Husk mig
▼ Indhold

Klimaøkologisk køkkenhave



Side 2 af 4<1234>
06-07-2013 12:21
Kosmos
★★★★★
(3990)
Riyad!

- han fik tilnavnet, efter at han under oliekrisen (1973) var draget til Saudi Arabien på jagt efter (billig) olie til Danmark. Han vendte hjem med en efter eget udsagn 'klokkeren' deal; men det viste sig senere, at han/Danmark var blevet snøret, hvilket inspirerede en vittig hund til prædikatet 'Klokkeren fra R.'!


Nå, jeg ser, vi har haft ham under kærlig behandling før!
06-07-2013 21:12
Morten Riber
★★★★☆
(1804)
Hvad Jacob ikke lige har forstået, er at de kære politikere evig og altid er på udkig efter flere penge i statskassen som de ikke skal gøre sig upopulære for at få fingrene i. Penge som lander i statskassen som følge af vækst hører normalt under denne kategori - altså bare ikke lige hos Jacob og ligesindede.
06-07-2013 23:05
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Nå, jeg ser, vi har haft ham under kærlig behandling


JO JO Nielson har skam været under behandling på Klimadebat.dk.

Mener at huske han har udgivet en bog, hvori han føler sig meget uretfærdig behandlet omkring mange ting og navnlig af Hr. Møller.



Som skulle have løjet over for Nielson omkring nordsøolien.
Redigeret d. 06-07-2013 23:06
07-07-2013 12:04
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hvad Jacob ikke lige har forstået, er at de kære politikere evig og altid er på udkig efter flere penge i statskassen som de ikke skal gøre sig upopulære for at få fingrene i. Penge som lander i statskassen som følge af vækst hører normalt under denne kategori - altså bare ikke lige hos Jacob og ligesindede.


Jamen vi ka' lige så godt se det i øjnene at Jakob har et kernesundt socialistisk hjerte, der banker for os alle sammen.. Ind over de offentlige kasser med en masse penge, og så ud med dem til os alle sammen.. Godt nok forsvinder de fleste penge via bureaukrati og administration osv.. Men det er jo tanken som tæller..
07-07-2013 12:52
Morten Riber
★★★★☆
(1804)
delphi skrev:Jamen vi ka' lige så godt se det i øjnene at Jakob har et kernesundt socialistisk hjerte, der banker for os alle sammen.. Ind over de offentlige kasser med en masse penge, og så ud med dem til os alle sammen.. Godt nok forsvinder de fleste penge via bureaukrati og administration osv.. Men det er jo tanken som tæller..


Ja, og bruges pengene målrettet og med omtanke på at fremme VE, er det komplet underordnet om der opstår et underskud i kassen og hvor stort det måtte være eller blive, for verden vil være frelst i morgen, eller i det mindste inden længe.
07-07-2013 13:07
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Ja, og bruges pengene målrettet og med omtanke på at fremme VE, er det komplet underordnet om der opstår et underskud i kassen og hvor stort det måtte være eller blive, for verden vil være frelst i morgen, eller i det mindste inden længe


Yep! Vor herre i det høje (co2-guden med hat og briller) giver os et ekstra kryds i bogen!
07-07-2013 13:11
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
delphi skrev:
Ja, og bruges pengene målrettet og med omtanke på at fremme VE, er det komplet underordnet om der opstår et underskud i kassen og hvor stort det måtte være eller blive, for verden vil være frelst i morgen, eller i det mindste inden længe


Yep! Vor herre i det høje (co2-guden med hat og briller) giver os et ekstra kryds i bogen!


Delphi

Du får nok næremere 2 pinde på kors over et mørkt hul - for din mistro



Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
07-07-2013 14:26
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Du får nok næremere 2 pinde på kors over et mørkt hul - for din mistro


Yep! Delphi går en hård tid i møde i den næste verden!
07-07-2013 19:59
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Manden med de særlige evner i Riyad


Redigeret d. 07-07-2013 20:00
07-07-2013 20:42
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Ja, og bruges pengene målrettet og med omtanke på at fremme VE, er det komplet underordnet om der opstår et underskud i kassen og hvor stort det måtte være eller blive, for verden vil være frelst i morgen, eller i det mindste inden længe.


Yep! Netto koster velfærdssamfundet 350 mia årligt, som er det den private sektor skal slæbe hjem efter de offentlige ansatte har betalt skat.

Det kan vel lige så godt være 500 mia. når nu himmerige venter lige om hjørnet..

Ps! Hvor meget mon de ekstra 150 mia de mon miljøbelaster, f.eks. med co2!
08-07-2013 15:07
Jakob
★★★★★
(5469)
.



@delphi og Morten Riber


Det er faktisk lidt synd, at vi ikke har en rigtig rødglødende marxist med i debatten, så I kunne få kam til jeres hår.

Det er også lidt langt ude, at I vil bruge så mange indlæg på at diskutere samfundsøkonomi i en tråd om klimaøkologisk køkkenhave.
Man kan ofte slet ikke sammenligne de to ting. F.eks. er det ikke vanskeligt at opnå grøn vækst i haven. Den grønne vækst kan faktisk nemmest sejre ad helvede til.
Derimod ligger det meget tungt med grøn vækst i samfundsøkonomien.

En lighed kan måske være, at man må sondre mellem ønskelig grøn vækst, som man understøtter, og misvækst, som man begrænser uanset farven.

Det er med andre ord ikke alle planter, der skal gødes.
Og penge skal ligeledes ikke deles ud til allesammen... delphi, du burde vide bedre.

Den klimaøkologiske omstilling kan sammenlignes med en krig, hvor militæret skal have ekstra penge for at vinde krigen.
Eller pest, som betyder, at hospitalerne i en periode skal bruge mange flere penge.
På samme måde er det med klima og miljø. Der skal investeres brutalt i forskning og udvikling af det klimaøkologiske samfund for at indhente det forsømte og opnå bæredygtighed med økonomisk grøn vækst.

Om vore politikere er dygtige nok til at udvælge og skabe vinderne indenfor den grønne vækst kan man godt være i tvivl om.
Men I kan jo til en begyndelse prøve at stemme på nogen, som kan og vil.
Eller hvis I mener, at pengene som nu ligger bedre i borgernes lommer, så må I gerne pege på de rigmænd, som er villige til at trække læsset. Og jeg vil ønske jer god fornøjelse med søgningen i det tomme rum, hvor intet sker.

Men bevidstløst at opfordre borgerne til at øge forbruget for at få mere gang i den økonomiske vækst, det må jeg ud fra en økologisk betragtning regne for aldeles uansvarligt, og i øvrigt virker det også kun på kort sigt.

Dertil kommer, at vi ikke må forvente, at den reelle økonomiske vækst skal skabes ved at sætte flere mennesker i arbejde. Det er der ikke så meget snak om nu om dage, men det er et faktum, at den økonomiske vækst oftest drives af teknologiske fortrin blandt andet i form af automatisering, som faktisk koster jobs.



Hvad Jacob ikke lige har forstået, er at de kære politikere evig og altid er på udkig efter flere penge i statskassen som de ikke skal gøre sig upopulære for at få fingrene i. Penge som lander i statskassen som følge af vækst hører normalt under denne kategori - altså bare ikke lige hos Jacob og ligesindede.


Hvem er "Jacob"..??

Men hvis vi kan blive enige om, at afgifter som f.eks. forsyningssikkerhedsafgiften er upopulær, så er det såmænd ok med mig.
Der er blot den lille hage ved det, at den afgift allerede er indført af en borgerlig regering.

Ellers er det springende punkt for mig, hvad de vælger at bruge pengene til.
Og det ser egentlig heller ikke imponerende ud...



Men lad mig til slut spørge, om der egentlig er andre end Boe og dem før ham, som har nogetsomhelst om køkkenhave at bidrage med til denne tråd..?
Det synes jeg kunne være det mest interessante at få svar på her.




.
09-08-2013 15:52
Jakob
★★★★★
(5469)
.




"Når svaler benytter lange hestehalehår til redebygningen, så er det typisk et tegn på, at de føler, at reden er truet af rovdyr nedefra."


Den påstand ville jeg gerne have be- eller afkræftet, men jeg kan ikke få google til det. Måske andre kan..?

Jeg bygger påstanden på tre observationer, som for mig at se alle tyder på, at det hænger sådan sammen.
Og er det rigtigt, så kan det være en hjælp til dem, der gerne vil værne om deres svalereder, at de nogle gange kan få et varsel, hvis en rede er for udsat og behøver mere beskyttelse.
Hestehalehår er næppe tilstrækkelig beskyttelse, og de er ikke så gode, fordi ungerne kan blive filtret ind og sidde fast i dem.


Og når jeg nu lige er ved det med viden om svaler, så kan jeg oplyse, at en svale på engelsk hedder "a swallow" og "swallows" i flertal.
Den viden kan være en fordel, så man ikke kommer til at dumme sig på engelsk, som jeg gjorde for nyligt, da jeg sagde til en amerikaner: "I very much enjoy watching swallowers"



.
16-08-2013 21:11
Jakob
★★★★★
(5469)
.




Lidt om den poppede poppel:


Jeg har en rig onkel, som har etableret en stor planteskole i USA, og ham ville jeg da lige prøve, om jeg kunne imponere med den danske energiplan. Talen faldt på poppel, som ser ud til at være en af de mest hyper moderne og opreklamerede energiafgrøder i Danmark.
Dertil sagde han: "Ja, jeg kender godt poppel, vi anvendte poppel i staterne for 30 år siden, men vi gik væk fra dem igen, især fordi de udpiner jorden og er for gødningskrævende."

Så han var altså mildt sagt ikke imponeret.



Der er selvfølgelig nok kommet nye kloner til siden dengang, og Danmark vælter sig jo rundt i alt for meget gylle, så måske er det ikke helt sammenligneligt.
Men har man ikke den store gødningsimport, foderimport og overproduktion af dyr og dermed gylle, så skal man nok være ekstra varsom med poppel, hvis man har sin jord kær.
Poppel er med andre ord ikke noget for min klimaøkologiske køkkenhave, som skal være et selvbærende kredsløb.
Hedeselskabet anvendte nogle enkelte popler i mit læhegn, men de anbefalede, at jeg fældede dem efter få år, før de begyndte at sende udløbere ud under jorden.



.
18-08-2013 12:34
Jakob
★★★★★
(5469)
.





Mindre jordforbrug, mere energi:


Når man står med et stykke jord, som knapt er stort nok til at kunne brødføde familien, og man gerne vil opnå en selvbærende klimaøkologisk bedrift, hvordan kan man så gøre det..?

Det har jeg tænkt en del over, og jeg kan ikke se, at der andre realistiske muligheder for at komme målet nær end at opstille en vindmølle.
En vindmølle optager næsten intet jordareal, og den kan alligevel bidrage med en masse energi især om vinteren i blæst, hvor varmebehovet i beboelsen er størst.
Det virker så indlysende, når jeg står og kigger på min egen jord, og derfor er det mig selvfølgelig også en gåde, at ikke flere kan indse det på nationalt og globalt plan.

Jamen det er alt for dyrt, vil nogen sige.
Jo tak, det er selvfølgelig billigere at stjæle af klodens råstoffer, som om vi er den sidste generation, der får brug for gødning og energi.
Men jeg synes altså, at vi er en flok forbrydere, og jeg kan dybest set slet ikke forstå, at man kan tale om en velfærdsstat på det grundlag.

Ja, det er dyrt at etablere vindkraften.
Jeg ved da heller ikke helt, hvor jeg skal finde pengene, hvis jeg samtidigt skal bevare en stødpude til værn imod alle de nye skatter, forsyningssikkerhedsafgifter og økonomiske kriser, som måske venter lige om hjørnet.
Jeg bør nok bygge den selv, og det vil samtidigt give mulighed for at afprøve nogle idéer, som jeg går og tumler med.
Men så skal man have byggetilladelse, og kun små legetøjsmøller skal ikke typegodkendes, og den administrative side af sagen bliver dermed for mig mindst ligeså tung og uoverskuelig som økonomien.
Det ender nemt med, at jeg kommer til at tænke på, hvorfor det lige er mig, der skal gøre en ekstra indsats, når jeg ikke har børn og måske hører til dem, der har dårligst råd, og de fleste andre i øvrigt er bedøvende ligeglade eller måske ligefrem imod, at der opstilles flere vindmøller.
Jeg forsøger måske at gøre det alligevel, men sker der ikke noget afgørende nyt, så må det blive i trods, for de incitamenter, der gives fra samfundets side, er i mine øjne dybt demotiverende.


Prøv evt. også at se det foreløbige resultat af vores gæsteafstemning:
http://www.klimadebat.dk/hvad-mener-du-om-maengden-af-vindmoeller-i-det-danske-landskab-ga32.php

Hvad mener du om mængden af vindmøller i det danske landskab?

Der bør bygges langt flere
37% [21 Stemmer]

Der kan udvides enkelte steder
12% [7 Stemmer]

Mængden er passende i dag
11% [6 Stemmer]

Der er lidt for mange
9% [5 Stemmer]

De bør alle sammen ud på havet
21% [12 Stemmer]

Andet/Ved ikke
11% [6 Stemmer]



Den er forhåbentlig ikke repræsentativ, men den indikerer altså, at mere end 50% af befolkningen vil være imod, at jeg eller andre opstiller en vindmølle.





.
28-08-2013 21:12
Jakob
★★★★★
(5469)
.




I går landede mariehønsene omsider i tusindvis på gårdspladsen.
Der landede også et par stykker på en krukket løvstikke, som har været hårdt plaget af lus i flere uger. I dag er den fri for lus.


Et spændende spørgsmål kan så være, om man selv må og kan opdrætte mariehøns og styre det, så man hele foråret og sommeren altid har en population fuldvoksne mariehøns klar til udsætning, når nogle lusede planter trænger til akut hjælp..?




.
Tilknyttet billede:

30-08-2013 22:10
Jakob
★★★★★
(5469)
.




Når man bor på landet, så må man forvente, at i tiden under og efter høst, vil der løbe flere mus rundt om bygningerne.
Jeg havde lagt nogle rosiner som indikator et par steder indenfor tæt på nogle porte, hvor jeg ved, at musene kan komme ind. Det er meget simpelt, når rosinerne er spist, så er der mus, og så vil en kat sikkert nyde en overnatning i bygningen.
Men tilfældigt ramlede det sammen med, at mariehønsene var landet, og jeg opdagede, at de var kravlet ind under porten og havde klumpet sig sammen om rosinerne.
Det er sikkert bedøvende banalt for alle dem, som har lært deres økologiske alfabet og ved lidt om mariehøns, men for mig var det altså ikke mindre end et heureka..!
Der er ikke mange mariehøns tilbage på gårdspladsen nu, men jeg kan indfange dem, og jeg kan friste dem til at forlænge deres ophold, når jeg benytter mig af rosiner.
I krukken med løvstikken er der igen mariehøns, og de ser ud til at blive der en tid endnu, fordi jeg har lagt rosiner.
Ikke sådan, at de glemmer løvstikken, men nærmere sådan, at de går en tur på den, og i stedet for at flyve videre, så går de bare ned og spiser lidt rosin, indtil næste gang de får lyst til at gå en patrulje på løvstikken.
Jeg betragter det som et sødt lille gennembrud i kampen imod sprøjtemidler, men jeg tænker også, at for dem, der virkelig ved noget om insekter, og hvordan de opdrættes, for dem må udfordringen og pligten være at gøre langt mere for at redde den side af verden.
Man kan benytte fugle i haven til at holde antallet af insekter nede. Det er super, men det er også voldsomt og primitivt. En mere raffinerede kamp for at redde køkkenhavens afgrøder kan foregå insekt imod insekt, hvor mennesket på listig og økologisk forsvarlig vis hjælper de ønskelige insekter til at blive rettidigt i overtal.





.
Tilknyttet billede:

30-08-2013 22:51
N A Nielsen
★★★☆☆
(896)
Et spændende spørgsmål kan så være, om man selv må og kan opdrætte mariehøns og styre det, så man hele foråret og sommeren altid har en population fuldvoksne mariehøns klar til udsætning, når nogle lusede planter trænger til akut hjælp..? smiley


Det er ikke fuldvoksne mariehøns du skal ønske dig, det er deres larver. DE spiser lus så det basker. Når først jeg ser larverne på de luseplagede planter, så er det meget snart slut med de små snyltere




De ser også meget farligere ud, og de kan ikke flyve (væk)


Jeg glæder mig også, når jeg ser svirrefluer. Deres larver er også vildt effektive til at fjerne et luseproblem. Jeg har erfaring for, at det er en god idé at gå og kvase nogle lus, når man gør forbi en luseplaget plante. De få man kvaser hjælper ikke meget på problemet, men det er som om at svirrefluerne så hurtigere får øje på planten eller lugter den. Det er muligvis noget jeg bilder mig ind, men jeg synes, det virker.
Redigeret d. 30-08-2013 22:59
31-08-2013 06:17
Jakob
★★★★★
(5469)
.



@N A Nielsen


Tak for dit svar, som måske bringer os et skridt videre.
Jeg ved ikke, om larver eller pubber kan fryses og genoplives ni måneder senere, men det tvivler jeg nok lidt på.
Så derfor, hvis man vil have tidlige mariehøns, så er det nok nærmere dens æg, vi skal søge og få til at klække tidligere..?




http://www.dpil.dk/dpil2005/html/mariehoens.htm
Citat:
-------------------------------
Biologi
Som alle andre arter mariehøns overvintrer harlekinmariehøne i voksenstadiet. I foråret lægger hunnerne æg i små grupper tæt ved en fødekilde, typisk en bladlus­koloni. Æggene klækker til larver efter 3-5 dage, og larverne gennemgår derefter fire larvestadier i løbet af et par uger. Herefter dannes en puppe, som er ubevægelig og sidder fasthæftet til blade og andre overflader. Efter nogle dage kommer den voksne mariehøne frem og kan herefter fortsætte livscyklus. I Danmark er der minimum 2 generationer om året.
-------------------------------


Det kan være, at man kan indfange nogle voksne mariehøns og sætte dem i kunstig dvale og vække dem igen tidligt om foråret, så der også kommer æg tidligere..?
Men det ser ud til, at grundlaget for mariehønseopdræt er bladluskolonier, så den første udfordring i mariehønseopdrættet bliver måske at opdrætte de bladlus, som man netop gerne vil udrydde.





.
Redigeret d. 31-08-2013 07:02
31-08-2013 11:10
N A Nielsen
★★★☆☆
(896)
Jakob:
Det kan være, at man kan indfange nogle voksne mariehøns og sætte dem i kunstig dvale og vække dem igen tidligt om foråret, så der også kommer æg tidligere..?
Men det ser ud til, at grundlaget for mariehønseopdræt er bladluskolonier, så den første udfordring i mariehønseopdrættet bliver måske at opdrætte de bladlus, som man netop gerne vil udrydde.


Jeg tror det er meget nemmere at forsøge at tiltrække nyttedyrene end at opdrætte dem.

Mariehøns tiltrækkes nok kun af de bladlus, som du ikke vil have. Svirrefluer derimod tiltrækkes af blomsters nektar. Jeg har især set mange svirrefluer i skærmblomstrende planter. I øjeblikket er der rigtig mange svirrefluer i mine bronze-fennikel (fantastisk plante), men de blomstrer ret sent. Svirrefluer elsker også slægten Potentil. Potentilla findes som små buske, der blomstrer ret tidligt og hele sommeren. En hæk af Potentilla, så har du altid masser af svirrefluer - og deres grådige larver, der mæsker sig i bladlus.
31-08-2013 15:01
Jakob
★★★★★
(5469)
.




@N A Nielsen


Det gør det jo i hvert fald ikke nemmere at opdrætte, at man ikke ved, hvordan det gøres smartest. Det kan måske være, at et færdigudviklet koncept kun indebærer, at en halvt nedgravet spand i drivhuset skal fodres et par gange om året for at sikre en tidlig bestand.
Jeg har observeret, at blomster fra gulerødder sat året før også er gode til at samle fluer. ( se billede )
Det bliver spændende, om der også kommer brugbare frø ud af det.
Det kan der fra majroe og grønkål og flere andre afgrøder.




.
Tilknyttet billede:

31-08-2013 21:45
Jakob
★★★★★
(5469)
.




Men begynder man at hjemmeopdrætte mariehøns, så bør man nok være sikker på, at det er den to plettede eller den syv plettede og ikke en invasiv harlekin.

http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/860.html
Citat:
---------------------------------
Vi ved ikke, hvordan harlekinmariehønen er endt i Danmark. Arten er nu almindeligt udbredt i adskillige europæiske lande, efter første gang at være fundet på friland i 1999 i Sydtyskland. Herefter har den spredt sig til bl.a Belgien, Frankrig, Holland og England. Harlekinmariehønen kan være kommet hertil med importerede planter, eller den kan være fløjet eller blæst hertil fra Nordtyskland.

En anden mulighed er, at den kan være undsluppet fra væksthuse, hvor den i nogle år var anvendt til biologisk bekæmpelse af bladlus.
---------------------------------



Det lyder utrolig dumt i mine ører, at de har benyttet en invasiv art mariehøns i væksthuse.



Men man kan faktisk også købe mariehønselarver:

http://www.bioplant.dk/produkter/nyttedyr/adalia-mariehoene.aspx
Citat:
--------------------------------
Adalia anvendes til bekæmpelse af koncentrerede angreb af bladlus.

Adalia pakkes som larver med 100 stk.

Larverne fordeles jævnt på de planter/blade hvor der er konstateret bladlus.

Anvend larverne lige midt i kolonien af bladlus. Antallet er afhængigt af antallet af bladlus og hvor godt man får fordelt larverne på alle planterne.

Det kan på nogle kulturer være en fordel at udsætte larverne i små æsker (bioboxe), der er ophængt på planterne, så de kan kravle direkte ud imellem bladlusene.

Pas på planter hvor myrer er veletablerede. Her kan mariehønsene ikke få lov til at angribe bladlusene.


Opbevaring

Udsæt larverne straks efter modtagelsen. Er dette ikke muligt kan de opbevares 1-2 dage på køl ved 8 - 10 oC
--------------------------------



Og en del andre biologiske produkter:
http://www.bioplant.dk/produkter/nyttedyr.aspx



Har man sit lokale økosystem kært, så skal man være varsom med, hvad man gør.
Som økologisk tommelfingerregel vil jeg nok sige, at det sikreste må være at undlade at tilsætte arter udefra, men udelukkende holde sig til at ændre vilkår for de arter, som færdes naturligt lokalt. Hvorfor det kun kan være en tommelfingerregel er harlekinmariehønen et godt eksempel på, fordi den er invasiv.

Jeg er ikke god til at se forskel på mariehønsearter, men jeg vil mene, at det er de gode syv plettede, som er på nedenstående billede fra min gårdsplads..?




.
Tilknyttet billede:

03-09-2013 07:23
Jakob
★★★★★
(5469)
.




Hvad skal der til, hvis mariehønsene i mit terrarium skal overleve vinteren og vågne i fin form ekstra tidligt næste forår..?

Rosiner, vand, lidt blade og gamle aviser er vist ikke tilstrækkeligt ( se billede ).
Men hvad gør man, når man ikke har bladlus til dem..?
Torskerogn eller en kattelækkerbid måske..?
Dåseleverpostej med solbærsyltetøj..?
Engelsk bøf..?
Inspiration søges.

Hvis mariehønsene rottede sig sammen, så kunne de nok godt kanøfle en larve eller en melorm, men jeg tror næsten, at de føler sig for fine til den slags bølleslagsmål.




.
Tilknyttet billede:

04-09-2013 20:15
Jakob
★★★★★
(5469)
.




Fløde rørt op i honning vækker ikke den store interesse.
Skulle jeg mon prøve med likør..?
Eller måske er det en dårlig idé, når de skal vågne tidligt..?








Men der er også andet end bladlus at tænke på.
F.eks. er en lille landsby i nærheden blevet invaderet på statens regning af en flok udlændinge, som slås og stjæler med arme og ben, så den lokale brugsuddeler overvejer at lukke butikken.
Det er formentlig det samme fænomen, der har ramt mit yndlingsfrugttræ, som i dag til morgen var ribbet, så der kun sad to små forkrøblede pærer tilbage helt oppe i toppen, og de forsvandt tilmed også senere på dagen.
Jeg vil helst ikke tænke på det, for der er intet skadedyr, jeg frygter mere end mennesket, og det kan suge den gode energi ud af næsten alt andet, hvis jeg skal til at køre mine projekter og dyrke mine afgrøder i en fæstning af frygt for tyveri og hærværk.
Var der valg i dag, hvor hændelsen endnu er så tæt på, så ville jeg stemme på DF uden at tænke nærmere over det. Venstrefløjens udlændingepolitik er ikke bæredygtig. 10 år i opposition har tilsyneladende ikke lært dem lektien, så de skal åbenbart bruge mange flere.
Det er sgu for surt at tænke på, så nu tilbage til insekterne.








Rosenkålen er hårdt ramt af larver i år ( se billede ).

Men hvilke larver..?

Og hvilken fugl vil det være nemmest at overtale til at hjælpe med at løse netop det problem:

Skovspurv, Stær, Vipstjert, Musvit, Gærdesmutte eller Blåmejse..?





.
Tilknyttet billede:

04-09-2013 21:49
N A Nielsen
★★★☆☆
(896)
Jakob, det er ganske almindelige kålsommerfuglelarver (den hvide sommerfugl, du ved).
Langt det letteste er at dække dine planter med fiberdug, så slipper du også for kålfluelarver.

Jeg synes du skal anmelde dit tyveri.
05-09-2013 19:49
Jakob
★★★★★
(5469)
.




@N A Nielsen


For nogle år siden fik jeg stjålet en maskine, og det påførte mig et tab på 6.000 kr. Der var fodspor og hjulspor og lakrester efter noget, der kunne være et koben. Men politiet ville ikke engang komme ud og kigge på det. I det lys får jeg absolut intet ud af at anmelde et tyveri af et par poser pærer. Jeg risikerer måske nærmere, at det kan give bagslag, fordi nogle andre vil opfatte det som smålighed, chikane eller fremmedhad.
Men jeg kan hegne, overvåge, låse alt inde, patruljere og skilte, og det kan jeg bruge en masse tid og penge på, som går fra andre ting.



Ja, jeg kunne godt lægge væv over kålen for at spærre for kålsommerfuglen, men jeg ville føle det som snyd.
Jeg er næsten sikker på, at fuglene godt kan spise larverne, jeg skal "bare lige" finde det rette system til at overtale dem.
Jeg har en mistanke om, at det er kattene, der har slået en streg i regningen i år, fordi de har ligget for meget på lur i køkkenhaven, og derved har de skræmt spurvene væk.
Men uheldigt er det, at den spurv, som er allerdygtigst til at fjerne larver på kålen, den lever nok også med den største risiko for at blive spist af katten. Dette forhold giver den stik modsatte selektion, som jeg ønsker, så der er måske også en bøtte, som trænger til at blive vendt.




.
08-09-2013 16:40
Jakob
★★★★★
(5469)
.



Jeg er så super heldig, at jeg nu har fundet en rosenkålsplante, som ikke bare er angrebet af to slags larver, men også af en bladlusekoloni.
Jeg ved endnu ikke, hvad den grønne larve er, men jeg tror da, at det grå er en bladlusekoloni og dermed netop, hvad jeg kan bruge til et efterårs og måske forårsspisekammer til mariehønsene.
Men der er slet ikke plads til en hel rosenkålsplante i mit terrarium, og det er i øvrigt også med for store sprækker, så jeg må nok finde på noget andet.
Det kan måske blive en stor urtepotte med et net over. hmm..
Jeg ved ikke, om det er temperaturen eller lyset, der er mest styrende for, hvornår mariehønen vælger at gå i vintersøvn. Eller hvor følsom mariehønen er, om den måske ligefrem med fordel kan vækkes med varme og lys til et rosinmåltid eller to i løbet af vinteren..?



.
Tilknyttet billede:

09-09-2013 19:44
Jakob
★★★★★
(5469)
.




Mit hjemmebyggede vinterterrarium til mariehøns kan ses på det tilknyttede billede.
Det står inde i en sval udbygning.
Jeg ved nok endnu for lidt om især den optimale fodring, gemmesteder, temperatur og luftfugtighed til at få det til at lykkes.
Men det er altså mit foreløbige bud på et hæderligt forsøg.



.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 09-09-2013 19:45
23-10-2013 18:56
Jakob
★★★★★
(5469)
.




Søren Ryge siger, at han ikke bekymrer sig særlig meget om larver i grønkålen, for når han senere på året vil spise grønkålen, så er larverne for længst forsvundet.
Det er nok værd at tænke lidt over og eksperimentere med, før man går helt fra forstanden og får lyst til at gribe til kemisk krigsførelse imod de provokerende kålinsekter.
Jeg nåede da også at plukke en del grønkålsblade, før laverne angreb, og det gør kun problemet endnu mindre.
Halvdelen af høsten er måske gået tabt ( den nederste halvdel af stokkens blade ) , men det gør ikke noget, for jeg har plantet cirka fire gange så mange grønkål, som jeg har brug for, og resten går til frøavl eller tilbage til økosystemet og bliver god kompost.
Jeg lever ikke på sultegrænsen, så det ville mest være grådighed eller trang til at prale med unaturligt fine planter, der skulle gøre, at jeg blev skuffet over høsten. Det skal dog ikke forhindre, at jeg vil fortsætte med at styrke fugle og mariehøns og andre økologiske værktøjer imod de skadelige insekter. Selvom jeg er økologisk analfabet, er det faktisk nok den del af havearbejdet, som jeg finder allermest udfordrende og interessant.

Men døm selv ud fra det tilknyttede billede fra i dag ( en grønkålsplante beregnet til frøavl plantet ud på græsplænen ), om ikke Søren Ryge i denne forbindelse har en ganske god køkkenhavepointe.



.
Tilknyttet billede:

17-04-2014 22:58
Jakob
★★★★★
(5469)
.




Forår.



Jeg kunne have sparet mig mariehønsevolieren, mariehønsene er her allerede af sig selv i år.


Det kan måske skyldes en sen invasion sidste år og en mild vinter.
Det er nok noget af det vanskeligste ved økologi, at det er svært at bevise den væsentligste årsag i et system med så mange variable.
Men jeg er selvølgelig helt overbevist om, at det skyldes, at jeg i mit lokale økosystem har etableret nogle flere grendynger, hvor insekter kan overvintre..!




Som man sår, så høster man.
Sikke noget sludder...
Alt kan gå galt efter såningen, og hvad høsten bliver af, det ved man først, når den er forbi.

Men jeg synes måske, at såtiden lige nu er den bedste og mest spændende.
Man kan for små penge skabe chancen for at tilføre sin have nye planter og sit køkken nogle sunde grøntsager.
Det er drømmenes tid. Et Mammuttræ er sået. Blver det mon til noget..?
Det kan jo være...
Jeg troede heller ikke en disse på de små nullermænd, som blev sået i urtepotter for tre år siden. Men i dag er de alligevel blevet til tre store flotte sommerfuglebuske.
Og måske lidt barnligt må jeg indrømme, at jeg føler en helt anderledes stor glæde og stolthed, når jeg ser på en plante, som er hjemmesået eller hjemmeavlet frem for købt færdig på en planteskole.

Vi bør holde et minuts stilhed for alle de stakkels byboer, som med deres alvorlige urbaniseringshandicap ikke har mulighed for at udfolde sig i en have.

God påske.





.
19-08-2014 00:04
Jakob
★★★★★
(5469)
.



Ja, det forår, det var tider.



Men der kom ekstra mange projekter og problemer på tværs af haven i år, så det er med skam at melde alt for lidt tid, jeg har brugt på den.

Såningen blev også udsat længe på en del af stykket, fordi jeg troede, at jeg kunne harve Grå Bynke væk.
Men det var ikke effektivt, så jeg må nok give den plante noget særlig opmærksomhed:
http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-planteavl/rodukrudt/beskrivelse-af-rodukrudt/graa-bynke.aspx

Ud over pileurten, som jeg mener, at jeg nu har udryddet, er det ellers efterhånden ikke meget, jeg bekymrer mig om ukrudt.
Med alt, hvad jeg havde hørt om pesticiders nødvendighed, var jeg skrækslagen for alt det onde fra naturen, som ville komme og ødelægge min have og nedtromle min idealistiske planer.
Men sådan er det altså heldigvis ikke gået. Selvom der sløses med lugning, og det til tider kan gå hårdt ud over nogle afgrøder, så har der næsten altid været rigeligt at høste, hvor der har været dyrket.

Med hensyn til fugle og insektbekæmpelse, så har jeg længe været skeptisk overfor skovspurve, fordi jeg kun sjældent har set dem gøre noget, der var behov for. Det har frustreret mig lidt, fordi jeg har givet dem foder og mange redepladser.
Men i år så jeg en flok skovspurve mæske sig i lusene på en hårdt angrebet grønkålsplante. Så når de først kommer i flok, så kan de altså godt gøre noget ved sagerne.



Med hensyn til observationer i økosystemet er det nok kattene, der har været mest i fokus hos mig i år.
Især var jeg bekymret for, om flere katte ville ødelægge fuglelivet. Men det er heldigvis ikke sket.
Ser jeg på svalerne, så tror jeg efterhånden, at kattene ligefrem er til gavn for dem, selvom de har spist et par stykker.
De fanger f.eks. insektspisende svalekonkurrenter i form af spidsmus, men de gider ikke spise dem og lader dem i stedet ligge på jorden, hvor de tiltrækker insekter, som svalerne spiser. Og tilsvarende med ligene fra mosegrise, rotter og muldvarpe og til dels også deres andre ekskrementer.
Den umiddelbare tanke er nok, at det er ulækkert, men vil man forstå de økologiske mekanismer, så hører der altså lidt mere til historien.


Jeg havde bare for lidt tid til at studere det hele i år, men til næste år SÅ..!!

Det siger jeg hvert år.




.
22-10-2015 21:07
Jakob
★★★★★
(5469)
­





Der er heller ikke så meget at skrive om fra min køkkenhave i år, fordi jeg har gjort for lidt ved den.

Jeg har også oplevet større problemer med at gøre katteholdet bæredygtigt.
For økosystemet lokalt mener jeg nok stadig, at kattene er gode nok isoleret set.
Men de koster alt for meget i kødfoder, penge og pasning.
Jeg mener heller ikke, at huskatte i Danmark er så gode, som de burde være. Jeg mener nærmere, at landbruget i nyere tid har svigtet katten ved at overlade avlen af den til tilfældigheder og typisk kvinder, som nærmest intet ved om katteavl til skadedyrsbekæmpelse, men derimod er gode til at se, at en killing er ååååååhh sååååååå søøøød og ååååhh så smuk og åååååhh så menneskelig.....
Der er måske stof nok til en mindre afhandling, som jeg ikke skal trætte nogen yderligere med nu.



Men jordskokkerne gror stadig godt.
Nogle af dem er nu pænt over to meter høje og tilmed gået i blomst.




­
Tilknyttet billede:

04-06-2016 23:41
Jakob
★★★★★
(5469)
­



Og så er der alle de almindelige haver....
Hvad skal man med en stor græsplæne i en almindelige have, hvis man ikke skal hjemmetræne et fodboldhold..?

Det sparer meget brændstof og reducerer slid på græsklipperen, hvis man kan nøjes med at slå nogle spor i stedet for en stor plæne.

"Ø'erne" kan f.eks. benyttes til små bede, frugttræer, frugtbuske og gren- og kompostdynger.

Grøn vækst klima teorien om, at vi helst skal afbrænde træaffald, fordi det ellers rådner og afgiver metan, som er en stærkere drivhusgas, køber jeg ikke. Jeg mener ligefrem, at det er klima fup af værste skuffe.


Lokale kompostdynger sparer også transport.

Jeg kender mange byfolk, som gladeligt kører 50 km for at aflevere en anhængerfuld haveaffald, og foråret efter kører de igen for i stedet at købe gødning og muldjord i dyre domme.
Med en grendynge hjemme og lidt tålmodighed kunne de have sparet det hele, og de havde tilmed fået mere bæredygtig økologi i deres have.




­
07-06-2016 13:04
no100
☆☆☆☆☆
(46)
Hej jakob

"Grøn vækst klima teorien om, at vi helst skal afbrænde træaffald, fordi det ellers rådner og afgiver metan, som er en stærkere drivhusgas, køber jeg ikke. Jeg mener ligefrem, at det er klima fup af værste skuffe."

Flis er godt, i min have bliver næsten alt genbrugt. Grene der er store bliver til brænde, mindre grene og kviste bliver til flis og resten bliver komposteret. Min erfaring med grenbunker er at de holder i årre vis og folk hurtigt får store dynger ligene, dette er ikke optimalt da det efter kort tid udgøre en brandfare, en lille bunke til pindsvinet om vinteren er alt rigeligt.

Flis er der i mod rigtigt godt, det frigiver co2 stille og roligt ved planterne +, det hindre udtørring af jorden +, det er foder for jordens levende organismer +, det ænders til humus og forbedre jorden +.

Så skal vi have en grønner jord er det flis der dur ( ikke co2 fra en skorsten )
Skal vi have en bedre jord er det kompost og flis, ikke kunst gødning ( som påstået af økonomisk Bæredygtigt Landbrug )

No100.
07-06-2016 17:00
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Så skal vi have en grønner jord er det flis der dur ( ikke co2 fra en skorsten )

Træflis er lavet af træer, som er fældet og hakket i stykker.

Jo mere træflis, der produceres, jo færre træer.

CO2 er sammen med vand og sollys grundstenen i alt liv på denne planet. Vand er der rigeligt af, ligesom der også er rigeligt sol til nogle milliarder år endnu. CO2 er mangelvaren for at få en grønnere jord. Især vil tørre ørkenområder, eller nær ørkenområder blive mere grønne med flere planter og træer, hvis vi udleder mere CO2.
07-06-2016 17:45
no100
☆☆☆☆☆
(46)
En ny opdagelse HAVENS GRENE BESTÅR AF TRÆ


Jeg er så træt af klima imamer der messer deres budskab


I min levetid er indholdet af co2 i atmosfæren kun steget og det vil det blive ved med længe i nu, så hvad er problemet


No100.
07-06-2016 17:53
no100
☆☆☆☆☆
(46)
Klimadebat.dk > Debatforum > Privat klimapolitik
Hvad kan den enkelte selv gøre i sin hverdag? Gode tips og råd til at mindske dit CO2-udslip.

OBS: Emnerne her hører under hovedkategorien "Handling", og det er derfor ikke tilladt at sætte spørgsmålstegn ved menneskeskabt global opvarmning. Se evt.debatopdelingen.

No100.
07-06-2016 18:16
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Jeg er så træt af klima imamer der messer deres budskab

Mange er rimelig trætte af at høre på fejlkonklusioner i det grønnes bæredygtige navn.

I min levetid er indholdet af co2 i atmosfæren kun steget og det vil det blive ved med længe i nu, så hvad er problemet

Det er korrekt, at indholdet af CO2 i atmosfæren er steget og vil stige fremover et godt stykke tid. Det er forkert at konkludere, at mere træflis vil give en grønnere jord, og at CO2 ud af skorstene ikke vil have den effekt.

Jorden kan dog godt blive grønnere, mens der produceres mere flis, hvis vi blot sørger for at udlede mere CO2, end du kan nå at hakke træerne i stykker. Vi ville bare have en endnu grønnere Jord, hvis man ikke samtidig producerede træflis. (Træflis er dog nok et glimrende produkt i mange tilfælde, og jeg taler ikke imod brugen af træflis.)
07-06-2016 22:17
Jakob
★★★★★
(5469)
­




@no100


Tak for dit svar.


Benytter du så også flis til at gøre græsplænen mindre og tilmed mere kørevenlig for græsklipperen..?


Jeg ved nu ikke, hvorfor brandfaren skulle være så særlig stor i grendynger i forhold til så meget andet i haven og andre steder.
Men bor man i en krigszone eller et andet sted med særlig risiko, så må man selvfølgelig tage sine forholdsregler.

Grendynger giver meget mere liv end flis.
At de ligger i årevis og falder sammen og løbende får lagt noget nyt ovenpå er netop med til at skabe dette liv.
Jeg har fået flere spidsmus, og det vil mange måske regne for en uheldig bivirkning. Men kattene har ikke klaget.
Fuglene nyder også godt af flere insekter, og jeg ser firben og grævling og flere smukke rovinsekter end nogensinde før.


Har du prøvet at lade en stor brændekævle ligge i et bed og set, hvad der sker de følgende år med de påskeliljer, som vokser helt tæt på den..?



Med hensyn til CO2 problemet, så er det stigende, og det må vi selvfølgelig også forholde os til i haven.
Men vi ved jo, at humus indeholder og binder CO2, og meget længere mener jeg faktisk ikke, at den behøver at være.
At der udledes noget metan under vejs betyder ikke noget på den lange bane, fordi denne metan automatisk også nedbrydes til CO2 i atmosfæren.
Resultatet vil blive mere CO2 bundet til jorden og tilmed en jord, som er mere frugtbar.
Det kan de rette typer flis også hjælpe med, men flis kræver mere energi og maskinkraft at producere, og hvorfor al denne travlhed, hvis små og store grendynger kan gøre det samme bedre på mere naturlig vis.






­­
08-06-2016 09:56
no100
☆☆☆☆☆
(46)
Hej jakob
Hvor er det dejligt at du læser hvad man skriver og ikke straks lader dig distrahere af brovder demokratiet.

Ja jeg bruger flis til at kvæle græsset rundt om ny tilplantninger, på 30 år er plænen blevet halveret. Jeg kommer ikke flis på græsset, men fuglene pirker og skraber det rundt så der havner der ude, det er naturens gang. I køkkenhaven bruger jeg flis i gangene, om foråret bliver det fræset ned og der bliver lagt nye gange.

Brandfaren i år er ekstrem, her på Lolland Falster er min græsplæne gul og sveden, den 1 m3 grenbunke jeg har ville kunde forvolde stor skade på de to bøgetræer, hvis nogen smed et cigaretskod.

Flis eller grene det kommer and på hvad man vil tilgodese, svampe-bilder –regnorme eller mus –rotter -pindsvin, jeg har bege dele og hvis jeg ikke fliser hovedparten, vil jeg drukne i en mega stor bunke grene. Den stive lerjord jeg har, kan bruge al det jordforbedring jeg kan skaffe, flisen (kuldstoffet ) er derfor bedst anvendt på/ i jorden.

Brændekævle i et bed og påskeliljer, nej det har jeg ikke. Men stykker af træstamme og stød har jeg ligene i skov området.

"Men vi ved jo, at humus indeholder og binder CO2, og meget længere mener jeg faktisk ikke, at den behøver at være." ?

Humus er kuldstof i fastform i jorden, dansk landbrugs jord er videnskabeligt undersøgt og humus indholdet er siden 1950 og til i dag faldene ( industri landbrug )
Co2 er kuldstof i luftform og jeg har aldrig hørt om co2 optag i jorden.
Der afgives co2 fra humus laget og humus laget kan kun opbyges af planterester og døde dyr. Humus rig jord er mere frugtbar, bland andet for dig den holder beder på vandet.

Og så det store spørgsmål. Hvor mange kilo plantetørstof skal der til at hæve muld % med 1 i 100m2 jord?

No100.
08-06-2016 23:41
Jakob
★★★★★
(5469)
­




Græsplæne med grendynger og andre Ø'er:





At Ø'erne i plænen giver flere mælkebøtter, brændenælder og tidsler er også en gevinst for at tiltrække insekter og skabe mere liv i det lokale økosystem.


Men med hensyn til klima er det nok det reducerede energi- og råstofforbrug, der umiddelbart springer mest i øjnene. Der er betydeligt mindre plæne tilbage at slå, og det, der er tilbage, er kørevenligt, så det er hurtigt slået og slider minimalt på græsklipperen.
Mange bruger gerne 10.000 kr ekstra på en havetraktor med frontmonterede klinger, så de kan komme ud i alle hjørner på en besværlig plæne.
De penge, slid og en masse benzin kan man spare, hvis man indretter haven mere økologisk og biodynamisk med grendynger og andre Ø'er.






­


@no100


Det er nu ikke min oplevelse, at grendynger tiltrækker særlig mange rotter. Men hvis jeg behandler en grendynge som en mødding og pepper den op med bananskræller, brød, rosiner, fuglefrø og gammel ost, så skal de nok komme. Det klager kattene heller ikke over, men jeg bryder mig ikke om det, så den slags kompost vil jeg helst opbevare i en lukket kasse.

Jeg troede også, at mine grendynger ville blive alt for høje. Men efter få år kan de presses sammen til nærmest ingenting, og de falder lidt sammen, hvergang der læsses nyt ovenpå.





­
Redigeret d. 08-06-2016 23:41
Side 2 af 4<1234>





Deltag aktivt i debatten Klimaøkologisk køkkenhave:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Klimaøkologisk mad025-07-2016 19:54
Er "Økologisk = sundt" ..?124-04-2013 22:06
Indikatorer på klimaøkologisk bæredygtighed129-05-2011 09:31
Økologi er nøgleordet.404-10-2009 17:03
Klimavidenskab er ekstenderet økologi006-09-2008 11:59
Artikler
Per Kølster: Økologi og klima
Inge Røpke: Klimaudfordringen i et økologisk økonomisk perspektiv
Bæredygtighed og økologisk fodaftryk (Bionyt: 500 svar om klima)
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik