Klimadebat.dk | Dansk forum om klima og energi 
 
 Oprettelse | Kodeord?
12. februar 2012, 23:11 English

Nobels Fredspris går til IPCC og Al Gore

Nyheder om klima og global opvarmning > Personer og aktører Skriv en kommentar




Medaljen for Nobels FredsprisDet er fredag blevet offentliggjort, at FN's klimapanel og Al Gore sammen skal dele Nobels Fredspris i år. Både det internationale klimapanel IPCC, der i år har offentliggjort den fjerde klimarapport, og USA's tidligere vicepræsident Al Gore, har været med til at skabe forståelse for, og udbrede kendskabet til de menneskeskabte klimaforandringer. Dette er komitéens begrundelse for netop at have valgt disse to vindere.
IPCC blev oprettet i 1988 og har siden med jævne mellemrum udsendt rapporter om klimaændringer. Panelet tæller flere hundrede forskere, og årets nobelpris kommer derfor til at blive delt mellem en stor gruppe mennesker, heriblandt flere danske forskere, der har været med i klimapanelets arbejde.
Priskomiteen, der af Norges Storting er valgt for seks år af gangen, vil med tildelingen forsøge at skærpe interessen for, hvad der skal til for, at klimaforandringerne ikke bevæger sig uden for menneskets kontrol. Men udnævnelsen, ikke mindst valget af Al Gore, er ikke overraskende også blevet mødt med kritik. Bjørn Lomborg kalder det således for ironisk, at netop Al Gore får prisen. "Han er ensidig i sin fremstilling af klimaproblemerne", siger han til Berlingske Tidende.
Selvom prisen først overrækkes ved ceremonien i Oslo d. 10. december, har Al Gore allerede takket for tildelingen. "Klimaforandringer er den farligste udfordring, verden nogensinde har haft," gentog han ved den lejlighed.

Kilder:
DMI
DR Nyheder





branner 13. oktober 2007, 10:46 0 Kommentarer · 3471 Fremvisninger · Udskriv · RSS-feed
 
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til nyheden.
 
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere en nyhed.
 
Vurderinger
Du skal logge ind for at vurdere en nyhed.
Nyheden er ikke vurderet.
 
Seneste debat
 
Gæsteafstemning
 
Information
 
Klummen
 
Nyt fra Ing.dk
 
Copyright © 2007-2012 Klimadebat.dk | Dansk forum om klima, energi og global opvarmning Klimadebat.dk på Facebook