Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Danskerne mere skeptiske over for klimaproblemet
De fleste danskere mener stadig, at kloden bliver varmere, og at mennesket har en finger med i spillet. Men andelen af danskere, som mener, det hænger således sammen, er faldet fra 75 procent i juni 2009 til 67 procent her i januar, skriver Berlingske.dk.
Tallene fremgår af en meningsmåling fra Rambøll. Den viser endvidere, at det især er unge mellem 26 og 35 år, der har mistet tilliden til, at klimaforskerne er på rette spor, når de kommer frem til, at vi påvirker klimaet ved at udlede for meget drivhusgas til atmosfæren. Mens det tidligere var 83 procent, som troede på sammenhængen, er andelen nu ned på 68 procent.
Også i tidligere klimaminister og nuværende klimakommissær Connie Hedegaards parti, Det Konservative Folkeparti, er tilslutningen til menneskeskabte klimaændringer markant faldende, nemlig fra 73 til 57 procent.
Kilde: Publikum Kommunikation
21. januar 2011, 12:50 0 Kommentarer · 3506 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Danskerne mere skeptiske over for klimaproblemet:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.