07
Tak for en interessant beretning - som dog giver anledning til et par observationer:

En kritik der bl.a. går ud på, at Lomborg systematisk har udvalgt de mest ekstreme data, som passer bedst i hans kram – resten blev forbigået

- denne 'kritik' er jo en 'klassiker', så det kunne være interessant at vide, om forsamlingen kunne konkretisere kritikken, fx. ved at fremlægge eksempler på 'forbigåede data, der ville kunne have afficeret Lomborgs hovedkonklusioner væsentligt?

Hvis Bush-administrationen i Washington D.C. tænker som alaskanerne, ville verden måske se anderledes ud?

- jovist, men det kunne være interessant at vide, hvilke specifikke 'ofre/afsavn' alaskanerne selv erklærede sig villige til at bringe i sagens tjeneste? Hvis deres ønsker blot indebærer, at andre (amerikanere) skal løfte byrden, er de jo ikke så meget forskellige fra danskere (og andet godtfolk)! Men hvorfor skulle de i grunden også være dét?
Deltag aktivt i debatten om artiklen Lomborg i den alaskanske sne:

Husk mig

Vurderinger
Du skal være logget ind for at vurdere artiklen 'Lomborg i den alaskanske sne (Mernilds Klumme, maj 2008)'.
Meget godt
50%[1 Stemme]
Godt
50%[1 Stemme]
Middel
0%[Ingen stemmer]
Dårligt
0%[Ingen stemmer]
Meget dårligt
0%[Ingen stemmer]

Lignende indhold
Artikler
Bjørn Lomborg
Nu er Lomborg også bekymret for klimaet
Bjørn Lomborg: Svar til UVVU, januar 2003
Gletschere, sne og is (Bionyt: 500 svar om klima)
NyhederDato
Opvarmningen virker omvendt i Alaska19-05-2009 12:48
Bjørn Lomborg udnævnt til at kunne redde verden09-01-2008 01:54
DebatterSvarSeneste indlæg
Bjørn Lomborg, just a scientist with a different opinion?5312-09-2015 13:17
Hvor kommer Bjørn Lomborgs penge fra?3619-08-2014 01:00
Billeder: Sne og fygning i Nordjylland den 17.-18/1 2014020-01-2014 19:24
Lomborg slår til igen...3323-02-2013 20:13
SAXO, CEPOS, Bjørn Lomborg, Vaclav Klaus015-01-2013 17:11
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik