Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Krisen sænker EU's CO2-udledning med 11 procent
11,2 procent. Så meget faldt udledningen af CO2 i 2009 fra selskaber, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, ETS. Det viser en foreløbig EU-opgørelse. Årsagen til den tilsyneladende positive udvikling er dog først og fremmest det økonomiske tilbageslag i unionen.
Blandt EU’s store lande var reduktionen størst i italienske selskaber med 16,4 procent. I Spanien var faldet på 16,3 procent, og netop de to lande er særlig hårdt ramt af den aktuelle, økonomiske nedtur. Storbritannien reducerede med 12,5 procent, men Tyskland nøjedes med 8,4 procent. Tallene er på niveau med det forventede, skriver Businessgreen.com.
Umiddelbart efter offentliggørelsen steg prisen på CO2-kvoter inden for ETS-systemet med 2 procent.
”Faldet i udledningerne er præcis som forventet. Men priserne er steget her til morgen, sandsynligvis fordi usikkerheder omkring udledningsniveauet er blevet fjernet,” siger Kjersti Ulset fra analysevirksomheden Point Carbon.
Kilde: Businessgreen.com
Kilde: Publikum Kommunikation
6. april 2010, 10:04 0 Kommentarer · 2351 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Krisen sænker EU's CO2-udledning med 11 procent:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.