PART 8/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data

Kjeld Jul skrev:
Efterhånden bliver det mere og mere klart,at ikke alt i klimamodellerne er så rosenrødt og ufejlbart,som påstået af alarmisterne i årevis.
En læseværdig artikel i Editorial in Nature fra 3.maj 2017 vækker opsigt.
Her bliver opvarmnings-hiatus klart indrømmet,og kommunikationsfejl på begge sider fremlagt.

Climate-science denial is quick to recognize opportunity. And its action follows a predictable, two-stage pattern. Step one: invent a false narrative claiming that the mainstream scientific community expects climate change to proceed as an uninterrupted, ineluctable process. Step two: pounce on any divergence from said narrative as evidence that said understanding of climate science is flawed.

The approach, while intellectually vacuous, can have the perverse outcome of leading to real progress — and to science that might not have been done otherwise. One such case is the claimed (and now definitely ended) global-warming 'hiatus', more properly called 'the most recent instance of normal climate variability'.

Some background: the El Niño weather event in 1997 and 1998 belched a great bolus of heat from the ocean into the atmosphere, a release that was entirely consistent with expectations — as was the heady spike in global mean surface temperature that followed.

From the top of the Himalayas, the rest of Earth is downhill. And, in a similar way, the 1998 peak in temperature offered an easily visualized time that climate sceptics could cherry-pick as a starting point for a 'hiatus', 'pause' or 'slowdown' in climate change. It's true (of course) that the next few years saw a reduced rate of warming, or maybe even a slight cooling. And it's also true that, soon after, some analyses showed that these observations were beginning to diverge from the suite of projections made by climate models.

A few responses emerged. First: yawn — "This is nothing more than the sort of normal variability one should expect in the climate system, and models should not be expected to predict any specific dip or peak." Second: hysteria — "Climate scientists have no idea what controls the climate system." Third: interesting — "Let's figure this out." Happily, most of the climate-science community adopted the third option. The result was a flood of publications on the topic, and the only half-joking suggestion that Nature's publisher should launch a new journal called Nature Hiatus.

As discussed this week in an Analysis article — and in an accompanying News & Views — much controversy surrounding the hiatus could have been avoided if researchers had used more-careful definitions and terminology. But after a full scientific shake-out, what emerges? Once proper care is taken to compare like with like, no controversy remains. The models do not disagree with the observations; no fundamental revisions to our understanding of how the climate system works are needed.

So was it all a waste of time? Not at all. Even though much of the public discourse surrounding the hiatus was misguided, disingenuous and unfair, it did help to spur some major advances.

An explosion of ocean observations from the Argo float network, for example, solidified understanding that it is the heat content of the entire system, not just air temperature, that matters to measurements of global change. And, post-1998, global heat content kept going up. Whereas the atmosphere seemed to take it easy, the oceans continued to gorge on heat, driven by variations in wind systems. And the seemingly prosaic task of estimating global mean surface temperature from sparse and irregularly spaced observations was shown, in fact, to be as complicated as making great sourdough bread.

In the end, the hiatus controversy led to reinvigorated explorations of many mossy crevasses of climate science. This is not a bad thing, and might not have happened without the public (and political) firestorm. The next time something looks odd in climate science — as it surely will — researchers should once again denounce the inevitable and risible attacks for what they are, while welcoming the opportunity to question their own assumptions, sharpen data sets and revisit collective understanding of the underlying processes.

Søren R Nielsen skrev:

Re. GRACE.
Jeg har ikke meget tiltro til denne GRACE-gruppe. De konstruerer graferne som de har humør.
I Velicogna artiklen forklares om de første originale datasæt:

" [6] The averaging function is smoothed and this causes
an amplitude damping of the recovered mass. To obtain a
correct estimate of the mass changes we need to restore the
amplitude of the signal. We do so by scaling each averaging
function using a specific factor, calculated as described by
Velicogna and Wahr
[2006a, 2006b]."

Disse, og andre tweaks, sminkede datasættene der blev brugt i den tidlige 2002-09-model, med
tydelige konsekvenser for troværdigheden.

De har nu lavet endnu en ny omgang talsuppe, og prøver at følge virkeligheden igen..
Jeg stoler ikke på dem, eller på metodens præcision..

Morten Riber skrev:
KH, det er godt nok ude i hampen at påstå John ikke har kendskab til landhævninger. ALLE som har fulgt med 2010 hvor John har deltaget, ved at John har bedre styr på det med landhævninger, end de fleste.

Søren R Nielsen skrev:
@Kristoffer.

Re. Indlands-is modellerne.

Som du nævner, er der mange forskellige forsker teams, der har bud på hvordan situationen er/bliver.
-GRACE-holdet er stadig fast besluttet på at påvise de store tab.(De har vist droppet accelerations-teorien.)
-Andre forskere, Kjeldsen et al (dit DTU link virker ikke) beregner mindre tab.
-Der findes givetvis også forskere, der har endnu mindre is-tab som konklusion.

In the studies published before 2012 (ref. 2, a) and in 2012 (b), each estimate of a temporally averaged rate of mass change is represented by a box whose width indicates the time period studied, and whose height indicates the error estimate. Single-epoch (snapshot) estimates of mass balance are represented by vertical error bars when error estimates are available, and are otherwise represented by asterisks. Line colour indicates mass assessment technique (see key); line type indicates data source. 2012 studies in b comprise IMBIE combined estimates2 (solid lines), and estimates by Sasgen and others16, 20 and King and others11 (dashed lines), Zwally and others19 (dot-dashed lines), Harig and Simons89 and Ewert and others90 (dotted lines).

Søren R Nielsen skrev:

-Verdenshavene er forbundet. -Stiger havene, -vil det stige overalt.

Jeg sagde, lidt provokerende, at vandet i Kbh.s havn ikke er steget siden 1910.
Min nærmeste fysiske kilde til dette udsagn, kommer fra min ynglings bro, Marmorbroen bag Christiansborg.
Bygget i 1745 (Eigtved), og den står der stadig, fuldstændig uforandret.
Broens funktion er i dag, som for 250 år siden, den samme. Altså samme frihøjde i dag, som for 250 år siden.

Bropillerne, og kanterne af kanalerne, har et sten-udhæng lidt over vandoverfladen. Dette er en kendt teknisk/praktisk detalje.
-Dette udhæng, er en god indikation på den manglende stigning af vandet i Kbh.

-Hvis vandstanden vitterligt skulle være steget, ville disse sten være under vandspejlet i dag !

-Men det er de ikke!
Broens frihøjde er i dag 2017, stort set den samme som da broen blev bygget(1745), +/- 10 cm, som flg. af lokale variationer.

-Hvor er hav-stigningen, som jeg hører om hver dag ? -Har København "løftet sig", så man ikke kan se stigningen ? Hmm.

Jeg ved godt dette bro-snak ikke er videnskabeligt analyseret, og det ville derfor være rart med en ekspert-udtalelse om "fænomenet"...

-Herunder, et foto af broen fra 1905, og et fra nutiden (Jeg har adskillige gamle fotos der viser dette niveau). Læg mærke til frihøjden, og udhængs-stenene i forhold til hav-overfladen. Det ser fredeligt ud ikke ?

Kjeld Jul skrev:
Det er en interessant diskussion John,Søren og Kristoffer har gang i.
Jeg tager ikke parti,men Søren ved dog,at den neutrale akse for landhævninger/sænkninger iflg. geologiske kort,går fra Øresund til Thyborøn.
Nord for denne akse hæver landet sig,syd for sker der en sænkning.
København ligger ca. i punkt nul.

Ikke ifølge de GEUS-undersøgelser, som er beskrevet i Ingeniørens artikel

Kristoffer Haldrup skrev:
dette års massebalance på Grønland, så tænker jeg at jeg da lige vil vise et billede med en tidsserie for massebalancen deroppe

Kilde: GRACE data fra https://climate.nasa.gov/vital-signs/land-ice/

Jakob skrev:

Kan du også sige noget om ændring i vandmængden imellem klippegrunden og isen på Grønland..?

­

Jakob skrev:
­Kan du også sige noget om ændring i vandmængden imellem klippegrunden og isen på Grønland..?
­

Jakob skrev:
Men foregår der ikke en opvarmning nedefra grundet jordens indre varme..?

Og hvad med de dybe smeltehuller, der har været så meget snak om, var det bare fup, eller er de kun helt ude ved kanten, eller hvordan passer de ind i historien..?
­

Søren R Nielsen skrev:
@Jakob.
Her link til DMI/DTU m. fl. Nyeste 2017 artikel om HIRHAM5 SMB-modellens opdateringer.
"Liquid Water Flow and Retention on the Greenland Ice Sheet "
Detaljeret ang. snekvalitet, vand i sprækker osv.
-Måske er det interessant.
http://journal.frontiersin.org/article/10.3389/feart.2016.00110/full

@Kristoffer.

-Har du læst mine forgående spørgsmål til dig?
Jeg har svaret på alle dine, -selv efter kommentaren: "Tak for de to svar. De er ganske sigende! Nok mere end du tror...

"

Derfor igen:
-Hvor meget is tror du der forsvinder årligt på Grønland? -Og din kilde ?

-Har du nogle eksempler på neutrale kystbyer, der har problemer med historisk havne-arkitektur på grund af stigende hav ? -Eller andre permanente vandstigningsproblemer ?

Og:
-Hvem laver nye grafer der viser accelererende is-dække-tab(nord eller syd) ?

Jeg er oprigtigt interesseret i dine evt. svar.

VH. Søren.

Søren R Nielsen skrev:
Først tak til Kjeld, for at rose min "viden" om den neutrale landhævningsakse ? (-Jeg ved intet om dette emne!) -Det vil jeg kigge nærmere på.

Kristoffer, -det er en god forklaring på mine private observationer af havnen.
67 mm stigning/ 100 år, er svært at se med det blotte øje. Mine gamle postkort lyver altså ikke!

-Har du nogle eksempler på neutrale kystbyer, der har problemer med historisk havne-arkitektur på grund af stigende hav ? -Eller andre permanente vandstigningsproblemer ?

Natures box-diagram (inkl. GRACE data) fra 2012, er utrolig svær at tyde.
Jeg bliver hverken skræmt eller afslappet, kun forvirret.

-Jeg har stadig svært ved at se accelerationen af is-tabet på Grønland.
02-16 NASA-GRACE-grafen, som du viste, og som jeg ikke kan li', -viser det ikke.
-Hvem laver nye grafer der viser accelererende is-dække-tab(nord eller syd) ?

Søren R Nielsen skrev:

Indtil videre, ser det her ikke farligt ud. -Kun den videnskabelige uenighed.

Søren R Nielsen skrev:
Jeg går ud fra det er denne GRACE/NASA graf herunder ? (Jeg ka' stadig ikke li' den!)
-Jeg kan altså ikke se accelerationen.
-Kun en svag deceleration, målt efter smelte rekorden 2011-12, og frem.
2017, som har all-time-rekordhøj Acc.SMB, er ikke med på grafen. Den ville vise decelerationen endnu mere tydeligt.
-Er det mig der ser forkert?
-Søren.

kulden-varmen skrev:
fryse til nedefra

kulden-varmen skrev:
Små mængder af Uran-238 er nok til at opvarme jordens indre, da varmen har for svært ved at undslippe. Eksempel du isolerer en granit brosten totalt. Så vil den smelte efter en milion år.

Jakob skrev:
­




@Kristoffer Haldrup


Selvom undergrunden ikke skruer op for varmeblusset, så kan man måske alligevel på sigt forvente en virkning..?
Altså ikke så drastisk, som hvis man lægger en liter minus 20'C frosset vand op på en meget varm kogeplade, så isterningen som en curlingsten øjeblikkeligt med uforandret temperatur i toppen begynder at skøjte nærmest friktionsfrit rundt på underlaget.
Men mere stille og dog så kraftigt, at der ved ismassernes overflade sagtens kan være en langt lavere temperatur, mens der i det skjulte i bunden på et tidspunkt langsomt dannes en vandhinde, som ændrer friktionsforholdene drastisk.

Ved man meget om, hvordan istemperaturen ændrer sig over tid ved klippegrunds overfladen under indlandsisen, og er der evt. noget andet, som hjælper med at forvisse os om, at risikoen for sådanne drastiske hændelser fortsat er uforandret..?

kulden-varmen skrev:
fryse til nedefra

Du må mene oppefra..!?

I bunden må der i følge dig nærmere ske noget andet:

http://www.klimadebat.dk/forum/solens-liv-og-jordens-doed--d12-e816.php#post_13418

kulden-varmen skrev:
Små mængder af Uran-238 er nok til at opvarme jordens indre, da varmen har for svært ved at undslippe. Eksempel du isolerer en granit brosten totalt. Så vil den smelte efter en milion år.

­­

Jakob skrev:
Det kan godt ryste mig, og jeg tror næppe, at klimaforandringer med temperaturstigninger og mere nedbør mv. vil understøtte en sikker situation. Det tyder også på, at vi er nede i nogle lag, hvor det faktisk er ganske vanskeligt at måle præcist, hvad der sker.
­

Kristoffer Haldrup skrev:
situationen i bunden er uforandret fra de sidste tusinder af år, more or less

situationen i bunden er stærkt forandret fra de sidste tusinder af år, more or less