Husk mig
▼ Indhold

Klimaet i Kina

Kinas klima og vejr:

Tigerspringkløften
Skyer over Tigerspringkløften i det centrale Kina. Foto: CIA Factbook.
Kinas kolossale størrelse (verdens tredjestørste land) gør det vanskeligt at tale om det kinesiske klima som en samlet størrelse. Landets klima er meget varieret, og mange lokale forhold gør sig gældende.

Kina spænder over flere klimazoner, lige fra tropisk klima længst mod syd til subpolært længst mod nord. Store dele af Kina har udpræget fastlandsklima med varme somre og kolde vintre.

Vinteren kan blive iskold i den nordlige del, herunder i hovedstaden Beijing, hvor nordenvinde fra Sibirien og de mongolske stepper ofte kan bringe temperaturen langt ned under -10 grader. Til gengæld er vinteren som regel tør i denne del af landet.

I den allernordligste del af Kina er sommeren kort, hvilket enkelte steder bringer den årlige gennemsnitstemperatur ned under frysepunktet. I den sydligste del er gennemsnitstemperaturen over 22 grader med øen Hainan som topscorer.

Monsunvinden kan om sommeren bringe kraftig regn ind fra øst, mens vinteren i højere grad er præget af tørre og kolde vinde fra nordvest. Generelt er munsonregnen mere fremherskende, jo længere mod sydøst man kommer, hvorfor nedbørsmængderne også er størst i denne del af Kina og mindst i den nordvestlige og mere ufrugtbare del.

Kort over nedbør i Kina
Samlede årlige nedbørsmængder i Kina. Grafik: Alan Mak, Wikipedia.
Kina plages af og til af kraftige tyfoner langs den sydøstlige kyststrækning.

Særlige klimaforhold gør sig gældende i Kinas bjergområder, herunder i Himalaya.

Klimaændringer i Kina:

En af de største bekymringer for Kina, når det gælder mulige konsekvenser af klimaændringerne, er de voldsomme oversvømmelser, som der forventes flere af i fremtiden. Langt størstedelen af Kinas befolkning lever langs de store floder i den østlige del af landet, hvilket gør, at de store oversvømmelser ofte berører en stor procentdel af det enorme folketal på én gang.

En anden mulig konsekvens af global opvarmning, der også har at gøre med de store kinesiske floder, vedrører manglende smeltevand fra gletsjere. Det er som bekendt de store ismasser i Himalaya, der føder floder som Yangtze og Den Gule Flod og dermed også de bønder, der lever af at dyrke landet langs floderne. En afsmeltning af disse gletsjere ville gå hårdt ud over det kinesiske landbrug i området.

Fra Berlingskes Klima-wiki:
Kina omfatter et areal på hele 9.597.000 kvadratkilometer. Det svarer til at Kina er ca. 223 gange større end Danmark. Der bor 1,314 mia. mennesker i Kina. Hovedstaden hedder Beijing og har 12 mio. indbyggere. I 2006 var befolkningstilvæksten i landet på 0,53 pct. Andre vigtige byer er Shanghai, Hong Kong og Shenyang. Der er 56 officielle nationaliteter i Kina, hvoraf den mest udbredte er han med 91,96 pct. Det officielle sprog i Kina er Mandarin-kinesisk. Det undervises på dette sprog i alle skoler. Der er derimod ingen officiel religion i landet, men de fem største anerkendte religioner er: buddhisme, konfucianisme, taoisme, islam og kristendom. Kinas præsident hedder Hu Jintao og premierministeren hedder Wen Jiabao. I den nordlige del af Kina er klimaet tempereret, mens det i den sydlige del er subtropisk.

Kina er traditionelt set klassificeret som et udviklingsland. Gennem de seneste årtier har landet dog etableret en markedsøkonomi, som er stadigt voksende, og i 2001 blev Kina medlem af WTO. Denne markante økonomiske vækst vil nødvendigvis medføre en større udledning af drivhusgasser.

Kina ratificerede Klimakonventionen i 1992. Kyoto-protokollen blev ratificeret i 2002, dog med u-bindende reduktionsmål, da landet som sagt er klassificeret som uland. At reduktionsmålene ikke er bindende har lagt op til meget diskussion. Kinas regering har givet udtryk for, at eftersom det hovedsagelig er Vesten, som har gennemgået en industrialisering, er det også Vesten, som er ansvarlig for den stigende forurening. Derimod giver flere lande i Vesten, heriblandt Australien, udtryk for, at de ikke er villige til at indgå i en ny klimaaftale, når Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode udløber, med mindre, at den nye aftale indeholder bindende krav til de store ulande, herunder Kina og Indien.

Eksterne links/kilder:
Udenrigsministeriet: Landefakta: Kina
At-rejse-er-at-leve.dk: Kina
DR: USA vil ikke skære ned på CO2
Miljøministeriet: Ministerens tale ved Dansk Energis Årsmøde (2006)

Kilde (til nederste del af artiklen): Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.


Andre landes klima: Australien | Brasilien | Canada | Danmark | Egypten | England | Frankrig | Grønland | Indien | Island | Italien | Japan | Kenya | Mexico | Norge | Rusland | Spanien | Thailand | Tyrkiet | Tyskland | USA






 0 kommentar(er) · 38200 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Klimaet i Kina:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Kina vil udnytte energien 17 procent mere effektivt28-02-2011 09:39
Bilsalget i Kina stormer frem11-01-2011 08:30
Kina og USA i uofficiel klimadialog01-12-2010 06:39
USA og Kina i klimaduel på konference11-10-2010 11:31
Kina-konference: Realisme er vejen til en klimaaftale10-05-2010 06:32
DebatterSvarSeneste indlæg
Respekt til et fredeligt Kina.!6311-12-2024 09:19
Kina vil bygge 30 MSR Thorium reaktorer inden 2030207-09-2023 17:34
USA og Kina indgår aftale om CO2 reduktion2728-11-2014 14:52
En stor tak til USA, Canada og Kina3419-01-2012 19:30
Kinas forbrug af CO2402-02-2010 09:31
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik