Husk mig
▼ Indhold

Metoder til vurdering af CO2-beregner

Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.


< IndledningIndholdsfortegnelseUdviklernes forventninger og erfaringer >


Del 1: Værktøjet CO2-beregneren

2 Metoder til vurdering af CO2-beregner


Del 1 præsenterer værktøjets rolle, formåen og udviklingspotentialer.

2.1 Undersøgelsesspørgsmål

Indledningen pegede på, at 1) fremtiden vil kræve endnu stærkere handling på klimaområdet, at 2) klimaforandringerne og de påkrævede handlinger er dynamiske og i konstant udvikling, at 3) danske kommuner opfatter sig som centrale aktører i opfyldelsen af nationale klimamålsætninger, at 4) nogle kommuner allerede er gået i gang, at 5) de har fået et nyt værktøj – og ikke mindst at 6) dette værktøjs indspark til planlægningsprocessen er interessant at undersøge. På denne baggrund ønskes de fire følgende problemstillinger undersøgt.

Forventninger

1. I hvilken grad ser udviklernes og kommunernes forventninger til værktøjet ud til at blive opfyldt?

Værktøjets metodiske omfang

2. Hvad tager CO2-beregneren højde for, og hvor er der potentiale for en videreudvikling?

Kobling mellem datakrav og inddragelsesproces

3. Hvordan påvirker værktøjets signifikante datakrav inddragelsen af interne og eksterne aktører?

Virkemidlernes karakter

4. I hvilken grad kan CO2-beregnerens virkemidler karakteriseres som hhv. tekniske og adfærdsmæssige?


I det følgende beskrives hvordan disse fire spørgsmål er søgt besvaret. I Del 1 er der foretaget forskellige analyser med henblik på at besvare de fire undersøgelsesspørgsmål. Imidlertid kan en enkelt analyse ikke i sig selv besvare et spørgsmål, men bidrager i forskellig grad til besvarelse af de fire spørgsmål som vist i Figur 3. Figuren viser ligeledes datagrundlaget for de enkelte analyser.



Figur 3: Analysernes bidrag til besvarelse af de 4 undersøgelsesspørgsmål samt analysernes datagrundlag

Analyserne præsenteres selvstændigt i Kapitel 3-5, hvorefter en samlet vurdering gør det muligt at besvare undersøgelsesspørgsmålene ved at sammenkoble resultaterne fra analyserne.

2.2 Kapiteloversigt

I Kapitel 3 analyseres forventninger og erfaringer fra de centrale aktører bag værktøjets udviklingsproces. Analysen bidrager fortrinsvist til at belyse forventningernes opfyldelse og til at forstå, hvordan værktøjet beregner emissionerne, og hvor der kan arbejdes videre. I mindre grad bidrager Kapitel 3 endvidere til at belyse om værktøjets datakrav går ud over inddragelsesprocessen.

I Kapitel 4 analyseres kommunernes forventninger til og erfaringer med værktøjet. Analysen bidrager til besvarelse af alle fire undersøgelsesspørgsmål.

I Kapitel 5 analyseres værktøjets virkemiddelkatalog med henblik på at klarlægge, om de foreslåede virkemidler har teknisk eller adfærdsmæssigt præg, ligeledes i hvor høj grad de kræver aktørinddragelse.

I Kapitel 6 foretages en samlet vurdering, hvor de fire undersøgelsesspørgsmål søges besvaret ud fra de i Kapitel 3-5 præsenterede analyser. Herved afsluttes Del 1.

I det følgende beskrives de metodiske overvejelser ved hver af de selvstændige analyser.

2.3 Analysedesign: Udviklernes forventninger og erfaringer

Analysen af udviklernes forventninger og erfaringer beror fortrinsvist på interviews med centrale aktører bag udviklingen. Designet af disse interviews er foretaget ud fra en forståelsesramme, som præsenteres i det følgende, efterfulgt af yderligere metodiske overvejelser.

2.3.1 Fjerdegenerations-evaluering som forståelsesramme

Undersøgelsen af CO2-beregnerens udvikling har karakter af at være en evaluering af en allerede gennemført indsats.

Guba & Lincoln (1989) benyttes som ramme for designet af problemanalysens dataindsamling, da der her kan findes støtte til og sammenhæng i designet. Guba & Lincoln beskriver en metode til evaluering, den såkaldte fjerdegenerationsevaluering, som i forhold til de tidligere måder at udføre evaluering på, er langt mere kontekstspecifik, og desuden forudsætter et helt paradigmeskift i måden at opfatte viden på. Se Boks 3 for de tre foregående generationer af evaluering.

Evaluering har bevæget sig fra den første generations målinger direkte på resultatet af en indsats, over anden generations måling på effektiviteten af indsatsen, dvs. den bedste måde at opfylde målet med indsatsen på, med henblik på at ændre indsatsen undervejs. Tredje generation stiller i højere grad spørgsmålstegn ved indsatsens mål, og vurderer relevansen af indsatsen.

Boks 3: Første- til tredjegenerationsevaluering (Guba og Lincoln 1989)

I korte træk gør Guba & Lincoln ved fjerdegenerationsevaluering op med det konventionelle positivistiske videnskabelige paradigme til fordel for et konstruktivistisk paradigme, som i langt højere grad anser viden som noget, der giver mening i en bestemt kontekst og anerkender betydningen af evaluators værdisæt for resultaterne af en undersøgelse, i modsætning til at se viden som noget universelt, der kan udforskes af evaluator, uanset kontekst og værdisæt. Paradigmernes betydning for rationaler og handling på klimaområdet vil blive belyst i Kapitel 9, og der vil i det følgende være fokus på de metodemæssige tilgange til gennemførelse af evaluering.

Guba & Lincoln (1989) introducerer en metode til at gennemføre en evaluering, som overordnet set består af følgende faser:
  • Identificer centrale aktører
  • Få aktørerne til at ytre påstande, betænkninger og emner (oversat: claims, concerns and issues)
  • Bed de andre aktører forholde sig til dem
  • Opnå konsensus om de emner, der er muligt og indsaml viden om de resterende
  • Skab rammer for forhandling
  • Lad aktører forhandle, opnå konsensus og udvikl casebeskrivelse af forløbet
(Guba og Lincoln 1989)

Selvom faserne er formidlet på listeform understreger forfatterne vigtigheden af dynamikken i processen og at metoden skal opfattes som ikke-lineær. Det er en iterativ proces og der kan være flere runder. Metoden til evaluering har en række karakteristika. En af de væsentlige er, at evaluator ikke er den eneste, der bestemmer hvad problemet er; en vigtig del af metoden er at lade aktørerne pege på emnerne. Metoden passer godt ind i sammenhænge med mennesker involveret og bruger hermeneutiske metoder til dataindsamling med et forståelsesmæssigt sigte.

Overordnet set forudsætter et skift til denne slags evaluering, i modsætning til konventionel videnskabelig evaluering, to mentale barrierer. For det første, at aktører i så høj en grad skal inkluderes i evalueringen, for det andet, at der skal tænkes ud fra et konstruktivistisk verdenssyn. Mere herom i Kapitel 9.

Grundlæggende kan Guba og Lincoln (1989) bruges i nærværende rapport ved at fremhæve betydningen af de involverede parters erfaring. Faserne i en evaluering, som beskrevet, kan også applikeres til en vis grad, især hvis understregningen af den ikke-lineære proces tages i betragtning.

2.3.2 Identifikation af centrale aktører

De centrale aktører er identificeret via snow ball-metoden, hvilket vil sige et princip, hvor aktørerne selv peger på andre centrale aktører. Snow ball-metoden er benyttet som en slags tjekliste til at få en fornemmelse af, om centrale aktører er overset. Således var fire aktører identificeret på forhånd og disse har peget på en række andre, hvoraf flere blev peget på gentagne gange. Identifikation af centrale aktører skal ikke ses som en komplet liste over involverede aktører, men en liste over aktører gennem hvilke, væsentlige aspekter af udviklingsprocessen kan dækkes. Se Tabel 1.



Central aktørAnsat vedRolle i udviklingenKontaktform
Anne Mette BenzonCOWI, projetkchefProjektchef
Med i styregruppen
Ansigt-til-ansigt interview, mailkorrespondence
Christina FønsKLChefkonsulent
Med i styregruppen
Telefoninterview
Ole-Kenneth NielsenDMUMed i styregruppenTelefoninterview, mailkorrespondence
Anne LarsenKlima- og EnergiministerietMed i styregruppenTelefoninterview
Jens LaCourDNErfaring fra DN’s KlimakommunerKortere telefonsamtale
Karsten HedegaardCOWIVirkemiddelkataloget-
Claus Werner NielsenCOWI BeregningstekniskeMailkorrespondence
Gunnar JensenDanmarks MiljøportalMed i styregruppenKortere telefonsamtale

Tabel 1: Centrale aktører i udviklingen og kontaktform

Det er ikke alle de centrale aktører, der er kontaktet, da det er vurderet, at feltet er dækket af de aktører, der er taget kontakt til.

2.3.3 Aktørinterviews

Selvom aktørernes påstande, betænkninger og emner er i fokus ved åbne interviewspørgsmål, er der ved design af interviewguides foretaget et overordnet valg af emner, se Appendiks A, B, C og D. Kvalitative, semi-strukturerede interviews er gennemført ved hjælp af interviewguides, optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet til fulde interviewtekster, som ligeledes fremgår af Appendiks A, B, C og D. For at få overblik over data, er hver interviewtekst efterfølgende koncentreret til displays over væsentlige resultater, inddelt efter de områder, der ønskes belyst i analysen af data. Displayvisning er en metode, der forsøger at systematisere kvalitative data, som kan være uhåndterlige i en efterfølgende analyse.

Interviewguides er tilpasset hver enkelt interviewperson. Aktørerne udtaler sig mere personorienteret end organisationsorienteret, men er stadig personer, der repræsenterer den pågældende organisation og har indsigt heri.

2.3.4 Tekstanalyse

De fem vejledninger og baggrundsrapporter, der officielt er udkommet sammen med CO2- beregneren er benyttet som baggrundsviden om typer af virkemidler, allokeringsmetoder, afgrænsninger mm forud for interviews.

2.3.5 Metodekritik

Evalueringen er overordnet set styret af designet af interviewguides efter et ønske om at spørge ind til risici skitseret i indledningen, og derfor ville projektets udfald have været markant anderledes, hvis disse interviewguides havde haft et andet fokus. Imidlertid passer dette faktum godt ind i Guba & Lincolns argument om, at evaluators rolle skal erkendes og den betydning, evaluators rolle har for undersøgelsens resultat. Denne betydning er kendt og accepteret.

Selvom det også er valgt at spørge ind til de beregningsmæssige aspekter, er der overordnet et kvalitativt fokus. Det kunne have været et projekt i sig selv at foretage en detaljeret analyse af de metodemæssige tilvalg og fravalg der er taget i selve beregneren.

2.4 Analysedesign: Kommunernes forventninger og erfaringer

Analysen af kommunernes forventninger til værktøjet er foretaget fortrinsvis på baggrund af kvalitative interviews med kommuner. Interview med 12 kommuner foretaget af Grontmij Carl Bro (2009) angående barrierer (og muligheder) for klimaindsats er suppleret med egne kommuneinterviews.

2.4.1 Kommuneinterviews

Grontmij Carl Bro (2009) har udvalgt 12 kommuner efter et ønske om et bredt dækkende udsnit af Danmarks kommuner. Der henvises til Kommunebarrierekatalog for udvælgelseskriterier (Grontmij Carl Bro 2009). Kommunerne København, Skive, Albertslund, Kolding, Lolland, Bornholm, Sønderborg, Thisted, Næstved, Århus, Svendborg og Esbjerg blev udvalgt til undersøgelsen.

Mere konkrete erfaringer med CO2-beregneren er fundet gennem egne kommuneinterviews. Disse erfaringer er indhentet fra nogle få kommuner for at få en indikation. Erfaringerne er endnu så begrænsede, at enkelteksempler er fundet mere relevante end en undersøgelse, der søgte at afspejle alle landets kommuner. Der er hentet erfaringer fra tre kommuner, der fungerede som testkommuner under udviklingen af CO2-beregneren; Frederikshavn, Thisted og København. Endvidere Sønderborg Kommune, som var én af følgekommunerne, samt Frederiksberg Kommune, som ikke har været med i udviklingen, men som har deltaget på COWI’s kursus i CO2-beregneren (COWI 2009) og derved udvist interesse for brugen af den. Endelig er der opnået kendskab til Århus Kommunes brug af CO2-beregneren via Miljøvurderingsdag på Aalborg Universitet. Se Tabel 2.



Central aktørAnsat vedRolle i udviklingenKontaktform
Jane Drejer NielsenKøenhavns KommuneTovholder på klimaplanAnsigt-til-ansigt interview
Jasper SteinhausenBrøndby Kommune
Fra 2009: COWI
Med i styregruppenKortere telefonsamtale
Bahram DeghanFrederikshavn KommuneMed i styregruppenTelefoninterview
Lise DegnThisted KommuneMed i styregruppenTelefoninterview
Maren MadsenKøbenhavns KommuneMed i styregruppen-
Lars Bo JensenRanders KommuneMed i styregruppen-
Mikkel VestergaardSønderborg KommuneBrugererfaringerKortere telefonsamtale
Julie MüllerFrederiksberg KommuneBrugererfaringerKortere telefonsamtale
Karen ElsborgÅrhus KommuneArbejder med klimaplanWorkshop ved Miljøvurderingsdag

Tabel 2: Centrale kommunale aktører og kontaktform

Kvalitative, semi-strukturerede interviews er gennemført ved hjælp af interviewguides, optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet til fulde interviewtekster og fremgår af Appendiks E, F og G.

2.4.2 Metodekritik

Set i lyset af, at værktøjet er så nyt, kan det synes for tidligt at gennemføre en evaluering af værktøjet. Alligevel kan indikationer af erfaringerne med værktøjet stadig være relevante, idet styregruppen stadig diskuterer forbedringsmuligheder og idet området for CO2-beregning er så dynamisk og har en stærk parallel til de igangværende internationale forhandlinger om opgørelse af drivhusgasser, ansvar og allokeringsprincipper. Nærværende rapport går desuden i dybden med skjult CO2 fra vareforbrug, som i første omgang ikke var mulig at inkludere i CO2-beregneren.

2.5 Analysedesign: Virkemidlernes karakter

Analysen af virkemidlernes karakter baseres udelukkende på tekstanalyse ud fra vejledningen Virkemiddel CO2-beregning (Klima- og Energiministeriet og KL 2008a). Analysen består metodemæssigt i udviklingen af et diagram, hvori virkemidlerne kan placeres efter hvor tekniske eller adfærdsmæssige, de er samt hvor høj grad af aktørinddragelse, de kræver. Uddybende oplysninger om analysen findes i Appendiks 1.

2.6 Projektafgrænsning

Helt overordnet er projektet fokuseret på reduktion af drivhusgasser som et naturligt fokus grundet projektets afsæt i et CO2-beregninsværktøj. Dette afgrænser projektet fra at diskutere klimaproblematikkens andet handlingsorienterede spor; tilpasning til klimaforandringer. Der er dog opmærksomhed om, at tiltag kan have effekt i begge spor. Projektet afgrænses ligeledes fra klimaplanlægningsprocessen indeholdende inddragelse af aktører samt praktisk implementering af klimaindsatsen. Derudover er projektets fokus styret af de opnåede resultater af Del 1 og de politiske igangværende klimaforhandlinger på kommunalt, nationalt og internationalt niveau. Afgrænsninger er en nødvendighed, da området er så bredt favnende og komplekst, og der er opmærksomhed på, at andre vinkler ville have formet et anderledes projekt. Det valgte fokus gør dog projektet aktuelt og nærværende.

< IndledningIndholdsfortegnelseUdviklernes forventninger og erfaringer >






 0 kommentar(er) · 1061 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Metoder til vurdering af CO2-beregner:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Appendiks 1: Karakteristik af CO2-beregnerens virkemidler
Metoder til udvikling af anbefalinger
Metoder til vurdering af vareforbrug
CO2-beregneren: Forventninger, metodisk omfang, planproces og virkemidler
CO2-beregnerens virkemidler
DebatterSvarSeneste indlæg
Videnskabelige metoder og den globale opvarmning?2910-06-2008 18:21
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik