Husk mig
▼ Indhold

Debatten DR2 27/5 om klimapolitik.


Debatten DR2 27/5 om klimapolitik.03-06-2010 13:44
Jakob
★★★★★
(9293)
.



Debatten 27/5-10 DR2 handler om klimapolitik.

Videolink:
http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=1585020&odp=true


Martin Lidegaard deltager og henviser til udsendelsen her:
http://www.klimadebat.dk/sidste-udkald-for-danmark-lidegaards-klumme-juni-2010-r155.php

I Debatten nævner han biler på gule plader som et stærkt eksempel på, hvor lidt der gøre politisk for at udfase fossilt brændsel.
Men så vidt jeg husker, omtaler han 40 punkter, som tænketanken har fundet frem til.
Er der nogen, som ved, hvor man kan læse disse 40 punkter..?

Jeg bed også mærke i Anders Eldrup ( Direktør for DONG ), fordi han ligesom jeg mener, at Danmark skal gå foran, når de andre lande og EU er for sløve.
Men jeg forstår på ham, at han primært ønsker afgift på CO2, og det er jeg kun enig med ham i, hvis han glemmer alt om CO2-deponering og atomstrømsimport og i stedet satser hele butikken på primært at udfase fossilt brændsel med vindkraft.
CO2-deponering er en pengemaskine, som øger energiforbruget betydeligt, og den løser næppe verdens langsigtede klimaproblemer på en god måde.

Han sagde det selv, et lille land med en begrænset statskasse kan ikke sprede sig over hele spektret, men må vælge nogle fokusområder for at opnå international status, og med det nuværende tempo er vi ikke mere foran om fem år.

Jeg forstår godt, at Martin Lidegaard bruger udtrykket: "det største erhvervspolitiske svigt i dansk historie, hvis ikke der snart bliver taget markante politiske tiltag på området."



Klima-, Energi- og Ligestillingsminister Lykke Friis er ny, og jeg synes, at hun skal have en chance. Men indtil videre er hendes bidrag til at overse.
Mine værste forudanelser bliver bekræftet, når jeg hører, hvor optaget hun er af den internationale politik og EU, og hvor grinagtig hun finder tanken om, at Danmark skal gå solo.
Verdens førende vindkraftnation vil altid være alene på førstepladsen, og det skal gerne være os, og det er ikke en spøg, men Energiministerens seriøse medansvar.

Vi har brug for en Energiminister, som har en meget stærk vilje og evne til netop at omstille Danmark.
Hvis Danmark vil "knække den grønne kode" ( hendes eget udtryk ), så foregår det ikke ved de internationale forhandlingsborde.
Vi har brug for et større sejt træk, hvor universiteter og virksomheder arbejder målrettet efter en god plan.
Det er et politisk ansvar at hjælpe og langtidssikre et fundament, og det kan ikke bortforklares med, at EU er en klogere kontekst og USA og Kina og bla bla..
Der skal tages fat i Danmark, og det er Energiministeren, der skal gøre det..!



DF er omsider overbevist om, at kloden er underlagt store klimaforandringer.
Men de mener ikke, at det skyldes CO2

Det får mig igen til at minde om, at vedvarende energi under alle omstændigheder er en absolut nødvendighed for menneskehedens sikkerhed.
Er klodens klima blevet ustabilt af ukendte årsager, så ved vi ikke engang hvilken vej, det vil gå.
Det kan være, at temperaturen stiger i få år, hvorefter den begynder at falde drastisk, eller det kan være omvendt.
Prøv bare at tænke 40 år frem og forestil dig, at vi har brugt næsten alle vore langtidsholdbare energilagre og forøget verdensbefolkningen yderligere fra 6 til over 10 milliarder mennesker, og så kommer der en istid med ekspresfart.
Så vidt jeg kan se, taler vi om noget, der meget vel kan betyde menneskehedens udryddelse, og det vil blive en ondere tid end nogensinde tidligere beskrevet i historien.
Det er mig en gåde, at dette tunge klimapolitiske argument for hurtig omstilling til VE kun sjældent fremføres i den offentlige klimadebat.

At ignorere denne risiko kan vel betegnes som at sende hele menneskeheden med Titanic vel vidende, at der er for få redningsbåde, så man vælger helt at undvære dem med håbet om, at nogle videnskabsmænd ombord kan nå at bygge skibet om til flyvemaskine, hvis det engang truer med at synke.

Hvor meget må en liter benzin koste i dag, når prisen kan være afgørende for, om alle tipoldebørn skal dø af sult og kulde i krigen om den sidste mad, kul og olie..?
Hvor mange vindmøller kan du ud fra den betragtning tåle at se i en vindmøllepark eller i din udsigt, og hvor høje må de være..?
Er det godt nok, at vi bare bruger lidt flere penge til VE-forskning, end vi plejer..?
Det kræver jo, at man kan tænke længere, end til at det er fedt at kunne købe en billig benzinsluger på gule plader til sit importfirma.



.
Redigeret d. 03-06-2010 13:45
Deltag aktivt i debatten Debatten DR2 27/5 om klimapolitik.:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Coronavirus, frihandel, flyrejser og fornuftig klimapolitik.125926-04-2024 10:26
IPCC-chef: "Klimapolitik Omfordeling af Velstand, Ikke Milieupolitik". Thunberg Gore/Soros Rob024-01-2020 20:25
FNs Fordrejede Klimapolitik og Teknokratiets CO2-Økonomi205-12-2019 01:48
Er klimapolitik religion..?4505-12-2019 01:40
(Aktuel) fransk klimapolitik305-12-2018 10:56
Artikler
Føler du, at befolkningen bakker op om en vidtgående klimapolitik?
EUs klimapolitik - en succeshistorie? (Mernilds Klumme, januar 2009)
Klimapolitik (Bionyt: 500 svar om klima)
NyhederDato
Hedegaard samler tænketank om huller i klimapolitik17-11-2008 05:33
LO får sin første klimapolitik19-08-2008 07:54
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik