Husk mig
▼ Indhold

Drivhuseffekt og drivhusgasser

Drivhuseffekten

Drivhuseffekten har formentlig eksisteret i al den tid Jorden har haft en atmosfære.

Når solens stråler rammer Jorden, bliver de omdannet til infrarøde varmestråler, hvorefter Jordens overflade sender den infrarøde stråling ud i atmosfæren. Men i stedet for at forsvinde i verdensrummet bliver den infrarøde stråling absorberet af drivhusgasser. Drivhusgasserne absorberer varmestrålingen og udsender den derefter på ny, hvilket forårsager, at både atmosfæren og jordoverfladen opvarmes. Først i atmosfærens øverste lag kan varmestråling undslippe i verdensrummet.

Uden drivhuseffekten ville jorden i gennemsnit være 33 grader koldere. Jo flere drivhusgasser der findes i atmosfæren jo mere varmestråling vil blive tilbageholdt, hvor atmosfæren og jordoverfladens temperatur vil stige som følge heraf. Det er derfor, at menneskeskabte drivhusgasser er så skadelige for klimaet.

Drivhusgasserne

Drivhusgas er en luftart, som kan absorbere den infrarøde varmestråling, som udsendes fra jordens overflade.

Luftarten må nødvendigvis indeholde tre molekyler for at have denne egenskab. Det betyder, at nitrogen, oxygen og argon, som udgør 99 pct. af den atmosfæriske luft, ikke er drivhusgasser, da disse kun har to molekyler. Derimod er kuldioxid (CO2), metan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O) alle tre drivhusgasser. Ligeledes er de industrielle freongasser (CFC-gasser) drivhusgasser.

Den drivhusgas som der er mest af i atmosfæren er vanddamp. Koncentrationen af vanddamp i atmosfæren afgøres af Jordens temperatur. Det er kun muligt at påvirke denne koncentration indirekte. Ved at udlede færre drivhusgasser, vil opvarmningen af jorden aftage og det vil bevirke mindre vanddamp i atmosfæren, som igen bevirker en mindre temperaturstigning i atmosfæren og jordoverfladen.

På grund af den menneskeskabte udledning ligger CO2-indholdet i atmosfæren 30 pct. over niveauet før industrialiseringen startede.

Eksterne links/kilder:
Drivhus.dk
DMI: Drivhuseffekten
NGC Europe
Greenpeace: Drivhusgas
NOAH's klimasider: Drivhusgasserne
Klimaleksikon.dk: Absorption
500 svar om klima: Drivhuseffekten

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.

Fra SKOLEduel:
Drivhuseffekt
Det er både godt og skidt med en drivhuseffekt. For uden drivhuseffekten ville der ikke være det liv på Jorden, som vi har i dag. Drivhuseffekten bliver skabt af det, man kalder drivhusgasser. De tillader sollyset at trænge igennem atmosfæren. Samtidig er de med til at holde på Jordens varme som en slags dyne. Men dynen må ikke blive for tyk og tæt. For så bliver der for varmt, og det kan forandre vores klima alt for meget. F.eks. er der allerede store ismasser på både Nordpolen og Sydpolen, som er begyndt at smelte. Nogle mener, at vi her i Danmark kan ende med at få det samme klima som i lande som Spanien og Frankrig. Det lyder besnærende med mere sol og sommer, men der følger noget med palmerne. Vi kan risikere, at der også kommer langt flere insekter, som måske er smittebærere af farlige sygdomme. Gasser som CO2, lattergas og metan, gør drivhuseffekten større.

Hvis man sammenligner kul, olie og naturgas, så giver afbrænding af kul mest CO2-udslip, herefter kommer afbrænding af olie, mens afbrænding af naturgas giver det mindste CO2-udslip.

Vi ved det ikke, men vi leger i mere end én forstand med ilden, hvis vi fortsætter med at udlede store mængder CO2. Derfor har mange lande også indgået aftaler om at nedbringe deres CO2 udslip. En helt central aftale her er Kyoto-aftalen. Men spørgsmålet er, om det er godt nok.

CO2 ækvivalenter
Der er forskel på hvor meget de forskellige drivhusgasser forværrer drivhuseffekten. Det kan hurtigt blive nogle uoverskuelige regnestykker. Derfor omregner man alle drivhusgasserne til den forurening de svarer til i CO2-forurening. Det kalder man CO2-ækvivalenter.

Kilde: SEAS-NVE






 0 kommentar(er) · 5490 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Drivhuseffekt og drivhusgasser:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
CO2 og andre drivhusgasser (Bionyt: 500 svar om klima)
Drivhuseffekten (Bionyt: 500 svar om klima)
Drivhuseffekten (Geoviden nr. 2, 2006)
NyhederDato
Drivhusgasser når rekordhøjder25-11-2010 09:29
Svindel med drivhusgasser14-12-2009 08:54
Recession sender udledningen af drivhusgasser ned22-09-2009 08:29
Færre aerosoler kan forstærke drivhuseffekten25-02-2009 07:19
Japansk satellit skal overvåge klodens drivhusgasser09-01-2009 07:54
DebatterSvarSeneste indlæg
Drivhusgasser: Metan919-07-2014 01:10
Drivhuseffekten på Jorden2931-05-2012 08:49
Drivhusgasser - Klap lige hesten612-01-2012 23:48
Er global opvarmning drivhuseffekten?713-12-2011 11:41
John Christy: Klimamodeller overvurderer effekten af drivhusgasser723-12-2009 00:23
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik