Artiklen er en del af bogen
Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.
Af Niels I. MeyerPrøvestationer for VE og information om VE
Drivkraften bag oprettelsen af den første prøvestation for VE var vindkrafteksperten
Helge Petersen fra Risø. Han havde fra 1974 medvirket som konsulent ved bygningen af Tvindmøllen og arbejdede ihærdigt for, at Risø skulle gå ind i vindområdet.
Efter at regeringen i august 1976 havde besluttet at udskyde indførelsen af atomkraft i Danmark begyndte der at blæse mildere vinde på Risø for Helge Petersens forslag. Det førte til, at Prøvestationen for mindre Vindmøller blev godkendt i forbindelse med vedtagelsen af Risøs årsplan for 1978.
Prøvestationens medarbejdere med Helge Petersen i spidsen blev fra begyndelsen sammensat af folk, som kendte hinanden for græsrodsarbejde, fx fra OVE og fra de målinger på Gedsermøllen, som Risø i årene 1977 til 1979 var involveret i. Den nære kontakt til vindmøllemiljøet gjorde, at Prøvestationens folk på flere måder kom til at udgøre en slags modkultur til resten af Risø. Følelsen af at være en modkultur blev forstærket af Prøvestationens fysiske placering i yderkanten af Risøs område. Man startede med en skurvogn som kontor, og den videre udbygning skete med midlertidige pavilloner, som siden blev gjort mere permanente.
I 1979 vedtog Folketinget en lov om støtte til vindmøller. Alle der købte en vindmølle, kunne få 30 % af anskaffelsesprisen i statsstøtte, hvis møllen var godkendt af Prøvestationen på Risø. Dermed blev Prøvestationen en myndighed. Risøs godkendelse var en garanti for, at statens tilskudsmidler ikke blev givet til uduelige møller.
Prøvestationens certificering gav en tiltrængt troværdighed på hjemmemarkedet og ikke mindst på eksportmarkedet, som i første omgang fik sit store boom i Californien i begyndelsen af 80’erne. En rapport fra de californiske vindmølleparker fra 1983
[15] giver et malende billede af, at mere end halvdelen af de opstillede møller stod stille, selvom der var kraftig vind. De resterende møller fungerede som de skulle – og de var produceret i Danmark!
Efter vindområdet kom turen til solområdet, som i 1981 fik sin prøvestation på Teknologisk Institut med
T. Vest Hansen som den første leder. Arbejdsopgaven var ligesom for vindområdet at sikre kvaliteten af de nye VE-teknologier, her primært solfangere. Fra Prøvestationens start blev der indgået en samarbejdsaftale med Laboratoriet for Varmeisolering på DTH (nu DTU), som i de første år stod for den mere udviklingsmæssige del af arbejdet. Et vigtigt element i arbejdet har været udvikling af egnede prøvningsmetoder og tilhørende prøvestande.
Videncentret for Halm- og Flisfyring blev etableret i 1985 som et samarbejde mellem fire institutter. Initiativet blev taget af dk-TEKNIK (
Mogens Johansson) og Jysk Teknologisk (
Ole Bech Jensen), der fik tilslutning fra
Sten Rolf Jakobsen fra Energistyrelsen til at etablere centret med inddragelse af træsiden repræsenteret ved Skovteknisk Institut og halm og gårdkedler repræsenteret ved Bygholm. Teknologistyrelsen bidrog i de første år med finansieringen af centret.
For at udbrede kendskabet til de forskellige VE-teknologier blandt de potentielle forbrugere blev der i begyndelsen af firserne oprettet et Informationssekretariat for Vedvarende Energi på Teknologisk Institut. Dette sekretariat arbejdede indtil slutningen af halvfemserne med forbrugerinformation, bl.a. gennem tidsskriftet VE-Information. I den seneste årrække var
Anne-Grete Elvang en effektiv leder af dette informationsarbejde, som sluttede i 1999, da Energistyrelsen besluttede at samle deres forbrugerinformation om alle former for energi under en hat hos firmaet Rambøll. Derved mistede VE-området sin egen nyhedskanal hos Energistyrelsen.
Til Anne-Grete Elvangs mere festlige opgaver hørte at indgive en indstilling til den årlige VE-pris til ministeren. Det var dog ikke altid, at den pågældende minister var enig i indstillingen. I et enkelt tilfælde måtte en relevant prismodtager indstilles mange gange, før der kom en minister, som fandt indstillingen ”politisk korrekt”.