Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Træer giver energi uden at brænde
Forskellen i surhedsgrad – pH-værdien – mellem et træ og den jord, det står i, skaber en elektrisk spænding, som kan udnyttes til at drive små elektriske installationer.
Ideen, der bygger på forskning fra Massachussetts Institute of Technology, MIT, udnyttes nu allerede kommercielt af det amerikanske firma Voltree (navnet leger med ordene volt og tree, på dansk træ). Det skriver BusinessGreen.com.
Firmaet hævder, at der kan skabes tilstrækkelig elektrisk spænding til at drive små elektriske apparater, og Voltree er allerede i færd med at udvikle temperatursensorer, der i tusindvis kan installeres i skove og give alarm, hvis der udbryder en brand i skoven. Den nye metode betyder, at man ikke skal rende rundt og udskifte batterier på de mange sensorer, der i stedet får strøm fra de træer, som de sidder på.
Voltree er også på vej med sikkerhedssystemer, grænseovervågningsudstyr og miljøsensorer, der strømfødes af spændingsforskellen mellem jord og træer.
Kilde: BusinessGreen.com
Kilde: Publikum Kommunikation
10. oktober 2008, 09:02 0 Kommentarer · 2099 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Træer giver energi uden at brænde:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.