Husk mig
▼ Indhold

Affald bliver til energi

Artiklen er en del af bogen Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.

< De centrale kraftvarmeanlægIndholdsfortegnelseBiogas i landbruget >

Af Jørgen Boldt

Affald bliver til energi
Det første affaldsforbrændingsanlæg i Danmark, Gentofte Forbrændingsanstalt (1935-1970), producerede el, men ingen af de efterfølgende anlæg var el-producerende. Fra midten af 1960’erne blev affaldsforbrænding en af de væsentligste affaldsbehandlingsmetoder i Danmark. Det skyldtes især, at der var problemer med at skaffe arealer til lossepladser, og et forbrændingsanlæg er velegnet til at mindske den mængde, der skal deponeres. I 1987 var der 42 danske affaldsforbrændingsanlæg, hvoraf de 40 producerede fjernvarme.

Først i 1980’erne begyndte Miljøstyrelsen at stille skærpede krav til forureningen fra forbrændingsanlæggene. Det var en udvikling, der i høj grad var ansporet af debatten i Vesttyskland, hvor der bl.a. var fundet dioxin i mælk. Med dioxin-katastrofen i den norditalienske by Seveso i 1986 fik denne debat en voldsom saltvandsindsprøjtning. Miljøstyrelsen forlangte en række mindre anlæg lukket, og at de øvrige anlæg blev bygget om, således at de kunne køre i døgndrift med konstant høj forbrændingstemperatur – begge dele for at reducere dioxin-forureningen.

Med den politiske aftale fra marts 1990 (se kraftvarme afsnittet) ville Energistyrelsen starte en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene til kraftvarme. De fleste forbrændingsanlæg skulle være omstillet inden år 2000, og dermed bidrage til el-forsyningen med omkring 300 MW. Miljøstyrelsen var bekymret for at dette ville forsinke den omstilling, de allerede havde sat i gang, og de var derfor ikke begejstrede for det nye tiltag. Efter en del skærmydsler lykkedes det dog at finde fodslag mellem de to statslige styrelser. I dag er antallet af affaldsforbrændingsanlæg reduceret til 31, de fleste som kraftvarmeanlæg.

Affaldsselskaber er ofte fælleskommunale virksomheder, af andre involverede parter almindeligvis opfattet som værende lukkede og enerådige. Eksempelvis har der i mange tilfælde været årelange konflikter mellem lokale affaldsselskaber og fjernvarmeselskaber. Typisk leveres affaldet af flere kommuner, mens det er en enkelt by, der aftager den producerede fjernvarme. De kommuner, der ikke får fjernvarme, vil gerne betale så lidt som muligt for at komme af med affaldet, med det resultat, at byen der bruger fjernvarmen er utilfreds med en for høj varmepris. Det er jo affaldsleverandørerne og fjernvarmekunderne, der i fællesskab skal dække omkostningerne til at behandle affaldet – efterhånden også el-kunderne, men el-prisen ligger fast, så slagsmålet står stadig om affaldsgebyr kontra varmepris.

Denne konflikt mellem affaldssiden og varmesiden kan få absurde udtryksformer. Et grelt men ikke atypisk eksempel er Hjørring, hvor der ligger to kraftvarmeværker som naboer, et naturgasfyret og et affaldsforbrændingsanlæg. Fjernvarmeselskabet, der ikke under nogen omstændigheder vil acceptere affaldsanlægget, er blevet tvunget til at modtage og videresælge varmen fra affaldsanlægget. Fra en økonomisk, energi- og miljømæssig synsvinkel havde det været bedre at bygge ét fælles anlæg.

Lossepladsgas
Siden midt i 1980’erne er der etableret en række anlæg, der udvinder gas fra lossepladser og udnytter denne til varmeproduktion og/eller el-produktion. Initiativet blev taget af H.C.Willumsen fra ingeniørfirmaet Crone & Koch, og i første omgang finansieret af Energiministeriets forskningsmidler. I 1990 opkøbte Hedeselskabet Crone & Kochs miljøafdeling og overtog hermed lossepladsgas-aktiviteterne. Midt i 1990’erne etablerede Willumsen sit eget firma LFG Consult.

Det første pilotanlæg blev opført i Viborg i 1983/84; med en motor på 30 kW. Det blev i 1985 efterfulgt af det første fuldskalaanlæg, ligeledes i Viborg. I dag er der 17 lossepladsgasanlæg i drift. De producerer små 50 millioner m3 gas om året (svarende til 26 MW), gas der ellers ville have bidraget til drivhuseffekten.

Langt det største anlæg ligger på Stige Ø nord for Odense. Lossepladsen rummer mere end 3 millioner tons affald i lag på op til 18-20 meter. De mindste anlæg er 10-15 gange mindre. To anlæg producerer gas til fjernvarme, ni til kraftvarme og seks kører på ren el-produktion. De fleste af disse anlæg har været økonomisk rentable og nogle endda særdeles gode forretninger.

Foruden forbrænding og lossepladsgas har det været forsøgt at nyttiggøre affald til energiformål ved at producere biogas fra den organiske del af affaldet – en udvikling, der har kørt af to spor. Det ene har været at tilsætte organisk husholdningsaffald til eksisterende gylle-baserede biogasanlæg. Det har siden starten af 1990’erne været prøvet på flere anlæg, og størst succes er opnået på biogasfællesanlægget i Sinding-Ørre ved Herning. På den baggrund blev anlægget Århus Nord specielt designet til at modtage kildesorteret husholdningsaffald. Et egentligt teknologisk og økonomisk gennembrud er dog ikke opnået.

Det andet spor var at lave et anlæg, der skulle lave biogas udelukkende af husholdningsaffald. Et stort og ambitiøst demonstrationsanlæg blev bygget ved Helsingør, men det løb ind i talrige tekniske og andre problemer, og sidst i 1990’erne blev projektet opgivet.

Der har længe været debat om affald overhovedet kan regnes for at være vedvarende energi, og forskellige lande har forskellige definitioner. Omkring affaldspolitikken har der i Danmark været bred enighed om at rangordne indsatsen i fire trin: Det vigtigste er at nedbringe affaldsmængderne, dernæst kommer genanvendelse, så forbrænding, og til sidst deponering på lossepladser.

I 1997 blev der indført stop for deponering af brændbart affald. Det fik mere end 700.000 tons affald frem i lyset, som før endte på lossepladsen. Desuden betyder det, at der på længere sigt ikke er grundlag for at udvinde lossepladsgas.

< De centrale kraftvarmeanlægIndholdsfortegnelseBiogas i landbruget >






 0 kommentar(er) · 1743 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Affald bliver til energi:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Biogas fra affald kan spare milliarder af ton CO229-09-2009 14:09
DebatterSvarSeneste indlæg
Efterlysning: Del din bedste idé til at undgå affald118-04-2014 22:09
Er affald guld eller er det skidt!5510-01-2012 21:12
Sortering af affald – bliver det overholdt?617-05-2011 21:17
Gifttransporter, f.eks. af HCB-affald2429-11-2010 19:08
Sortering af affald.714-05-2008 14:22
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik