Husk mig
▼ Indhold

Kystdirektoratet 2012, Hornbæk, Gedser, Bodil og returperioder


Kystdirektoratet 2012, Hornbæk, Gedser, Bodil og returperioder28-12-2013 10:47
kfl
★★★★☆
(1665)
Kystdirektoratet 2012, Hornbæk, Gedser, Bodil og returperioder
Kystdirektoratet har udgivet en oversigt over returperioderne for vandstanden ved 68 tidevandsstationer i Danmark. Denne oversigt kan findes her Højvandsstatistikker 2012. Der er tale om en opdatering af tidligere analyser og tilsyneladende et sobert stykke arbejde uden nogen konflikter eller overraskelser. Der har været en projektleder og 4 eksperter bag rapporten. Imidlertid mener jeg, at Kystdirektoratet har alvorlige problemer med troværdigheden af de fundne returperioder i hver fald når det drejser sig om Hornbæk og Gedser tidevandsstationer. De angivne resultater er urealistiske, men derom senere. Der må derfor sættes et spørgsmålstegn ved rapporten. Dette er jeg nået frem til inden for rammer af deres metode, egene tal og egne resultater.

Udgangspunkter for deres resultater bygger på Poisson-Weibull-model og den består af

- at man kun ser på oversvømmelser over en valgt grænse,
- en antagelse om at antal højvander over den valgte grænse følger en Poisson-fordeling
- en antagelse af at vandstanden over den valgte grænse følger en Weibull-fordeling.

Alle parameter er angivet i rapporten for hver målestation, således at der umiddelbart kan regnes kontrol på resultaterne. Jeg er i stand til at genskabe de anførte vandstande med en returperiode på 20 år, 50 år og 100 år og har tilføjet vandstanden for en 10 års, en 1000 års og en 10000 års returperiode.

Hvad er sandsynligheden for at observere én eller flere 1000 års højvande løbet af 122 år?
Dette beregnes som 1-(1-p)^n=0.1149, hvor p=0.001 og n=122 svarende til en observationsperiode fra 1891 til og med 2012. Dette følger af følgende kæde af argumenter

Hvad er sandsynlighed for ingen 1000 år oversvømmelse i løbet af ét år?: 1-p
Hvad er sandsynlighed for ingen 1000 års oversvømmelse i løbet af 2 år? (1-p)^2
Hvad er sandsynlighed for ingen 1000 års oversvømmelse i løbet af 3 år? (1-p)^3
Hvad er sandsynlighed for ingen 1000 års oversvømmelse i løbet af n år? (1-p)^n

Heraf følger så at sandsynligheden for 1 eller flere 1000 års oversvømmelser i løbet af n å er:1-(1-p)^n =0.1149.

Hvad lærer man så af dette?
Det er ikke usandsynligt, at man i løbet af 122 år ser en 1000 års oversvømmelse. En 10.000 års oversvømmelser er mulig, men kun med en lille sandsynlighed dvs.1.2%.

Hvis man f.eks. ønsker at bygge et dige således, at der kun er en sandsynlighed på 10 % for en oversvømmelse i løbet af 100 år, ja skal man vælge højden af et dige svarende til en returperiode på 1/(1-0.9^(0.01)) = 950 år. Dette betyder, at man skal have et godt kendskab til fordelingen af vandstanden for pågældende tidevandstation over en lang periode. For udbygning af diger er det utilstrækkelig kun at se på 100 års returperioder, man skal helt op på 1000 års returperioder.

Resultater for Hornbæk
I Kystdirektoratets rapport på side 139, er der anført følgende parameter i Poisson-Weibull-modellen:

Afskærings niveau: 124 cm
Det forventede antal oversvømmelser pr. år over 124 cm: 0.361
Alfa-parameteren i Weibull-fordelingen: 1.221
Beta-parameteren i Weibull-fordelingen: 139.525

Den største oversvømmelse, der er observeret 1.januar 1922, er på 177 cm.

Der er en sandsynlighed for, at der ikke forekommer en oversvømmelse over 124 cm på ca. 0.697 pr. år. Grafen til venstre viser sandsynlighedstætheden for oversvømmelser over 124 cm. Grafen til højre viser fordelingsfunktion for vandstanden på 124 cm og derover. Den starter i (124,0.697).



Med disse parametre bliver vandstanden for returperioderne 10, 20, 50, 100, 1000 og 10000 år på henholdsvis 142,151,161,168,190 og 211 cm. Der er altså en forskel i vandstanden på oversvømmelser med returperiode på 10 år og 100 år på kun 26 cm!

Den hidtil største vandstand på 177 cm har en returperiode på 244 år.

En vandstand på 206 cm, som blev observeret under stormen Bodil, svarer til en returperiode på 5703 år.

Det bemærkes, at afskæringspunktet er ændret i de 5 rapporter, der foreligger. Afskæringspunktet er i 1997, 2002, 2007 og 2012 henholdsvis på 110 cm, 125 cm, 124 cm og 124 cm. Konsekvenserne af dette er at vandstanden svarende til en returperiode 100 år er reduceret fra 174 til 164 cm.

Nu kommer så en subjektiv vurdering:

Er det troværdigt, at der kun er 26 cm forskel i vandstanden mellem en 10 års oversvømmelse og en 100 års oversvømmelse?

Er de troværdigt, at en 1000 års oversvømmelse er på 190 cm?

Er det troværdig, at man systematisk har reduceret vandstaden for en returperiode på 100 år ?

Er det troværdigt, at stormen Bodil producerede en oversvømmelse svarende til en returperiode på 5703 år.

Min vurdering er: NEJ

Resultater for Gedser
I Kystdirektoratets rapport på side 151, er der anført følgende parameter i Poisson-Weibull-modellen:

Afskærings niveau: 128 cm
Det forventede antal oversvømmelser pr. år over 128 cm: 0.267
Alfa-parameteren i Weibull-fordelingen: 1.042
Beta-parameteren i Weibull-fordelingen: 140.355

Den største oversvømmelse i perioden 1.jan1981 til 31.12.2012, er på 191 cm. Imidlertid har der været en endnu voldsommere oversvømmelse den 12.-14. november 1872 på 312 cm omregnet i forhold til dagens middelvandstand.

Der er en sandsynlighed for, at der ikke forekommer en oversvømmelse over 128 cm på ca. 0.7657. Grafen til venstre viser sandsynlighedstætheden for oversvømmelser over 128 cm. Grafen til højre viser fordelingsfunktion for vandstanden på 128 cm og derover. Den starter i (128,0.7657).



Med disse parametre bliver vandstanden for returperioderne 10, 20, 50, 100, 1000 og 10.000 år på henholdsvis 140,148,159,167,192 og 218 cm. Der er altså en forskel i vandstanden på oversvømmelser med en returperiode på 10 år og 100 år på kun 27 cm!

En vandstand på 191 cm har en returperiode på 881 år.

En vandstand på 206 cm, som blev observeret i Hornbæk under stormen Bodil, svarer til en returperiode på 3435 år.

I 1892 blev, der observeret en vandstand på ca. 300 cm. Det svarer i dag til en vandstand på ca. 312 cm. Returperioden for denne vandstand er ifølge Kystdirektoratet analyse på 65804308 år dvs. ca. 66 millioner år! Et helt vanvittigt resultat. Har chekket resultat flere gange både ved hjælp af R-programmet og i Excel og har ikke kunne finde fejl i denne beregning.!!!!

Havde man i årene før 1872 haft Kystdirektoratet data til rådighed, er det ikke sikkert, at man havde valgt at bygger dige på ca. 4 meters højde, men måske snarere med en højde på 218 cm. Med en flodbølge i 1872 på 3 meter + en bølgehøjde på måske flere meter, ville katastrofen i 1872 ikke være undgået.

Det bemærkes, at afskæringspunktet er ændret i de 5 rapporter, der foreligger. Afskæringspunktet er i 1997, 2002, 2007 og 2012 henholdsvis på 110 cm, 109 cm, 114 cm og 124 cm. Konsekvenserne af dette er at vandstanden svarende til en returperiode 100 år er reduceret fra 173 til 167 cm.

Nu kommer så en subjektiv vurdering:
Er det troværdigt, at der kun er 27 cm forskel i vandstanden mellem en 10 års oversvømmelse og en 100 års oversvømmelse?

Er det troværdigt, at en 1000 års oversvømmelse er på 192 cm?

Er det troværdig, at man systematisk har reduceret vandstaden for en returperiode på 100 år?

Er det troværdigt, at den højst observerede vandstand, som blev observeret i 1872, har en returperiode på ca. 66 mio. år. DMI vurderer, at 1872 stormen med tilhørende oversvømmelser har en returperiode på mellem 700 og 1000 år. Se appendiks nedenfor.

Min vurdering er et klart: NEJ

Fejlen i Kystdirektoratets vurdering kan skylder et forkert valg af model. Dette kan betyde, at det valgte afskæringspunktet er forkert valgt eller at antagelse om Poisson-fordelingen ikke holder eller at antagelsen af at oversvømmelserne følger en Weibull-fordeling ikke holder.

Den anvendte model kan i kort form betegnes en Poisson-Weibull-model.Jeg vil senere kommer tilbage med en analyse, der antyder, at man måske kunne have valgt en Negativ Binomial-Pareto-model.

Spøgsmålet om valg af afskæringspunkt er i en skrivende stund lidt problematisk, men jeg håber på at finde en løsning på dette problem.

Hvorfor har Kystdirektoratet ikke kontrolleret deres resultater?
Det er en gåde for mig, at man ikke har foretaget en sammenligning med de historiske stormfloder, som der findes dokumentation for.

Det er også en gåde for mig, at man ikke har søgt en "second opinion" hos konsulent firmaer, der har en stor erfaring, eller hos Danmark Meteorologisk Institut. Der er tilsyneladende en manglende koordinering/ viden overførsel mellem Kystdirektoratet og Danmark Meteorologiske Institut.

Det kan ikke afvises, at Kystdirektoratet har shoppet rundt mellem flere modeller for vandstanden og flere afskæringspunkter for derigennem at få resultater, der af en eller anden grund er politisk ønskelige.

Det kunne være at man ikke mener, at der vil ske vandstandsstigninger, som følge af den globale opvarmning, og derfor har man systematisk reduceret vandstanden for en 100 års returperiode fra 1997 til 2012.

Det kunne også være, at man ønsker at det er let at få udbetalt fra stormflodsfonden.

Som en del af centraladministrationen ligger Kystdirektoratet tilsyneladende under for, at det er vigtigere at udarbejde en rapport, der sprogligt og layoutmæssige er i top, men hvor indholdet er af mindre betydning og uden skarpe kanter. Det er også vigtigt, at deadline for en rapport overholdes af hensyn til Kontorchefens kontrakt med deraf følgende bonus til Kontorchefen. Påstanden om manglende skarpe kanter holder nok ikke efter min vurdering, Jf ovestående bemærkning.

Uanset bevæggrundene bør Kystdirektoratet redegøre for deres rapport og konsekvenserne af at anvende den.

Hvilke konsekvenser har valg af model?
Hvis man anvender Kystdirektoratet resultater i forbindelse med digebygninger kan det, hvis jeg har ret, få katastrofale konsekvenser, som vi har set det under Bodil og under 1872-stormen.

Det kan have økonomisk konsekvenser for en række husejere, hvis det viser sig, at en oversvømmelse med en returperiode på 20 år eller mere i virkeligheden har en returperiode på under 20 år. De 20 år er grænsen for at få udbetalt erstatning fra stormflodsfonden.

I det tilfælde jeg har ret, burde det få konsekvenser for Kystdirektoratets analyse af returperioder og måske for grænserne for højden for fremtidige digebygninger.

Udbetalinger fra stormflodsfonden vil formodentlig kunne reduceres. Der ligger heri en politisk udfordring, idet det er alle boligejeren, der bidrag til stormflodsfonden og at det kan være uøkonomisk at udbetale erstatning frem for nedrivning af huse i stormflodsudsatte områder.

Kystdirektoratet et en styrelse under Transportministeriet. Med højvandsstatikken for 2012 har Kystdirektoratet efter min vurdering misinformeret Minister og Folketinget. I princippet kunne det føre til Ministerens afgang.

Forbehold
Med forbehold for fejl /misforståelser og med ret til at foretage revideret udgave i henhold til de bemærkninger dette indlæg må afføde.

Appendiks
Her er et uddrag fra DMI Historiske oversvømmelser


1872: Oversvømmelser i indre danske farvande

Den 12.-14. november 1872 blev store dele af Lolland, Falster og Sønderjyllands østkyst oversvømmet under en meget langvarig og særdeles kraftig østenstorm, som kulminerede med en orkan. Vandstanden nåede op over 3 meter, værst i Sønderjylland og Slesvig, hvor vandet nåede 10 fod (3,3 meter) op over det normale. Det meste af Sydfalster og Sydlolland stod under vand, Køge by ligeså. Ca. 250 mennesker omkom, og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst.

Efter katastrofen i 1872 blev der gennemført et omfattende digebyggeri, blandt andet et 63 km langt og 4 meter højt dige langs Lollands sydkyst. Stormen var meget usædvanlig: Siden da har ingen stormflod syd for Bælterne nået op på mere end 1,5 - 1,8 meter. I hele området fra Skagen til Bornholm findes der fra 1872 og frem kun en enkelt registrering over 2 meter (Odense, 2006). Det vurderes, at en situation som 1872-stormfloden kun vil forekomme en gang enkelt i løbet af en periode på 700-1000 år.




I en samtidig beretning fra "Illustreret Tidende" fra december 1872 hedder det: "De ødelagte bygninger ser ud som Øer i det vilde Hav. Her er Taget styrtet sammen og Beboerne maaske bortskyllede af de rasende bølger; hist kommer hjelpen til de Ulykkelige, som have tilbragt en Nat og en Morgen fuld af usigelige Rædsler paa Lofterne ... Faar, Køer, Heste - Eiernes Stolthed og Glæde - drive som Aadsler omkring paa den oprørte Flade. Overalt Ødelæggelse og intet Andet!".


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 28-12-2013 11:20
28-12-2013 15:03
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2055)
kfl skrev:
Er det troværdigt, at stormen Bodil producerede en oversvømmelse svarende til en returperiode på 5703 år.

Min vurdering er: NEJ


Jeg har oplevet tilsvarende oversvømmelser i Roskilde. Og det var Vikingeskibets museet også forberedt på.


28-12-2013 17:09
kfl
★★★★☆
(1665)
Politikken har i dag den 28.12.2013 behandlet konsekvenserne af fremtidige stormfloder:
Nogle hjem må overlades til havet.
29-12-2013 18:13
kfl
★★★★☆
(1665)
Der er et stort materiale om storme og stormfloder i Danmark i publikationen DMI Gram-Jensen:Stormfloder(1961).

Det vil være muligt udtrække informationer om storm og storm floder fra denne publikation med hård arbejde og supplerende undersøgelser. Det er primært Ribe-områder og Lolland Falster er er udsat storme og stormfloder.

Jeg vil måske forsøge at finde antal storme i 1800-tallet.Det skulle være muligt !
Redigeret d. 29-12-2013 18:13
08-01-2014 20:40
kfl
★★★★☆
(1665)
Efter at jeg har studeret Kystdirektoratets hjemmeside må jeg klart erkende, at de udføre et fremragende arbejde af høj kvalitet. Jeg skal nok komme tilbage med flere detaljer.

Der er selvfølgelig nogle punkter, hvor der er behov for en debat og at forstærke nogle af KDI's arbejder, som er af stor betydning for mange.

Der er mange information på hjemmesiden og det kræver lidt vejledning for at finde guldklumperne.

Det er skuffende, at så få har interesse i KDI's arbejde også selv om der er en masse klimaudfordringer i deres analyser arbejder og en masse politik.

Er der nogen der vil vædde på om Stormflodsfonden vil blive insolvent i forbindelse med Bodil ?

Er der nogen der vil vædde på hvor stor de to storme vil ende med i kr ?
Redigeret d. 08-01-2014 20:44
13-02-2014 17:41
Hjeriksen
☆☆☆☆☆
(13)
Hej

du stiller 2 ? her er mine svar

Er der nogen der vil vædde på om Stormflodsfonden vil blive insolvent i forbindelse med Bodil ?
det er ganske klart at der IKKE vil blive tale om insolvens - medmindre vi går statsbankerot.

Er der nogen der vil vædde på hvor stor de to storme vil ende med i kr ? det er sådan at når man dagligt arbejder med emnet så bliver man ikke talforskrækket, men uanset dette vædder jeg aldrig. Endeligt vædder man principielt ikke omkring folks ulykke!. men min vurdering er at der på stormflods siden vil være tale om beløb mellem 1,5 og 2,0 milliarder, det er det tal der vil komme frem, tallet vil vi sikkert aldrig komme frem da man ikke "tør" lægge alle tallene sammen en del skader fortaber sig i kommunale kasser og alt indbo der erstattes vil sikkert heller ikke blive offentliggjort.

der er tæt på 3.000 anmeldte skader flere af dem jeg har nærlæst skadesopgørelserne på er meget omkostningstunge.




Deltag aktivt i debatten Kystdirektoratet 2012, Hornbæk, Gedser, Bodil og returperioder:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Stormfloden BODIL og politisk usynlighed.1622-02-2014 16:07
Tidevandsmålinger ved Hornbæk og Gedser 1891-2005 version I11207-02-2014 21:37
Beregning af returperioder for stormfloder ved Hornbæk125-01-2014 10:23
Stormen Bodil - helt naturlig!1729-12-2013 21:19
Tidevandsmålinger ved Hornbæk 1891-2005, version I1013-12-2013 12:48
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik