ClimateGate

ISIS skrev:
Noget forstemmende, men vel ikke overraskende....gik det som de fleste ventede:

Forsker renset for klimasvindel" :

"Efter nøje gennemgang af alle beviser og relevant materiale er det undersøgelsesudvalgets konklusion, at der ikke findes nogen troværdig dokumentation for, at dr. Mann nogensinde har deltaget i, direkte eller indirekte, nogen handling med den hensigt at undertrykke
eller forfalske data"

http://jp.dk/klima/article1969586.ece

ISIS skrev:
Nej, nu har jeg prøvet at læse denne fordanskede udgave...det er altså svært - meget mærkelige og næsten uforståelige og meningsløse sætninger ind i mellem. Tag den på engelsk - hvis man kan sproget bare nogenlunde. Kan stadigvæk bruges som supplement, måske.

I går så jeg House of Commons særudvalg for Videnskab og Teknologi afhøre Lord Oxburgh. Når det officielle referat bliver tilgængeligt forventer jeg, at det vil medføre ganske stor opstandelse.
Hvis der før var tvivl om, at hans undersøgelse var en fiasko, kan der ikke være nogen nu.

Følgende er et par noter baseret på omhyggelig lytten til optagelsen af afhøringen i i aftes:

I starten gjorde Oxburgh det meget klart, at han havde været særdeles uvillig modl at påtage sig jobbet som formand for revisionspanelet, da University of East Anglia (UEA) spurgte ham, men han blev dog overtalt til sidst.
Hvorfor universitetet var så vedholdende i deres tilnærmelser, snarere end bare at lede efter en anden, blev ikke undersøgt, men det bliver det måske engang i fremtiden.
I de tidlige faser af udvalgets møde, blev det hurtigt fastslået, at selv om vicerektor for universitetet, professor Acton, havde fortalt det tidligere udvalg for Videnskab og Teknologi, at han var ved at bekendtgøre en undersøgelse, der ville "revurdere videnskaben [ på CRU] og sikre, at der ikke er noget galt", fik Oxburgh ikke nogen sådanne instrukser. I stedet blev han kun bedt om, at overveje videnskabsfolkenes ærlighed og integritet.

Ikke desto mindre blev revisionspanelet forsynet med en liste over elleve publikationer offentliggjort af CRU videnskabsfolkene, som skulle udgøre grundlaget afgørelsen. Graham Stringer forsøgte at finde ud af, hvordan disse publikationer var blevet valgt og af hvem, hvilket er temmelig vigtigt. Skeptikere har påpeget, at uanset hvem der har valgt dem, undgik man, - ganske klar over forskningsresultaterne - at der blev stillet ubehagelige spørgsmål.

Dette er, hvad der skete:

Stringer: Kan du fortælle os, hvordan du udvalgte de elleve publikationer fra Climatic Research Unit?

Oxburgh: "Øhh ... vi valgte ikke de publikationer, de var ... [begynder igen] Dybest set, hvad jeg sagde var, at vi havde brug for var noget, der ville give en ganske god introduktion til afdelingens arbejde, som det havde udviklet sig gennem årene. Og publikationerne som vi blev foreslået , kom via universitetet, men via universitetet og Royal Society, tror jeg. Vi føler, og lad mig understrege; de var blot en begyndelse, fordi vi alle var novicer på dette område, jeg tror, vi alle følte, at de gav os en meget god introduktion. Fra da af bevægede vi os videre, vi så på andre publikationer, vi bad om råmaterialer og al den slags. Pressen synes at have slået stort brød op mht. valget af publikationer. Jeg tror at alle i panelet, synes at alt dette virker en smule overdrevent, fordi det ikke havde så stor betydning.

Stringer: siger du, at Jones selv valgte papirerne, der skulle undersøges, og det ikke var panelet eller RS ?

Oxburgh: Der var ingen antydning af, at professor Jones valgte dem.

Stringer: Så hvor kom listerne fra?

Oxburgh: Jeg tror, de kom, hmm, fra ... ja, jeg har mistanke om, at en af de implicerede personer var professor Liss, der var den fungerende chef for afdelingen, som jeg tror blev hentet ind ude fra, til afdelingen, for at passe den, men han er en kemisk oceanograf, med stor interesse for området, og jeg tror, at han i samråd med mennesker fra Royal Society, og måske andre uden for afdelingen, der havde et vist kendskab til det [området?].

Stringer: Så listen kom ikke fra afdelingen, er du absolut kategorisk om dette?

Oxburgh: [Stammer og tøver] Jeg har ... Jamen jeg kan ikke bevise en negativ [fnisende] som bekendt [uhørligt] vi har absolut ingen tegn på, at den gjorde.

Stringer: Noget af offentligheden siger, at den kom fra RS, men panelet fik listen før Royal Society blev spurgt, gjorde de ikke?

Oxburgh: Jeg ... [lang pause] ... Ikke så vidt jeg ved. Jeg mener, det kan være du har ret, men det tror jeg ikke. Nej, helt sikkert, jeg tror ikke, at der kan være sandt.

Stringer: ... [lang pause] Right!


(Forfatterens kommentar):

I et øjeblik virkede det, som om Graham Stringer, der fuldt ud forstod betydningen af, hvad Oxburgh havde sagt, selv om hans kolleger i udvalget ikke syntes at forstå det, at være blevet målløs. I de sidste par måneder har nyhedsmedier og blogs over hele verden rapporteret, at videnskaben i CRU er blevet undersøgt på grundlag af en liste over publikationer, anbefalet af Royal Society, og at ingen alvorlige fejl er blevet fundet i dette arbejde. Virkningen blev at CRU sit ry genoprettet på grundlag af Oxburgh rapporten. Nu står det klart, at der ikke har fundet nogen gennemgang af den videnskabelige forskning på CRU sted.

Og som nogle skeptikere længe har mistanke om, har formanden for revisions-panelet med glæde accepteret en liste over publikationer til at undersøge og overveje integritet og ærlighed af forskerne, i overensstemmelse med hans meget begrænsede beføjelser.

Han var ikke engang nysgerrig efter at finde ud af, hvordan listen var blevet valgt eller af hvem.
Hvad værre er, synes der at være en direkte konflikt i beviserne mellem Stringer's version af begivenhederne, og de som blev præsenteret af Oxburgh. Ikke så mærkeligt Stringer var chokeret.

Da Stringer til sidst fik samlet sig sammen igen, sagde han, at der var et par ting, Oxburgh havde sagt, som han fandt overraskende. Dette var den anden:

Stringer: Du taler også om integritet [hos CRU forskere]. En af anklagerne der blev fremført i vidnesbyrdene til forgængeren [Science and Technology Select] udvalget blev foretaget af [Doug] Keenan som anklagede ...

Oxburgh: [afbryder, som om han er bekendt med det navn] Fremstillet af?

Stringer: Keenan!

Oxburgh: Keenan, ja.

Stringer: ... som anklagede Professor Jones for bedrageri ...

Oxburgh: [afbryder igen, lyder til at kede sig og er afvisende] Ja

Stringer: ... hvis man prøvede at finde ud af, om der foregik svindel, eller om forskerne havde integritet, er der blevet så kigget på Keenan's anklager?

Oxburgh: ... [Pause] Jeg husker ikke at have gjort det - hvis jeg gjorde.

Stringer: [selvfølgelig overrasket] ... Right!

(Forfatterens kommentar)
Så ikke blot er Oxburgh lykkeligt uvidende om, hvem der har valgt de forskningsartikler, som hans bedømmelse hviler på, men han indrømmer også, at samtidig med at forfatternes integritet overvejes, undlader han at tage hensyn til en lang, detaljeret, refereret og bredt publiceret anklage om videnskabelig svindel mod en af dem.

Det er næppe overraskende, at Graham Stringer var chokeret.

Da jeg lyttede til sagen live i går morges, virkede det hele temmelig kedsommeligt, dels måske fordi, udvalgets formand da han præsenterede Lord Oxburgh nævnte, at denne var i dårligt helbredstilstand. Måske også fordi næsten alle medlemmerne af udvalget, bortset fra Graham Stringer og formanden, er nyvalgte parlamentsmedlemmer, og stadig prøver at finde fodfæste. Under alle omstændigheder syntes ingen tilbøjelig til at virkelig skaffe points hjem, og det ville have været vanskeligt at gøre, uden at beskylde en ældre og syg mand for fuldstændig inkompetence, i det mindste.

Der var andre spørgsmål, udvalget rejste: udvælgelse af revisionspanelet (Oxburgh hævdede, at en af dem var en "aktiv klimaskeptiker '), om hvor vidt Jones fortalte panelet, at det er umuligt at rekonstruere temperaturer i de sidste tusind år (et noget tøvende og tvetydig svar), hvorfor Oxburgh havde valgt ikke at offentliggøre nogen af panelets arbejdsdokumenter, med Stringer citerende professor Kelly's fordømmende bemærkninger om standarden af nogle af Keith Briffa's forskning (Oxburgh svar var at forsvare Briffa), hvordan integritet skulle defineres, hvis det var formålet med den fornyede undersøgelse (Oxburgh syntes ikke at have skænket dette så mange tanker), hvordan panelets mandat var blevet besluttet (det hele synes at have været temmelig vagt og uformellt), om forskerne var i stand til at producerer rå data til støtte for deres konklusioner, når panelet beder dem om det (ikke i alle tilfælde), og om den fornyede undersøgelse blev reelt uafhængig (på det tidspunkt forsøgte Oxburgh at forklare at det havde han allerede svaret på i andet spørgsmål, hvor han havde sagt, at han tog jobbet for at "hjælpe" universitetet).

Det synes nu uundgåeligt, efter udvalgets spørgsmål til Sir Muir Russell næste måned, at også rektor (Professor Edwad Acton) fra University of East Anglia og Pro-rektor (Professor Trevor Davis) vil blive indkaldt. Det er de mennesker, der har bestilt undersøgelserne, og nu er mistanker om manglerne, eller mindst én af, dem bliver til fakta.

Har prøvet at oversætte dette uddrag af høring, skrevet ned af Tony Newbery fra Harmless Sky – med google oversætter til hjælp og forsøg på at tilrette denne google oversættelse så godt som muligt, med kig på den engelske tekst samtidig.
Nogle få gange virker det underligt, men det er altså sådan, det står skrevet....nogle gange har jeg måttet fordanske....osv.

Det er det med tiden, og også relevansen for indlæg....som medfører, at der ikke bliver finpudset og redigeret i lange baner!....

Hvis man ikke er 'pro', tager det virkeligt lang tid at lave en 'formfuldendt' oversættelse

og din er skam fuldt dækkende forståelses- og indholdsmæssigt!

1.
The scientists involved in the email exchanges manipulated evidence in IPCC and WMO reports with the effect of misleading readers, including policymakers. The divergence problem was concealed by deleting data to "hide the decline." The panels that examined the issue in detail, namely Muir Russell's panel, concurred that the graph was "misleading." The ridiculous attempt by the Penn State Inquiry to defend an instance of deleting data and splicing in other data to conceal a divergence problem only discredits their claims to have investigated the issue.

2.
Phil Jones admitted deleting emails, and it appears to have been directed towards preventing disclosure of information subject to Freedom of Information laws, and he asked his colleagues to do the same. The inquiries largely fumbled this question, or averted their eyes. Despite being asked by Parliament to conclusively resolve this issue, Sir Muir Russell did not attend the interviews with Jones and, as reported in UK media, his inquiry did not ask Jones if he had deleted emails.


3.
The scientists privately expressed greater doubts or uncertainties about the science in their own professional writings and in their interactions with one another than they allowed to be stated in reports of the IPCC or WMO that were intended for policymakers. Rather than criticise the scientists for this, the inquiries (particularly the House of Commons and Oxburgh inquiries) took the astonishing view that as long as scientists expressed doubts and uncertainties in their academic papers and among themselves, it was acceptable for them to conceal those uncertainties in documents prepared for policy makers.

4.
The scientists took steps individually or in collusion to block access to data or methodologies in order to prevent external examination of their work. This point was accepted by the Commons Inquiry and Muir Russell, and the authors were admonished and encouraged to improve their conduct in the future.

5.
The inquiries were largely unable to deal with the issue of the issue of blocking publication of papers, or intimidating journals. These ended up being subjective, he-said-she-said disputes, and in some cases the documentation was too sparse. But academics reading the emails could see quite clearly the tribalism at work, and in comparison to other fields, climatology comes off looking juvenile, corrupt and in the grip of a handful of self-appointed gatekeepers and bullies.

There remain two other questions needing to be addressed:

6.
Is the IPCC a reliable source of information on climate change? In light of the answer to
question 3, and the findings of the IAC that fundamental reforms are needed, the answer is that, even if one assumes that the existing problems did not compromise the validity of previous IPCC reports, as of the present, the IPCC should be viewed as unsound until and unless fundamental reforms are implemented. It has become tendentious and conniving, and its review process is compromised.
Understanding the Climategate Inquiries Ross McKitrick September 2010 50

7.
Is the science concerning the current concerns about climate change sound? Many people, starting with the members of the UK House of Commons Science and Technology Committee, had hoped this question would be answered during the inquiry process, and there is a frequent refrain in the media that the investigations affirmed the science. But the reality is that none of the inquiries actually investigated the science. The one inquiry supposedly set up to address this, namely Lord Oxburgh's, actually operated under a different remit altogether, despite multiple claims by the UEA that it was a science reappraisal panel. Sir Muir Russell's team had no mandate to assess CRU scientific work, though they nonetheless ventured into making superfluous claims in support of the conventional view. The IAC made clear that they were not investigating or commenting on the scientific issues. The House of Commons inquiry and the Penn State inquiries were also too limited in focus to examine the scientific issues. Consequently none of the inquiries addressed the question.