Klima eller kapitalisme

Niels K Sørensen skrev:
Her skal man så blot spørge sig selv: hvorfor mon samtlige lande minus USA og Syrien, har indgået en aftale om at nedsætte deres udledninger?

Svaret er: fordi de fleste voksne ikke ønsker at spille hasard med deres børns fremtid.

Jakob skrev:
­­
Et screenshot af graferne er strøget af censuren.

­­

Jørgen Petersen skrev:
Vækst bekæmper fattigdom, og fattigdomsbekæmpelse er det alt afgørende i relation til folk ved og vel.

Jørgen Petersen skrev:
Interessante oplysninger.

Jørgen Petersen skrev:
Kjeld Jul kom endnu engang med interessante oplysninger. her kunne du lære noget.

Jørgen Petersen skrev:
@ crank

Jeg mener fortsat, at du kan lære meget af Kjeld Jul med flere.

Jørgen Petersen skrev:
Du bør derfor lytte nøje til hvad Kjeld Jul siger.

Vi ser i videoen et eksempel på hvordan Cook's fabrikerede 97%, bliver (mis)brugt af de mest indflydelsesrige organisationer, -her så tåkrummende, at det er sørgeligt

Jens Olaf Pepke Pedersen har i seneste udgave af Weekendavisen en læseværdig artikel om emnet, under overskriften "Konsensus og tro"

I sin artikel »Konsensus og tro« (Ideer den 26. april) sår Jens Olaf Pepke Pedersen tvivl om 97 procents konsensus blandt klimaforskere i klimadebatten: »Klimaforskning er et område, hvor der gerne argumenteres med, at der blandt forskerne eksisterer en 97 procents konsensus. Men det bliver sjældent uddybet, hvordan man er nået frem til de 97 procent, og hvad det mere præcist er, de er enige om,« erklærer han. Hvorefter han kritiserer min forskergruppes metode og resultater.

Som forfatter til en af artiklerne om de 97 procents konsensus om menneskeskabt global opvarmning må jeg derfor forklare, hvorfor de 97 procents konsensus er et videnskabeligt robust og vigtigt resultat, og hvordan Pepke Pedersen forvrider fakta:

I 2013 var jeg hovedforfatter på en undersøgelse, der konstaterede 97 procents forskerenighed om, at der sker menneskeskabt global opvarmning. Det er vigtigt at slå fast, at vores ikke var den første, men den tredje undersøgelse med et sådant resultat, og der kom også nogle efter os. I 2016 opsummerede vi derfor de mange undersøgelser offentliggjort i Environmental Research Letters (se http://sks.to/coc). I syntese-artiklen var der to kerneopdagelser: For det første at niveauet for enighed stiger i takt med forskeres ekspertise i klimaforskning. For det andet at blandt studier, hvor forskere specifikt laver klimaforskning, ligger konsensussen om menneskeskabt global opvarmning på 90-100 procent med et flertal omkring 97 procent.
Det faktum, at konsensus stiger med ekspertisen, forvrides ofte af kræfter, som prøver at så tvivl om konsensussen. Det er nemlig muligt at opnå lavere estimater ved at inddrage grupper af forskere, som ikke udfører egentlig klimaforskning. Det er en kendt vildførelsesteknik, der ofte er brugt til at forvirre offentligheden med om den overvældende høje ekspertenighed.
Syntese-artiklen viste altså, at 97 procents konsensussen er blevet gentaget ved hjælp af forskellige tilgange. Vigtigheden af denne replikation kan ikke understreges nok. Forskere bliver mere overbeviste om resultater, hvis resultaterne ved hjælp af uafhængige metoder viser det samme ved gentagelser. Vi replikerede tilmed vores resultater inden for vores egen undersøgelse og fik 97,1 procents konsensus, ligesom vores resultat blev gentaget af selve forskerforfatterne bag de undersøgelser, vi analyserede, med 97,2 procents konsensus. Det er blevet ignoreret af alle kritikere af vores forskning.
Med undersøgelsen søgte vi at gøre op, om der foregik en løbende debat om menneskeskabt global opvarmning i den videnskabelige litteratur. Hvis der fortsat var markant videnskabelig uenighed, forventede vi at se et tilsvarende antal artikler, som afspejlede enighed/uenighed om den menneskeskabte globale opvarmning. Hvis der på den anden side viste sig konsensus, forventede vi to udfald: For det første at vi ville se få artikler, der afveg fra konsensuspositionen. For det andet forventede vi – i takt med stigende konsensus – færre artikler, som faktisk omtalte enigheden. På samme måde som man ikke forventer at se astronomi-artikler gentage den konsensusposition, at Jorden drejer rundt om Solen.
Det er præcis, hvad vi observerede. I løbet af den 21 år lange periode, vi undersøgte, kunne der registreres et voksende antal artikler, som viste konsensus, samt færre, der modsagde den. Og der var færre og færre artikler, der omtalte konsensussen.
Hermed er vi fremme ved Pepke Pedersens (PP) kritik. Han hævder, at 97 procents konsensussen bygger på vores forskning og artikler. Det er da en smigrende omtale, men vi var altså bare studie nummer tre med den konklusion. PP foreslår som alternativ til vores fremgangsmåde, at man bare spørger forskere, hvad de mener om klimaændringer. Det er gjort flere gange, som vores synteseartikel også dokumenterer. I sit nidkære fokus på vores forskning – vi takker igen for opmærksomheden – overser PP helt den omfattende samling af forskning på området i øvrigt. PP citerer et von Storch-studie, der estimerer konsensus til at være mindre end 97 procent. Von Storch er faktisk omtalt i vores synteseartikel, men von Storch baserer ikke sin undersøgelse på relevante klimaeksperter, hvilket var vores afsæt. Med andre ord bruger PP »falsk ekspert-teknikken« til at så tvivl om konsensus.
Men hvorfor taler vi egentlig om konsensus? Da offentligheden tilbage i 1990erne første gang hørte om klimakonsensus, var reaktionen: Der er ingen konsensus i videnskaben. Det var budskabet fra olie-industrien og konservative tænketanke. Deres mål var at forsinke regulering på emissioner af fossile brændstoffer. Siden da har markedsundersøgelser vist, hvordan den offentlige fremstilling af enighed påvirker folks opfattelser af klimapolitik, og konservative politikere i USA er blevet rådgivet om, hvordan man kan angribe konsensussen for at underminere befolkningens forståelse af klimaproblemerne. Lige siden har vi oplevet vedvarende misinformations-kampagner. Pepke Pedersens artikel i Weekendavisen er det seneste eksempel i rækken af årtiers angreb på konsensusforståelsen. (Forkortet af red.)

Jeg har dokumenteret, at Cooks undersøgelse blot har vist, at der er 97 procents konsensus om, at mennesket i et eller andet ubestemt omfang bidrager til global opvarmning. Imidlertid skjuler han dette resultat i sin fagartikel, og jeg fastholder derfor, at han vildleder offentligheden ved at give indtryk af, at der er konsensus om, at hele eller størstedelen af opvarmningen er menneskeskabt.