Husk mig
▼ Indhold

Klimaøkologisk køkkenhave



Side 1 af 4123>>>
Klimaøkologisk køkkenhave14-04-2010 10:38
Jakob
★★★★★
(5357)
.



En klimaøkologisk køkkenhave, som giver et godt udbytte, uden man skal luge hele sommeren.

Hvordan gør man lige dét..?


Har du nogle gode køkkenhavetips, så kom med dem..!




Jeg har især to tips til nybegyndere.
Det ene er, at man nok ikke bør anlægge meget mere køkkenhave, end man kan overkomme. Det andet er, at man ikke skal lade sig slå ud, selvom det mislykkes i nogle år. Om ikke andet, så kan man altid høste nogle erfaringer.




.
04-05-2010 16:49
Jakob
★★★★★
(5357)
.



Kan man vænne sig til at spise jordskokker fra egen have i stedet for kartofler, så kan det nok blive et pænt klimaøkologisk fremskridt.
Jordskokker kræver mindre pasning, de forurener mindre, de angribes ikke af så mange kritiske sygdomme, de giver et større udbytte pr. m2, og de kan tilmed tåle frost.
Når man mangler kartofler, så går man bare ud og graver nogle jordskokker op, og dermed sparer man en tur til købmanden, og kartoffelfabrikken behøver ikke at dyrke og transportere så mange kartofler, og sprøjtningen undgår vi også.




.
11-05-2010 07:59
Jakob
★★★★★
(5357)
.



I en økologisk have er det forbudt at bruge pesticider.
Man kan da også undre sig over, at vi har så meget imod kemisk krigsførelse overfor farlige fjender, men når det handler om dyrkning af fredelige planter og en håndfuld mammon, så er det pludselig i orden og konventionelt at sprøjte giftige kemikalier ud over det danske lands drikkevandsforsyning.
http://ing.dk/artikel/108702-rapport-mere-sproejtegift-i-vores-drikkevandsboringer
( Mit bud på, hvorfor der er lukket færre private brønde i 2009: Folk har ikke råd til testen og slet ikke til en ny brønd, hvergang naboen har brugt sprøjte. Så de tester ikke, men drikker i stedet forurenet vand. Testen koster ca. 8.000 kr ( og den tester langt fra for alle pesticider ), og en ny brøndboring koster måske 200.000 kr, som grundejeren selv skal betale..!! Brøndejeren lades i stikken, grænseværdierne hånes, og det hænger slet ikke sammen med princippet om, at forureneren skal betale. Jeg tror ikke, at vi havde konventionelt landbrug tilbage i Danmark, hvis de virkelig skulle betale, hvad det koster i tabte drikkevandsresurser og for sygdomme påført andre borgere. )



Men det ændrer ikke på det faktum, at der næsten altid foregår en krig i haven, og ofte kæmper masserne til døden.
Spørgsmålet er blot, hvordan mennesket skal blande sig i krigen, så de spiselige afgrøder ikke bliver udslettet af andre arter.

Lever man sig ind i det, så er det en spændende kamp uden ende.
Egentlig kan man undre sig over, at det hører under Landbrugsministeriet og ikke Forsvarsministeriet. Hvis plante- og insektkrigen skal vindes med afbalancerede økologiske våben, så må der være brug for nogle særdeles snedige og indsigtsfulde generaler, som forstår at opstille det rette forsvar og modangreb.

Det er f.eks. næsten umuligt at dyrke kål frit i Danmark, fordi insekterne spiser dem.
Men har man en roemark, så kan man sætte en enkelt kålplante hist og pist, så de har en større chance for at blive overset af insekterne.
Eksemplet er fra Bonderøven på DR2, som åbenbart har talt med en højt dekoreret klimaøkologisk general med speciale i sløringsteknik.


Jeg har også læst et sted, at det kan være godt at sætte løg og gulerødder skiftevis i hver anden række, fordi gulerodsfluen ikke bryder sig om lugten af løg og løgfluen ikke bryder sig om lugten af gulerod.

Det er sådanne økologiske tricks, som vi må se at få udviklet, og vi har allerede en del, som alt for få kender.

Har vi problemer med mange fluer, så kan vi købe rovfluer og sætte dem ud i kloakken.

Vi kan bruge spurve til at spise insekter i drivhuset.
Vi kan tillade mere ventilation i drivhuset, og derved reducere risikoen for sygdomme betydeligt.

Vi kan harve jorden en ekstra gang, før vi sår og planter ud første gang, så ukrudtet kommer dårligt fra start.

Vi kan bruge radrenser ( bonderøvens stolthed ) til lugning.

Osv. osv...



På et tidspunkt var det meget på tale, at vi skulle passe godt på vores pindsvin, fordi de spiser dræbersnegle, og dræbersnegle vil vi jo gerne udrydde.

Men hvad med spidsmusen, er den ikke en endnu mere vigtig soldat i den kamp..?

Jeg har i år set et par spidsmus ved min bolig, og det plejer jeg ellers ikke.
Til gengæld ser jeg næsten ingen snegle eller biller, og edderkopper er der også færre af.
Det kan måske også være den hårde vinters skyld, men jeg finder det alligevel lidt påfaldende.

Men når man glæder sig over en plages reduktion, så kan man ligeså godt straks spørge sig selv om, hvad det næste bliver.
Når der er mange spidsmus, får vi så flere fluer i år, fordi spidsmusen spiser edderkopper..?

Beredskabsstyrelsen kan etablere klimaøkologiske mobiliseringsstationer, hvor der holdes og avles forskellige arter, som kan sættes hurtigt ind i et lokalområde, hvis en uønsket art breder sig for meget.
Eks. pindsvin; dræbersneglen udryddes, men danske økologiske mobiliseringsstationer holder stadig 5.000 pindsvin parat i en indhegnet skov, så de kan indsættes i stort antal i et lokalområde, hvis en ny dræbersnegl ved et uheld skulle blive importeret.

Man kan også bruge nematoder mod dræbersnegle.
Men så er man måske igen ved at bruge et våben, som det er for svært at kontrollere..?
Det kræver nok altid økologiske eksperter at vurdere. Men logisk virker det mere sandsynligt, at en snegl nemmere kan blive resistent overfor nematoder end et sultent pindsvin, og et pindsvin er nemmere at fjerne igen.
Nematoder:
http://www.primafroe.dk/product_info.php?cPath=22&products_id=683


I et økologisk havebrug vil der aldrig være fred, der er altid en ny fare, der truer, og vi bliver aldrig færdige med at udvikle de værktøjer, som vi skal bruge, og vi vinder sjældent en krig uden tab.

Min have skal være en spændende jungle, hvor jeg deltager i kampen.
Spørgsmålet er måske, om jeg kan nænne at slå alt det ukrudt ihjel.
Det er ærgerligt, at vild gulerod ikke kan spises, den kræver absolut ingen lugning.





Hvis man ser bort fra det religiøse aspekt, hvad mener du så om filosofien og den økologiske resultant i biodynamisk landbrug..?

http://da.wikipedia.org/wiki/Biodynamik_(landbrug)

Det religiøse vil jeg blæse på, og jeg ved i det hele taget ikke meget om det.
Men så vidt jeg har forstået, er det noget med, at man faktisk forsøger at tiltrække insekter, fordi der er brug for bestøvning, men også ud fra filosofien om, at de kan bekæmpe hinanden, og at mange forskellige arter i et økosystem dermed er den bedste garanti for, at ingen art bliver alt for dominerende og skadelig for afgrøderne.
Måske er det heller ikke så godt at pløje jorden. Man vender jo hele systemet på hovedet og spolerer nogle eksisterende økologiske balancer i jordbunden. Det bliver et eldorado for ethvert ukrudtsfrø, der lander på den sorte jord, og senegræs overlever nok pløjningen. Tilmed får man en langt større udvaskning af næringssalte.
Selvom det ikke rammer plet i forhold til det biodynamiske, så er det nok blandt andet tanker derfra, som har fået mig til i det små at eksperimentere med meget kort afstand mellem læbælter på en mark. Tanken er så, at træer og buske skal kaste løv og frugt, der virker som kompost i de øverste jordlag, mens rødderne fra træerne vil stikke dybere end afgrøderne, og de kan derfor hjælpe med at opsamle næringssalte, som ellers ville sive ned til drikkevandet. Om det virker, og hvilke træer jeg bør vælge, ved jeg ikke. Dansk TV viser en masse TV-værter, der tilbereder og snakker med økologiske madprodukter i munden. Men alment dannende viden om, hvordan produkterne hjemmedyrkes miljømæssigt forsvarligt, det viser de ikke mange detaljer om. Det var seerne, der måtte lære Søren Ryge, at han ikke skulle bruge Round Up mod skvalderkål, så nu kører han i stedet med havefræser hele sommeren, og det er nok heller ikke optimalt, ikke engang hvis den var elektrisk.
Hvad kan Søren Ryge i stedet gøre ved skvalderkålen..?



.
20-06-2010 10:23
Jakob
★★★★★
(5357)
.



1,5 kg kartofler koster 20 kr.

Stakkels de mennesker, som ikke nåede at sætte egne kartofler i år. De bliver nok fattige og må gå fra hus og hjem...
Så sidder de triste på gaden og evaluerer deres prioritering, som fik dem til at vælge en udenlandsrejse, da andre satte de kartofler, som de nu ikke har råd til at købe...

Hvad var det klimabevidste HC Andersen burde have sagt... "at rejse er at forsømme sin kartoffelhypning"..!?



.
24-06-2010 23:51
Jakob
★★★★★
(5357)
.



Lupiner og/eller Honningurt kan måske være et alternativ til radrenser og hakkejern mellem køkkenhavens afgrøder..? :

http://www.haven.dk/hwarticles.asp?detail=12049
Citat:
---------------
Hvis du sår frø af planter, der ikke er særligt vand- og næringskrævende, får du dækket jorden og beskyttet småplanterne mod vind. Desuden bliver din jord forbedret, så den er lettere at arbejde i til efteråret eller næste forår.
Dækafgrøder eller miljøplanter kalder man disse planter, og de forhandles som miksede frøblandinger. Der findes et-årige blandinger, der fryser bort efter en vækstsæson eller flerårige, der vokser videre næste forår.

Du kan finde dine egne favoritter, der hurtigt dækker ved jorden og får smukke blomster. Hvis planterne oven i købet er eftertragtede af bier og sommerfugle, får din have nogle værdifulde bestøvere. Det er noget, der kan mærkes på grønsags-, frugt- og bærhøsten.

To af de bedste dækafgrøder er lupiner og honningurt.
---------------


.
15-08-2010 14:44
Jakob
★★★★★
(5357)
.



Jeg må indrømme, at det både overrasker og glæder mig, hvor meget udbytte, der faktisk kan komme ud af en køkkenhave, selvom der dyrkes helt uden gødning eller sprøjtegift.




.
Tilknyttet billede:

RE: Plante pil og plante solskin05-04-2011 13:37
Jakob
★★★★★
(5357)
.





I februar og marts måned kan man ofte være heldig at få pil til at gro blot ved at stikke en stump pilepind i jorden.
Men det er nok efterhånden for sent at bruge den metode i år.

I stedet vil jeg anbefale, at man saver eller klipper et bundt pinde og sætter dem i vand og venter med at plante dem ud, indtil de har dannet rødder, og der kommer en periode med regnvejr.
Med den metode kan man med lidt held få pil til at lykkes næsten hele året.

Jeg har ikke dokumentation for det, men det er min erfaring, at pinde af en vis tykkelse giver den beste chance for overlevelse, men har de fået lov til først at danne lange rødder i vand, så er tykkelsen næsten ligegyldig.
Som det måske kan ses på billedet vælger jeg også at skære dem lidt længere, end man normalt gør. Det giver nok mere behov for rødder, men til gengæld bliver de ikke så nemt væk og kvalt i højt græs.




.
Tilknyttet billede:

05-04-2011 20:45
GLARProfilbillede★★★★☆
(1023)
men til gengæld bliver de ikke så nemt væk og kvalt i højt græs.


Ja...hamp gror udmærket økologisk.

mht...dit urtehave foto, så er jordskokker og grønkål heller ikke til at slå ihjel, men det er nogle flotte porrer.

:-)
05-04-2011 21:36
Jakob
★★★★★
(5357)
.



@GLAR


Hamp er nok ikke en god spise, men det kan måske bruges som energiafgrøde..?

Det er faktisk grønkålen, jeg har haft mest fornøjelse af.
Der er noget særligt ved at kunne høste friske grøntsager midt om vinteren.


I år vil jeg også prøve rosenkål, de kan vist også holde sig godt på marken hele vinteren..?



.
05-04-2011 22:52
GLARProfilbillede★★★★☆
(1023)
Ja... Rosenkål kan sagten klare mosten om vinteren.

læs lidt om sædskifte og hvilke grøntsager der kan hjælpe hinanden mod insekter og andet kryb. Husk at plante dine tomater i potter på terrassen, så er du fri for bier og hvepse.
06-04-2011 01:00
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
GLAR skrev:
Ja... Rosenkål kan sagten klare mosten om vinteren.

læs lidt om sædskifte og hvilke grøntsager der kan hjælpe hinanden mod insekter og andet kryb. Husk at plante dine tomater i potter på terrassen, så er du fri for bier og hvepse.



Grønkål og rosekold kan nok godt klare kulden, men porrer er den plante der har den længste vokseperiode og derved den plante, der i længst tid indfanger CO2.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
06-04-2011 11:28
Jakob
★★★★★
(5357)
.




Boe Carslund-Sørensen skrev:porrer er den plante der har den længste vokseperiode og derved den plante, der i længst tid indfanger CO2.


Det hjælper nok desværre ikke så meget, når man spiser dem og prutter dem ud som metan til atmosfæren.

Men det hjælper at spare en tur i bil til grønthandleren.

Og det hjælper at spare grøntsagstransporten fra marken på Lolland til grossisten i Odense og videre fra grossisten ud til grønthandlerens hylde.

Og det hjælper på miljøet, at grøntsager dyrkes biodynamisk frem for i det kemiske landbrug.


Og i tilgift får man en smukkere glorie, som forhåbentlig kan gøre andre grønne af misundelse.





.
13-07-2011 15:55
Jakob
★★★★★
(5357)
.




Miljøministeriet og Miljøstyrelsen kører kampagne for et godt havemiljø:

http://godthavemiljo.dk/
Citat fra forsiden:
------------------------------------
Godt havemiljø
Sprøjtemidler med omtanke

Bekæmper du skadedyr, ukrudt og plantesygdomme i haven med sprøjtemidler? Så kan du her få hjælp til at vælge det sprøjtemiddel, der belaster miljø og sundhed mindst.

Test om dit sprøjtemiddel hører til blandt de mindst miljøbelastende. Tjek, hvor meget dit sprøjtemiddel belaster, og se, hvilke sprøjtemidler Miljøstyrelsen anbefaler at bruge.

Miljøstyrelsen har givet alle havesprøjtemidler karakter efter, hvor meget de belaster. Det er meget simpelt. Gå efter produkter med fem Intro_flueben_12x13'er, så er du sikker på, at det hører til blandt de mindst belastende.

Du kan også læse gode råd til, hvordan du køber, bruger og skiller dig af med sprøjtemidler, og du kan få nyttige tips til bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler.

Se samlet liste over sprøjtemidler og deres karakterer (pdf-format).
------------------------------------





Det meste handler altså om sprøjtemidler.

Jeg tolker det som en reklame for sprøjtemidler til gavn for kemisk industri, men under dække af, at de samtidigt gerne vil kunne prale med, at de har gjort en indsats imod sprøjtegifte.

Eller gør jeg dem uret, for hvad var det for en sætning, der blev flettet ind til sidst: "du kan få nyttige tips til bekæmpelse uden brug af sprøjtemidler."

Meget interessant, det må jeg se nærmere på.

Jeg citerer her dette kapitel i sin helhed, så ingen skal føle sig snydt:

http://godthavemiljo.dk/en-sproejtefri-have/saadan-bekaemper-du-skadedyr.aspx
Citat:
------------------------
Varier og bland planterne
Ved at blande dine planter kan du tiltrække nyttedyr. I køkkenhaven bør du også undgå at have samme afgrøde på det samme sted to år i træk, da det både tiltrækker mange skadedyr og plantesygdomme.

Gå til modangreb
Hvis skadedyrene har fundet vej til dine planter, er der ikke andet at gøre end at gå til modangreb.

* En smittet plante kan, hvis du opdager smitten i tide, kureres ved at fjerne skud fra planten med en havesaks, inden smitten breder sig.
* Bladlus kan ofte skylles af planten med en kraftig vandstråle.
* Skjoldlus kan skrabes af med hænderne.
* Dræbersnegle indsamles og overhældes med kogende vand. Alternativt kan sneglene hakkes over med en spade eller klippes over med en saks. I så fald bør snittet ligge tæt på åndehullet for at sikre en hurtig død.

Udnyt de nyttedyr, du allerede har i din have
I haven lever der mange nyttige dyr og insekter, som har skadedyrene på menukortet. Du kan få flere nyttedyr i din have ved at give dem bedre levevilkår.

Her kan du se, hvilke nyttedyr du kan finde i din have, og hvordan du øger deres forekomst:

* Fugle. Små sangfugle som løvsangere og gransangere spiser også lus. Musvitter, mejser og stære fodrer deres unger med bl.a. insektlarver.
* Pindsvin æder snegle.
* Mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse og rovbiller lever som rovinsekter og spiser andre insekter - bl.a. bladlus.

For at øge antallet af fugle kan du sætte fuglekasser op i haven. Hvis du vil øge antallet af nyttedyr, kan du så/plante f.eks. blomstrende persille, purløg, dild, krydderurter, tagetes og honningurt, hvor insekterne henter nektar og pollen.

Køb nyttedyr til din have
Du kan supplere nyttedyrene i din have ved at købe nyttedyr til brug i f.eks. dit drivhus eller i dine krukker og potter. Her nogle eksempler:

* Rovmider til brug i drivhuset. De bekæmper spindemider på f.eks. agurkeplanterne.
* Mariehønelarven spiser bladlus.
* Nematoder bekæmper de snudebiller, der gnaver i bladene på planter i dine krukker.

Mikroorganismer kan også bruges i haven
Du kan også købe sprøjtemidler, der er baseret på mikroorganismer, dvs. bakterier og svampe, som ikke er skadelige for mennesker og miljø. Nogle insekter - f.eks. kålsommerfuglens larver - kan ikke tåle disse midler, og midlerne kan holde visse plantesygdomme i skak.

Sådan skaffer du nyttedyr og mikroorganismer
Både nyttedyr og sprøjtemidler med mikroorganismer kan købes eller bestilles på postordre i de fleste planteskoler og havecentre eller ved at besøge forskellige hjemmesider. Nyttedyrene bliver sendt lige til døren og er nemme at anvende.
------------------------




Tja, det er altså, hvad et af verdens førende landbrugslande i statsligt regi har at byde på af økologisk rådgivning til deres haveejere.
Ingen henvisninger til uddybende materiale. Det er åbenbart kun sprøjtemidler, der kan gøre sig fortjent til den slags.
Eller også ved Miljøstyrelsen blot ikke mere om økologi..
Jeg synes sgu, at det er en umådelig tynd kop te...



I min køkkenhave blev mine rosenkål f.eks. angrebet af larver. For tre dage siden så jeg ca. 10 larver på en plante, og de havde været meget hårde ved bladene. I dag ville jeg så gå derop og fjerne nogle larver med hænderne for at se, om det kunne hjælpe noget. Men så kunne jeg kun finde een enkelt larve. Resten var pist væk og ikke til at finde.
Hvem skal jeg så takke for hjælpen..?
Kan det være skovspurve, som jeg har mange af..?
Eller kan det være vipstjerten, som fodrer sin sultne unge..?
Miljøstyrelsen skriver, at musvitter, mejser og stære fodrer deres unger med bl.a. insektlarver, men de fugle ser jeg næsten aldrig, og jeg tænker, at der også må være andre muligheder.

Jeg må nok spørge nogle ornitologer for at blive klogere.
Men hvorfor har vi dog ikke et Miljøministerium, der tonser gode råd og saglige økologiske oplysninger ud til folket i stedet for sådan noget fedtemåseri..??

Der må være basis for at opbygge en kæmpe økologisk database til danske forhold, hvor man kan søge på enhver art og se, hvordan arten fremelskes og bekæmpes økologisk, og hvad den kan bruges til som økologisk virkemiddel under forskellige dyrkningsforhold, og hvilke skadevirkninger den har, hvis den bliver for dominerende osv. osv.

Ja, der er udgivet masser af bøger af tvivlsom kvalitet, som man jo bare kan købe.
Men hvorfor skal vi selv købe uddybende økologisk viden, mens vi får det kemiske materiale gratis sprøjtet i hovedet via ministerielle kampagner..??
Jeg forstår ganske enkelt ikke den politik.




For nylig så jeg en udsendelse om en amerikansk militær luftbase i Sydafrika.
De havde hegnet basen ind og bekæmpede alle dyr både med kemiske og konventionelle våben, og det kostede dem en formue, og de kunne alligevel ikke løse problemet.
Aber kravlede over hegnet, og vildsvin og andre dyr gravede sig under, og de gik ud på landingsbanerne og forhindrede fly i at lande og lette.
De forsøgte at jage dem væk med helikopter og skydevåben, men det kostede kassen, og det hjalp kun kortvarigt.
Det samme med fugle, som var i vejen og ligefrem havde været årsag til flystyrt.
Og rotter spiste kabler og slanger, så følsomt og kostbart teknisk udstyr gik i stykker.
Og flagermus søgte ind på lofter, hvor de kunne være så talrige, at loftet ligefrem styrtede sammen.
Det var med andre ord den rene elendighed, og de vidste ikke, hvad de skulle gøre.

Men omsider fandt de så ud af at bruge økologiske virkemidler.
De anskaffede to geparder til at holde vildsvin væk fra startbanen, og de skaffede et rovdyr, som spiste flagermus, og de installerede det på loftet.
De lod kvælerslanger komme ind på basen og lod dem tage sig af rotterne, og de brugte falke til at skræmme fugle væk fra området.
Sådan..!!

Hvem var det, der sagde, at økologisk drift kun er for pladderromantiske idealister..??
Det er i virkeligheden nok mere på sin plads at sige, at sprøjtning for en stor del kun er for dumme svin, som ikke har forstand på det økosystem, som de har med at gøre.




.
15-07-2011 00:07
Ole Kristensen
☆☆☆☆☆
(4)
Hej klimadebattører, dette er mit første svar på et indlæg på dette forum

Jeg glæder mig utroligt meget til at deltage i debatten og bidrage med nogle synspunkter.

Mht. dit spørgsmål Jakob, tilbage fra d. 14-04-2010, så har jeg tilmeldt mig et kursus i permakultur her sidst i august. Det foregår i den bæredygtige landsby på sydfyn og jeg håber at lære en masse spændende i den forbindelse.
Permakultur er i sin essens en disciplin hvor man lærer at bruge naturens funktioner og processer til at skabe de former man ønsker. Permakultur fokuserer hovedsageligt på skovhave-landbrug, og det er netop det jeg skal ned at lære en hel masse om. Jeg glæder mig helt vildt meget!

Så mit svar på dit spørgsmål bliver: En klimaøkologisk køkkenhave er en skovhave designet til at der kan høstes frugt og grønt det meste af året. Der skal hverken luges, vandes eller bruges pesticider. Man skal dog have tilstrækkeligt med jord til rådighed for at kunne skabe en sådan skovhave, og det vil tage en hel del år at få en udvokset skov som ikke kræver særlig meget pasning. Dette er specielt rigtigt hvis man starter med en bar mark eller en baghave med en kompakt græsplæne.

Ophavsmanden til ideen om Permakultur hedder Bill Mollison. Bill Mollison modtog i 1981 Right Livelihood Award, som er den alternative Nobels Freds Pris. Her er et interview med ham på engelsk: http://permaculture.org.au/2011/07/12/permaculture-a-quiet-revolution-an-interview-with-bill-mollison/#more-5921

Hav en god dag! Mvh. Ole Kristensen

PS: Sikke en fin køkkenhave du havde i 2010

Redigeret d. 15-07-2011 00:09
18-07-2011 00:31
branner
AdministratorProfilbillede★★★☆☆
(729)
Hej Ole, og velkommen til!

Jeg håber meget, at du vil deltage i debatten med din viden - kan se på din profiltekst, at du har beskæftiget dig med cradle to cradle, som bl.a. har været oppe og vende her.
Håber også, du har noget interessant at indvie os andre i efter dit permakultur-kursus i august.
18-07-2011 19:39
Jakob
★★★★★
(5357)
.





@Ole Kristensen


Jeg siger mange tak for dit svar.

Det er til at blive glad af at læse, og den slags indlæg går der ikke ligefrem 13 på dusinet af.

Jeg håber også, at du vil bringe guldkorn med fra dit kursus og så dem herinde.
Vi har tidligere været lidt på sporet i denne tråd:
http://www.klimadebat.dk/forum/transition-towns-d24-e1420.php#post_21800


Men ingen lugning og ingen gødning og ingen vanding. Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Måske vil jeg kompromisse lidt i min have for at få en højere ydelse pr. hektar. Men det kan vi sikkert få nogle spændende diskussioner om. Hvad er muligt, og hvad bør man undlade osv.

Som jeg ser det, må det vrimle med gode muligheder og klimaøkologiske forsøg, som endnu ikke er gennemført og dokumenteret i tilstrækkeligt omfang.


Jeg har også gået og spekuleret noget mere på et af Miljøstyrelsens råd til giftfri haver:
Citat:
---------------------------------
Gå til modangreb
Hvis skadedyrene har fundet vej til dine planter, er der ikke andet at gøre end at gå til modangreb.

* En smittet plante kan, hvis du opdager smitten i tide, kureres ved at fjerne skud fra planten med en havesaks, inden smitten breder sig.
* Bladlus kan ofte skylles af planten med en kraftig vandstråle.
* Skjoldlus kan skrabes af med hænderne.
---------------------------------


Det ligger så dybt i mennesket, at hvis noget irriterer os og truer vores projekter, så skal vi endelig gå til modangreb med alle mulige midler.
Men måske kan det på flere måder være en uklog filosofi konsekvent at leve ud i sin have.
Måske er det nogle gange bedre at lade stå til og bare vente.
Som jeg f.eks. tilfældigt gjorde med kållarverne, hvor de forsvandt af naturlig vej.
Jeg kunne jo have gået og pillet laver af i mange timer, og det eneste jeg havde fået ud af det var måske, at nogle spurve aldrig havde fundet dette spisekammer og aldrig havde fundet ud af at tømme det.

De fleste arter har andre arter som naturlige fjender, og de dukker naturligt op, når fødegrundlaget er tilstede.

Den filosofi kunne jeg godt finde på at gøre nogle flere forsøg med.

Man siger f.eks. at der skal gå 6 år imellem, at man dyrker kartofler i det samme stykke jord igen.
Men hvad nu, hvis man alligevel gør det og undlader at sprøjte, vil der så efter nogle år komme nogle naturlige fjender til de kartoffelfjendtlige organismer, så kartoflerne med tiden ikke bliver så hårdt angrebet..?

Jeg synes, at det er spændende at tænke på. Også selvom sådanne forsøg skulle ende med at gøre mig ligeså meget til grin, som russisk planøkonomi engang blev det, da Landbrugsministeren besluttede, at korn skulle lære at gro i Sibirien.






.
30-07-2011 12:43
Ole Kristensen
☆☆☆☆☆
(4)
@Branner
Det kunne være interessant at følge det link og gennemgå den debat som i har haft i gang herinde, jeg er dog ikke så interesseret i C2C længere. Grundene til at jeg har mistet interessen vil jeg skrive ind i jeres debat senere.
Jeg vil gerne skrive permakultur informationer ind på jeres forum efter jeg har været på kursus. Kun to uger til nu!


@Jakob
Citat: "Men ingen lugning og ingen gødning og ingen vanding. Det lyder næsten for godt til at være sandt."
- Jo det er skam for godt til at være sandt også i mine øjne, men det er nu engang det de taler om i deres videoer. Så fortæller de ikke så meget om hvor hårdt der skal arbejdes for at forhindre disse aktiviteter, men efter at jeg har talt med min tante som er landskabsarkitekt har jeg fundet ud af; at det tager 3-5 år med hårdt arbejde at oprette sådan en skovhave. Uden arbejde ingen gevinst


Mht. til Miljøstyrelsens råd vil jeg stille mig enig med dig i, at modangreb virker som en universal løsning på alle uventede eller (i menneskernes øjne) fjendtlige gæster i haven. Jeg syntes det er fedt at du har ladet haven passe sig selv i et stykke tid. Enhver form for overregulering vil altid skabe problemer - altid. Planøkonomi i det gamle USSR er et godt eksempel:

*Aralsøen Status: Ørken

*Sibirisk "open-pit-mine" Status: Flyveforbud i 50 km radius fra minen, da hullet i jorden ændrer luftfartsforholdene så flyene kan styrte ned! (sidenote: Denne miljøkatastrofe kendte jeg ikke til før en kammerat fortalte mig om den i går!? - spændende og mærkeligt på samme tid.)

*Tjernobyl Status: Radioaktivt miljø

Super-kontrol skaber økologiske katastrofer.
Hvis du ikke skaber tilsvarende økologiske katastrofer som dem i USSR vil jeg sige: Nej, du kan umuligt gøre dig selv til grin. Der er faktisk ikke så meget at grine af når jeg tænker over disse miljøkatastrofer.

Mht. kulturplanter som kartofler o.l. der er blevet forædlet af mennesker igennem utallige generationer, vil det være fordelagtigt ikke at dyrke i snorlige rækker, det vil være en fordel at have mange forskellige kulturplanter. ... Igen må min henvisning gå til Permakultur; på engelsk: Permaculture or Perenial Poluculture
Link: Establishing a Food Forest DVD "Promo" - http://www.youtube.com/watch?v=QVo2bOIN_AA

Den Australsk fødte Permakultur-instruktør som hedder Geoff Lawton forklarer at naturen er kompleks og at det for mennesket er bedre og nemmere at se mønstre og sammenhænge i naturen, i stedet for at fokusere på et skadedyr, en plante og en afgrøde. Han forklarer om: træer, dyr, mikroorganismer, svampe, vand, næringsstoffer, placering, menneskets arbejdsbyrde og de interaktioner der kan foregå imellem disse levende væsener.

Grunden til at jeg ikke sætter mig på et fly og rejser kloden rundt for at møde ham er, at vi lever i en tempereret klimazone og alt andet lige vil det være fornuftigt at lære om sin egen klimazone, den jord man bor på og de arter som kan bruges i dette klima; før man giver sig i kast med andre klimatiske zoner.

Hav en god dag.


Mvh. Ole Kristensen
19-08-2011 11:17
Jakob
★★★★★
(5357)
.




Min 2011 køkkenhave bærer tydeligt præg af, at jeg manglede en person til at sidde på radrenseren først på sommeren.
Men på trods af meget ukrudt, er der alligevel afgrøder, så spildt arbejde er det heldigvis ikke.
Så selvom min køkkenhave er et sørgeligt syn i år, så er jeg nok ved at indse, at næsten uanset, hvor lidt jeg gør ud af den, så er den stadig meget bedre end ingenting.

Det må også være biodynamisk på sporet, at jorden ikke er sort imellem rækkerne, fordi et grønt dække er med til at forhindre nedsivning og udvaskning af næringssalte.
Det burde dog nok være muligt at finde et bedre bunddække end kamille og tidsler, som bliver dobbelt så høje som de fleste afgrøder.
Rækken til højre er porrer. Den halvdel, som står længst væk, har som det eneste fået svalegødning en enkelt gang, og det ser ud til at virke meget stærkt.


.
Tilknyttet billede:

02-02-2012 21:25
Jakob
★★★★★
(5357)
.




@Ole Kristensen


Levede permakulturkurset op til forventningerne..?

Jeg håber stadig på, at du kan komme med lidt god inspiration, som kan bruges i praksis.



I øvrigt er det faktisk nu, hvor vinteren er koldest, at jeg har allermest fornøjelse af min køkkenhave.
Jeg høster selvfølgelig ikke så meget, men min glæde ved at kunne gå ud og hente mine egne grønkål og rosenkål i sne og bidende kulde, den er endnu større end alle de andre gode glæder, som køkkenhaven kan give.





---
Link til indlæg med nogle videoer om Forest Garden:
http://www.klimadebat.dk/forum/transition-towns-d24-e1420.php#post_24014
25-05-2012 12:44
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Bøger og køkkenhaven:

ohn Seymour - Den nye selvforsynende have - PRIS kr. 99,95


http://www.g.dk/bog/den-nye-selvforsynende-have-john-seymour_9788702083347#?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=Weekend+tilbud

John Seymour
Den nye komplette håndbog i selvforsyning - Den klassiske guide til havefolk og bonderøve - PRIS kr. 149,95


http://www.g.dk/bog/den-nye-komplette-haandbog-i-selvforsyning-john-seymour_9788702093032?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=Weekend+tilbud
RE: Dræbersnegle, økologi og dyreværn09-09-2012 09:05
Jakob
★★★★★
(5357)
.




http://www.klimadebat.dk/forum/klimaoekologisk-koekkenhave-d24-e1514.php#post_25946
Miljøministeriet skriver:
------------------------------------
* Dræbersnegle indsamles og overhældes med kogende vand. Alternativt kan sneglene hakkes over med en spade eller klippes over med en saks. I så fald bør snittet ligge tæt på åndehullet for at sikre en hurtig død.
------------------------------------


Er man så på kant med dyreværnsloven og risikerer bøde eller fængsel, hvis man blot kaster dræbersneglene ned i en beskidt spand, som de ikke kan komme ud af, og venter på, at de dør af sig selv..?

Hvis man tænker sig, at alle danskere fik besked på at gøre sådan og lægge mærke til udviklingen i spanden. Hvis sneglene i en spand pludseligt begynder at dø hurtigere end normalt, så skal man straks ringe til klimaøkologisk analyselaboratorium, som få timer senere vil afhente spanden i et biosikret køretøj med politieskorte.
På den måde kan man måske være heldig at finde en naturlig fjende til dræbersneglen i et dansk lokalmiljø, og den fjende kan man så opdyrke og måske benytte i den økologiske kamp imod den.

Økologisk galt eller genialt..?
Kan metoden sandsynligt virke, eller er det bare en dum idé, som kun giver bivirkninger og i hvert fald er forbudt at føre ud i livet, fordi det er misrøgt af stakkels små dræbersnegle i fangenskab..?


Når man ser på økosystemets grusomhed i øvrigt, ( Darwins domstol henrettede for nyligt en af mine uskyldige svaleunger ), så kan det nok godt være lidt svært at se, hvorfor det skulle være så forfærdeligt, hvis man lader nogle dræbersnegle dø af sult i fangenskab. Det kan måske også være ligeså rart at sulte ihjel som at blive overhældt med kogende vand eller skåret i to stykker..?
Der burde måske faktisk være nogle lidt vigtigere økologiske sager for Miljøministeriet at tage sig af, end at formane danskerne om hvordan dræbersnegle skal aflives humant..?




.
09-09-2012 13:09
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jakob - hvis man har mulighed for det, så vil jeg anbefale, at man køber nogle ænder. Jeg kender en, der avler ænder, og de spiser "dræbesnegle" men stor lyst.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
09-09-2012 21:03
Jakob
★★★★★
(5357)
.




Boe Carslund-Sørensen skrev:Jakob - hvis man har mulighed for det, så vil jeg anbefale, at man køber nogle ænder. Jeg kender en, der avler ænder, og de spiser "dræbesnegle" men stor lyst.


Ja udmærket, det er vist især moskusanden, der bør nævnes som sulten efter dræbersnegle.
Den er måske mest egnet til patruljering omkring køkkenhaven og evt. imellem indhegnede rækker.
Ellers gætter jeg på, at det kræver en særlig teknik, hvis man vil opdrage en moskusand til ikke at jogge i spinaten eller æde salaten.
Men det er en stor ting, at moskusanden kan spise dræbersnegle, og der bør selvfølgelig arbejdes med at udvikle koncepter, som får den til at fungere økologisk bedst muligt til alle forhold.
Både flerlinjet og koncentreret avlsarbejde, fodringsmetoder, træning og indsatstid må nok være fire vigtige økologiske parametre, som kan medvirke til at afgøre, hvor fokuseret moskusanden vil være på snegle, når den lukkes ud i køkkenhaven.





.
16-04-2013 12:47
Jakob
★★★★★
(5357)
.





Dansk TV viser en masse TV-værter, der tilbereder og snakker med økologiske madprodukter i munden. Men alment dannende viden om, hvordan produkterne hjemmedyrkes miljømæssigt forsvarligt, det viser de ikke mange detaljer om. Det var seerne, der måtte lære Søren Ryge, at han ikke skulle bruge Round Up mod skvalderkål, så nu kører han i stedet med havefræser hele sommeren, og det er nok heller ikke optimalt, ikke engang hvis den var elektrisk.
Hvad kan Søren Ryge i stedet gøre ved skvalderkålen..?


Nu tre år senere var der en opfølgende opfølgende udsendelse, hvor han fortalte, at fræsemetoden har virket, så han ikke har skvalderkål mere.

Man kan så måske spørge sig selv, om han ikke kunne have opnået det samme billigere med betydeligt mindre energiforbrug og bøvl blot ved i stedet at slå bedet med en græsklipper..?




Gartneren fra det grønne rejsehold på TV Nord viste for nyligt, at man kan kaste fuglefrø på mosset i græsplænen og på den måde få spurvene til at hjælpe med at lufte plænen.
Men i øvrigt synes han, at mosset er så blødt og pænt grønt hele vinteren, så han nænner egentlig ikke at fjerne det.

Han fortalte også, at han vil gøre ekstra meget ud af køkkenhaven i år. Meget fornuftig mand.




.
05-06-2013 21:03
Jakob
★★★★★
(5357)
.



Et klimaøkologisk spørgsmål: "Kan man forøge sit høstudbytte i køkkenhaven, hvis man gør den kuperet frem for flad..?"

Nej, ikke så kuperet, at den skygger for den flade have ved siden af.








Og så har jeg læst et tip i forbindelse med etårige lupiner, at de ud over at forbedre jorden også kan hjælpe med at holde myrer væk.
Dette tip er jeg begyndt at afprøve langs soklen på huset, men i stedet med flerårige lupiner. Og uden jeg skal love for meget, så ser det faktisk ud til, at de har en gunstig virkning.
Slaget mod myrerne er ikke vundet endnu. Men ud med den købte myregift og ind med en blomst af egen avl. Det er økologi, der vil noget.


.
Tilknyttet billede:

16-06-2013 22:28
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Slaget mod myrerne er ikke vundet endnu. Men ud med den købte myregift og ind med en blomst af egen avl. Det er økologi, der vil noget.


Du får BASF på nakken for konkurrenceforvridning..

18-06-2013 15:06
Jakob
★★★★★
(5357)
.



@delphi


Så du mener, at mit lupinforsøg kan virke truende på myregiftindustrien.


Du skal jo regne med, at krigen imod myrer foregår i en verden, hvor kemisk krigsførelse er alment accepteret og helt normal.
Havde det været ligesådan i krige imellem mennesker, så ville det nok være sammenligneligt, hvis producenterne af nervegas følte sig truet af dem, der producerer sikkerhedsfodtøj.

Geneve konventionen forbyder kemisk krigsførelse imod mennesker, mens konventionelt landbrug uden tøven bekæmper næsten ethvert problem med kemiske våben.
Heraf kan man lære, at der er stor forskel på konventioner.

Men ok, hvis lupinforsøgene går godt, og jeg f.eks. får lært at brygge en god og virksom lupinrodsekstrakt, som kan sprøjtes ind i revner og sprækker, så kunne det selvfølgelig være en teoretisk mulighed, at jeg ville invadere næsten det samme marked.
Jeg har allerede 20 stk lupiner i min køkkenhave.




.
18-06-2013 17:34
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Hvad så med naturens egen giftssprede, skal de så også udryddes under Geneve-konventionen



Resultat



og nu er der vel ikke noget i dine lupiner som bringer en eller to myrer til de hinsides dødsmarker for myrer, når de har forladt denne jord.
Redigeret d. 18-06-2013 18:27
18-06-2013 19:46
Jakob
★★★★★
(5357)
.



@delphi


Man skal i hvert fald ikke forledes til at tro, at der kun findes gode og sunde kemikalier i naturen. Derfor skal man også være varsom med at brygge sin egen ekstrakt.

Men det ser da umiddelbart ikke ud til, at et slangebid er værre end en mindre vellykket kønsoperation, så der er vel ingen grund til at udrydde slanger af den grund.
I grelle tilfælde, hvor den samme slange har bidt og skamferet adskellige mennesker og efterfølgende truet vidnerne, så kan den måske gøre sig fortjent til 6 måneders fængsel og miste tilladelsen til at bide igen. Men heller ikke mere.

Der er ikke meget, som jeg gerne vil udrydde i min have. Det eneste, jeg lige kan komme i tanke om, er den japanske pileurt, og det foregår helt mekanisk med et graveredskab.

Derimod lurer jeg lidt på, om jeg kan finde noget ukrudt, som landbruget har overset, og som vil være godt til miljøvenlig energiproduktion.
Hvis der ikke måtte sprøjtes og tonses gylle ud på marken, som det sker i dag, så tvivler jeg på, at f.eks. raps ville kunne klare sig i konkurrencen.



.
18-06-2013 20:32
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Jamen der er jo ikke et øje tørt når Jakob romantiserer i edens have



I grelle tilfælde, hvor den samme slange har bidt og skamferet adskellige mennesker og efterfølgende truet vidnerne, så kan den måske gøre sig fortjent til 6 måneders fængsel og miste tilladelsen til at bide igen. Men heller ikke mere.


Kun rimeligt! Så kan den vel forstå det, det bæst!
Redigeret d. 18-06-2013 20:34
19-06-2013 11:52
Jakob
★★★★★
(5357)
.



@delphi


Når kampen imod pileurten er på sit højeste, så bør det vist nærmere hedde "edernes" have.


Med hensyn til hugormen, så må man for min skyld gerne jage den væk, hvis den er i vejen, og måske kan der en dag blive så stort et antal, at det også bliver ok at regulere dem. Men udryddelse kan jeg bestemt ikke gå ind for.
Hvis den bider, så må den som regel undskyldes, fordi det er dens natur at forsvare sig, når den bliver trådt på eller rykket i halen eller af andre årsager bliver skræmt og føler sig truet. Når den bider et menneske, så er det næppe for egen vindings skyld, men kun selvforsvar for at overleve.

Der findes andre langt mere giftige slanger, som jeg slet ikke vil se i min have, og som jeg meget hellere vil udrydde.
Men det er allerede stadfæstet ved lov, at de kun skal 6 mdr. i fængsel ( se tilknyttet tekst ), også derfor kan jeg slet ikke forstå, hvorfor hugormen skulle straffes hårdere.
Lovens bogstaver fortæller, at folk kan være så naive i omgangen med skadedyr, at de selv er ude om skaden, så det må vi lægge til grund.



.
Tilknyttet billede:

19-06-2013 23:11
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
NU gik min 'metafor' omkring slangen mere på at mange ting i 'livet' er en balance mellem det stærke og det svage, det gode og det onde osv. Eller ingenting kan blive perfekt, eller det optimale er at finde i balance mellem det stærke og den svage (gift), kaos og orden... Hvis du forstår..
20-06-2013 09:49
Jakob
★★★★★
(5357)
.




@delphi


Balance og biodiversitet er to nøgleord i den klimaøkologiske køkkenhave.


Skulle du have fået en spirende interesse for økologisk skadedyrsbekæmpelse i haven, så vil jeg gerne anbefale denne artikel, som måske kan give mere blod på tanden:


http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/skade_og_nyttedyr/328.html
Citat:
--------------------------------
Nyttedyr i haven

Når vi taler om nyttedyr, spænder det vidt. Lige fra fugle, flagermus, pindsvin, spidsmus, padder, firben, skrubtudser over hvepse, mariehøns, svirrefluer, guldøjer, løbebiller, snyltehvepse, tæger, rovmider, edderkopper og helt til mikroorganismer. I denne artikel vil vi se nærmere på insektlivet, og på hvordan man kan forsøge at skabe en balance mellem de nyttige og skadelige insekter i vore haver.
--------------------------------


I det rette lokale økosystem ville hugormen såmænd også komme på listen. Den spiser da i hvert fald mus og kan blive et godt måltid for et pindsvin.


Mig bekendt findes der ikke onde dyr. Der findes kun arter, som kan blive for dominerende på uheldige steder på uheldige tidspunkter, så de går ud over andre.
Og når det sker, så er det ofte et udtryk for, at nogle andre arter har for dårlige kår eller er blevet slået for hårdt tilbage.

Der er meget lang vej endnu, før jeg kender alle mulighederne. Men det ligner i en vis forstand et kæmpe stort avanceret krigsspil, hvor forskellige arter hele tiden er i kamp for at overleve og styrke deres egen position, og hvor kunsten som økologisk havemand blandt andet bliver at skubbe lidt til nogle balancer i forskellige styrkeforhold, så de værdifulde afgrøder skånes for større angreb.
Og i takt med fordybelsen kommer det kemiske landbrug nemt til at tone frem som en dum unge, der vælter andres skakbrikker, fordi han ikke selv kan finde ud af at spille skak.
Kan du følge den tankegang..?




.
20-06-2013 10:56
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
dominerende på uheldige steder på uheldige tidspunkter


Som f.eks. Homo sapiens

20-06-2013 14:36
Jakob
★★★★★
(5357)
.



Der er nok ingen tvivl om, at mange haveejere er økologiske analfabeter, og derved, uden at tænke nærmere over det, bliver de deres egen værste fjende med hensyn til insektangreb i køkkenhaven.
Mange synes, at det med at kunne holde have viser sig ved, at det er rent, ryddet og friseret alle steder.
Fuglekasser tillades næsten ikke, fordi fugle klatter på fliserne. Men derved mister de en vigtig allieret til insektbekæmpelsen.
Grendynger transporteres på lossepladsen med fossilkøretøj, fordi grendynger og kompostdynger ikke pynter i deres forkvaklede forestilling om en smuk have. Men derved mister de god kompost og mange nyttige insekter, som kunne bekæmpe de skadelige insekter, fordi det især er de nyttige insekter, der overvintrer og skjuler sig i grendynger.
Alt ukrudt bekæmpes med hård hånd. Men derved mister nyttige insekter de blomster, som de helst vil besøge, så de i højere grad vælger at flyve andre steder hen.
Det er en økologisk derut, hvor klodsede uvidende mennesker aktivt og brutalt spiller deres rolle forkert i haven, og på den måde fører de sig selv ud i et stadigt større slaveri af giftige kemikalier til skade for både deres køkkenhave, deres naboer og vores allesammens biodiversitet, miljø og drikkevand.



.
21-06-2013 21:30
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Måske der kan hentes lidt inspiration her:
http://vandigrunden.dk/vaekst-8/

I kan selv finde de 7 andre blokindlæg.

Det er en helt anden diskurs, jeg hører, i de cirkler, jeg frekventerer. Jeg har holdt 30-40 foredrag dette forår om bl.a. "Urban Farming og klimakrisen set fra køkkenhaverne". Jeg taler på baggrund af, at jeg de seneste år rejst verden rundt og mødt urbane farmere på fire kontinenter. Det, der har slået mig mest (og som jeg har skrevet om i min seneste bog) er at alverdens græsrødder og grønne aktivister har den samme dagsorden og taler om det samme med de samme ord. Det er faktisk ret overraskende og sætter sig spor, når man hører det



Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
01-07-2013 19:15
Jakob
★★★★★
(5357)
.




http://vandigrunden.dk/vaekst-8/
Citat:
---------------------------------
"Vækste" er dette underlige – og kan jeg forstå ud fra sammenhængen – positivt ladede ord, som der blev brugt i flere debatter ovre på Folkemødet. Man talte om vækst, vi skal vækste os ud af krisen, vi skal have fokus på at vækste og på at forbruge, vi skal købe mere...

Og lige her vidste man, at der er en del af Folkemødet – og en del af den danske politiske diskurs – som stadig befinder sig i nullerne og i tiden før Finanskrisen 2008 (klimakrisen, overbefolkningskrisen, fødevarekrisen, fedmekrisen fortsæt selv, der er nok at tage af).

Man har tilsyneladende slet ikke opdaget, at det overhovedet ikke virkede med den lamme fokusering på vækst, vækst, vækst, forbrug, forbrug, forbrug, æde, æde, æde, transportere, transportere, transportere, flyve, flyve, flyve. Man har ikke fattet, at vi nok ikke skal have mere af det, der førte til vores nuværende store og alvorlige problemer her og i resten af verden. Og man tager ikke højde for, at tidsånden har ændret sig radikalt. Hvem gider vækst? Hvem gider have en ny havegrill, når den gamle virker? Hvem gider have sin egen græsslåmaskine, når naboens kan lånes? (What's mine is yours kaldes denne bevægelse). Hvem gider have travlt med at tjene penge til at bygge et nyt (ude)køkken, når det er meget vigtigere at dyrke sit drivhus og føre en samtale? Hvem gider købe mere lort? Hvem gider have mere af det tøj, som koster fabriksarbejderne livet at fremstille ude i Østen? Hvem gider have flere ting? Ikke jeg.

Jeg føler nogle gange, at jeg ikke alene kommer fra syvogtyvende kartoffelrække – fordi jeg er opvokset på landet – men også, at jeg kommer fra en helt anden verden, når jeg hører danske politikere tale.
---------------------------------



Det er da en af den slags piger, som jeg kan forstå, og som der er alt for få af.
Jeg står faktisk kun af på den med at låne græskipper hos naboen, og det er jeg nok temmelig ene om.
Det er i hvert fald min oplevelse, at alle dem, der ikke selv gider at købe og vedligeholde værktøj og redskaber, de kan slet ikke forstå, hvorfor de ikke bare kan låne det af andre.








Men for at komme tilbage til den herskende økologiske analfabetisme i Danmark, så er der nok ingen tvivl om, at årsagen skal findes i det politiske system.
Jeg prøvede lige at søge på ordet "nældevand" på Miljøministeriets og Miljøstyrelsens hjemmesider, og der var absolut intet at finde.

Her er et par hobby links til interesserede:
http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/goedning/444.html
http://www.anemetteolesen.dk/plantebeskyttelse

Nældevand kan bruges til både insektbekæmpelse og gødning.
Jeg bruger det mest som gødning og til at tiltrække insekter til svalerne.

http://www.klimadebat.dk/forum/stroetanker-om-husdyr-d9-e2098.php




Hvis man ønsker en stærk hær af fugle til insektbekæmpelse, så er det uden tvivl en stor fordel, hvis man kan hjælpe dem med føde, når der på grund af vejret opstår en periode, hvor der er for få insekter til dem.


Men nældevand må være et oplagt emne til forskning i økologisk havebrug.
Man burde kunne slå op i en tabel og se, hvad nældevand præcist indeholder under givne betingelser.
Og der burde være 1000 forskellige varianter i forhold til omstændigheder og andre slags ukrudt, som kan udnyttes på samme vis.
Kan man bruge tidsler til nældevand..?
Bliver ukrudt og frø slået ihjel i processen..?
Bliver nældevandet bedre eller dårligere, hvis det blandes med græs..?
Osv. osv. osv....

Men det har de politiske kapaciteter åbenbart endnu ikke fundet relevant at undersøge og offentliggøre.
Det er nok også med til at understrege, at hun har ret, når hun skriver, at de lever i "en helt anden verden".





.
06-07-2013 09:16
Jakob
★★★★★
(5357)
.





Skal man have fuldt udbytte af nældevand til insektbekæmpelse, så er det nok vigtigt at bruge den rigtige opskrift.
Men endnu mere vigtigt er det måske at lægge låg over baljer og spande eller gøre noget andet, så fugleunger og andet småkravl ikke kan drukne i vandet.
Jeg fandt engang fire druknede musvitunger i en spand vand, som jeg havde ladet stå uden låg natten over ude i haven.
Ud over, at det er en mega træls oplevelse, så skal der nok også brygges meget nældevand imod insekter for at kompensere for det, som fire musvitunger kunne have spist.
De fleste kan godt finde ud af at dyrke lidt grøntsager. Men vil man være dygtig til have, så er der svimlende meget at lære, og det er ganske unødvendigt at benytte pesticider for at dumme sig.




.
06-07-2013 10:07
Kosmos
★★★★★
(3946)
"Vækste" er dette underlige – og kan jeg forstå ud fra sammenhængen – positivt ladede ord, som der blev brugt...

- det er ikke noget spritnyt ord: Jeg hørte det første gang (i 70erne) brugt af 'Petro Poul' (Nielson), også kendt som 'klokkeren fra Riyad'!


Han har vist også introduceret verbet 'at muskle', som dog øjensynligt er gået i graven igen!? (Man kan diskutere, om 'vækste' burde sendes sammesteds hen!).
06-07-2013 12:02
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Riyad! En anden stor mand kunne også gå på vandet i området.. Godt nok for nogen tid siden..
Side 1 af 4123>>>





Deltag aktivt i debatten Klimaøkologisk køkkenhave:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Klimaøkologisk mad025-07-2016 19:54
Er "Økologisk = sundt" ..?124-04-2013 22:06
Indikatorer på klimaøkologisk bæredygtighed129-05-2011 09:31
Økologi er nøgleordet.404-10-2009 17:03
Klimavidenskab er ekstenderet økologi006-09-2008 11:59
Artikler
Per Kølster: Økologi og klima
Inge Røpke: Klimaudfordringen i et økologisk økonomisk perspektiv
Bæredygtighed og økologisk fodaftryk (Bionyt: 500 svar om klima)
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik