Husk mig
â–¼ Indhold

Varmepumpeudvikling



Side 2 af 5<1234>>>
13-03-2008 14:11
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
SÃ¥ vidt jeg kan se, er det en kurve, som passer med tilstandsligningen for idealgasser.
Jeg tror ikke, at den gælder, når CO2 er kommet over kritisk tryk og temperatur.


MÃ¥ske men det vil jeg umiddelbart ikke mene.

Måske behøver bælgen ikke at være så stor til en forsøgsopstilling.
Men ellers kan man måske forsøge at lave en membran i stål eller polycarbonat..?

Vi taler min. 40 bar. Tror du poly... kan holde det. Det mener jeg ikke det kan.
EN opbygning skal forbruge energien i trin når en en energi kilde afkøles. Herefter skal der laves en opbygning som kan omsætte denne mekaniske energi til bevægelser som kan omsættes til strøm. Det bliver besværligt.

Se. http://www.wazx.dk/work/klimadebat/fg51/klima/Sterling/sterling1.htm
13-03-2008 15:12
Jakob
★★★★★
(9185)
 


@delphi

Hvis strukturen i polycarbonat er tæt nok til at kunne holde på CO2, så mener jeg, at tilstrækkelig menbranstyrke må kunne frembringes ved at forøge godstykkelsen, eller måske bedre ved at lægge den i flere lag.
Der er jo heller ingen, der siger, at den skal have et areal som en hel fodboldbane i en forsøgsopstilling.  


Jeg synes også, at temperaturområdet ser nogenlunde fornuftigt ud for polycarbonat.

Når du vil lave motoren med fire "cylindre", så går jeg ud fra, at det skyldes, at du vil have den maksimale effekt ud af systemet.
Men igen, når det er en forsøgsopstilling, så kan du vel godt nøjes med een og så bagefter gange resultatet med fire..?

Du ved godt, at Kennedy ikke satte mennesket på månen, fordi det var nemt.
Han gjorde det, fordi det var svært.
Og spørger du mig, så er målet med det, du har gang i, af langt større betydning for menneskeheden end enhver historisk rumvandring..!  



 
13-03-2008 15:26
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jacob

Jeg tror umiddelbart det er til at få bevægelsesenergi ud af opstillingen. Men hvordan vil du omsætte disse langsome bevægelser til strøm. Det forekommer mig som et stort problem.
Redigeret d. 13-03-2008 15:26
13-03-2008 16:24
Jakob
★★★★★
(9185)
 

@delphi

hvordan vil du omsætte disse langsome bevægelser til strøm


Umiddelbart kan jeg som med Materialeudvidelsesmotoren se to muligheder.

Den ene er, at membranen påvirker en væske, som trækker en hydraulikmotor, som så trækker en generator.
Den opstilling er mulig og måske både bekvem og god nok i en forsøgsopstilling, men den giver et temmelig stort tab.

Den anden er at anvende et gigantisk svinghjul.
Den mulighed tror jeg nok mest på, når du vil ud over forsøgsstadiet og minimere tab.

Så vidt jeg husker, har jeg set et kæmpe svinghjul på Teknisk Museum engang.
Jeg ved ikke, om det er stort nok, eller om det i øvrigt kan bruges.
Jeg ved heller ikke, om de vil samarbejde, men egentlig synes jeg, at det ville være genialt, fordi de så også får samtidshistorie med, og aktiviteterne vil sikkert også interessere publikum.

Den mere hårde måde vil måske være selv at lave et svinghjul i stål og beton.


Hvis bevægelsen er for kort og langsom, så kan den evt. geares op til en længere og hurtigere bevægelse med en vippearm.


 
13-03-2008 17:35
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Hvis bevægelsen er for kort og langsom, så kan den evt. geares op til en længere og hurtigere bevægelse med en vippearm.


Der er det jo så jeg er lidt bange for at man mister hele enegien i omsætninger (gear)
13-03-2008 18:07
Jakob
★★★★★
(9185)
 


@delphi

Der er det jo så jeg er lidt bange for at man mister hele enegien i omsætninger (gear)


Nu ved jeg jo ikke, hvor meget tab der er råd til. En vippearm behøver ikke at koste særlig meget.
Efter at have tænkt lidt mere over det, så vil jeg måske endda foreslå at lade membranen skabe hydrauliktryk, og så af den vej få en lille væskemængde til at flytte en større og på den måde skabe gearingen.
Så bliver membranen indkapslet i et hus, og det bør af sikkerhedsmæssige grunde være stærkt nok til også at kunne tåle CO2-trykket, hvis membranen skulle gå i stykker.

Så er efterfølgende frit valg, om man vil bruge hydrauliktrykket til at trække et svinghjul eller hydraulikmotor.



Hvor lang cyklustid forestiller du dig..?



 
13-03-2008 18:18
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
10 - 15 sec. Man skulle jo have et medie hvor man kunne udlige trykket over feks. en tandhjulspumpe
13-03-2008 19:16
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob det er noget som det her du mener se.
http://www.wazx.dk/work/klimadebat/fg51/klima/Sterling/sterling3.htm
13-03-2008 19:47
Jakob
★★★★★
(9185)
 


@delphi

Jakob det er noget som det her du mener se.
http://www.wazx.dk/work/klimadebat/fg51/klima/Sterling/sterling3.htm


Jeps, lige præcis...!  




10 - 15 sec. Man skulle jo have et medie hvor man kunne udlige trykket over feks. en tandhjulspumpe


10-15 sek. cyklustid.... det er en hel del... der må være noget at optimere af..?

Men ellers gør det måske ikke så meget, det er måske mere vigtigt for virkningsgraden, at den pumper en stor mængde væske i hver kompressionstakt..?




 
13-03-2008 20:29
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

En udveksling er nu mulig hvor der kan koges ved tre temperaturniveauer Se. http://www.wazx.dk/work/klimadebat/fg51/klima/Sterling/Dok1ee.htm

Ventil funktion kan nu styre udelukkende ved at ændre temperatur omkring "trykkammer" se.
http://www.wazx.dk/work/klimadebat/fg51/klima/Sterling/Dok1eer.htm

Har du nogen ide om hvad Co2 fylder ved 70 bar ca. 30 c' på damp.
Redigeret d. 13-03-2008 20:30
13-03-2008 20:56
Jakob
★★★★★
(9185)
 

@delphi

Det ser godt ud.  



Har du nogen ide om hvad Co2 fylder ved 70 bar ca. 30 c' på damp.


Det kommer an på, hvor meget der er af det.  


Men er du over den kritiske temperatur og over det kritiske tryk, så kan jeg ikke regne det ud, for så gælder standardformlerne ikke.

CO2 som idealgas (almindelig damp) fylder, så der skal bruges ca. 24 mol/liter ved 1 atmosfæres tryk og 20 graders Celsius.


 
13-03-2008 21:02
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Nu kan man uden problem bruge plast til membran i det tryk er ens, over og under membran.

Hvis tryk er under kritisk punkt hvad fylder 1 kg så? (Co2) på damp
13-03-2008 21:23
Jakob
★★★★★
(9185)
 


@delphi

Hvis tryk er under kritisk punkt hvad fylder 1 kg så? (Co2) på damp


Altså når både tryk og temperatur ligger helt tæt på, men lige akkurat under det kritiske punkt..?


 
13-03-2008 22:00
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Yeps!
13-03-2008 23:30
Jakob
★★★★★
(9185)
 

@delphi


CO2

Den kritiske temperatur: 304 K
Det kritiske tryk: 7,4 MPa

Når både tryk og temperatur for CO2'en ligger nøjagtigt under det kritiske punkt, så vil jeg sige at  1 kg CO2 fylder:   7,76 liter

Det er mit resultat, og det er helt uden garanti.
Men ser det rimeligt ud, og får du det samme, så vil jeg spare os for alle mellemregningerne.


 
13-03-2008 23:41
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Og hvad fylder 1 kg som væske?
14-03-2008 00:24
Jakob
★★★★★
(9185)
 


@delphi


Og hvad fylder 1 kg som væske?



Det var ikke et pænt spørgsmÃ¥l, for nu bliver jeg allerede i tvivl om det foregÃ¥ende resultat . Â


Jeg gik jo ud fra i beregningen, at CO2'en er en idealgas hele vejen op til de kritiske punkter, men det kan måske godt være en falsk forudsætning.


Jeg har fundet dette:
http://www.fysikbasen.dk/index.php?page=Vis&id=109




Men efter at have sovet lidt på det, så vil jeg nok mene, at 1 kg væske må fylde det samme som dampen, fordi vi er et sted på kurven, hvor dampen er så tæt, at det er svært at afgøre, om det er en væske eller damp.

Hmm... den kurve er til at blive skeløjet af.  



  
Redigeret d. 14-03-2008 09:42
21-04-2008 21:03
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob.
Jeg har nu de nødvendige godkendelser omkring et gartneriprojekt. Der skal flyttes ca. 800 w pr kwm fra et gartneri som er 30.000 Kwm altså 24 Mwh på en god solskinsdag. Hvis man skulle lave en Sterling motor som skulle udnytte noget af denne energi. Hvad mener du er bedst?

Se

Kunne man bare udnytte 100 Kw af de 24 Mw ville det være kanon.
21-04-2008 21:50
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Jeg har lige fået aftenkaffen galt i halsen ved at se DR1 nyhederne kl. 21:00, der var et indslag fra Grundfos, hvor de har nogle bassiner til afprøvning af deres pumper, vandet i bassinerne bliver opvarmet til 30 C, men på grund af elendige afgiftsregler bortventileres varmen til luften. Grundfos vil gerne eftervarme vandet til 80 C og sende det ud i fjernvarmenettet. Vores skatteminister står så på tv og siger, at de (Grundfos) ikke må konkurrere med fjernvarmeværkerne.
Undskyld, sikken en gang l... at lukke ud. Fjernvarmeværkerne har ikke monopol på at levere varme til rørsystemet, kun monopol på driften af rørsystemet.

Delphi, har jeg ret i at det samme gør sig gældende i mange andre byer i Danmark, at reel spildvarme bortventileres til fordel for varme produceret på kraftvarmeværker?

Hvis jeg har ret, er det på tide, at Energinet.dk overtager driften af fjernvarmerørene i lighed med naturgasrørene og ledningsnettet for el-distribution, og det helt ud til og med forbrugernes målere.

Vi trænger til nogle store reformer indenfor hele energiområdet i Danmark.
Redigeret d. 21-04-2008 21:51
21-04-2008 22:06
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Boe.

Det er langt fra den sande historie.

Men hvordan kan en minister stå og tale sådan en gang lo...

Jeg kan simpelhed ikke forstå at de cand politter/nitter der laver de afgifts love de ikke kan se fordelen i at nedbringe brændsels udgiften så der bliver mere afgift til staten (om nødvendigt).
Det! det hele handler om er man med næb og klør vil forsvare Dongs og dermed statens ret til at afsætte gas til værkerner og der med afgiften her fra.

Nej det man gør det er man gør det fuldstændig umulig at anvendes varmepumper ved først af brænd"afgiftsbelægge" den strøm de skal bruge og herefter afgiftbelægge den spildvarme de skal hæve i temperatur.


Varmepumper kan umærket betale staten den samme afgift som naturgas gør pr produceret varmeenhed og også mere. Men varmepumpen kan ikke holde til at staten hver gang der sker en teknologisk landvinding inden for varmepumpe teknologien så giver staten lige afgifts skruen en ekstra gang så det igen er status Que

Hvis jeg har ret, er det på tide, at Energinet.dk overtager driften af fjernvarmerørene i lighed med naturgasrørene og ledningsnettet for el-distribution, og det helt ud til og med forbrugernes målere.


Det har jeg aldrig tænkt over, det er måske en god ide.
Redigeret d. 21-04-2008 22:10
22-04-2008 12:58
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Det er langt fra den sande historie


@Delphi
Vil du løfte sløret for hele sandheden?
Det er uartigt, at ægte spildvarme bortskaffes for at blive erstattet af produceret "spildvarme" med øget forbrug af resourcer og nedsat el-produktion til følge.
Hele den politiske CO2-retorik klinger hult, når hensynet til statens finanser tæller mere end hensynet til omstilling til bæredygtig energiproduktion. Det er nemt at være hellig, når andre betaler gildet.
Hvorfor belastes forbrugerne med udgifter til bl.a. vindmøller, når der reelt er billigere alternativer så som udnyttelse af ægte spildvarme?
22-04-2008 15:36
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Boe

Det er uartigt, at ægte spildvarme bortskaffes for at blive erstattet af produceret "spildvarme" med øget forbrug af ressourcer og nedsat el-produktion til følge.

ja! og herefter er www.energinet.dk nødsaget til at udtage mere vindmølle strøm af nettet eller helt stoppe møller for at fjernvarmeværket i Bjerringbro kan producer den varme i samproduktion med el som Grundfos egentlig kunne levere!!!!!!!!!!! Altså kraftværket i bjerringbro kunne lægge stille når vindmøllestrøm forekommer og Grundfos kunne levere den fornødne varme. Det er jo genialt at forhindre dette

Vil du løfte sløret for hele sandheden?


Ja! jeg syntes det er direkte usmageligt af de regeringsembedsmænd og navnlig de medlemmer af folketingets afgiftsudvalg og Energiudvalg: den beviste Co2 fremmende politik, hvor udvalg og embedsmænd, faktuelt har vist hvad de har gennemført, og hvor CO2 fremmende dette vil blive!!
Man har af tre omgange lagt hindringer i vejen for Varmepumper på kraftværker, for at forsvarer statens gas/fjernvarmeafgift, over de sidste 10 år, men det sidste indgreb er topmålet.

For 2 år siden lobbyer vindmølleindustrien og vindmøllerejernes organisationer regeringen for at nedsætte el-afgiften på overskudsproduktion fra møllerne, så det skulle blive attraktivt for fjernvarmeværkerne at omsætte denne strøm til fjernvarme.

Resultat: afgiften nedsættes fra 550 kr/Mwh til 160 Kr/Mwh og med den tilføjelse: hvis varmepumper forbruger denne overskudsstrøm og effektforøgelsen er over 3 i pumpen så skal strømmen afgiftsbelægges med de 550 kr/Mwh.
Det var der sådan set ikke noget at sige til!

Men Men!

Tilføjelse til loven: Hvis varmepumper anvendes sammen med kraftværket til at udnytte spildenergien i feks. røggassen, skal egenproduktionen af el, som altså ikke er "over" offentligt net også afgiftsbelægges med de 550 kr/Mwh.
Da gasafgiften på værkerne udregnes efter en formel hvor el-virkningsgraden indgår som en "vigtig faktor" betyder det at gasafgiften stiger hvis der anvendes en varmepumpe til at udnytte spildenergi på værket.
Men da varmepumpen er så helt i gennem uovertruffen til at nyttiggøre spildenergi kunne dette faktisk godt lade sig realiser økonomisk Hvis! varmepumpen feks. i Bjerringbro kunne hente spildenergi ind ved Grundfos når kraftværket ikke arbejdede og overskudsstrøm heller ikke skulle omsættes.

Men Men!

Men Nej! hvis spildvarmen ind fra grundfos skal gennem varmepumpen skal den afgiftsbelægges med 250 – 300 Kr/Mwh Og varmepumpen skal nu forbruge afgiftsbelagt strøm (som i praksis bliver overskudsstrøm som egentlig er ubrugelig, og som netop var det regeringen ville øge forbruget omkring) fra net. Afgiftsbelagt strøm med net-,pso, Co2-afgift. til 1400.- kr/Mwh ex moms.
Dvs varmepumpen den skal min betale 800.- kr/Mwh i afgift til staten for div afgifter omkring strøm.

Ved en effektfaktor på 4 omkring temperaturforøgelsen i varmepumpen giver det en afgift til staten på intet mindre end 450 -500 kr/Mwh for den producerede fjernvarme, inden betaling for strøm, netbetaling og afskrivning af pumpen. Det bliver svært at producer varme til under 500 kr/Mwh som er varmeprisen i Bjerringbro.
Samlet set bliver afgiften så stor og langt over alle andre varmeproduktionsformers afgift helt op til det dobbelte i afgift når varme kommer fra en varmepumpe.

At det så er muligt at opstille en varmepumpe inde ved Grundfos og forbruge afgiftsfritaget strøm her og så afgiftsbelægge varme når den tilflyder fjernvarmenettet er korrekt men det er i praksis ikke muligt at bruge denne varmepumpe sammen med spildenergi på kraftværket igen pga afgifter. Herefter skulle man opstille både varmepumpe på kraftværket og ved grundfos.
Det der bekymre mig mest er at bla Direktøren for Teknologisk Institut Netop har haft foretræde for energi og afgiftsudvalg og netop forelagt problemstillingen. At varmepumper netop vil tillade mere vindmøllestrøm og hertil virkelig minimere CO2 afgangen fra den samlede fjernvarmeproduktion.
Faktuelt er det sådan at ingen kraftværker har gjort brug af denne afgiftsnedsættelse omkring overskudsstrøm!!!
Varmepumper kan meget let betale staten mere i afgift end gas hvis man tager hensyn til de synergier pumpen betinger på værkerne, i stedet for at afgiftsbelægge denne produktion helt uhæmmet.
Redigeret d. 22-04-2008 23:25
24-04-2008 10:06
Jakob
★★★★★
(9185)
 



delphi skrev:
Der skal flyttes ca. 800 w pr kwm fra et gartneri som er 30.000 Kwm altså 24 Mwh på en god solskinsdag. Hvis man skulle lave en Sterling motor som skulle udnytte noget af denne energi. Hvad mener du er bedst?

Se

Kunne man bare udnytte 100 Kw af de 24 Mw ville det være kanon.



Hvis du vil have mig til at beregne mere på CO2, så kan du godt glemme det, jeg har allerede dummet mig tilstrækkeligt.  



Men hvor høj temperatur har du til forsyning af dit sterlingprincip..?


 
24-04-2008 12:39
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob
Men hvor høj temperatur har du til forsyning af dit sterlingprincip

HUmm! måske helt op til 85 - 90 c' som så skal opvarme noget vand fra 25 c'
26-04-2008 10:10
Jakob
★★★★★
(9185)
 



delphi skrev:
måske helt op til 85 - 90 c' som så skal opvarme noget vand fra 25 c'


Max. 85c' og en forskel på ca. 85 - 25 = 60 c'

Vil du lave strøm til nettet, eller hvad vil du gerne udnytte energien til..?

Hvor høj temperaturforskel skal du have for at kunne få en eksisterende Sterlingmotor til at fungere..?



 
26-04-2008 14:35
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
@Jakob

Hvorfor spørger du ikke Stirling Danmark, udviklingen er bl.a. finansieret via PSO-midlerne.
http://www.stirling.dk/default.asp?ID=121
26-04-2008 20:02
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Hvor høj temperaturforskel skal du have for at kunne få en eksisterende Sterlingmotor til at fungere..?


De sterling motorer www.Danstoker.dk forhandler, som er udviklet af Professor Henrik Carlsen, har en virkningsgrad omkring el bedre end 35 % og arbejder med helium som medie. De (sterlingmotorer) arbejder med en delta T større end 800 grader.

Vil du lave strøm til nettet, eller hvad vil du gerne udnytte energien til..?

Ja

Max. 85c' og en forskel på ca. 85 - 25 = 60 c'


Ja
Redigeret d. 26-04-2008 23:18
26-04-2008 23:37
Jakob
★★★★★
(9185)
 


@delphi

Så vi må nok slå fast, at du med en delta T på 60 grader ligger langt under noget, som man i dag kan udnytte til en motor, som kan trække en generator til EL-produktion.

Det kan være, at du kan gøre det med dit diagram.
Det kan jeg ikke gennemskue.

Men ellers har jeg selvfølgelig noget mere til inspiration.  


Hvor stort et arbejde tror du, at et sprittermometers termometersøjle kan udføre, når man flytter termometeret fra isvand til kogende vand..?  




 
27-04-2008 00:16
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Hvor stort et arbejde tror du, at et sprittermometers termometersøjle kan udføre, når man flytter termometeret fra isvand til kogende vand..?


Det har vi jo været ind på før Se.LINK. Den kan udfører et kanon arbejde men hvis det arbejde skal over en udveksling så el kan produceres, så tabes en betydelig energi.

Man skulle måske som Boe foreslår henvende sig til dansk Sterling.

Man skal i hvert fald have fokus på at lave nogle systemer som er billige at producer/vedligeholde!

Ps. Hvordan går det med møllen her bliver den kun lavet til en kapacitet på 100 Kw se. Link
Meget imponerende princip.

Bedste Hilsener Delphi
Redigeret d. 27-04-2008 11:30
12-05-2008 15:32
Jakob
★★★★★
(9185)
 



delphi skrev:
Det har vi jo været ind på før



Ja, men måske ikke grundigt nok.

Jeg har her griflet en principskitse over et eksempel, der kombinerer materialeudvidelse af væske og fast stof:








Der cirkulerer på skift koldt og varmt vand ind i veksleren.

Derved opvarmes og afkøles cirkulerende Ethanol i en cyklus.

Når Ethanolen opvarmes, så udvider den sig.

Magnesiumrøret opvarmes sammen med Ethanolen og røret udvider sig mere end jernbeholderen, så der bliver mindre plads til Ethanolen.

Ethanolen presses derved ind i hydraulikcylindren og trykker på stemplet.

På den anden side af stemplet er der hydraulikolie, som presses ud og trækker en hydraulikmotor, som videre trækker en EL-producerende generator.




Prøv lige at tygge lidt på den.  




 
13-05-2008 10:25
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob
Hvis den samlede akkumulerings evne omkring opstillingen er 300 Kcal. ved delta T 10 grader, da både veksler slanger beholdere skal opvarmes og afkøles for hvert stempelslag. Hvis det antages at den samlede udvidelse er 0,2 l hvor højt et tryk forestiller du dig olie motor skal arbejde med.
13-05-2008 14:27
Jakob
★★★★★
(9185)
 



delphi skrev:
beholdere skal opvarmes og afkøles for hvert stempelslag.


Nu er det jo kun en principskitse. Jeg mener, at det for tidligt at afgøre, om den store beholder kan isoleres indvendigt. Hvis den kan, så vil det betyde hurtigere temperaturstigning og endnu større effekt fra magnesiumudvidelsen.
Ellers må man nok nøjes med udvendig isolering.

Og hvor bliver der så et energitab..?

Så vidt jeg kan se, må vi kunne få varmeenergien ud igen, når der køles.

Jeg kunne f.eks. koble den ind på mit centralvarmeanlæg og udnytte det varme fremløb og det kolde returvand.

Det vil betyde, at der på skift kommer koldt og varmt vand retur til fyret.
Det kolde returvand havde fyret fået alligevel, og det varme skal fyret ikke bruge så meget energi for at genopvarme. Så varmeenergien er ikke spildt, vel..?  




delphi skrev:
hvor højt et tryk forestiller du dig olie motor skal arbejde med.


Ligeså meget som komponenterne med lang levetid overhovedet kan holde til.!  


Hvis du har konkrete forslag til økonomiske komponentvalg, så skal du ikke holde dig tilbage.  




 
13-05-2008 22:02
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob.

Men lad os antage at opstillingen afgiver 0,3 l ved 300 bar og forbruget er 150 Kcal = 0,2 Kwh hvad giver disse 0,3 l ved 300 bar ved en virkningsgrad i en hydraulikpumpe/generator på 80 % ?

300 bar er maks omkring alm tilgængelige hydraulik komponenter.
en virkniggrad pÃ¥ 70 – 80 % skal du forvente omkring omsætning af trykfaldet til omsætning i systemet til el.

Jeg har faktisk en opstilling som denne se.



Hvor en tandhjulspumpe skulle virke så man kunne sikre sig at ved et træk i stempelstang at der ikke ville komme et "slip" uanset om man trækker eller trykker på stempelstang.

Disse hydrauliske komponenter er ikke særlig bekostelige maks 2000 kr. for det du har skitseret.
14-05-2008 23:41
Jakob
★★★★★
(9185)
 



@delphi


Jeg forstår ikke helt, hvad fidusen er ved det "snallerværk", der hænger under tandhjulsmotor og kontraventiler..?
Og heller ikke den vandrette forbindelse over tandhjulsmotoren..?

Men ellers er det jo det princip, som jeg får brug for, hvis jeg vælger at lave en materialeudvidelsesmotor med f.eks. jernstænger.

Når det er væske, så kan temperaturændringen kun føre til skub og ikke træk.

Den kan selvfølgelig udbygges med flere cylindre, men jeg synes bare, at det vil gøre principskitsen mere avanceret og uoverskuelig at diskutere.



delphi skrev:
Men lad os antage at opstillingen afgiver 0,3 l ved 300 bar og forbruget er 150 Kcal = 0,2 Kwh hvad giver disse 0,3 l ved 300 bar ved en virkningsgrad i en hydraulikpumpe/generator på 80 % ?



Jeg ved ikke, hvor du får de 0,2 Kwh fra. De må være grebet ud af den blå luft..?  


Men jeg ved ikke nok om hydraulikmotorer til, at jeg kan sige, hvad den kan outputte. Jeg må nok ringe til et hydraulikfirma for at få det nogenlunde præcist.


Disse hydrauliske komponenter er ikke særlig bekostelige maks 2000 kr. for det du har skitseret.


Fik du ikke et nul for lidt efter det 2-tal..?  


Ellers må du meget gerne komme med nogle links, for efter hvad jeg har kunnet finde, så er det ikke engang nok til motoren.  




 
15-05-2008 11:33
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Opstillingen her se.



Du bliver nød til at have to stempler, du kan ikke have ethanol i sammen stempel hvor der er Hydraulikolie!!! ALtså det stempel med ethanol trykker på det med Hydraulikolie.

Kan omsætte et stempelslag og stempel søger herefter tilbage pga af trykopbygningen i trykbeholder. Den luft som er heri komprimeres.

Jeg ved ikke, hvor du får de 0,2 Kwh fra. De må være grebet ud af den blå luft..?

Hvis jeg antager den samlede akkumuleringskapacitet omkring opstillingen: væske 10 l ethanol, slanger metaller osv. til 15 Kcal/grad ved opvarmening 10 grader giver det en samlet akkumuleringskapacitet på 150 Kcal som er lig 0,2 Kwh som altså skal tilføres ved hvert "stempelslag", og borttages igen via opbygningen.

Hertil: Hvis magnesiarør og Ethanol udvider sig 0,3 l. Hvis dette sker ved et tryk på 300 Bar hvor meget energi afgiver denne væske mængde når trykket udlignes over pumpen.

Jeg skal være sammen med en som har arbejdet med Hydraulik i morgen: skal spørge.
Redigeret d. 15-05-2008 12:40
17-05-2008 21:59
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob.

Jeg har drøftet en hydraulik opstilling med en bekendt som ved noget som hydraulik. Det er ikke realistisk at lave med en hydraulik motor. Men hvis det skal lade sig lave skal der tilføres et nogen lunde jævnt Flow til pumpen. Du skal forvente en virkningsgrad pÃ¥ 80 %. pumper/motorer kan leveres helt op til 800 bar. Bøjninger og ventiler: Her tabes typisk 2 – 3 bar ved hvert af disse.
Firmaet her ved en del omkring komponenter www.hydra.dk

Men jeg faldt lige over denne se.



fra (side 2) Link

"lineær generator direkte forbundet til stemplet uden en krumtap" Det må da kunne bruges.
19-05-2008 11:41
Jakob
★★★★★
(9185)
 


@delphi


Den nye stirling er nok inspireret af dette princip:
http://www.youtube.com/watch?v=KGMm9W7wnsQ  


Jeg synes altid, at det er interessant med videre udvikling af stirlingmotorer. Men så vidt jeg kan se, bliver det store gennembrud ikke så meget en teknisk detalje som denne, men meget nærmere at få motoren til at fungere ved lave temperaturer.

Derfor holder jeg heller ikke op med at tumle med idéen om en materialeudvidelsesmotor. Jeg skal bare helst have den kogt ned til noget meget sikkert eller meget billigt, for min økonomi har kun plads til en meget lille risiko.


Der kan sagtens laves et jævnt flow i mit principdiagram, men det vil give en ekstra trykekspansion med mere tab til følge. Derfor tillod jeg en varieret cyklus, og jeg kan da heller ikke se det urealistiske i, at f.eks. en tandhjulsmotor skal stoppe og starte mange gange, kan du det..??

Jeg har skrevet til AVN for at få flere oplysninger, men de mangler vist teknikere, så det kan godt være, at det trækker ud med et svar.



 
19-05-2008 21:31
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob.

Jeg synes altid, at det er interessant med videre udvikling af stirlingmotorer. Men så vidt jeg kan se, bliver det store gennembrud ikke så meget en teknisk detalje som denne, men meget nærmere at få motoren til at fungere ved lave temperaturer.


Jeg mener sterling: luftmasser som udvider sig, eller overgang væske/damp (princip i kraftværk) som driver en stempel/turbine er langt bedre end metaller eller væsker som udvider sig.

Derfor holder jeg heller ikke op med at tumle med idéen om en materialeudvidelsesmotor. Jeg skal bare helst have den kogt ned til noget meget sikkert eller meget billigt, for min økonomi har kun plads til en meget lille risiko.


Hvis: så skal du have fokus på en måde hvor selve metallet er hængsel. Altså en form for fjeder (som er hængsel ) omkring de led som skal til at lave den udveksling som er nødvendig! Ved alm lejer/hængsler er jeg overbevist at der mistes for meget energi.

Derfor tillod jeg en varieret cyklus, og jeg kan da heller ikke se det urealistiske i, at f.eks. en tandhjulsmotor skal stoppe og starte mange gange, kan du det..??


Det vil du ikke få til at virke. Den (hydraulikmotor) vil have et betydeligt tab hvis den skal starte og stop.
25-07-2008 10:44
Jakob
★★★★★
(9185)
 


@delphi


Den (hydraulikmotor) vil have et betydeligt tab hvis den skal starte og stop.


Ja, men det betyder ikke så meget, fordi tabet bliver til varme, som kan genanvendes.


Men hvis du tror mere på kogning og damp, hvorfor så ikke gå "turbinevejen" i stedet for at bruge bælge og stempler..?

Det er vel ikke kun vanddamp, der kan få en turbine til at snurre..?


 
25-07-2008 22:44
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Jakob

Ja, men det betyder ikke så meget, fordi tabet bliver til varme, som kan genanvendes.


Når de setpunkter temperaturerne de har de falder, ved den energi du får ud af sterlingopbygningen så vil du nødvendigvis stå med energier med forholdsvis lave temperaturer og dermed mindre temperaturforskelle mellem "energitager" og "energigiver". Når denne temperaturforskel mindskes, falder virkningsgraden på den mekaniske energi som kommer ud af opstillingen!

Men hvis du tror mere på kogning og damp, hvorfor så ikke gå "turbinevejen" i stedet for at bruge bælge og stempler..?

Som udgangspunkt er det små trykforskelle og lave tryk hvori energien forefindes. Men måske!
Side 2 af 5<1234>>>





Deltag aktivt i debatten Varmepumpeudvikling:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
CopMax High Power Luft til Vand varmepumpe1916-03-2024 13:26
Valg af Varmepumpe..?17526-11-2023 17:50
CopMax Luft/vand-varmepumpe AS14S-DPNHE13701-08-2023 21:50
Hvor meget frostvæske på min luft/vand varmepumpe412-12-2020 11:17
Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?625-11-2020 19:06
Artikler
En introduktion til varmepumper
Guide: Bedste varmepumper på det danske marked lige nu
Hvad er en luft til vand-varmepumpe?
Luft til vand-varmepumper
Varmepumpen
NyhederDato
Danmarks største varmepumpe sat i gang03-09-2009 21:31
â–² Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik