Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Danske biler mere klimavenlige
Siden 2000 er udledningen af CO2 fra nye personbiler faldet med over 20 procent, fordi danskerne foretrækker biler, der kører langt på literen. Det gavner på én gang bilkøbernes pengepung og kampen for at nedbringe klimabelastningen fra transportsektoren, skriver Berlingske Tidende.
De nye tal fra Trafikstyrelsen viser, at de benzinbiler, som blev solgt sidste år, i gennemsnit kørte 17 km pr. liter benzin, mens de i 2000 kun flyttede sig 13 km for hver liter benzin, der blev hældt på dem. For dieselbiler er energieffektiviteten forbedret fra gennemsnitligt 17,8 km pr. liter i 2000 til 19,5 i 2009.
Mens udledningen af CO2 fra de nye biler går ned, går det den modsatte vej med det samlede antal personbiler. Ifølge Danmarks Statistik er der kommet næsten en halv million flere personbiler på gaden siden 1990. Så selv om bilernes bliver mere energieffektive, steg udledningen af CO2 fra alle personbiler i Danmark 6,5 millioner ton i 2000 til 6,8 millioner ton i 2008.
Kilde: Berlingske Tidende
Kilde: Publikum Kommunikation
31. maj 2010, 08:56 0 Kommentarer · 2899 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Danske biler mere klimavenlige:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.