Nu har Kina og Indien formelt underskrevet Copenhagen Accord, den bløde klimaaftale, som blev indgået på COP15-mødet i København før jul. Men det endelige mål, en juridisk bindende aftale er ikke lige om hjørnet. Med en del held og gode viljer kan den dog komme i 2011.
Men inden da skal det blandt andet afgøres, om en ny aftale skal bygge videre på den eksisterende Kyoto-aftale og ligge inden for FN’s rammer. Dette er blevet en af udfordringerne, fordi den amerikanske regering blev så oprørt over forløbet af FN-topmødet i København, at man nu satser på at indgå en aftale uden om dette system, skriver Guardian.co.uk.
Pointen er, at inden for rammerne af FN, skal der være fuldstændig konsensus om alle juridisk bindende aftaler, og det svækker aftalerne i en grad, så at man kan frygte, at det heller ikke i fremtiden bliver muligt at lave regler, som er tilstrækkelig effektiv over for truslen fra den globale opvarmning. USA har også indvendinger over for en række strukturelle ting i Kyoto-aftalen.
På den anden side står Kina og Indien og med dem en række fattige lande – samt EU – der alle mener, at en aftale må indgås på basis af principperne i Kyoto-aftalen og inden for rammerne af
UNFCCC, UN Framework Convention on Climate Change, også kaldes FN’s klimakonvention.
Når disse principielle bondetræk er overstået, tilbagestår stadig at opnå enighed om, hvilke lande der skal reducere med hvor meget, og hvor stor en kompensation ulandene skal have i form af penge og teknologioverførsel.
Det bliver med andre ord næppe ved COP16-topmødet i Mexico sidst på året, at det store gennembrud kommer. Men måske i 2011, når klimatopmødet finder sted i Sydafrika. Det vurderer den snart forhåndværende chef for UNFCCC, Yvo de Boer.
Kilde: Guardian.co.uk m.fl.