Husk mig
▼ Indhold

Bølgeenergi

I slutningen af 1700 tallet opstod ideen om at udvinde energi fra bølger i Frankrig. Det var dog ikke før 1970’erne, at udviklingen af bølgeenergi for alvor tog fat.

Der er siden blevet stiftet sammenslutningen International Energy Agency. Ligeledes afholdes der en kongres hvert andet år, som kaldes European Wavesymposium.

Der er i dag anlagt flere bølgeenergianlæg, om end de stadig er i udviklingsstadiet, verden over og i Danmark. Omformningen af bølgekræfter til el kan tage forskellige former, herunder OWC-anlæg, opskyldningsanlæg, turbine/mølle-systemer og flyder/pumpe-systemer. I Danmark startede udviklingen for alvor i 1997 med et program, der blev finansieret af den danske stat, til 40 mio. kr.

Eksterne links/kilder:
Energistyrelsen
Jens Damgaard Christensen: Bølgeenergi
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
Bølgekraftforeningen

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.

Fra SKOLEduel:
Hvis du har prøvet at bade i Vesterhavets bølger, så har du også mærket de voldsomme kræfter i vandet. Havvandet er fuld af energi, som kan udnyttes i for eksempel bølgemaskiner. Og vand er der masser af. Hele 70% af jordens overflade er dækket af hav. Men alligevel ligger bølgeenergi ikke lige om hjørnet.

Et af problemerne er, at bølgekraft kræver store tekniske anlæg, som endnu kan være svære at styre. De skal jo lægges dér, hvor der er store bølger. Derfor skal de være ekstremt robuste. De skal for eksempel også kunne holde til kraftige storme og orkaner. Men hvis man får knækket alle disse nødder, så mener eksperter, at vi i Danmark kunne få dækket 15% af vores nuværende elforbrug, hvis vi skabte en strækning med 150 bølgekraftanlæg i Nordsøen.

I Danmark har man valgt at afvente situationen lidt. Men flere forskere og erhvervsfolk mener, at vi skal skynde os, hvis vi vil være med til at udvikle bølgekraft. De siger, at bølgekraftindustrien har alle muligheder for at blive lige så stor som vindkraftindustrien. Det kan både give ren energi og danske arbejdspladser.

Det er svært at sige noget om ulemperne ved bølgekraft. Men det er sandsynligt, at alle bølgekraftanlæg vil komme til at forstyrre havmiljøet, fordi de gør bølgerne mindre, når vandet strømmer forbi. Interessant nok er der positive meldinger fra et stort dansk forsøg med bølgekraft i Limfjorden. Her har bølgeanlægget Wave Star indtil videre skabt et øget tilholdssted for flere planter og dyr. Så ingen ved endnu med sikkerhed, hvad det vil komme til at betyde. Et andet problem kan være søfart og fiskere, som kan bliver forstyrret af de store anlæg. Endelig er det jo ikke alle lande, der kan bruge bølgeenergi. For det siger sig selv, at man skal have en god kystlinie for at kunne ”høste” havvandets kræfter.

Spørgsmål
Bør vi i Danmark støtte bølgekraft noget mere? Skal Danmark prøve at komme med i front, ligesom vi har været med vindmøllerne? Eller skal vi vente og se, hvad der sker i andre lande, før vi bruger penge på at forske mere i bølgekraft? Hvor meget skal vi acceptere, at havmiljøet bliver forstyrret af bølgekraftanlæg? Skal fiskerne og færgerne bare sejle udenom?

Tankeeksperiment: Hvad vil der ske med bølgeenergien i fremtiden?
De første forsøgsanlæg til bølgekraft er netop blevet sat op ud for Portugal, USA, England og Danmark. Hvis alt går vel, kommer de første egentlige produktionsanlæg i funktion om få år. Det er sandsynligt, at vi allerede i år 2015 vil se forholdsvis små anlæg, som godt kan konkurrere med vindenergien.

Det er ikke urealistisk, at der i 2020 er opstillet rigtig store bølgekraftanlæg i flere lande. Hvis det er tilfældet, vil bølgekraftindustrien på det tidspunkt stadig vokse, ligesom vi har set det med vindmølleindustrien. Vi har ekspertise indenfor bølgekraft i Danmark, men regeringen har valgt ikke at støtte forskning i området. Danske eksperter mener, at man i fremtiden kan få dækket helt op til 25-50% af vores elforbrug via bølgekraft, hvis vi støtter udviklingen nu.

Spørgsmål
Er Danmark et af nøglelandene i bølgekraftindustrien i år 2020? Bør vi ændre holdning til at støtte forskning i bølgekraft? Eller skal vi holde fast i, at det er op til private virksomheder at satse på bølgerne? Hvor meget skal vi overhovedet satse på bølgekraften?

Hvilken bølgemaskine vinder?
Opfindere har været i gang i årevis med at få den rigtige idé til et bølgekraftanlæg. Men der er endnu ikke ét bestemt anlæg, som har ”vundet”. Så forskere og opfindere kæmper videre med flere forskellige modeller. I dag er der fire forskellige typer af bølgekraftanlæg i spil. De arbejder med:
  • Svingende vandsøjler
  • Flydesystemer
  • Møllesystemer
  • Opskylningsanlæg
To af de danske anlæg, der ser lovende ud hedder Wave Star og Wave Dragon. De er begge sat op ved Nissum Bredning ved Vesterhavet. Nissum Bredning er en slags kravlegård for bølgeanlæg. I Nissum Bredning har bølgerne kun en kraft på omkring en tredjedel af bølgerne i det åbne Vesterhav. Det er bølgeanlæggenes første prøve. Hvis de kan klare den, håber opfinderne og forskerne på at gøre anlæggene større, så de for alvor kan stå deres prøve med store bølger ude i havet.

Wave Star
Wave Star består af tre vinger. På alle vingerne sidder der en masse flydere, som bevæger sig op og ned i takt med bølgerne. Den bevægelse kan omsættes til elektricitet ved hjælp af en generator, der sidder i midten af de tre vinger.

Wave Star er 24 meter lang, og den kan ”malke” 5,5 kW ud af havets bølger. Endnu er det kun et forsøg, og anlægget er kun 1/10 af den størrelse, som et færdigt bølgekraftanlæg engang skal have. I 2009 skal der sættes et større anlæg op på Horns Rev ude i Vesterhavet.

Wave Dragon – Bølgedragen
Bølgedragen virker ved, at havvandet først skyller ind i et bassin, som ligger højt. Fra dette bassin løber vandet ned af en rampe. På vejen strømmer det forbi en turbine, som begynder at dreje rundt og producere elektricitet. Bølgedragen er et anlæg, der kan placeres på havdybder på mere end 20 meter. I fuld størrelse kommer Bølgedragen til at veje ca. 18.000 ton og den bliver 226 meter bredt.

Bør vi i Danmark vælge at støtte 2 til 3 af de mest lovende bølgekraftanlæg? Eller skal det fortsat være industrien selv, der satser?

Bølgehøvlen
Et tredje lovende anlæg hedder Bølgehøvlen. Den kan sammenlignes med en flydende tragt. Den har form som en kile, der er gjort fast til et solidt fundament på havbunden. Den vender selv sin store munding hen mod bølgerne. I bølgehøvlen sker der lidt det samme, som når du rører i en kaffekop. Væsken drejer rundt og rundt. Bølgehøvlen er i stand til at sætte store vandmasser til at dreje rundt som en slags svinghjul. Energien fra vandsvinghjulet kan omformes til elektricitet i en turbine. Bølgehøvlen kan blive op til 25 meter bred.

Spørgsmål
Satser vi ikke for lidt på bølgekraft, hvis vandkraft har mulighed for at blive mere stabil end vindkraft? Eller er der stadig for stor usikkerhed om, hvor let det er at fremstille anlæg, der kan holde til havets vildskab?

Hvor kommer havenergien fra?
Det er vinden, der flytter på havvandet. Det ene sted giver det måske bare små krusninger. Men andre steder kan vinden skabe meterhøje bølger.

Vandets energi varierer meget fra sted til sted. Der er forskel på bølgerne ved Brøndby Strand og ved Portugals Atlanterhavskyst.

Bølgernes energi kan ”høstes” flere steder. Man kan placere et anlæg langt ude på havet. Man kan placere det tæt på kysten eller man kan arbejde med tidevands-anlæg. I Danmark er det mest oplagt at bruge bølgeanlæg ude på havet, hvor man udnytter havets bølgebevægelser.

Bølgekraft kan vise sig at være mere stabil end f.eks. vindenergi. Bølger har nemlig et mere regelmæssigt mønster end vinden.

Traditionel vandkraft
Ved et traditionelt vandkraftværk leder man typisk vand fra floder og vandfald igennem en turbine. På den måde kan man lave strøm. Jo længere vandet skal falde, før det kommer forbi turbinen – desto mere energi kommer der ud af det.

Atlanterhavet er vildt. Så det er ikke nogen tilfældighed, at verdens første rigtige bølgepark kommer til at ligge ud for Portugals kyst. Bølgekraftanlægget vugger i takt med havets bølger – både op og ned – og fra side til side. Anlægget producerer elektricitet, som føres til land via et undersøisk kabel.

Der har været mange forsøgsanlæg i flere forskellige lande. Men Portugals bliver det første, som skal levere elektricitet til boliger – nemlig 1.500 portugisiske husholdninger. Den består af tre bølgekraft-generatorer. De skal tilsammen producere 2,25 MW. Det svarer til det, en pæn stor havvindmølle producerer. Det vil spare miljøet for mere end 6.000 ton CO2-udslip, som almindelige kraftværker ville have skabt.

Spørgsmål
Hvis Portugals bølgekraftanlæg bliver en succes – bør Danmark så ikke hurtigt sætte gang i udvikling af tilsvarende anlæg?

Kilde: SEAS-NVE

Yderligere info om bølge- og havenergi på Klimadebat.dk:
> Historisk artikel om bølgekraft af Niels I. Meyer
> Debat om tidevandsenergi

Fra nyhedsarkivet:
> Verdens største bølgekraftværk sat i gang (2/12-09)
> Briterne bliver førende på havenergi (24/9-09)
> Dansk bølgeprojekt får premiere (21/9-09)
> Havenergi til skotske whisky-destillerier (28/8-09)






 0 kommentar(er) · 16379 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Bølgeenergi:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Bølgekraft
DebatterSvarSeneste indlæg
Bølgekraft og kystsikring..?427-11-2016 20:30
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik