12. februar 2012, 21:55

Klimaøkologisk køkkenhave

Debat > Handling > Privat klimapolitik > Klimaøkologisk køkkenhave

14-04-2010 10:38	Klimaøkologisk køkkenhave
Jakob (3686)	. En klimaøkologisk køkkenhave, som giver et godt udbytte, uden man skal luge hele sommeren. Hvordan gør man lige dét..? Har du nogle gode køkkenhavetips, så kom med dem..! Jeg har især to tips til nybegyndere. Det ene er, at man nok ikke bør anlægge meget mere køkkenhave, end man kan overkomme. Det andet er, at man ikke skal lade sig slå ud, selvom det mislykkes i nogle år. Om ikke andet, så kan man altid høste nogle erfaringer. .
04-05-2010 16:49
Jakob (3686)	. Kan man vænne sig til at spise jordskokker fra egen have i stedet for kartofler, så kan det nok blive et pænt klimaøkologisk fremskridt. Jordskokker kræver mindre pasning, de forurener mindre, de angribes ikke af så mange kritiske sygdomme, de giver et større udbytte pr. m2, og de kan tilmed tåle frost. Når man mangler kartofler, så går man bare ud og graver nogle jordskokker op, og dermed sparer man en tur til købmanden, og kartoffelfabrikken behøver ikke at dyrke og transportere så mange kartofler, og sprøjtningen undgår vi også. .
11-05-2010 07:59
Jakob (3686)	. I en økologisk have er det forbudt at bruge pesticider. Man kan da også undre sig over, at vi har så meget imod kemisk krigsførelse overfor farlige fjender, men når det handler om dyrkning af fredelige planter og en håndfuld mammon, så er det pludselig i orden og konventionelt at sprøjte giftige kemikalier ud over det danske lands drikkevandsforsyning. http://ing.dk/artikel/108702-rapport-mere-sproejtegift-i-vores-drikkevandsboringer ( Mit bud på, hvorfor der er lukket færre private brønde i 2009: Folk har ikke råd til testen og slet ikke til en ny brønd, hvergang naboen har brugt sprøjte. Så de tester ikke, men drikker i stedet forurenet vand. Testen koster ca. 8.000 kr ( og den tester langt fra for alle pesticider ), og en ny brøndboring koster måske 200.000 kr, som grundejeren selv skal betale..!! Brøndejeren lades i stikken, grænseværdierne hånes, og det hænger slet ikke sammen med princippet om, at forureneren skal betale. Jeg tror ikke, at vi havde konventionelt landbrug tilbage i Danmark, hvis de virkelig skulle betale, hvad det koster i tabte drikkevandsresurser og for sygdomme påført andre borgere. ) Men det ændrer ikke på det faktum, at der næsten altid foregår en krig i haven, og ofte kæmper masserne til døden. Spørgsmålet er blot, hvordan mennesket skal blande sig i krigen, så de spiselige afgrøder ikke bliver udslettet af andre arter. Lever man sig ind i det, så er det en spændende kamp uden ende. Egentlig kan man undre sig over, at det hører under Landbrugsministeriet og ikke Forsvarsministeriet. Hvis plante- og insektkrigen skal vindes med afbalancerede økologiske våben, så må der være brug for nogle særdeles snedige og indsigtsfulde generaler, som forstår at opstille det rette forsvar og modangreb. Det er f.eks. næsten umuligt at dyrke kål frit i Danmark, fordi insekterne spiser dem. Men har man en roemark, så kan man sætte en enkelt kålplante hist og pist, så de har en større chance for at blive overset af insekterne. Eksemplet er fra Bonderøven på DR2, som åbenbart har talt med en højt dekoreret klimaøkologisk general med speciale i sløringsteknik. Jeg har også læst et sted, at det kan være godt at sætte løg og gulerødder skiftevis i hver anden række, fordi gulerodsfluen ikke bryder sig om lugten af løg og løgfluen ikke bryder sig om lugten af gulerod. Det er sådanne økologiske tricks, som vi må se at få udviklet, og vi har allerede en del, som alt for få kender. Har vi problemer med mange fluer, så kan vi købe rovfluer og sætte dem ud i kloakken. Vi kan bruge spurve til at spise insekter i drivhuset. Vi kan tillade mere ventilation i drivhuset, og derved reducere risikoen for sygdomme betydeligt. Vi kan harve jorden en ekstra gang, før vi sår og planter ud første gang, så ukrudtet kommer dårligt fra start. Vi kan bruge radrenser ( bonderøvens stolthed ) til lugning. Osv. osv... På et tidspunkt var det meget på tale, at vi skulle passe godt på vores pindsvin, fordi de spiser dræbersnegle, og dræbersnegle vil vi jo gerne udrydde. Men hvad med spidsmusen, er den ikke en endnu mere vigtig soldat i den kamp..? Jeg har i år set et par spidsmus ved min bolig, og det plejer jeg ellers ikke. Til gengæld ser jeg næsten ingen snegle eller biller, og edderkopper er der også færre af. Det kan måske også være den hårde vinters skyld, men jeg finder det alligevel lidt påfaldende. Men når man glæder sig over en plages reduktion, så kan man ligeså godt straks spørge sig selv om, hvad det næste bliver. Når der er mange spidsmus, får vi så flere fluer i år, fordi spidsmusen spiser edderkopper..? Beredskabsstyrelsen kan etablere klimaøkologiske mobiliseringsstationer, hvor der holdes og avles forskellige arter, som kan sættes hurtigt ind i et lokalområde, hvis en uønsket art breder sig for meget. Eks. pindsvin; dræbersneglen udryddes, men danske økologiske mobiliseringsstationer holder stadig 5.000 pindsvin parat i en indhegnet skov, så de kan indsættes i stort antal i et lokalområde, hvis en ny dræbersnegl ved et uheld skulle blive importeret. Man kan også bruge nematoder mod dræbersnegle. Men så er man måske igen ved at bruge et våben, som det er for svært at kontrollere..? Det kræver nok altid økologiske eksperter at vurdere. Men logisk virker det mere sandsynligt, at en snegl nemmere kan blive resistent overfor nematoder end et sultent pindsvin, og et pindsvin er nemmere at fjerne igen. Nematoder: http://www.primafroe.dk/product_info.php?cPath=22&products_id=683 I et økologisk havebrug vil der aldrig være fred, der er altid en ny fare, der truer, og vi bliver aldrig færdige med at udvikle de værktøjer, som vi skal bruge, og vi vinder sjældent en krig uden tab. Min have skal være en spændende jungle, hvor jeg deltager i kampen. Spørgsmålet er måske, om jeg kan nænne at slå alt det ukrudt ihjel. Det er ærgerligt, at vild gulerod ikke kan spises, den kræver absolut ingen lugning. Hvis man ser bort fra det religiøse aspekt, hvad mener du så om filosofien og den økologiske resultant i biodynamisk landbrug..? http://da.wikipedia.org/wiki/Biodynamik_(landbrug) Det religiøse vil jeg blæse på, og jeg ved i det hele taget ikke meget om det. Men så vidt jeg har forstået, er det noget med, at man faktisk forsøger at tiltrække insekter, fordi der er brug for bestøvning, men også ud fra filosofien om, at de kan bekæmpe hinanden, og at mange forskellige arter i et økosystem dermed er den bedste garanti for, at ingen art bliver alt for dominerende og skadelig for afgrøderne. Måske er det heller ikke så godt at pløje jorden. Man vender jo hele systemet på hovedet og spolerer nogle eksisterende økologiske balancer i jordbunden. Det bliver et eldorado for ethvert ukrudtsfrø, der lander på den sorte jord, og senegræs overlever nok pløjningen. Tilmed får man en langt større udvaskning af næringssalte. Selvom det ikke rammer plet i forhold til det biodynamiske, så er det nok blandt andet tanker derfra, som har fået mig til i det små at eksperimentere med meget kort afstand mellem læbælter på en mark. Tanken er så, at træer og buske skal kaste løv og frugt, der virker som kompost i de øverste jordlag, mens rødderne fra træerne vil stikke dybere end afgrøderne, og de kan derfor hjælpe med at opsamle næringssalte, som ellers ville sive ned til drikkevandet. Om det virker, og hvilke træer jeg bør vælge, ved jeg ikke. Dansk TV viser en masse TV-værter, der tilbereder og snakker med økologiske madprodukter i munden. Men alment dannende viden om, hvordan produkterne hjemmedyrkes miljømæssigt forsvarligt, det viser de ikke mange detaljer om. Det var seerne, der måtte lære Søren Ryge, at han ikke skulle bruge Round Up mod skvalderkål, så nu kører han i stedet med havefræser hele sommeren, og det er nok heller ikke optimalt, ikke engang hvis den var elektrisk. Hvad kan Søren Ryge i stedet gøre ved skvalderkålen..? .
20-06-2010 10:23
Jakob (3686)	. 1,5 kg kartofler koster 20 kr. Stakkels de mennesker, som ikke nåede at sætte egne kartofler i år. De bliver nok fattige og må gå fra hus og hjem... Så sidder de triste på gaden og evaluerer deres prioritering, som fik dem til at vælge en udenlandsrejse, da andre satte de kartofler, som de nu ikke har råd til at købe... Hvad var det klimabevidste HC Andersen burde have sagt... "at rejse er at forsømme sin kartoffelhypning"..!? .
24-06-2010 23:51
Jakob (3686)	. Lupiner og/eller Honningurt kan måske være et alternativ til radrenser og hakkejern mellem køkkenhavens afgrøder..? : http://www.haven.dk/hwarticles.asp?detail=12049 Citat: --------------- Hvis du sår frø af planter, der ikke er særligt vand- og næringskrævende, får du dækket jorden og beskyttet småplanterne mod vind. Desuden bliver din jord forbedret, så den er lettere at arbejde i til efteråret eller næste forår. Dækafgrøder eller miljøplanter kalder man disse planter, og de forhandles som miksede frøblandinger. Der findes et-årige blandinger, der fryser bort efter en vækstsæson eller flerårige, der vokser videre næste forår. Du kan finde dine egne favoritter, der hurtigt dækker ved jorden og får smukke blomster. Hvis planterne oven i købet er eftertragtede af bier og sommerfugle, får din have nogle værdifulde bestøvere. Det er noget, der kan mærkes på grønsags-, frugt- og bærhøsten. To af de bedste dækafgrøder er lupiner og honningurt. --------------- .
15-08-2010 14:44
Jakob (3686)	. Jeg må indrømme, at det både overrasker og glæder mig, hvor meget udbytte, der faktisk kan komme ud af en køkkenhave, selvom der dyrkes helt uden gødning eller sprøjtegift. . Tilknyttet billede:
05-04-2011 13:37	RE: Plante pil og plante solskin
Jakob (3686)	. I februar og marts måned kan man ofte være heldig at få pil til at gro blot ved at stikke en stump pilepind i jorden. Men det er nok efterhånden for sent at bruge den metode i år. I stedet vil jeg anbefale, at man saver eller klipper et bundt pinde og sætter dem i vand og venter med at plante dem ud, indtil de har dannet rødder, og der kommer en periode med regnvejr. Med den metode kan man med lidt held få pil til at lykkes næsten hele året. Jeg har ikke dokumentation for det, men det er min erfaring, at pinde af en vis tykkelse giver den beste chance for overlevelse, men har de fået lov til først at danne lange rødder i vand, så er tykkelsen næsten ligegyldig. Som det måske kan ses på billedet vælger jeg også at skære dem lidt længere, end man normalt gør. Det giver nok mere behov for rødder, men til gengæld bliver de ikke så nemt væk og kvalt i højt græs. . Tilknyttet billede:
05-04-2011 20:45
GLAR (1016)	men til gengæld bliver de ikke så nemt væk og kvalt i højt græs. Ja...hamp gror udmærket økologisk. mht...dit urtehave foto, så er jordskokker og grønkål heller ikke til at slå ihjel, men det er nogle flotte porrer. :-)
05-04-2011 21:36
Jakob (3686)	. @GLAR Hamp er nok ikke en god spise, men det kan måske bruges som energiafgrøde..? Det er faktisk grønkålen, jeg har haft mest fornøjelse af. Der er noget særligt ved at kunne høste friske grøntsager midt om vinteren. I år vil jeg også prøve rosenkål, de kan vist også holde sig godt på marken hele vinteren..? .
05-04-2011 22:52
GLAR (1016)	Ja... Rosenkål kan sagten klare mosten om vinteren. læs lidt om sædskifte og hvilke grøntsager der kan hjælpe hinanden mod insekter og andet kryb. Husk at plante dine tomater i potter på terrassen, så er du fri for bier og hvepse.
06-04-2011 01:00
Boe Carslund-Sørensen (2063)	GLAR skrev: Ja... Rosenkål kan sagten klare mosten om vinteren. læs lidt om sædskifte og hvilke grøntsager der kan hjælpe hinanden mod insekter og andet kryb. Husk at plante dine tomater i potter på terrassen, så er du fri for bier og hvepse. Grønkål og rosekold kan nok godt klare kulden, men porrer er den plante der har den længste vokseperiode og derved den plante, der i længst tid indfanger CO2. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
06-04-2011 11:28
Jakob (3686)	. Boe Carslund-Sørensen skrev:porrer er den plante der har den længste vokseperiode og derved den plante, der i længst tid indfanger CO2. Det hjælper nok desværre ikke så meget, når man spiser dem og prutter dem ud som metan til atmosfæren. Men det hjælper at spare en tur i bil til grønthandleren. Og det hjælper at spare grøntsagstransporten fra marken på Lolland til grossisten i Odense og videre fra grossisten ud til grønthandlerens hylde. Og det hjælper på miljøet, at grøntsager dyrkes biodynamisk frem for i det kemiske landbrug. Og i tilgift får man en smukkere glorie, som forhåbentlig kan gøre andre grønne af misundelse. .
13-07-2011 15:55
Jakob (3686)	. Miljøministeriet og Miljøstyrelsen kører kampagne for et godt havemiljø: http://godthavemiljo.dk/ Citat fra forsiden: ------------------------------------ Godt havemiljø Sprøjtemidler med omtanke Bekæmper du skadedyr, ukrudt og plantesygdomme i haven med sprøjtemidler? Så kan du her få hjælp til at vælge det sprøjtemiddel, der belaster miljø og sundhed mindst. Test om dit sprøjtemiddel hører til blandt de mindst miljøbelastende. Tjek, hvor meget dit sprøjtemiddel belaster, og se, hvilke sprøjtemidler Miljøstyrelsen anbefaler at bruge. Miljøstyrelsen har givet alle havesprøjtemidler karakter efter, hvor meget de belaster. Det er meget simpelt. Gå efter produkter med fem Intro_flueben_12x13'er, så er du sikker på, at det hører til blandt de mindst belastende. Du kan også læse gode råd til, hvordan du køber, bruger og skiller dig af med sprøjtemidler, og du kan få nyttige tips til bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler. Se samlet liste over sprøjtemidler og deres karakterer (pdf-format). ------------------------------------ Det meste handler altså om sprøjtemidler. Jeg tolker det som en reklame for sprøjtemidler til gavn for kemisk industri, men under dække af, at de samtidigt gerne vil kunne prale med, at de har gjort en indsats imod sprøjtegifte. Eller gør jeg dem uret, for hvad var det for en sætning, der blev flettet ind til sidst: "du kan få nyttige tips til bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler." Meget interessant, det må jeg se nærmere på. Jeg citerer her dette kapitel i sin helhed, så ingen skal føle sig snydt: http://godthavemiljo.dk/en-sproejtefri-have/saadan-bekaemper-du-skadedyr.aspx Citat: ------------------------ Varier og bland planterne Ved at blande dine planter kan du tiltrække nyttedyr. I køkkenhaven bør du også undgå at have samme afgrøde på det samme sted to år i træk, da det både tiltrækker mange skadedyr og plantesygdomme. Gå til modangreb Hvis skadedyrene har fundet vej til dine planter, er der ikke andet at gøre end at gå til modangreb. * En smittet plante kan, hvis du opdager smitten i tide, kureres ved at fjerne skud fra planten med en havesaks, inden smitten breder sig. * Bladlus kan ofte skylles af planten med en kraftig vandstråle. * Skjoldlus kan skrabes af med hænderne. * Dræbersnegle indsamles og overhældes med kogende vand. Alternativt kan sneglene hakkes over med en spade eller klippes over med en saks. I så fald bør snittet ligge tæt på åndehullet for at sikre en hurtig død. Udnyt de nyttedyr, du allerede har i din have I haven lever der mange nyttige dyr og insekter, som har skadedyrene på menukortet. Du kan få flere nyttedyr i din have ved at give dem bedre levevilkår. Her kan du se, hvilke nyttedyr du kan finde i din have, og hvordan du øger deres forekomst: * Fugle. Små sangfugle som løvsangere og gransangere spiser også lus. Musvitter, mejser og stære fodrer deres unger med bl.a. insektlarver. * Pindsvin æder snegle. * Mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse og rovbiller lever som rovinsekter og spiser andre insekter - bl.a. bladlus. For at øge antallet af fugle kan du sætte fuglekasser op i haven. Hvis du vil øge antallet af nyttedyr, kan du så/plante f.eks. blomstrende persille, purløg, dild, krydderurter, tagetes og honningurt, hvor insekterne henter nektar og pollen. Køb nyttedyr til din have Du kan supplere nyttedyrene i din have ved at købe nyttedyr til brug i f.eks. dit drivhus eller i dine krukker og potter. Her nogle eksempler: * Rovmider til brug i drivhuset. De bekæmper spindemider på f.eks. agurkeplanterne. * Mariehønelarven spiser bladlus. * Nematoder bekæmper de snudebiller, der gnaver i bladene på planter i dine krukker. Mikroorganismer kan også bruges i haven Du kan også købe sprøjtemidler, der er baseret på mikroorganismer, dvs. bakterier og svampe, som ikke er skadelige for mennesker og miljø. Nogle insekter - f.eks. kålsommerfuglens larver - kan ikke tåle disse midler, og midlerne kan holde visse plantesygdomme i skak. Sådan skaffer du nyttedyr og mikroorganismer Både nyttedyr og sprøjtemidler med mikroorganismer kan købes eller bestilles på postordre i de fleste planteskoler og havecentre eller ved at besøge forskellige hjemmesider. Nyttedyrene bliver sendt lige til døren og er nemme at anvende. ------------------------ Tja, det er altså, hvad et af verdens førende landbrugslande i statsligt regi har at byde på af økologisk rådgivning til deres haveejere. Ingen henvisninger til uddybende materiale. Det er åbenbart kun sprøjtemidler, der kan gøre sig fortjent til den slags. Eller også ved Miljøstyrelsen blot ikke mere om økologi.. Jeg synes sgu, at det er en umådelig tynd kop te... I min køkkenhave blev mine rosenkål f.eks. angrebet af larver. For tre dage siden så jeg ca. 10 larver på en plante, og de havde været meget hårde ved bladene. I dag ville jeg så gå derop og fjerne nogle larver med hænderne for at se, om det kunne hjælpe noget. Men så kunne jeg kun finde een enkelt larve. Resten var pist væk og ikke til at finde. Hvem skal jeg så takke for hjælpen..? Kan det være skovspurve, som jeg har mange af..? Eller kan det være vipstjerten, som fodrer sin sultne unge..? Miljøstyrelsen skriver, at musvitter, mejser og stære fodrer deres unger med bl.a. insektlarver, men de fugle ser jeg næsten aldrig, og jeg tænker, at der også må være andre muligheder. Jeg må nok spørge nogle ornitologer for at blive klogere. Men hvorfor har vi dog ikke et Miljøministerium, der tonser gode råd og saglige økologiske oplysninger ud til folket i stedet for sådan noget fedtemåseri..?? Der må være basis for at opbygge en kæmpe økologisk database til danske forhold, hvor man kan søge på enhver art og se, hvordan arten fremelskes og bekæmpes økologisk, og hvad den kan bruges til som økologisk virkemiddel under forskellige dyrkningsforhold, og hvilke skadevirkninger den har, hvis den bliver for dominerende osv. osv. Ja, der er udgivet masser af bøger af tvivlsom kvalitet, som man jo bare kan købe. Men hvorfor skal vi selv købe uddybende økologisk viden, mens vi får det kemiske materiale gratis sprøjtet i hovedet via ministerielle kampagner..?? Jeg forstår ganske enkelt ikke den politik. For nylig så jeg en udsendelse om en amerikansk militær luftbase i Sydafrika. De havde hegnet basen ind og bekæmpede alle dyr både med kemiske og konventionelle våben, og det kostede dem en formue, og de kunne alligevel ikke løse problemet. Aber kravlede over hegnet, og vildsvin og andre dyr gravede sig under, og de gik ud på landingsbanerne og forhindrede fly i at lande og lette. De forsøgte at jage dem væk med helikopter og skydevåben, men det kostede kassen, og det hjalp kun kortvarigt. Det samme med fugle, som var i vejen og ligefrem havde været årsag til flystyrt. Og rotter spiste kabler og slanger, så følsomt og kostbart teknisk udstyr gik i stykker. Og flagermus søgte ind på lofter, hvor de kunne være så talrige, at loftet ligefrem styrtede sammen. Det var med andre ord den rene elendighed, og de vidste ikke, hvad de skulle gøre. Men omsider fandt de så ud af at bruge økologiske virkemidler. De anskaffede to geparder til at holde vildsvin væk fra startbanen, og de skaffede et rovdyr, som spiste flagermus, og de installerede det på loftet. De lod kvælerslanger komme ind på basen og lod dem tage sig af rotterne, og de brugte falke til at skræmme fugle væk fra området. Sådan..!! Hvem var det, der sagde, at økologisk drift kun er for pladderromantiske idealister..?? Det er i virkeligheden nok mere på sin plads at sige, at sprøjtning for en stor del kun er for dumme svin, som ikke har forstand på det økosystem, som de har med at gøre. .
15-07-2011 00:07
Ole Kristensen (4)	Hej klimadebattører, dette er mit første svar på et indlæg på dette forum Jeg glæder mig utroligt meget til at deltage i debatten og bidrage med nogle synspunkter. Mht. dit spørgsmål Jakob, tilbage fra d. 14-04-2010, så har jeg tilmeldt mig et kursus i permakultur her sidst i august. Det foregår i den bæredygtige landsby på sydfyn og jeg håber at lære en masse spændende i den forbindelse. Permakultur er i sin essens en disciplin hvor man lærer at bruge naturens funktioner og processer til at skabe de former man ønsker. Permakultur fokuserer hovedsageligt på skovhave-landbrug, og det er netop det jeg skal ned at lære en hel masse om. Jeg glæder mig helt vildt meget! Så mit svar på dit spørgsmål bliver: En klimaøkologisk køkkenhave er en skovhave designet til at der kan høstes frugt og grønt det meste af året. Der skal hverken luges, vandes eller bruges pesticider. Man skal dog have tilstrækkeligt med jord til rådighed for at kunne skabe en sådan skovhave, og det vil tage en hel del år at få en udvokset skov som ikke kræver særlig meget pasning. Dette er specielt rigtigt hvis man starter med en bar mark eller en baghave med en kompakt græsplæne. Ophavsmanden til ideen om Permakultur hedder Bill Mollison. Bill Mollison modtog i 1981 Right Livelihood Award, som er den alternative Nobels Freds Pris. Her er et interview med ham på engelsk: http://permaculture.org.au/2011/07/12/permaculture-a-quiet-revolution-an-interview-with-bill-mollison/#more-5921 Hav en god dag! Mvh. Ole Kristensen PS: Sikke en fin køkkenhave du havde i 2010 Redigeret d. 15-07-2011 00:09
18-07-2011 00:31
branner Administrator (640)	Hej Ole, og velkommen til! Jeg håber meget, at du vil deltage i debatten med din viden - kan se på din profiltekst, at du har beskæftiget dig med cradle to cradle, som bl.a. har været oppe og vende her. Håber også, du har noget interessant at indvie os andre i efter dit permakultur-kursus i august.
18-07-2011 19:39
Jakob (3686)	. @Ole Kristensen Jeg siger mange tak for dit svar. Det er til at blive glad af at læse, og den slags indlæg går der ikke ligefrem 13 på dusinet af. Jeg håber også, at du vil bringe guldkorn med fra dit kursus og så dem herinde. Vi har tidligere været lidt på sporet i denne tråd: http://www.klimadebat.dk/forum/transition-towns-d24-e1420.php#post_21800 Men ingen lugning og ingen gødning og ingen vanding. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Måske vil jeg kompromisse lidt i min have for at få en højere ydelse pr. hektar. Men det kan vi sikkert få nogle spændende diskussioner om. Hvad er muligt, og hvad bør man undlade osv. Som jeg ser det, må det vrimle med gode muligheder og klimaøkologiske forsøg, som endnu ikke er gennemført og dokumenteret i tilstrækkeligt omfang. Jeg har også gået og spekuleret noget mere på et af Miljøstyrelsens råd til giftfri haver: Citat: --------------------------------- Gå til modangreb Hvis skadedyrene har fundet vej til dine planter, er der ikke andet at gøre end at gå til modangreb. * En smittet plante kan, hvis du opdager smitten i tide, kureres ved at fjerne skud fra planten med en havesaks, inden smitten breder sig. * Bladlus kan ofte skylles af planten med en kraftig vandstråle. * Skjoldlus kan skrabes af med hænderne. --------------------------------- Det ligger så dybt i mennesket, at hvis noget irriterer os og truer vores projekter, så skal vi endelig gå til modangreb med alle mulige midler. Men måske kan det på flere måder være en uklog filosofi konsekvent at leve ud i sin have. Måske er det nogle gange bedre at lade stå til og bare vente. Som jeg f.eks. tilfældigt gjorde med kållarverne, hvor de forsvandt af naturlig vej. Jeg kunne jo have gået og pillet laver af i mange timer, og det eneste jeg havde fået ud af det var måske, at nogle spurve aldrig havde fundet dette spisekammer og aldrig havde fundet ud af at tømme det. De fleste arter har andre arter som naturlige fjender, og de dukker naturligt op, når fødegrundlaget er tilstede. Den filosofi kunne jeg godt finde på at gøre nogle flere forsøg med. Man siger f.eks. at der skal gå 6 år imellem, at man dyrker kartofler i det samme stykke jord igen. Men hvad nu, hvis man alligevel gør det og undlader at sprøjte, vil der så efter nogle år komme nogle naturlige fjender til de kartoffelfjendtlige organismer, så kartoflerne med tiden ikke bliver så hårdt angrebet..? Jeg synes, at det er spændende at tænke på. Også selvom sådanne forsøg skulle ende med at gøre mig ligeså meget til grin, som russisk planøkonomi engang blev det, da Landbrugsministeren besluttede, at korn skulle lære at gro i Sibirien. .
30-07-2011 12:43
Ole Kristensen (4)	@Branner Det kunne være interessant at følge det link og gennemgå den debat som i har haft i gang herinde, jeg er dog ikke så interesseret i C2C længere. Grundene til at jeg har mistet interessen vil jeg skrive ind i jeres debat senere. Jeg vil gerne skrive permakultur informationer ind på jeres forum efter jeg har været på kursus. Kun to uger til nu! @Jakob Citat: "Men ingen lugning og ingen gødning og ingen vanding. Det lyder næsten for godt til at være sandt." - Jo det er skam for godt til at være sandt også i mine øjne, men det er nu engang det de taler om i deres videoer. Så fortæller de ikke så meget om hvor hårdt der skal arbejdes for at forhindre disse aktiviteter, men efter at jeg har talt med min tante som er landskabsarkitekt har jeg fundet ud af; at det tager 3-5 år med hårdt arbejde at oprette sådan en skovhave. Uden arbejde ingen gevinst Mht. til Miljøstyrelsens råd vil jeg stille mig enig med dig i, at modangreb virker som en universal løsning på alle uventede eller (i menneskernes øjne) fjendtlige gæster i haven. Jeg syntes det er fedt at du har ladet haven passe sig selv i et stykke tid. Enhver form for overregulering vil altid skabe problemer - altid. Planøkonomi i det gamle USSR er et godt eksempel: Aralsøen Status: Ørken Sibirisk "open-pit-mine" Status: Flyveforbud i 50 km radius fra minen, da hullet i jorden ændrer luftfartsforholdene så flyene kan styrte ned! (sidenote: Denne miljøkatastrofe kendte jeg ikke til før en kammerat fortalte mig om den i går!? - spændende og mærkeligt på samme tid.) *Tjernobyl Status: Radioaktivt miljø Super-kontrol skaber økologiske katastrofer. Hvis du ikke skaber tilsvarende økologiske katastrofer som dem i USSR vil jeg sige: Nej, du kan umuligt gøre dig selv til grin. Der er faktisk ikke så meget at grine af når jeg tænker over disse miljøkatastrofer. Mht. kulturplanter som kartofler o.l. der er blevet forædlet af mennesker igennem utallige generationer, vil det være fordelagtigt ikke at dyrke i snorlige rækker, det vil være en fordel at have mange forskellige kulturplanter. ... Igen må min henvisning gå til Permakultur; på engelsk: Permaculture or Perenial Poluculture Link: Establishing a Food Forest DVD "Promo" - http://www.youtube.com/watch?v=QVo2bOIN_AA Den Australsk fødte Permakultur-instruktør som hedder Geoff Lawton forklarer at naturen er kompleks og at det for mennesket er bedre og nemmere at se mønstre og sammenhænge i naturen, i stedet for at fokusere på et skadedyr, en plante og en afgrøde. Han forklarer om: træer, dyr, mikroorganismer, svampe, vand, næringsstoffer, placering, menneskets arbejdsbyrde og de interaktioner der kan foregå imellem disse levende væsener. Grunden til at jeg ikke sætter mig på et fly og rejser kloden rundt for at møde ham er, at vi lever i en tempereret klimazone og alt andet lige vil det være fornuftigt at lære om sin egen klimazone, den jord man bor på og de arter som kan bruges i dette klima; før man giver sig i kast med andre klimatiske zoner. Hav en god dag. Mvh. Ole Kristensen
19-08-2011 11:17
Jakob (3686)	. Min 2011 køkkenhave bærer tydeligt præg af, at jeg manglede en person til at sidde på radrenseren først på sommeren. Men på trods af meget ukrudt, er der alligevel afgrøder, så spildt arbejde er det heldigvis ikke. Så selvom min køkkenhave er et sørgeligt syn i år, så er jeg nok ved at indse, at næsten uanset, hvor lidt jeg gør ud af den, så er den stadig meget bedre end ingenting. Det må også være biodynamisk på sporet, at jorden ikke er sort imellem rækkerne, fordi et grønt dække er med til at forhindre nedsivning og udvaskning af næringssalte. Det burde dog nok være muligt at finde et bedre bunddække end kamille og tidsler, som bliver dobbelt så høje som de fleste afgrøder. Rækken til højre er porrer. Den halvdel, som står længst væk, har som det eneste fået svalegødning en enkelt gang, og det ser ud til at virke meget stærkt. . Tilknyttet billede:
02-02-2012 21:25
Jakob (3686)	. @Ole Kristensen Levede permakulturkurset op til forventningerne..? Jeg håber stadig på, at du kan komme med lidt god inspiration, som kan bruges i praksis. I øvrigt er det faktisk nu, hvor vinteren er koldest, at jeg har allermest fornøjelse af min køkkenhave. Jeg høster selvfølgelig ikke så meget, men min glæde ved at kunne gå ud og hente mine egne grønkål og rosenkål i sne og bidende kulde, den er endnu større end alle de andre gode glæder, som køkkenhaven kan give. --- Link til indlæg med nogle videoer om Forest Garden: http://www.klimadebat.dk/forum/transition-towns-d24-e1420.php#post_24014

Har du en holdning til dét, du lige har læst? Vi er altid på udkig efter flere aktive debattører og ser frem til, at du også bliver en del af debatten! Selv små indspark bidrager til en levende diskussion ...

Seneste debat

Gæsteafstemning

Information

Klummen

Nyt fra Ing.dk