Husk mig
▼ Indhold

Flere gode grafer


Flere gode grafer11-02-2013 20:46
Jakob
★★★★★
(5365)
.




Først vil jeg gerne sige tak for det store arbejde, der er gjort for at tilvejebringe alle de gode grafer, som vi allerede har her på siden.


Men det er jo nok lidt som med guldfeber, det er ikke til at få nok.



Så hvis det kan lade sig gøre og administrationen engang får tid og lyst til det, så kunne jeg godt tænke mig en graf, som viser udviklingen i verdens skovbrande så langt tilbage som muligt, hvor man kan se, hvor meget areal, der er brændt af hvert år.


Jeg har fundet nedenstående, som ikke opgør det på den måde, men som alligevel indikerer, at der muligvis er tale om en voldsom stigning.

http://www.globalis.dk/Figurer/Stigning-i-skovbrande





.
Redigeret d. 11-02-2013 20:50
12-02-2013 07:03
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2055)
Jakob skrev:
http://www.globalis.dk/Figurer/Stigning-i-skovbrande



De store gamle træer i Californien fortæller at skoven blev brændt af hvert 5, 7 eller 10 år. Det vil sige at der oprindeligt var mange små skovbrænde, systematisk antændt af mennesker.

I dag så slukker man alle små skovbrænde fordi man fortrækker store katastrofer.


13-02-2013 12:00
Jakob
★★★★★
(5365)
.




Jakob skrev:
en graf, som viser udviklingen i verdens skovbrande så langt tilbage som muligt, hvor man kan se, hvor meget areal, der er brændt af hvert år.



Hvis det lader sig gøre, så vil det i nogle sammenhænge nok være meget relevant også at måle afbrændingen i tons afbrændt træstof frem for kun i hektar afbrændt skovareal.


Uden sikkerhed for lødighed viser nedenstående link, at der kan være tale om ganske store arealer og dermed også store mængder træstof:

http://ec.europa.eu/research/leaflets/disasters/da/forest.html
Citat:
----------------------------
Hvert år opstår der omkring 45 000 skovbrande i Europa. Fra 1989 til 1993 blev 2,6 mio. ha skov ødelagt af brand alene i Europas middelhavsområde. Det svarer til at et område på størrelse med Belgien bliver fejet af kortet hvert femte år.
----------------------------



.
13-02-2013 17:35
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1101)
@ Jakob

Hvad kan du bruge disse statistikke til?

Hvis du ikke har styr på de underliggende forudsætninger, så fortæller en statistik over f.eks. skovbrande intet.

Eksempelvis er der i Spanien blevet fældet megen egeskov igennem tiden, som så efterfølgende er blevet erstattet af bl.a. fyrreskov. På bagrund af at fyrreskov er meget brandfarlig og egeskov ikke er det, kan du ikke bruge en statistik over skovbrande i Spanien til noget som helst i relation til AGW.
13-02-2013 18:56
Jakob
★★★★★
(5365)
.




@Jørgen Petersen


Jeg er især interesseret det med henblik på bedre at kunne vurdere produktionen af sod ved skovbrande i forhold til afbrænding af træstof til varme- og ELproduktion.


Men et par diagrammer som disse vil da nok også være OK interessant info. at have med:
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Skov/Fakta/VerdensSkove/Tal/









.
18-02-2013 20:53
Jakob
★★★★★
(5365)
.




Jeg har fundet nedenstående i en anden tråd, og jeg lægger det lige her, så det forhåbentlig ikke bliver væk, selvom det er på udenbys.



http://www.klimadebat.dk/forum/lomborg-slaar-til-igen--d12-e2261.php#post_34851


Skovbrande

Jeg har fundet artikler om skovband i Nordamerika, men mangler en oversigtartikel for hele verden.
Control of the multimillennial wildfire size in boreal North America by spring climatic conditions

Desuden har jeg fundet en database med data om skovbrande.Fire History Data






.
22-02-2013 14:01
Jakob
★★★★★
(5365)
.




@kfl


Jeg har set et andet sted, at du gerne vil betragte forum lidt på samme måde som gruppearbejde, og du erkender, at det ofte er de mindre kloge, der dominerer de mere kloges arbejdskraft.
Det finder jeg sympatisk og betragter det nærmest som en invitation, jeg slet ikke kan modstå.



Måske kan du hjælpe med at finde ud af noget mere om skovbrande, og hvor mange tons træstof, der de sidste mange år er gået op i røg derfra og faldet ned over nordpolen som sod..?
Eller måske angribe det på en anden måde, som kan give et fingerpeg om det og måske vise andre interessante ting om skovbrande.










Jeg har også en anden opgave, som går ud på at finde ud af vilkårene for luft vand og luft luft varmepumper i Danmark.
http://www.klimadebat.dk/forum/varmepumpevejr-d6-e1634.php

Men jeg tror måske ikke, at jeg har fundet det bedste udgangspunkt endnu.
Data kan vendes og drejes på mange forskellige måder, og man bør nok gå efter et kompromis imellem, hvad der er statistisk let tilgængeligt, og hvad der er mest brug for at vide.


En sammenhængende temperaturkurve, som viser en dansk gennemsnitsvinter for de sidste 10 år. Vil den være vanskelig at producere..?


Her kan du se mit amatørforsøg for en enkelt vinter:




Den er kun for et enkelt specifikt år og ikke ordentligt sammenhængende eller overskuelig.




En anden opstilling af data kunne evt. vise antal dage for en gennemsnitsvinter, hvor temperaturen er under et vist niveau.
Og tilsvarende en tabel, der viser hvor mange dage den når over et vist niveau.


Tabel 1
Antal vinterdage, hvor temperaturen når under minus 20'C
Antal vinterdage, hvor temperaturen når under minus 19'C
Antal vinterdage, hvor temperaturen når under minus 18'C
-
-
-
Antal vinterdage, hvor temperaturen når under 12'C



Tabel 2
Antal vinterdage, hvor temperaturen når over 0'C
Antal vinterdage, hvor temperaturen når over 1'C
Antal vinterdage, hvor temperaturen når over 2'C
-
-
-
-
Antal vinterdage, hvor temperaturen når over 12'C



For mit vedkommende vil jeg gerne kunne bruge oplysningerne til at skønne, hvor mange dage jeg kan benytte en simpel luft vand varmepumpe og opnå en rimelig god COP. Dette så jeg samtidigt får et indtryk af, hvor mange dage, jeg skal forvente, at det vil være klimamæssigt bedre og mere økonomisk at skifte over til en anden varmekilde.
Derfor har det selvfølgelig også betydning, hvor længe temperaturen på dagen er over et vist niveau, men det bliver nok for kompliceret at medtage i en tabel.
Luftfugtigheden og vindstyrken har også betydning, men det lader sig nok ikke gøre at få disse størrelser med i billedet.
Jeg bør nok også anføre, at andre varmepumpefolk kan have andre ønsker til, hvad de gerne vil aflæse.


Jeg har ikke megen fornemmelse af, hvor stor en opgave, det er for statistisk kyndige. Men hvis du og/eller andre kan få tid til at bidrage med nogle tanker om det, så vil det glæde mig.





.
24-02-2013 11:12
kfl
★★★★☆
(1666)
Hej Jakob

Skovbrande:
Ved søgning på nettet fremgår, at der sker en masse mht. forskning i skovbrande både antal, area og betydning for klimaet. Det du ønsker at få at vide er lige præcis det forskerne ønsker at finde ud af. Desværre kan jeg ikke her og nu bidrage med noget, men jeg skal nok holde øje med hvis der sker noget.

Varmepumper
Der er igen tale om en god ide, der bør undersøges nærmere. Mit problem er, at jeg ikke er ingeniøre og det er typisk ingeniører , der arbejder med sådanne emner. Mit gæt er, at der er nogel, der har undersøgt hvornår det kan betale sig at bruge varmepumper. Den viden findes hos nogle af de firmaer , der producere varmepumper.

Brugt for megen tid på klimadebat
Jeg har brugt form meget tid på klimadebat på det seneste og har nu andre ting, der skal gøres. Derfor vil jeg ikke være så aktiv i den kommende tid. Til de øvrige læsere af Klimadebat.Tag det nu ikke for tungt med denne nyhed, jeg skal nok komme tilbage og I vil få rigelig lejelighed til komme med harmdirende modindlæg.....

Jeg har et par udestående ting, nemlig Lennart Bengtsson og Ole Humlum samt flere analyse af temperatur, af tidevand og af vandstanden i verdenshavene på bedding. Glæd jer til dem.
Redigeret d. 24-02-2013 11:14
24-02-2013 14:48
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
kfl skrev:
Hej Jakob

Varmepumper
Der er igen tale om en god ide, der bør undersøges nærmere. Mit problem er, at jeg ikke er ingeniøre og det er typisk ingeniører , der arbejder med sådanne emner. Mit gæt er, at der er nogel, der har undersøgt hvornår det kan betale sig at bruge varmepumper. Den viden findes hos nogle af de firmaer , der producere varmepumper.


Jeg har gennem længere tid efterlyst en varmepumpe, der automatisk skiftede mellem forskellige ressourcer alt efter, hvad der bedst kan betale sig - giver den bedste COP. Og ja det er et teknisk problem, men burde ikke være så vanskelig at løse. I bund og grund handler det om, at holde varmeproduktionen op mod elforbruget - som i dag er den del af forbruget, som koster penge.

Blot COP-værdien er over 1 kan det betale sig at bruge varmepumpen, og det vil den for en nogenlunde god varmepumpe være næsten 100 % af tiden. Jeg har dog hørt om udedele, der iser til, og hvor der skal bruge el til at optø dem. Det kan skyldes en forkert placering af udedelen, så den jævnligt bliver dækket af sne, eller at udetemperaturen er under den kritiske grænse for netop den varmepumpe.

Jeg mener, at begrebet udedel kan være misvisende, og det kunne måske skiftes ud med begrebet energiindfangningsdel, da det ikke er en absolut nødvendighed, at den del af en varmepumpe skal placeres udenfor.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.

Redigeret d. 24-02-2013 15:10
24-02-2013 19:23
Jakob
★★★★★
(5365)
.



@Boe Carslund-Sørensen


Det glæder mig, hvis du viser interesse for de samme vejr data til varmepumper.

Der er måske ikke sparet så meget andet end slid på kompressoren, hvis alternativet er EL varme.
Men det er jo nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man ellers kan vælge at koble ind i stedet for varmepumpen.



.




Deltag aktivt i debatten Flere gode grafer:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Opdaterede grafer2305-01-2014 14:07
Fortolkning af grafer403-02-2011 22:44
Ang. sidens grafer422-04-2010 16:58
Spørgsmål til grafer409-12-2009 15:33
Opdaterede sol/is/hav/temp.-grafer osv.42724-09-2009 10:23
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik