Guld og Grønne skove16-03-2008 21:49 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
Hvis nogle endnu ikke har set "Guld og Grønne skove" på DR1 om energibesparelser og CO2-reduktion i hjemmet, så vil jeg gerne anbefale det. Men DR skal jo også spare, så derfor skal man skynde sig. Der er kun to udsendelser tilbage, resten er allerede fjernet igen. Link til siden: http://www.dr.dk/TV/20080111094821.htm Direkte link til video (19.02.08): http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=606730&odp=true Direkte link til video (26.02.08): http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=612116&odp=true |
16-03-2008 23:16 | |
Kosmos★★★★★ (5465) |
Jow, det er da et yderst informativt og 'troværdigt' program! Men DR skal jo også spare - yes, my boy - åbenbart også på sandheden! Redigeret d. 16-03-2008 23:18 |
17-03-2008 13:02 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
Ja Kosmos, men man må jo nok alligevel erkende, at det ikke er særlig afgørende for det væsentlige indhold, om en familie har haft en miljøbil til låns i 30 minutter eller i 30 dage. Programmerne er også i det hele taget lavet lidt poppede. Men hvis det får flere til at kigge med, så er det jo ikke kun skidt. Derimod synes jeg, at det er ærgerligt, at programmerne allerede bliver utilgængelige. Hvis Klima- og Energiministeriet ikke har brugt alle deres penge på flyrejser, så kunne de efter min mening passende betale DR for at få lov til at lægge udsendelserne ind på deres egen hjemmeside. |
17-03-2008 15:16 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
Jeg overvejer at skrive til programmet for at få det til at fortsætte og bringe flere ting i fokus. http://www.dr.dk/DR1/guld/kontakt.htm Jeg kunne f.eks. godt finde på at skrive dette: ----------------------------------------- Hej Guld og Grønne Skove Jeg vil gerne rose jeres arbejde og opfordre til, at det fortsætter. Så vidt jeg kan se, er der mindst tre vigtige faser, og I har endnu kun behandlet den ene, som omhandler de enkelte borgeres muligheder for selv at spare energi og penge. Jeg mener, at den næste fase kunne være at sætte fokus på, hvad f.eks. lokalpolitikere, fjernvarmeværker og industrien kan gøre. Er de f.eks. dygtige nok til at organisere udnyttelse af spildvarme fra industrien..?? Er de dygtige nok til at vælge varmepumper, hvor det kan betale sig..?? Arbejder de på at få strømkrævende virksomheder til at arbejde mere, når det blæser..?? Gør de noget for at lagre vindmøllestrømmen, når den er billig..?? osv... Den tredje fase kan så være at undersøge, om folketingspolitikerne gør det rigtige og giver det rette afgiftsmæssige grundlag for at de CO2-besparende metoder bliver fremmet. osv... Se evt. dette link for mere inspiration: http://www.klimadebat.dk/forum/guld-og-groenne-skove-d24-e373.php I ønskes fortsat god arbejdslyst herfra. ------------------------------------------ Men det er vist lidt for tyndt. De skal have nogle flere konkrete bud på, hvad de kan kaste sig over. Har du nogle gode forslag..? |
17-03-2008 18:39 | |
Kosmos★★★★★ (5465) |
Forslaget ser da interessant ud - men dels tror jeg ikke, at den foreslåede udvidelse 'passer ind i konceptet' for udsendelserne, dels vil den nuværende 'stab' (et styks miljøvejleder i Roskilde Kommune) næppe kunne løfte opgaven!? Så medmindre DR får solgt koncertsalen i Ørestaden - eller klima-CO2nie træder til med en pose penge? - findes der nok ikke tilstrækkelige ressourcer i organisationen(?) Bemærk iøvrigt denne 'rettelse' (nederst på siden)! (Det ser ud til, at 'link-indsætteren' virker ustabilt p.t.!) |
17-03-2008 18:53 | |
delphi![]() (7713) |
Jammen der er håb >> 75 mill. kr. ligger lige i lommen på DR, årligt. Nu skal man ikke tilmelde sig til licens, men framelde sig. (Fogh har åbnet en kattelem omkring DR's likvide mangler) |
17-03-2008 19:16 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Personligt har jeg nu grinet meget af de løsningsforslag, som DRs medarbejdere er kommet med i "Forgyldte grønne løgne". Nogle af dem øger direkte CO2-udslippet, andre er direkte energifrås. Hovedparten er i værste fald halvesandheder og i bedste fald løgn. Fri os fra popsmarte løsninger ala El-sparefonden (Energifråsefonden). |
17-03-2008 22:04 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
DR har min sympati, men jeg synes nu, at det er godt nok, at de skal spare. De må lære at passe på pengene. Og det ser måske også ud til, at de stadig har noget at lære om, hvor de kan spare, og hvor ikke. Det er et ganske nyttigt kursus, tror jeg. @delphi, er der ikke noget med, at du har et link til en side, der beskriver, hvor meget vindmøllestrøm, vi næsten forærer til udlandet, når det blæser..? 'stab' ........ (Det ser ud til, at 'link-indsætteren' virker ustabilt p.t.!) @Kosmos, ja, jeg havde et lignende problem i går, hvor det kun var et af to links, jeg kunne få til at virke i samme indlæg. Meget mystisk... http://www.dr.dk/DR1/guld/Om+programmet/20071220093701.htm |
17-03-2008 22:28 | |
Kosmos★★★★★ (5465) |
@delphi, er der ikke noget med, at du har et link til en side, der beskriver, hvor meget vindmøllestrøm, vi næsten forærer til udlandet, når det blæser..? - mens du venter, får du lige et par stykker her: Weekendavisen REO God læselyst! |
17-03-2008 23:37 | |
delphi![]() (7713) |
@Kosmos Tak! for de nyttige artikler. Jeg kendte godt den fra Reo. Den fra Frede Vestergård er forbigået min opmærksomhed. Ved du hvor meget der er tilført vindmølleindustrien og hertil hvor meget er de afledte omkostninger i form af forstærkning af ledningsnet osv. Jeg har selv oplevet vindmølleindustriens udvikling i Randers, hvor jeg har boet igennem mange år. Ja! Helt fra Nordtank over Neg Micon til Vestas. Jeg ved næsten ikke hvordan man skal beskrive det som er sket. Men en situation hvor man skal levere møller til Californien. Så kommer man lidt bag efter med Gearkasser. Dem flyver man derover!!!! Så kommer man lidt mere bag efter. SÅ begynder man at flyve hele Vindmølle tårne I Boeing 747 transportfly. Og det var ikke bare to stk det var mange. Altså først med lastbil til Kastrup. For år tilbage mente Reo at tilskuddet via pso til vindmølleindustrien andragende: 50 Milliarder. Hertil indskudskapital i virksomhederne i form af aktier. Vi har i Danmark i dag 2,5 gang den nødvendige kratværks kapacitet. Lidt hurtig hovedregning: 10 Gw= 150 Mlliarder (1 mw gasværk koster 15 mill) . Hvis 10 gw er overkapaciteten hvad det givet langt fra er. Nu udbygger man med vindmøller i gen uden nogen form for plan for hvad der skal ske med denne møllestrøm: det er da vanvid. Redigeret d. 17-03-2008 23:45 |
17-03-2008 23:56 | |
Kosmos★★★★★ (5465) |
Ved du hvor meget der er tilført vindmølleindustrien og hertil hvor meget er de afledte omkostninger i form af forstærkning af ledningsnet osv. - næh, jeg mindes ikke at have set andre opsummeringer end disse fire mia.! Men denne indledende bemærkning: IEA kan ikke anbefale andre lande at satse lige så meget på en høj andel vindkraft i el-systemet som Danmarks. - er da ret sigende, i betragtning af at regeringen nu vil øge vind-elkapaciteten markant! |
18-03-2008 09:40 | |
Filosoffen★★☆☆☆ (197) |
Delphi skriver:Nu udbygger man med vindmøller igen uden nogen form for plan for hvad der skal ske med denne møllestrøm: det er da vanvid. Kosmos skriver: regeringen nu vil øge vind-elkapaciteten markant! Er I helt sikre på, at regeringen ønsker forøget EL-produktion, er det ikke snarere øget eksport af vindmøller ? ( Noget i stil med at man i en af TV-aviserne for nylig udtrykte beklagelse over fiaskoen i Irak. IKKE over de mange døde og sårede, nej, over at Danmark ikke havde fået den eksportfremgang på 2-4 milliarder kroner, som man havde regnet med.) |
18-03-2008 09:43 | |
delphi![]() (7713) |
Det maksimale forbrug var 6.267 megawatt i løbet af 2004, mens produktionskapaciteten var 13.683 megawatt. Altså næsten 120 procent mere end den maksimale belastning, hvor man tidligere – før politikerne begyndte at blande sig i el-udbygningen – regnede med en nødvendig reservekapacitet på ca. 20 procent. I betragtning af at det koster 800-1000 millioner kroner at etablere et elværk på f.eks. 100 megawatt, er det mange milliarder samfundskroner, der er bundet i overkapaciteten. IEA konstaterer da også, at »Danmark behøver ikke den nuværende store reserve for at sikre forsyningssikkerheden.« Altså kun en overkapacitet på 6,3 Gw (ex. Møller) I betragtning af at det koster 800-1000 millioner kroner at etablere et elværk på Ikke i 2008 priser. Et 150 Mw i RAnders vil koste 15 mill pr Mw. Hertil skal denne overkapacitet løbende vedligeholdes |
18-03-2008 09:56 | |
delphi![]() (7713) |
@Filosof Hummm. folkedybet råber på møller >>> om 5 år når det står klart at der ikke kommer nogen syndflod, indlandsisen opførere sig som indlandsisen gør når temperaturen den stiger. Så kan kammeradvokaten på vegne af den danske befolkning konkursbehandle IC4 producenten Ansaldobreda og Vestas. Hertil et par indkøbsprojekter for militæret (helikoptere) kan han jo for rationaliseringens skyld tage med i samme ombæring. Redigeret d. 18-03-2008 10:44 |
18-03-2008 10:13 | |
Kosmos★★★★★ (5465) |
Er I helt sikre på, at regeringen ønsker forøget EL-produktion, Udover at hæve afregningspriserne på strøm fra landvindmøller, biomasse og biogas markant er partierne enige om at rejse 400 MW nye havvindmøller 2012. - står der i Klima- og Energiminsteriets omtale af ny energiaftale. |
18-03-2008 11:18 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
"Med den nye energiaftale går Danmark forrest med en offensiv indsats. Vi trækker på en lang række teknologier: Vindmøller, elbiler og varmepumper. Vi stiller nye krav til kraftværker og elselskaber. Overalt skal der sættes ind. Det skal gennemsyre hele vores samfund: Fra måden, vi bygger huse på, hvordan vi oplyser vore hjem, hvor varmen i radiatoren kommer fra, til om bilen kører på vindmøllestrøm eller gammeldags benzin. Det har betydning for industri, for institutioner og organisationer. For hver enkelt borger" , siger Connie Hedegaard. Som jeg tidligere har skrevet, er energipolitik ca. 99 % erhvervs-, afgifts- og tilskudspolitik, COP2009 er kun interessant som udstillingsvindue for dansk energiteknologi, hvis vi kan vise det virker i Danmark, det gør det bare ikke - loven om anvendelse af el, med nedsat afgift, til fjernvarmeproduktion er et enorm indrømmelse af at vindmølle-el ikke umiddelbar lader sig indpasse i et el-forbrug. |
18-03-2008 15:00 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
I er altså nogle værre "spritskribenter", når det gælder om at holde en tråd på sporet. Der må da være nogle flere vigtige ting, som det vil være godt at få det grønne udrykningshold til at eksponere på TV. Det er absurd, at forbrugerne ikke får strømmen billigt, når det blæser. Det må enhver idiot da kunne se. Og så må de ellers grave i det for at finde ud af, hvad der kan gøres ved det.! Men der er jo mange flere mærkelige ting. Hvad med disse indlæg, har I allerede glemt dem..?: http://www.klimadebat.dk/forum/isolering-af-bolig-d24-e367.php#post_3612 http://www.klimadebat.dk/forum/isolering-af-bolig-d24-e367.php#post_3604 http://www.klimadebat.dk/forum/isolering-af-bolig-d24-e367.php#post_3620 Det er faktisk tilladt at nævne dem, selvom det ikke er i en tråd, der handler om noget andet. Det kunne vel også være sjovt at få en nærmere analyse af, hvorfor fjernvarmepriserne svinger så voldsomt på landsplan: http://www.energitilsynet.dk/prisstatistik/varme/varmepriser-pr-31-oktober-2007/ Er det mon, fordi folket lokalt har valgt meget miljørigtige løsninger, at det er så meget dyrere nogle steder end andre..?? Det synes jeg også må være et relevant spørgsmål, som udrykningsholdet kan undersøge. Jeg gætter nok på, at nogle af de dyreste steder både kan gøres billigere og mere grønne og helt CO2-neutrale i samme omgang. Hvad mere kan vi nævne..? |
18-03-2008 15:10 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Er det mon, fordi folket lokalt har valgt meget miljørigtige løsninger, at det er så meget dyrere nogle steder end andre..?? Desværre nej, de dyreste fjernvarmeværker er de såkandte barmarksværker, hvor der er investeret mellem 100 og 200.000 pr. tilslutte forbruger. Disse værker er kendetegnet ved at have forholdvis få forbrugere pr. km rørledning, med det der til hørende varmetab. De blev opført for at få volume på naturgasrørene, da P. Schlytter smækkede lånekasse i for de kommunalt ejede naturgasselskaber. Alternativet var at ejerne / kommunerne skød mere kapital i naturgasselskaberne, det ville de ikke, derfor "opfandt" de en løsning hvor et stort rør til et kraftvarmeværk kunne øge volumen i naturgasrørene. I dag sidder fjernvarmeforbrugerne tilbage med regningen for denne fejlinvestering ofte i små forgældede andelsselskaber eller som kunder (malkekvæg) ved et kommunalt ejet forsyningsselskab. Redigeret d. 18-03-2008 15:11 |
18-03-2008 17:47 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
Da jeg har erfaring for, at interessante offentlige hjemmesider har det med at forsvinde, når nogen får øje på dem, vælger jeg her at citere tabellen fra siden: http://www.energitilsynet.dk/prisstatistik/varme/varmepriser-pr-31-oktober-2007/ Prisoversigten er senest opdateret: 31. oktober 2007. Fjernvarmeforsyning Forbrugerpris inkl. moms Det første tal står for: "Pris pr. MWh" Det andet tal står for: "Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh" Det tredje tal står for: "Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh" Agersted Varmeværk 563 10.938 14.056 Albertslund Varmeværk 602 10.989 13.711 Allingåbro Varmeværk 400 9.150 11.740 Als Fjernvarme a.m.b.a. 402 11.340 Annasvej (Greve Strandby Fjernvarmeværk) 303 8.182 11.592 Ans Kraftvarmeværk 650 12.194 15.186 Ansager Varmeværk 500 10.369 13.691 Arden Varmeværk 625 11.995 15.350 Assens Fjernvarme Amba - Fyn 387 8.384 11.245 Assens Fjernvarme Amba - Jylland 375 8.688 11.163 Astrup Kraftvarmeværk 508 17.363 18.936 Asaa Fjernvarme 413 10.063 12.991 Augustenborg Fjernvarme 645 12.769 16.075 Aulum Fjernvarme A.m.b.a. 625 13.065 15.768 Auning Varmeværk 475 9.073 11.715 Avedøre Fjernvarme AMBA 324 11.287 Balle Varmeværk 715 13.469 15.686 Balling Fjernvarmeværk A.m.b.a. 606 10.969 14.223 Bedsted Fjernvarme 494 9.846 11.987 Billund Varmeværk 450 8.875 11.370 Bindslev Fjernvarme 600 12.515 16.094 Bjerringbro Varmeværk 596 12.519 14.367 Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. 925 19.775 22.643 Blåhøj Energiselskab Amba 525 15.281 17.940 Bogense Forsyningsselskab 513 8.569 10.158 Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral 603 11.194 Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral 698 12.338 16.725 Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral 598 11.494 Bording Kraft-Varmeværk 619 13.013 15.859 Boulstrup-Hou Kraftvarme Amba 803 16.545 Bramming Fjernvarme A.m.b.a. 300 7.369 10.403 Brande Fjernvarme Amba 625 10.781 13.475 Bredebro Varmeværk 500 10.500 12.800 Bredsten-Balle Kraftvarmeværk A.m.b.a. 600 15.433 Broager Fjernvarmeselskab 500 12.281 15.663 Brovst Fjernvarme 463 9.594 12.059 Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a. 344 7.625 9.997 Brøndbyvester Fjernvarmecentral 220 6.421 9.319 Brønderslev Kraftvarme 825 14.190 17.890 Brøns Kraftvarme A.m.b.a. 890 19.350 22.109 Brørup Fjernvarme 500 8.764 10.314 Bækmarksbro Varmeværk A.m.b.a. 563 11.250 12.994 Bælum Varmeværk 594 10.841 12.948 Bøvling Varmeværk 563 9.000 10.744 Christiansfeld-Tyrstrup Fjernvarme 625 11.406 14.375 De Kommunale Værker, Frederiksværk-Hundested 563 10.500 13.344 De kommunale Værker, Vordingborg Kommune 516 9.400 11.757 Dragsholm Energiforsyning (Grevinge-Herrestrup Kraftvarmeværk) 1.100 20.250 23.660 Dronninglund Fjernvarme 544 11.357 14.401 Dueholm Kommunale Varmecentral 393 7.013 9.054 Durup Fjernvarme 588 11.844 15.796 Dybvad Varmeværk Amba 438 8.688 11.419 Ebeltoft Fjernvarmeværk 275 5.906 8.065 Eghøj (Greve Strandby Fjernvarmeværk) 372 10.098 Egtved Varmeværk 575 10.594 13.820 Ejby Fjernvarme A.m.b.a. 625 11.413 14.531 Ejstrupholm Varmeværk 500 11.625 13.175 Ellidshøj-Ferslev Kraftvarme 640 14.600 16.584 Energi Randers Varme A/S 489 8.784 11.090 EnergiGruppen Jylland 363 7.594 9.749 Engesvang Moselund Kraftvarmeværk 531 11.125 13.803 Esbjerg Varmeforsyning 290 6.107 7.007 Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk A.m.b.a. 750 17.500 19.825 Farsø Fjernvarmeværk 306 7.625 9.606 Farum Fjernvarme 713 13.061 16.758 Faxe Fjernvarmeselskab 423 6.366 7.676 Feldborg Kraftvarmeværk A.m.b.a. 675 15.107 18.969 Fensmark Fjernvarmeværk 531 10.950 14.538 Filskov Energiselskab 560 18.574 Fjernvarme Fyn A/S 284 5.123 6.848 Fjernvarme Århus (distribution) 439 7.769 10.616 Flauenskjold Varmeværk A.m.b.a 781 14.625 18.078 Fredericia Fjernvarme 320 6.730 8.683 Frederiks Varmeværk 563 11.422 14.438 Frederiksberg Fjernvarme A/S 447 7.928 10.208 Frederikshavn Varme A/S 600 12.653 15.087 Frederikssund Kraftvarme 817 15.821 20.966 Frifelt-Roager Kraftvarme AMBA 771 19.069 21.460 Frøstrup Fjernvameværk 556 13.392 15.116 Fuglebjerg Fjernvarme 438 11.063 13.119 Fur Kraftvarmeværk A.m.b.a. 660 16.600 18.646 Faaborg Fjernvarme A/S 575 15.188 16.970 Fårvang Varmeværk 269 5.743 7.083 Galten Varmeværk 288 7.861 9.260 Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk 938 19.938 22.844 Gauerslund Fjernvarme 400 9.728 11.665 Gedser Fjernvarme Amba 513 10.219 12.839 Gelsted Fjernvarmeselskab 563 12.875 15.994 Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker 590 13.475 17.229 Gilleleje Fjernvarme a.m.b.a. 463 9.719 12.734 Give Fjernvarme Amba 731 10.989 13.256 Gjerlev Varmeværk 481 15.034 16.526 Gjern Varmeværk 538 9.664 11.331 Gjerrild 705 13.185 15.371 Gjøl Private Kraftvarmeværk A.m.b.a. 788 18.438 20.879 Gladsaxe Kommune, Fjernvarmeforsyningen 271 4.209 5.049 Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.a. 563 10.938 14.056 Glesborg Varmeværk 764 14.204 16.572 Glyngøre Fjernvarmeværk 663 12.594 15.991 Gram Fjernvarme 500 9.406 11.988 Grenå Varmeværk 395 14.375 17.780 Greve Strandby Fjernvarmeværk (2) 190 6.938 9.329 Grindsted - KVV Tårnvej 425 9.863 11.705 Grindsted Produktion 534 9.498 11.155 Græsted Fjernvarme A.m.b.a 425 6.889 8.206 Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. 425 6.823 8.140 Guldborgsund Kommune, Nykøbing F. Fjernvarme 394 9.102 12.189 Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk 840 21.204 Gørding Varmeværk 400 8.700 10.490 Gørløse Fjernvarme A.m.b.a. 990 19.033 22.190 Haderslev Fjernvarme 475 8.950 11.303 Haderup Kraftvarmeværk 704 15.186 19.067 Hadsten Varmeværk 331 8.719 9.746 Hadsund Fjernvarmeværk 281 7.706 9.728 Hald Ege Varmeværk 777 13.943 17.587 Hallund Kraftvarmeværk A.m.b.a. 500 14.000 15.550 Hals Fjernvarme 400 8.125 10.465 Halvrimmen-Arentsminde Kraftv.værk Amba 669 17.531 19.604 Hammel Fjernvarme Amba 238 4.500 6.049 Hammershøj Fjernvarmeværk 619 11.531 15.099 Hanstholm Varmeværk 463 11.188 12.621 Harboøre Varmeværk A.m.b.A. 500 10.700 13.570 Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a. 675 13.125 19.041 Haslev Fjernvarme Imba 669 12.883 16.140 Haverslev Varmeværk 725 15.426 19.696 Havndal Fjernvarme A.m.b.a. 556 13.181 14.906 Hedehusene Fjernvarmeværk A.m.b.a. 659 11.756 15.173 Hedensted Fjernvarme 675 13.500 16.968 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.a. 663 14.313 16.366 Helsingør Kommunale Værker 651 11.589 14.502 Hemmet Varmeværk Amba 623 13.338 16.367 Hillerslev Kraftvarmeværk A.m.b.A. 713 20.688 22.896 Hillerød Vand- og varmeforsyning 380 8.700 9.878 Hindsholm Kraftvarmeværk 395 14.375 17.780 Hinnerup Fjernvarme 275 6.319 8.609 Hirtshals Fjernvarme A.m.ba. 688 13.828 17.678 Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. 525 11.625 13.253 Hjordkær Fjernvarmeværk 419 9.716 11.839 Hjortekær 835 17.925 20.514 Hjørring Varmeforsyning 406 8.635 10.427 Hobro Varmeværk 375 6.423 8.138 Holeby Fjernvarme 489 11.930 16.266 Holme-Lundshøj Fjernvame A.m.b.A 519 10.369 12.512 Holsted Varmeværk 625 11.952 15.672 Horbelev Varmeværk 456 12.159 16.123 Hornbæk Fjernvarme Amba 700 13.406 17.264 Hornslet Fjernvarmeselskab Amba 625 12.070 14.195 Horsens Varmeværk 450 8.625 11.020 Hou Kraftvarmeværk 781 16.188 20.053 Hovedgård Fjernvarmeværk 500 11.506 14.744 Hundested Varmeværk A.m.b.a. 756 13.919 17.605 Hundige Fjernvarmeværk A.m.b.a. 313 7.404 9.549 Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk 838 17.698 22.734 Hurup Fjernvarme 313 6.763 8.406 Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a. 938 23.438 26.969 Hvalsø Kraftvarmeværk a.m.b.a. 689 12.227 15.293 Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk Amba 938 21.813 24.719 Hvide Sande Fjernvarme 531 12.310 16.138 Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a. 655 16.225 19.337 Hvidovre Midt Amba 353 12.537 Hvidovre Nord Amba 355 12.637 Hvidovre Syd Amba 351 11.771 Hyllinge-Menstrup Kraftvarme Amba 986 19.481 25.976 Højby Varmeværk 1.129 20.164 23.663 Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a 519 7.787 15.896 Højslev Nr. Søby Fjernvarmeværk 428 8.445 10.869 Høng Varmeværk 513 12.828 16.170 Hørby Varmeværk 563 10.016 12.550 Hørning Fjernvarme Amba 441 7.281 8.649 Hørsholm Fjernvarme 330 5.325 6.348 Haarby Kraft-Varme Amba 525 7.875 9.503 Ikast Værkerne Service A/S 363 7.594 9.749 Ingstrup Fjernvarme 839 16.956 19.556 Ingstrup Fjernvarme Andelsselskab 724 15.856 18.100 Ishøj Varmeværk 520 9.180 11.077 Jelling Varmeværk 513 11.289 14.236 Jerslev Kraftvarmeværk 688 13.546 16.163 Jetsmark Energiværk A.m.b.a. 638 12.969 17.076 Jyderup Fjernvarmecentral 502 8.062 9.617 Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a. 675 16.625 18.718 KE Varme A/S 536 9.730 12.624 Kelleris Hegn 1.296 21.871 27.208 Kerteminde Varmeforsyning 394 7.814 9.819 Kibæk Varmeværk 363 9.581 12.983 Kjellerup Fjernvarme Amba 250 6.500 7.275 Klemensker Halmvarmeværk 580 14.531 17.310 Klinkby Kraftvarme A.m.b.a 720 15.700 18.632 Klitmøller Kraftvarmeværk A.m.b.A. 643 14.638 16.629 Klokkerholm Kraft-Varmeværk 619 12.281 15.599 Kloster Kraftvarmeværk Amba 513 14.610 16.846 Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrændingen 330 5.612 6.635 Kolind Fjernvarmeværk 600 12.550 14.410 Kongerslev Fjernvarme 750 15.075 19.059 Korsør Varme A/S 688 13.638 15.849 Kværndrup Fjernvarme Amba 394 6.531 7.752 Kølvrå Fjernvarmecentral 625 13.125 16.713 Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab Amba 990 19.850 22.919 Langeskov Fjernvarmecentral 476 9.651 12.355 Langå Varmeværk 500 10.022 12.964 Laurbjerg Kraftvarmeværk A.m.b.a. 781 15.156 19.641 Lemvig Varmeværk 475 9.043 11.111 Lendum Kraftvarmeværk A.m.b.a. 900 17.875 20.665 Lobbæk Halmvarmeværk 646 15.725 18.485 Lohals Varmeforsyning A.m.b.a. 400 11.000 14.440 Lunderskov Varmeværk 375 7.675 9.288 Læsø Fjernvarmeværk 588 9.325 11.146 Løgstrup Varmeværk Amba 575 11.963 14.818 Løgstør Fjernvarmeværk 275 7.563 10.478 Løgumkloster Fjernvarme 625 10.019 11.956 Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab Amba 816 11.955 14.323 Løkken Varmeværk 413 9.869 11.991 Løkkensvejens Kraftvarmeværk Amba 660 14.400 16.446 Lønstrup Varmeforsyning Amba 880 18.100 20.828 Lørslev Fjernvarmeforsyning Amba 500 17.325 Løsning Fjernvarme A.m.b.a. 513 9.406 12.026 Malling Varmeværk A.m.b.a. 425 6.375 7.693 Manna-Thise Kraftvarmeværk 700 16.500 18.670 Mariager Fjernvarmeværk Amba 139 3.661 4.092 Maribo Varmeværk Amba 300 5.475 8.230 Mejlby Kraftvarmeværk 750 19.200 Meløse-St.Lyngby Energiselskab Amba 307 6.635 7.586 Mesballe 705 13.185 15.371 Mosede Fjernvarmeværk a.m.b.a. 382 9.333 11.002 Mou Kraftvarme Amba 494 12.750 17.462 Møldrup Varmeværk 525 10.688 13.553 Mølholm Varmeværk - Andelsselskabet 406 8.856 11.634 Mørke Fjernvarmeselskab Amba 460 9.119 11.764 Mørkøv Varmeværk Amba 938 16.781 21.681 Neksø Halmvarmeværk 730 14.645 18.290 Nibe Varmeværk A M B A 563 10.834 13.930 Nivå Fjernvarme I/S Nordforbrændingen 750 14.641 18.994 Nordby Varmeværk Amba 824 16.953 19.505 Nordby-Mårup Varmeværk 700 13.110 15.280 Nr. Broby Varmeværk 656 12.438 15.916 NR. NISSUM KRAFTVARME A.M.B.A 770 15.550 17.937 NRGi Lokalvarme A/S 786 14.534 16.971 Nykøbing Mors Fjernvarmeværk Amba 750 14.725 19.075 Nykøbing S. Varmeværk 819 14.344 18.394 Næstved Varmeværk 645 13.342 17.735 Nørager Varmeværk 719 13.306 16.134 Nørre Alslev Fjernvarmeværk 500 13.855 Nørre Nebel Fjernvarme 558 12.238 15.066 Nørre Snede Varmeværk, Værk I 375 10.325 11.725 Nørresundby Fjernvarmeforsyning 262 5.900 7.918 Nørre-Aaby Kraftvarmeværk A.M.B.A. 625 9.405 11.343 Odder Varmeværk A.m.b.A. 475 10.063 12.773 Oksbøl Varmeværk 476 10.618 13.659 Otterup Fjernvarme 425 7.750 9.318 Oue Kraftvarmeværk 354 21.425 14.403 Outrup Varmeværk 606 13.906 17.298 Overlund Fjernvarmeværk A.m.b.a. 550 11.262 14.626 Padborg Fjernvarme A.m.b.a. 463 8.394 10.666 PINDSTRUP VARMEVÆRK A M B A 375 8.850 12.038 Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a. 838 18.813 21.409 Præstø Fjernvarme A.m.b.a. 930 17.123 22.115 Ramme Varmeværk 450 9.315 11.970 Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk 706 15.094 21.096 Ranum Fjernvarmecentral 625 11.906 15.700 Rask Mølle Varmeværk 625 11.813 14.988 Ravnkilde Kraftvarmeværk A.m.b.a. 1.000 20.000 23.100 Rebild Varmeværk 650 17.528 20.504 Rejsby Kraftvarme 863 19.188 21.861 Ribe Fjernvarme Amba 438 11.125 13.981 Ringe Fjernvarmeselskab 471 8.213 10.516 Ringkøbing Fjernvarmeværk A M B A 513 9.844 12.739 Ringsted Kommunale Fjernvarmeværk 525 8.515 10.142 Rise Fjernvarme Amba 818 18.575 21.109 Roskilde Varmeforsyning 631 10.934 13.970 Roslev Fjernvarmeselskab Amba 369 9.469 11.849 Rosmus Varmeværk 715 13.469 15.686 Rostrup Kraftvarmeværk AMBA 750 19.375 21.700 Rudkøbing Varmeværk 410 8.744 11.034 Ry Varmeværk Amba 300 6.400 8.680 Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. 608 20.322 Ryomgaard Fjernvarmeværk 538 11.925 13.591 Ræhr Fjernvarme Amba 463 16.438 17.871 Rødby Varmeværk Amba 450 8.125 10.345 Rødbyhavn Fjernvarme Amba 400 8.969 10.828 Rødding Varmecentral 525 9.906 12.565 Rødekro Fjernvarme Amba 400 8.513 11.265 Rødkærsbro Fjernvarmeværk 813 15.238 18.769 Rønde Fjernvarmeværk 443 10.124 13.038 Rønne Vand- og Varmeforsyning Amba 630 14.230 17.030 Sakskøbing Fjernvarmeselskab Amba 298 6.693 8.965 Saltum Fjernvarmeværk Amba 600 15.235 Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk Amba 975 18.844 21.091 Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Amba 656 19.844 21.878 Sdr. Omme Varmeværk Amba. 550 9.516 11.221 Sevel Kraftvarmeværk Amba 694 16.031 19.557 Sig Varmeværk 775 15.375 17.778 Silkeborg Kommune Fjernvarmecentralen 546 9.778 13.165 Sindal Varmeforsyning Amba 833 14.550 17.591 Skagen Varmeværk Amba 406 9.006 11.447 Skals Kraftvarmeværk Amba 656 13.219 16.603 Skanderborg Fjernvarme Amba 435 8.650 10.824 Skive Fjernvarme I/S 525 8.688 10.569 Skjern Fjernvarmecentral 550 9.875 12.543 Skovlund Kraftvarme 688 13.359 17.820 Skovsgaard Varmeværk AMBA 438 10.219 13.981 Skuldelev Energiselskab Amba 675 16.625 18.718 SK-Varme A/S 375 7.955 10.493 Skærbæk Fjernvarme A.m.b.a. 405 8.544 10.693 Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning 1.260 21.750 27.251 Skørping Varmeværk A.m.b.a. 419 8.156 10.704 Skårup Fjernvarme 360 9.900 11.946 Slagslunde 1.314 21.725 26.788 Smørum Kraftvarme 577 11.974 15.468 Snedsted Varmeværk 431 9.844 13.243 Snertinge, Særslev, Føllenslev Energiselskab Amba 1.068 20.991 24.302 Solrød Fjernvarmeværk Amba 538 11.469 15.413 Sorø Kraftvarmeværk 973 14.588 17.602 Spjald Fjernvarme- og Vandværk 563 10.375 12.806 Spøttrup Varmeværk 540 11.125 13.474 Stege Fjernvarme Amba 313 8.150 11.313 Stenstrup Fjernvarme Amba 513 10.450 13.056 Stenvad Varmeværk 728 13.664 15.921 Stoholm Fjernvarmeværk Amba 881 16.031 19.726 Strandby Varmeværk A.m.b.A. 450 8.313 9.708 Struer Forsyning Fjernvarme A/S 470 8.844 10.601 Stubbekøbing Fjernvarmeselskab Amba 350 8.204 12.635 Støvring Kraftvarmeværk Amba 619 11.262 14.007 Sunds Vand og Varmeværk 363 7.063 9.011 Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab Amba 684 17.006 19.126 Svendborg Fjernvarmecentral Amba 600 10.125 12.810 Svogerslev Fjernvarmecentral 518 9.997 12.492 Sydfalster Varmeværk Amba 456 9.444 11.902 Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a. 429 11.181 14.160 Sæby Varmeværk Amba 638 9.859 11.835 Sønder Felding Varmeværk 296 5.706 6.625 Sønderborg Fjernvarme Amba 288 6.601 8.663 Sønderholm Varmeværk Amba 800 17.500 21.355 Tarm Varmeværk Amba 420 8.300 9.602 Terndrup Fjernvarme A.m.ba. 531 8.931 10.578 Thisted Varmeforsyning Amba 259 5.819 7.583 Thorsager Fjernvarmeværk Amba 475 12.250 15.648 Thorshøj Kraftvarmeværk Amba 844 18.319 21.842 Thorsminde Fjernvarme A.m.b.a. 375 11.625 16.088 Thorsø Fjernvarmeværk Amba 521 10.904 12.893 Thyborøn Fjernvarme A.m.b.a. 470 10.310 13.917 Tim Kraftvarmeværk Amba 750 13.750 17.175 Tirstrup Varmeværk 721 13.425 15.660 Tistrup Varmeværk 688 13.844 17.006 Toftlund Fjernvarme Amba 563 8.957 10.701 Tommerup St. Varmeforsyning A.m.b.a. 563 12.563 15.159 Tranbjerg Varmeværk Amba 488 9.669 12.193 Tranebjerg Fjernvarmeværk 786 14.534 16.971 Tranum Kraftvarmeværk 563 13.856 TRE-FOR Varme, Fredericia 506 10.094 11.663 TRE-FOR Varme, Kolding A/S 406 8.594 9.853 Troldhede Kraftvarmeværk A.m.b.a. 599 12.753 14.609 Trustrup-Lyngby Varmeværk Amba 513 11.063 12.651 Tullebølle Fjernvarme Amba 350 10.219 14.054 Tversted Kraftvarmeværk A.m.b.a. 850 15.688 20.010 Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a. 425 7.703 9.536 Tørring Kraftvarmeværk 531 10.619 13.616 Taars Varmeværk Amba 606 9.738 11.617 Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba 644 17.714 20.577 Ulbjerg Kraftvarme Amba 906 19.688 24.216 Uldum Varmeværk Amba 419 8.734 11.236 Ulfborg Fjernvarmeværk A.m.b.a. 363 8.156 10.645 Ullerslev Fjernvarmeforsyning 688 13.606 17.144 Ulsted Varmeværk 543 8.588 10.269 Ulstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. 600 12.136 15.167 V. Hjermitslev Energiselskab, Den Selvejende Institution 463 11.438 12.871 Vallensbæk Fjernvarmeværk A.m.b.a. 480 10.638 13.151 Vamdrup Fjernvarme I.m.b.a. 375 7.636 8.799 Varde Kommune, Forsyningsafdelingen 400 7.738 9.720 Varmeforsyningen Munkebo 466 10.264 13.744 Veddum, Skelund, Visborg Kraftvarme Amba, c/o Hadsund Fjernvarme 938 21.563 24.469 Vegger Varmeværk 463 9.313 12.434 Vejby-Tisvilde Fjernvarme AMBA 763 20.051 Vejen Varmeværk Amba 375 7.938 10.338 Vejlby Fjernvarmecentral 413 6.950 8.789 Vejle Fjernvarmeselskab a.m.b.a. 388 8.488 10.701 Vesløs Fjernvarme Amba 528 15.663 17.298 Vestervig Fjernvarme 206 7.075 9.233 Vestforsyning Varme A/S 529 9.113 11.618 Viborg Fjernvarme 650 11.758 14.804 Videbæk energiforsyning 538 10.778 13.730 Vig Varmeværk 1.129 20.066 23.565 Vildbjerg Varmeværk I/S 538 10.438 12.929 Vindblæs Kraftvarme 844 21.356 25.972 Vinderup Varmeværk 423 7.829 10.188 Vissenbjerg Fjernvarme 600 10.618 13.663 Vivild Varmeværk 588 12.488 15.321 Vodby Varmeværk 776 14.250 16.656 Voersaa Kraftvarmeværk A.m.b.a. 713 17.188 19.396 Vojens Fjernvarme 438 8.302 10.677 Vorupør Kraftvarmeværk AMBA 500 11.056 16.013 Vrå Varmeværk 500 10.750 13.813 Værløse Varmeværk 688 12.225 15.706 Værum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a. 945 19.975 22.905 Vaarst-Fjellerad Kraftvarme A.m.b.a. 725 14.875 17.123 Ærøskøbing Fjernvarme 488 10.813 12.324 Ø. Brønderslev Kraftvarmeværk 700 13.094 16.708 Øland Kraftvarmeværk A.m.b.a 925 18.875 21.743 Ølgod Fjernvarmeselskab Amba. 281 7.706 9.728 Ørslev-Terslev 775 16.691 22.394 Ørsted Fjernvarmeværk 400 8.256 11.100 Ørum Varmeværk 764 14.204 16.572 Østbirk Varmeværk a.m.b.a 375 7.500 9.788 Øster Hornum Varmeværk 413 11.406 15.779 Øster Hurup Kraftvarme 750 17.500 19.825 Øster Toreby Varmeværk Amba 420 8.604 11.006 Østerild Fjernvarmeselskab Amba 525 11.663 14.610 Østermarie Fjernvarmenet 1.120 19.816 24.597 Østervrå Varmeværk 525 10.625 13.353 Aabenraa Fjernvarme 438 9.638 11.681 Aabybro Fjernvarmeværk 425 9.019 11.143 Aalborg Kommune. Fjernvarmeforsyningen 255 4.614 7.372 Aalborg Kommune. Gasforsyningen 499 9.003 10.550 Aalestrup Varmeværk 338 7.369 9.681 Aars Fjernvarmeforsyning Amba 438 8.594 10.981 - Boe Carslund-Sørensen, jeg tror, at du er meget godt på sporet, når du nævner en politiker. Der er nok op til flere, der bør få smask røde ører af de dyreste værker..! |
18-03-2008 17:52 | |
Filosoffen★★☆☆☆ (197) |
Ad Boes indlæg om 'barmarksværker' Stort set er jeg enig i hans betragtninger, selv om jeg nok i stedet for udtrykket ' øge volumen i naturgasrørene' nok ville have skrevet ' øge forbruget af naturgas'. Selv er jeg kunde=forbruger under et værk af den beskrevne type, blot med den yderligere ulempe, at man har tvunget værket til også at producere EL. Da forbruget af EL og varme er tidsmæssigt forskudt i forhold til hinanden, og da (den tvungne) afregningspris for EL ikke svarer til udgiften ved at producere EL, har det ikke været en fordel for kunderne, men derimod en ulempe. Da leverandøren af brændsel (Staten) samtidig er lovgiver (også Staten), så har den private forbruger meget ringe vilkår. Det gør ondt i tegnebogen. Ad Jakobs "spritskribenter", når det gælder om at holde en tråd på sporet. Når man behandler et emne som klima, der er meget komplekst (=har mange parametre), og når nogle debattører vælger at skabe en 'tråd', som kun omhandler en delmængde (=nogle a parametrene) kan det næppe undgås, at andre debattører gør opmærksom på, at der er parametre, som ikke er nævnt i trådens titel. Redigeret d. 18-03-2008 17:54 |
18-03-2008 18:59 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
Man hører så meget om, at skatteprocenten er afgørende for, hvilken kommune, folk bosætter sig i. Men ser man f.eks. på "Salgslunde" eller "Kjelleris Hegn", så er det vist noget andet, som de fleste bør bekymre sig om. - Ja Filosoffen, det er ikke til at undgå at nogle skribenter engang imellem afsporer en tråd i forhold til emnet, og det må da nok også være ok. Ligesom det nok også må være ok, at nogle forsøger at få den tilbage igen. Håber jeg da. Da leverandøren af brændsel (Staten) samtidig er lovgiver (også Staten), så har den private forbruger meget ringe vilkår. Det gør ondt i tegnebogen. Må jeg forstå det sådan, at I som lokale borgere tilknyttet værket ikke engang skal til generalforsamling og vælge en bestyrelse..? |
18-03-2008 19:17 | |
Kosmos★★★★★ (5465) |
Må jeg forstå det sådan, at I som lokale borgere tilknyttet værket ikke engang skal til generalforsamling og vælge en bestyrelse..? - jeg skal ikke udtale mig konkret om pgl. værk; men generelt vil jeg vurdere bestyrelsernes 'råderum' som værende stærkt begrænset, dels via lovgivning, dels via administrativ detailstyring fra især Energistyrelsen, som fx. har bemyndigelse til at forlange specifikke ændringer i de enkelte værkers vedtægter! |
18-03-2008 19:22 | |
Filosoffen★★☆☆☆ (197) |
@ Jakob Jovist kan vi vælge bestyrelsesmedlemmer, men deres råderum er, som Kosmos for få minutter siden korrekt har beskrevet, meget begrænsede. |
18-03-2008 19:33 | |
Filosoffen★★☆☆☆ (197) |
@ Jakob Du taler om at ' afspore en tråd'. Der kan vi nok ikke blive enige. Jeg opfatter det faktisk modsat : nemlig at visse debattører prøver at begrænse debatten. Skal man forstå klimaændringer, er man efter min opfattelse nødt til behandle alle parametre., ikke kun nogle få udvalgte, som styrker ens egen opfattelse(=tro). |
18-03-2008 22:27 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
De fleste andels kraftvarmeværker har en kommunegarati for de optagne lån, samtidig har de givet kommunen hånd og hals ret over værkets vedtægter. Mange kraftvarmeværker har indført tilslutningspligt (tvang) for at være sikre på at kundegrundlaget er intakt. Det kan godt lade sig gøre at undlade at bruge fjernvarmen, men de tilsluttede husstande er tvunget til at betale de faste årlige afgifter, den form for tvang findes ikke i vort broderland Sverige, hvor de også har et veludbygget fjernvarmenet. Det kan også være en økonomisk "sovepude" for den valgte bestyrelse, de behøver ikke at drive værket rationelt, lovgivningen for fjernvarme er jo efter hvile-i-sig-selv princippet, forbrugerne skal bare betale det det koster. Ang. energitilsynets opgørelse over fjernvarmepriser, er det ved gennemregning mange faktuelle fejl, nogle af de oplyste priser er beregnet rigtigt - der forekommer værker med negative fastafgifter, hvilket ikke er tilladt. |
19-03-2008 00:28 | |
delphi![]() (7713) |
Her to energikilder som kan forsyne de respektive byer Mariager og Hobro med energi. Mariager 100 % og Hobro måske 80 %. Energi blæses bort i dag. Hobro Danogips få 100 m fra fjernvarmeværk. Der nyttiggøres mindre energikilder fra Donogips i dag ved at opvarme retur fra by omkring en produktions linje. Der bortblæses 18 Mw fra donogips mere end rigeligt til hobro, når der produceres. ![]() Mariager Plastfabrik (genbrug) 50 m fra varmeværk. se. ![]() Det virker altså lidt komisk at man vil investere i vindmøller mm. Når man nu vil co2 reduktion. Hvorfor reducer man så ikke de steder hvor det er gratis eller direkte besparrende. Redigeret d. 19-03-2008 00:29 |
19-03-2008 13:01 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@delphiDet virker altså lidt komisk at man vil investere i vindmøller mm. Når man nu vil co2 reduktion. Hvorfor reducer man så ikke de steder hvor det er gratis eller direkte besparrende. Måske pga. der ikke er eksportindtægter eller afgiftskroner i udnyttelse af al spildvarme. Det var måske en ide at flytte fjernvarme og udnyttelse af spildvarme mv. over en en seperat tråd. |
19-03-2008 14:18 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
Tak delphi..! Du lader til at være en næsten uudtømmelig kilde, når det handler om "fjernvarmeparadokser", og det er super kraftfoder til DR's redaktion, så de får noget godt at gribe fat i og tygge på. Men jeg er nu ikke enig med dig i, at en udbygning af vindmøller er "komisk". Indtil vi har fundet ud af at hente alt vores kraftværksenergi fra havets varme, så mener jeg nok, at vindmøller er langt det vigtigste alternativ for Danmark. Det med, at de har sendt vindmøller ud med fly, er meget hård læsning, jeg kan slet ikke tåle at blive så vred og skuffet. Det er ganske enkelt så dårligt, at jeg ikke kan finde ord for det, og det er helt ubegribeligt, at vindmølleindustrien ikke selv kan se, hvor skadeligt det er for dens image. Hold da fast nogle tumper.! Men skal man være fair, så er det jo trods alt heldigvis ikke vindmøllernes skyld. |
19-03-2008 17:29 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Men jeg er nu ikke enig med dig i, at en udbygning af vindmøller er "komisk". Nej det er tragisk, efter 25 år med tilskud i milliardklassen, kan disse ikoner endnu ikke klare sig på egen hånd. Jeg håber, vi de næste 25 år kan udvide horisonten lidt og begynde effektivt at støtte omlægning af basisproduktionsapparatet til f.eks. brændselsceller til biomasse mv. Redigeret d. 19-03-2008 17:29 |
19-03-2008 21:27 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
Kosmos, du stillede tidligere spørgsmålstegen ved, om redaktionen til Guld og Grønne skove kan løfte opgaven. Det forstår jeg nok godt, men som jeg ser det, så har de en stor moralsk forpilgtelse til at gøre det, og så må ledelsen bare give dem den nødvendige forstærkning til projektet. Nu har Klima- og Energiministeren pukket på dankerne i årevis, fordi de ikke er gode nok til at slukke lyset, og hun har pukket på alverdens andre lande, fordi de skal gøre noget mere. Og DR har så fulgt op med at pukke mere konstruktivt på borgerne, så det rykker. Men hvornår bliver det egentlig kommunernes, industriens og politikernes tur til at rykke..? Det har det været længe, men det er nok kun en mastodont som DR, der har en chance for at udstille paradokserne, så det virkelig gør politisk indtryk. - Boe Carslund-Sørensen, som jeg ser det, er det største problem med vindmøller, at der har manglet forskning og udvikling. Og har jeg læst rigtigt, så har der næsten ikke været forsket i vindmøller, men derimod er der blevet bevilget store summer til forskning i biobrændsel. Jeg ville nok have prioriteret omvendt eller fordelt midlerne mere ligeligt. Det virker f.eks. ubegribeligt på mig, at vindmøllerne endnu ikke har opnået en levetid på over 20 år. Og jeg synes, at det er skandaløst, at de skal stå og fedte med midlerne på Nordisk Folkecenter, når de forsøger at udvikle en energibesparende ringgenerator, som netop kan føre til meget længere levetid, fordi gerakassen så kan smides ud til fordel for nogle uopslidelige hovedlejer. http://www.folkecenter.dk/da/pmg/pm_pmg_artikel.htm Meget støtte til produktion og salg kunne vi undgå, hvis bare det forskningsmæssige og udviklingsmæssige hjemmearbejde havde været passet ordentligt. |
19-03-2008 22:25 | |
Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Og har jeg læst rigtigt, så har der næsten ikke været forsket i vindmøller Det passer ikke med virkeligheden, RISØ forsker i vindmøller for skatteydernes penge, og det har de gjort i rigtig mange år. Deres forskningsresultater kan læses her: http://www.risoe.dk/Research/sustainable_energy/wind_energy.aspx |
19-03-2008 23:44 | |
GLAR![]() (1023) |
Jeg læste for noget tid siden om et norsk projekt, hvor generatoren var placeret på jorden ved siden af vindmøllen, kraften blev overført med et hydrautisk system til jordsstationen Vægten på møllehuset kan dermed reduceres væsentligt og service mulighederne væsentligt forbedret. |
20-03-2008 00:30 | |
Jakob★★★★★ (9791) |
Boe Carslund-Sørensen, tak for linket. Der er selvfølgelig forsket i vindmøller, jeg mener bare ikke, at det er tilstrækkeligt. I det nye energiforlig har de fordoblet midlerne. Det er sent, med der har nok ikke været tid før, fordi Miljø- og Energiminsteren har været ude at flyve de sidste 6 år. Så vidt jeg kan se, er der før forliget bevilget 50 millioner kroner til forskning i biobrændsel, men kun knap 18 millioner til forskning i vindkraft. http://www.ens.dk/sw61707.asp Jeg må give dig ret i, at brændselsceller også ser ud til at være hårdt nedprioriteret. Varmepumper kan jeg slet ikke få øje på i bevillingsskemaet, og der ligger ellers nok det allerstørste potentiale. Der er ganske enkelt sovet i timen. - GLAR, ja jeg ser godt fordelen ved sådan en type vindmølle, jeg er bare bange for, at der er alt for stort tab i det hydrauliske system. |
RE: Vedvarende, men ikke konstant20-03-2008 09:54 | |
Filosoffen★★☆☆☆ (197) |
Jakob skriver 19-03-2008 21:27:'Og har jeg læst rigtigt, så har der næsten ikke været forsket i vindmøller, men derimod er der blevet bevilget store summer til forskning i biobrændsel.' I mine øjne er der mindst 2 gode grunde hertil 1. biobrændsel virker også i vindstille 2. biobrændsel kan også anvendes til mobilt brug ( bio-ethanol). Vindenergi er nok vedvarende i den forstand, at den ikke 'bruges op', men den er absolut ikke konstant. En både vedvarende og konstant energi kan fås fra tidevandet, hvor der højst er 6 timer til næste 'dosis'. |
20-03-2008 10:05 | |
Kosmos★★★★★ (5465) |
I mine øjne er der mindst 2 gode grunde hertil - hvortil jeg mener at kunne føje en tredje: Biobrændsel/-'masse' er så langt den væsentligste bidragyder til den nuværende danske andel af VE (~15%) - og iflg. 'energiplanen' er 'massen' også udset til at skulle trække hovedparten af læsset i den fortsatte VE-udbygning! Om dette så er blot nogenlunde realistisk, kan jeg dog ikke vurdere! |
20-03-2008 11:24 | |
delphi![]() (7713) |
@KOsmos Det er bestemt realistisk. Avedøre værket har nu med succes virket i 10 år med en el-virkningsgrad på hele 51 % ved halvt biobrændsel og den anden halvdel gas. (altså Co2 belastning på 1/4 af kul). Kraftværksforenings forslag til Svend Auken omkring den gas fra Nordsøen som skulle omsættes. Et værk i Arhus som forsynede Randers Silkeborg, Horsens med fjernvarme (måske Viborg). Økonomien for "status que" omkring de omliggende værker som skulle udbygges (altså nye i Silkeborg, Viborg, Randers osv) det var simpelhed uovertruffen. Hollandske forsøg viser: ved 100 % tørt træ som pulveriseres og forstøves med varmt luft ind i kedel at virkningsgraden for 100 % ren træ forsyning til kedel. Her kan virkningsgraden hæves fra de 25 % som er realistisk i dag til over 40 %. Ved at forbruge en Bys affald kan et værk som Avedøre virke med en stor grad af "selvforsyning" |
20-03-2008 12:01 | |
Kosmos★★★★★ (5465) |
Det er bestemt realistisk - jeg er nu heller ikke så 'tvivlende', hvad 'massens' anvendelighed angår; snarere mht. hvor store mængder 'masse', der alt i alt står til rådighed!? |
20-03-2008 12:24 | |
delphi![]() (7713) |
@Kosmos Hvis man antager det danske skovareal til 13 % af 33000 Kvadratkilometer (DK areal). Dette areal afgiver 8,5 Twh (årsforbrug 36 twh) el- ved en virkningsgrad: 50 % ved samproduktion med gas. Ved 10 Kbm tilvækst pr. år fra en Hektar 1 Kbm træ afgiver 2 Mwh ved omsætning i et kraftværk. Ovenstående skal tages med forbehold!!!!! Hertil halm: 1 Ha afgiver 2 ton givet lige så stor en el energi i denne resurse som træ. Affald her er en betydelig energi også!. Redigeret d. 20-03-2008 12:26 |
20-03-2008 13:08 | |
Kosmos★★★★★ (5465) |
Man kan da kun håbe. at der er træ/(brændbart) affald 'nok'! Men jeg kan ikke undlade at tænke på, at Danmark for nogle hundrede år siden blev - i store træk - afskovet! Ganske vist var der i datiden et betydeligt træforbrug til skibsbyggeri - men der var samtidigt langt færre danskere, med et la...angt mindre energiforbrug per capita end de nulevende! |
20-03-2008 13:45 | |
delphi![]() (7713) |
jo! Men man kan, jo ikke omsætte hele tilvæksten fra de danske skove i kraftværker. Man skal eller burde, jo se på hvad der er realistisk! Lige her hvor jeg bor: Hobro. Her har vi et varmeværk som omsætter affald fra Hobro og omliggende byer, selv om der i Hobro er rigeligt med spildenergi fra Danogips. I Arden ligger man Klods op af en fabrik (Rockwool) som laver betydelig energi(spild). Da RAnders kraftværk nu bliver ombygget for x antal 100 mill. til flis. Hertil at værket her i hobro, Arnden , Støvring(flis) også skal fornyes snart. Så virker det lidt maltplaceret at der er 100 % energikilder til Arden, Støvring, HObro (Danogips osv), at RAnders nu investere i en briket fabrik i Skotland. Hertil lader RAnders Stadigt sit Affald deponer. Det er simpelhed vanetænkning. Løsningen (når man nu eller snart skal invester) er jo at udnytte spild energi hvor den er og så tilfører de energier (bla. flis fra Rold skov ) der hvor det gør mest nytte. Nemlig til el-produktion i RAnders. For en samlet løsning: Arden, Støvring, HObro og Randers. For at noget sådant kan "effektueres" skal der nogle markedsmekanismer omkring produktion/ produktionskapacitet og fordeling af de resurser som er tilgængelig. Redigeret d. 20-03-2008 14:07 |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Er affald guld eller er det skidt! | 55 | 10-01-2012 21:12 |
Artikler |
Det sorte guld |
Nyheder | Dato |
USA's skove opsuger 11 procent af landets CO2 | 18-10-2010 14:17 |
Konference om skove under klimatopmødet | 24-04-2009 07:00 |
Afrikanske skove suger store mængder CO2 til sig | 26-02-2009 05:24 |
Ny viden om gamle skove vælter Kyoto-beregning | 11-09-2008 12:37 |