Nye veje i miljø- og klimapolitikken08-11-2023 01:48 | |
Niels Fleckner Hansen☆☆☆☆☆ (7) |
I den danske miljøpolitik fylder spørgsmålet om udledningen af drivhusgasser langt størstedelen, selvom den samlede CO2-udledning fra os er så lille i det globale perspektiv, at det reelt ingen indflydelse har på klodens klima, hvor lidt eller hvor meget Danmark udleder. Men der er andre miljø problemer, som vi faktisk kan løse, hvis der er politisk vilje til det. Grundet landbrugets gødning af markerne er det danske havmiljø snart totalt ødelagt pga. ilt svind. Vegetation og fisk forsvinder. Og på sigt er vores drikkevand truet pga. pesticidrester fra landbrugets brug af kunstgødning. Hvis vi i fremtiden kommer til at stå i en situation med mangel på drikkevand, har vi for alvor et problem. Vand er bortset fra ilt det mest basale menneskelige behov. Et menneske overlever kun et par døgn, hvis det ikke får væske. Og hvis prognoserne har ret i, at vi i fremtiden vil opleve meget varmere klima, og måske længerevarende tørkeperioder, er der i den grad grund til at værne om vores grundvand. Det i denne sammenhæng ironiske er, at dansk landbrug kun overlever i kraft af statsstøtte, som via EU hvert år udbetales til landmændene. Således betalte vi i 2022ca. 25 mia. kr. til EU (kilde: Folketingets EU-oplysning), og ca. halvdelen kom tilbage i form af "socialhjælp" (subsidier) til vores landmænd og godsejere. Hvis der blev stoppet for denne hjælp, ville de fleste landbrug lukke automatisk, hvilket kunne redde vores vandmiljø. Dette ville dog kræve, at vi fulgte Englands brexit med et dansk daxit, og meldte os ud af EU. De øvrige samfundsmæssige konsekvenser af dette ville måske ikke være så ringe. Vi ville spare de 25 mia. kr. på statsbudgettet, som hvert år sendes til Bruxelles. Ikke så dårligt når velfærdsområder som ældrepleje, sundhedsvæsen (især psykiatrien) mangler penge. De fødevarer, som vores landbrug hat skaffet forbrugerne ville kunne importeres til de billigere verdensmarkedspriser, hvilket ville give billigere fødevarer til forbrugerne. Belastningen af betalingsbalancen som dette ville medføre, ville ikke blive det store problem, da vi sidste år havde et pænt overskud der. Landmænd og ansatte i landbruget ville selvfølgelig miste deres arbejde, men nu lever vi også i en tid, hvor der er stor mangel på arbejdskraft, så disse kunne finde ansættelse der, hvor der er samfundsmæssige behov for det. F.eks. i ældreplejen. I befolkningen er der også et stort ønske om mere vild natur. Dette ville opstå automatisk, når markerne fra de nedlagte landbrug kom til at ligge brak. Der, hvor kornet før groede, ville anden vegetation ganske af sig selv vokse frem. En afskaffelse af støtten til landmænd og godsejere ville kun være rimeligt, for hvori består rimeligheden i, at landbrug i modsætning til alle andre af landets erhverv skal havde den særstatus at modtage statsstøtte? Specielt set i lyset af de omfattende negative miljømæssige belastninger, som dette erhverv har. Da landbrugets subsidier er noget, som fastlægges i EU-regi, ville dette som sagt kræve en udmeldelse af EU, hvilket også af andre grunde ville være fornuftigt. Først og fremmest af hensyn til demokratiet, for i virkeligheden har det jo ikke rigtig noget med demokrati at gøre, at magten er koncentreret ned i EU's organer som ministerråd, kommission og EU domstol, som på flere og flere områder bestemmer mere lovgivning i vores land end danske folkevalgte politikere. I øvrigt har EU på det seneste været præget af en større korruptionsskandale, hvilket også taler for at lægge afstand til foretagenet. |
08-11-2023 10:31 | |
Kosmos★★★★★ (5413) |
Grundet landbrugets gødning af markerne er det danske havmiljø snart totalt ødelagt pga. ilt svind - rolig nu...husk altid at spise en bid brød til! Flere data (under "Spørgsmål og svar om iltsvind"). Redigeret d. 08-11-2023 10:35 |
08-11-2023 20:38 | |
Jakob★★★★★ (9679) |
Niels Fleckner Hansen Desværre er det kun nødvendigt at læse et par linjer for at afgøre, at må være en politisk klimabenægter. Forbavsende så mange, der deltager i et fodboldforum for at fortælle, at de hellere vil spille håndbold. Men du virker dog nogenlunde oprigtig, og du udviser faktisk lidt miljøinteresse, og jeg mener at genkende et par ting, så jeg håber at give dig lidt at tænke over, som kan hjælpe med at bringe Danmark på rette vej. Den med ud af EU for miljøets skyld kan du roligt gemme langt væk. Jeg var også så naiv engang, at jeg troede, at danskerne nok ville være mere fornuftige end et EU gennemsnit. Men du kan jo se, at danskerne har valgt grisepolitikere, som kun er optagede af at overholde EU normerne for kvælstofudledninger, og det kan de ikke engang finde ud af. De vil ganske enkelt ikke. Hvis du vil ændre på det med fækalierester i vores drikkevand uden et folketingsvalg med forudgående drastisk kulturændring, så tror jeg ikke, at der er andet at gøre end at slæbe de fleste politikere, som har regeret de sidste ca. 10 år i retten for massemord og forbrydelser imod menneskeheden. Og så kan de sidde i fængsel resten af deres dage og skrive undskyld til folket i breve for at have talt om forsigtighedsprincipper, mens de efterfølgende forgiftede det danske drikkevand endnu mere imod bedre vidende. Din beskrivelse af drikkevandet, som er truet på sigt, kan jeg ikke genkende. Det har i årtier været og er stadig under massivt angreb. Over det meste af landet er det giftigt, og selv det, du køber på flaske, er ikke testet særlig grundigt. I øvrigt også bare så smart med alt det vand, der skal slæbes hjem fra supermarkedet. Og os, der så frem til, at den teknologiske udvikling skulle gøre det nemmere at være borger. Det er bare så forbandet stupidt.. Angående det med at droppe klimaet til fordel for drikkevandet. Det er jeg meget sikker på vil give bagslag. Jeg forstår godt tankegangen om at prioritere, og i et vist omfang kan det være nødvendigt, når økonomien skal hænge sammen. Men i denne sammenhæng holder den ikke og kan næsten kun gøre ondt værre, dels fordi det så bliver en kamp om mærkesager og dels fordi mange med rette vil spøge om, hvorfor de dog skulle interessere sig for dit drikkevand, når du er ligeglad med kuldød, og at deres hus bliver spist af havet osv osv.. Derfor er det så farligt at gøre det til et spørgsmål om, hvorvidt politikerne må slå børn ihjel med drikkevand, luft, hav, føde eller andre ting. Hvis de må med det ene, hvorfor så ikke med det andet. De må slet ikke, så simpelt er det. Målet må være økologisk bæredygtighed, og det skal gælde på ALLE fronter. Jeg slider i det her, rykker du med, eller spilder jeg min tid.? Men så ok da en sidste pointe om penge, økologi og synergi. Strøm fra landvindmøller er den billigste strøm, der produceres. Men landvindmøllerne er ikke blevet opstillet. Tværtimod har folketinget besluttet, at der skal være færre af dem. Og mange er glade, når der i stedet kan udlægges solceller på store landbrugsarealer. Vi får mindre landbrugsforurening, slipper for vindmøller, og vi gør noget for at konvertere til VE. Det er vel cirka sådan sammen med lidt bestikkelse, at disse projekter sælges. Men vi får jo ikke meget natur på disse arealer. Det vil ikke engang forbavse mig, hvis der skal sprøjtes. Vi får heller ikke meget energi til varmepumperne derfra til de lange vinternætter med bidende blæst og kulde. Og hvis vi ønsker en økologisk bæredygtig fødevareproduktion, så har det økologiske landbrug faktisk blandt andet behov for meget mere jord, og det ville landvindmøller langt bedre imødekomme. Landvindmøller vil også kunne blive til gavn for det danske forsvar, hvorimod store havvindmølleparker kan blive en dyr hovedpine. Når vi ikke kan klare det med klimaet og blive et forbillede for verden, så står det altså pt også bukket i neon til altdominerende skam, at det er fordi skvatdanskerne ikke ville og stadig ikke vil. |
08-11-2023 23:47 | |
Kosmos★★★★★ (5413) |
Vi får heller ikke meget energi til varmepumperne derfra til de lange vinternætter med bidende blæst og kulde - hva' pokker!: Har du nu 'afskrevet' global(iseret) opvarmning?? |
15-11-2023 16:34 | |
Euro★★★☆☆ (784) |
Dansk landbrug trænger til at blive reformeret på en måde, så det giver mere tilbage til befolkningen, ikke nødvendigvis i form af penge, men også herlighedsværdi. Som jeg lige husker det, så havde dansk landbrug i alt et overskud på 22mia kr. i 2022, dvs. de genererer indtægter på lige under 1% af BNP. Men de lægger beslag på ca. 60% af jorden i Danmark. Det må da kunne lade sig gøre at skabe noget bedre business på bare noget af landbrugsjorden. Dyrk salat, kål eller svampe indendørs, plant skov, lav et legeland, formel 1 bane, plant hamp til tøj og byggematerialer. Jeg læste om et firma i USA der laver svampe om til køderstatningsprodukter, så det både ligner, smager, og føles som den ægte vare. Som jeg lige husker det tog det 3 dage at gro svampene, ville danske bønder blive stressede hvis de skulle høste 120gange om året? Jakob, økologi er ikke en brugbar løsning så mange steder udenfor vores grænser, men har du lagt mærke til det sindsygt lækre salat man kan få i poser med rene blade. Det er sådan landbruget ændrer sig til dyrkning under kunstig belysning. Man kan høste sin salat efter 20 dage, og så har det kostet ca. 3kwh per salathoved, skaber man selv energien kan man levere billig salat hele året og stadig tjene pænt. |
22-11-2023 23:02 | |
Jakob★★★★★ (9679) |
Kosmos skrev:Vi får heller ikke meget energi til varmepumperne derfra til de lange vinternætter med bidende blæst og kulde Jeg ved ikke, hvor du får dine dumsmarte kommentarer fra. Hvis formålet kun er at irritere mig, så er de ikke helt mislykkede. For det første bryder jeg mig ikke om at blive fejlciteret. Men det har du åbenbart glemt. For det andet må det vist snart være på tide, at du lærer forskellen på klima- og vejrprognoser. For det tredje er der en risiko for, at GW får Golfstrømmen til at tabe så meget fart, at det føre til en lang periode, hvor det bliver betydeligt koldere i Danmark. Måske er det begyndt og kan så småt aflæses på isdannelsen. Mens resten af verden brænder vil danske solpaneler være dækket af sne og havvindmøllerne bliver væltet af islaster fra storm. Men det er selvfølgelig kun endnu et risikoscenario, som økologiske analfabeter og klimabenægtere slet ikke magter at inddrage. |
11-04-2024 18:02 | |
Kosmos★★★★★ (5413) |
Flere data (under "Spørgsmål og svar om iltsvind") - mere om emnet: Iltsvind og iltfri bundmiljøer har altid eksisteret, og til tider har det drejet sig om enormt store områder, hvilket har resulteret i organiskholdige, sorte ler- og skiferformationer af meget stor udbredelse. Disse organiske formationer har under gunstige forhold kunnet danne den olie og gas, som er grundlaget for vort moderne velfærdssamfund |
12-04-2024 09:17 | |
Jakob★★★★★ (9679) |
Jøsses... Den olie, som vi har forbrugt på 100 år, har det taget flere millioner år at danne. For ca. 50 år siden søgte de for første gang seriøst efter olie i den klare Limfjord, og de fandt ikke noget. Jeg ved ikke, hvem der bilder sig ind, at det snart bliver det helt store olieeventyr, fordi fjorden har været grumset i 30 år, og der har været adskillige bundvendinger, som har ødelagt fiskeriet. Det er måske landbrugsmafiaen, som har en helt særlig kærlighed til fækalier og anden forurening i badevandet. |
12-04-2024 13:29 | |
Ole Larsen★☆☆☆☆ (74) |
Fra byernes spildevand kommer fosfater. Fra landbruget kommer nitrater. Når de to ting er i nogenlunde balance trives algerne som giver ilt i vandet. I nærheden af hvor jeg bor, er der en sø. Man kan lystfiske gratis i det ene hjørne. Der er altid mange alger i vandet om sommeren, og søen kan gro delvist til med vandplanter, så det stinker. Jeg har bare aldrig set fiskedød i den sø. Med masser af døde fisk der drev rundt. |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Klimapolitikken skudt ned af Hjernekassen på P1: Klima og energipolitik | 15 | 16-11-2022 10:46 |
De forkerte veje | 2 | 27-10-2013 21:20 |
Ansvarlighed i klimapolitikken | 14 | 01-05-2008 12:39 |