Arktisk havis 2010 - en mulig minimal rekordudbredelse

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (Ph.D.) ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA.

I takt med at havisen og gletscherisen på land minimeres i udstrækning, skrumper politikernes interesse for klimaforandringer og dets effekter (dette er blot 6 måneder efter, at Danmark var vært for COP15, december 2009). I følge FN’s klimachef Yvo de Boer kan der gå 10 år, før politikerne leverer tilstrækkelige reduktionsmål.

September 2007 var sensommeren, hvor havisudbredelsen i Arktis nåede et absolut minimum på 4,13 millioner km2 siden satellitobservationer blev taget i anvendelse i 1979. Dette års havisudbredelse har på nuværende tidspunkt (for slutningen af maj) et omfang, som er mindre i areal end samme tid tilbage i 2007. Dette indikerer satellitobservationer fra National Snow and Ice Data Center, Boulder, Colorado, USA.

Selvom klodens polområder, Arktis og Antarktis, kun udgør en mindre del af det samlede overfladeareal, så er der i høj grad fokus på disse områder, og på den smeltende is, såvel i havet som på land. I perioden 8. til 12. juni er der international klima- og polarkonference i Oslo – The IPY Oslo Science Conference – hvor et at de ’varme’ emner er den smeltende havis i et ændret klima, og de rekordforhold vedrørende en minimal udbredelse, som vi muligvis kan forvente her i 2010.

Udviklingen i den arktiske havisudbredelse gennem marts 2010 viste umiddelbart ikke tegn på, at 2010 muligvis kunne blive et rekordår med minimal udbredelse. Gennem den relativt kolde marts måned var havisudbredelsen betydeligt større end for eksempel forholdene i 2007. Den begyndende sæsonmæssige afsmeltning kombineret med et stort areal af en forholdsvis tynd havis (mindre end 50 cm tyk) gjorde, at reduktionen af havisen gennem april for alvor tog fart. At havisen allerede her i forsommeren har en mindre udbredelse end ekstremåret 2007 på selv samme tid, kan ikke andet end give bekymring. Ikke nok med at 2007 var et ekstremt år i relation til havisudbredelsen, sås der desuden en rekordafsmeltning af den nærtliggende Indlandsis (siden satellitobservationer af smeltningsarealet ligeledes blev iværksat i 1979). Afhængig af hvordan det opgøres, forekom der i 2007 en afsmeltning af Indlandsisens overflade på mellem 40–50 %, og en rekordafstrømning af smeltevand til havet. Kan lignende forhold forekomme i 2010 for Indlandsisen? Umiddelbart ja, da de isfattige forhold, ændringen i havoverfladens albedo (ændringen i refleksion/absorption af solens energi), kan forstærke den igangværende afsmeltning af isen på land.

Sikkert er det, at vi går et par interessante sommermåneder i møde, såvel i relation til udviklingen af havisudbredelsen som i forbindelse med den smeltende is på land. Måske bliver 2010 et nyt ekstremt år for de cryosfæriske afsmeltningsforhold i Arktis – meget tyder på det, som forholdene er lige netop nu. Derfor er der endnu mere grund til politisk handling, og ikke ti yderligere år uden tilstrækkelig politisk handlekraft som de Boer udtrykker det på mødet i Bonn.