Energi, omstilling og klima.
| 05-02-2009 20:30 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Dette var situationen op til sidste valg, og dette mangelfulde resultat fik uden større visioner for Danmark vores miljøminister genvalgt som klimaminister: Sidste år satte Fynsværket en rekord på over 1.000.000.000 Kwh spildvarme til Odense Å. Var det ikke mere relevant at klandre Conni Hedegård at hun end ikke har tænkt på at kontakte den engelske Regering omkring en HDVC forbindelse til england og herunder en til Svering/Balticum. Så vi kunne udligne strøm med de svenske og engelske møller og så vi har et reelt grundlag at udbygge med møller på! Redigeret d. 06-02-2009 00:31 |
| 06-02-2009 05:45 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
@delphi Det er jo ganske enkelt. Når hun intet har gjort, så kan vi fra A til Z bebrejde hende alt det, som burde have været gjort. Herunder hører også en tilstrækkelig kabeludbygning. Faktisk har jeg intet imod, at vindmølleudbygningen blev sat i stå, hvis det havde været et udtryk for et "stille før storm", hvor kræfterne blev samlet til et gigantisk sejt træk. Men det eneste regeringen gjorde var at sætte det hele på lavt blus også forskning og udvikling, hvilket jeg må betegne som en ren katastrofe. Når vi om 10 år ærgrer os over, at vores havvindmøller yder 20% mindre, end de ellers kunne have gjort, så vil der stå "Anders og Connie" på dette tab. Et tab som skyldes, at der ikke blev udviklet og forsket tilstrækkeligt i tide. Men det er godt, at Anders føler sig som en helt, fordi han trynede Svend Auken og nedbrød miljøministeriet. Den gode følelse bliver der nok hårdt brug for at trække på, hvis konsekvenserne nogensinde for alvor går op for danskerne. |
| 06-02-2009 12:50 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
Jeg vil blande mig i debatten igen og starte med at henvise til denne film og denne hjemmeside. http://video.google.com/videoplay?docid=-665674869982904386&ei=nE1ZSYveOo3GjAK_xLXaCw&q=a+crude+awakening&dur=3 http://www.oilcrashmovie.com/ I den debat der har været på baggrund af min henvendelse til de politiske partier og til Folketinget, ser jeg ingen bekymring for energiforsyningen eller for bæredygtigheden, herunder klima, i fremtiden. Dette gælder heller ikke de svar, jeg har modtaget fra 3 politiske partier, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Kristendemokraterne. De mener ganske vist, at vi skal forberede os på fremtiden, herunder bruge energien med omtanke og udvikle og udbygge den vedvarende energi. Men de anser ikke problemet for meget andet end en ny variation af BAU (business as usual), det vil sige fortsat økonomisk vækst og forbrug af naturressourcer. De er heller ikke alle afvisende overfor ibrugtagning af ekstremt miljøskadelige fossile bændsler, som f.eks. kul. De partier, der ikke har svaret, anser åbenbart ikke, at min henvendelse er udtryk for et særligt alvorligt problem. Jeg har i indlæggene og debatten læst og lært meget, som jeg ikke vidste før, og det er altid godt at lære nyt. Jeg er også blevet belært om, at nogle af de kilder, jeg har henvist til og selv anvender, skal iagttages med en betydelig portion kritisk sans, hvilket jeg fremover vil bestræbe mig på. Jeg mener dog fortsat – og på trods af de fejl, der med så stor omhu er påvist - at essensen i deres budskab samlet set er det moderne samfunds manglende vilje (evne? mod? mulighed?) til at erkende, at der er forandringer på vej på basis af de problemer, der følger med enden på adgang til lettilgængelige og højpotente energiressourcer. Dette er i sidste instans et spørgsmål om bæredygtighed, nemlig hvordan vi anvender ikke-fornyelige ressourcer til det fælles bedste. Og i denne sag taler vi ikke kun om olie, men tillige om gas, kul, uran og andre ikke-fornyelige naturressourcer. Så for mig er det, som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, ikke kun et spørgsmål og at skaffe terrawatt nok. Hvis havene er tømt for fisk, vil ingen energimængde kunne substituere herfor. Det kan af indlæggene konstateres, at der i den måde vi i dag fremstiller og forbruger energi på, er tale om en del tåbeligheder, et stort spild. Det er påvist, at almindelig fornuft vil kunne bevirke, at megen energi kunne spares eller bruges anderledes og bedre. Der er næppe tvivl om, at en god kombination af den nyeste teknologi og sund fornuft kunne bringe os langt med henblik på at klare vores kommende energiforsyning. Vidensindsamling, forskning og udvikling er centralt i denne sammenhæng. Disse forhold vil jeg medvirke til fortsat at påpege i min kommunikation om emnet. Men jeg ville alligevel ønske, at jeg havde samme optimisme og tiltro til de fremtidige løsninger, som bidragyderne og de politiske partier har fremført. Det har jeg ikke. Uanset hvad, så vurderer jeg ikke, at samfundet – og lad os bare blive ved Danmark – er forberedt på de omstillingskrav, som en ende på olieæraen vil indebære. Det kan godt være, at vi med den nyeste teknologi og med brug af alle de forholdsregler – og sikkert mange flere til – der er nævnt i denne tråd, kan skabe et energigrundlag, der indebærer, at samfundet i hvert fald ikke bryder sammen, men selv det vurderer jeg tvivlsomt, hvis samfundsgrundlaget stadig skal være et uændret princip om fortsat kvantitativ økonomisk vækst og forbrugsvækst. Hvis disse principper herudover bredes ud til at være globale, så fremgår den indlysende absurditet. Vi må sikre bæredygtighed og have fat i et andet udviklings- og vækstbegreb, hvis de principper, vi selv ønsker at leve efter også skal gælde for andre end os i de rige lande. Der er som bekendt ikke flere kloder til rådighed. Og der er et par ting, jeg ikke helt har forstået. Jeg mener, at energi kun er til rådighed i det omfang, at ERoEI (Energy Returned on Energy Invested) er større end 1, og for opretholdelse af det moderne samfund åbenbart en hel del større end 1. Jeg ved godt, at ERoEI er et kompliceret begreb, og jeg skal ikke påstå, at jeg har forstået alle aspekter af begrebet, men måske er det alligevel et meget godt mål for, hvad de kan lade sig gøre i et samfund, hvor energien ikke mere flyder så at sige gratis. I relation til eksempelvis bilisme er det jo den almindelige opfattelse, at tingene sådan set godt kan fortsætte som BAU, selvom der ikke var olie til rådighed. Der vil stadig være brug for de samme og flere motorveje og store broer og der vil stadig være trafikpropper og flere millioner biler i Danmark. Men det må man stille spørgsmålstegn ved. Dels kører der, som jeg tidligere påpegede, ikke så mange el-, og brintbiler rundt i Danmark, så de udgør en trafikbelastning. Det betyder – udover at olien er næsten gratis – at teknikken ikke er på plads til et skift fra olie til andre energiformer for biltransport. Det er også uklart, om et sådant skifte (f.eks. fra olie til el eller brint) vil betyde, at der skal anvendes mere energi, end der kommer ud af det. Er ERoEI negativ? Kan en sådan operation kun gennemføres, så længe den kan understøttes af en lettilgængelig højpotent energikilde som olie eller gas? Tilsvarende med biobrændsel. Er energiudvindingen i form af biobrændstof kun mulig så længe den kan understøttes af fossile brændsler som olie, gas og kul? Hvis dette er tilfældet kan man godt opgive alle planer om en fortsat bilisme i Danmark og andre steder. Alle motorvejsprojekter og broprojekter kan godt skrottes. Hertil kommer, at bilen skal produceres, hvilket er meget energikrævende, samt at infrastruktur skal vedligeholdes. Hvad skal vejen belægges med, når olien ikke kan betales eller fremskaffes? Et andet spørgsmål, som jeg finder det påtrængende at få nærmere belyst er hele spørgsmålet om alle de produkter, som udvikles på basis af olie. Det er faktisk rimeligt mange, hvilket jeg kan konstatere ved blot at kigge mig omkring her, hvor jeg skriver disse linjer. Ikke at jeg måske har brug for dem alle, men nogle anser jeg for at være vigtige, f.eks. min computer. Det vil de også være for mange andre og i visse sektorer er disse produkter ekstremt nyttige for samfundet og af strategisk værdi. De vil vanskeligt kunne undværes. Kan de erstattes? Kan de fremstilles af andre tilgængelige naturressourcer? Hvor hurtigt kan det ske og hvor dyrt bliver det? Og hvorledes vil det belaste miljøet? I forbindelse med mit brev til Folketinget har jeg foreslået, at der laves en hurtig redegørelse af de problemer, peak-problemer kan påføre vores samfund med henblik på at imødegå disse på bedst mulig måde, men også med henblik på at sikre, at borgerne er informeret om, at der formentlig er ændringer på vej, der vil påvirke deres daglige tilværelse på en indgribende måde. Selv efter denne debat og med de forbehold, der ligger om at der går bureaukrati i flere kommissoner, mener jeg, at et sådant tiltag er nødvendigt, fordi ingen i øjeblikket har overblik over det samlede sæt af problemer, vi kan komme til at møde, når peak nås. Alle fortsætter som om alt er helt vel og som om olie og gas vil flyde til evig tid uden problemer, uden indskrænkninger og uden særlige fordyrelser af omkostningerne. Og det er jo – efter min vurdering - helt latterligt. Som jeg også har henvist til i mine kilder (særlig Hirsch), så er det ikke et spørgsmål om peak, det er et spørgsmål om hvornår peak. Og konsekvenserne kan vi jo bare gætte os til, indtil vi ved bedre. |
| 06-02-2009 14:06 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Jakob Følgende forhold skal vægtes omkring udbygning med vind (i nævnte rækkefølge). 1) Kraftige udlandsforbindelser som knytter danmarks vindmølleproduktion sammen med vore nabolandes vindproduktion, skal etableres. 2) Konkrete planer for indpasning af møllestrøm sammen med den nuværende kraftvarmeproduktion ved (el)varmepumper, spidslastproduktion og konflikter mellem møllestrøm og kraftvarmeproduktion skal minimeres markant ved yderligere mølleudbygning. 3) Skatte og afgiftsomlægninger som tager sigte på at flytte fossil energi produktion mod vind og varmepumper eller VE i det hele taget. 4) Isolerings og renoveringsomkostninger omlægges og investeres i optimale varmepumpesystemer og møller, som herefter leverer boligerne den nødvendige co2-fri varme. |
| 06-02-2009 15:09 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Kraftige udlandsforbindelser som knytter danmarks vindmølleproduktion sammen med vore nabolandes vindproduktion, skal etableres - herunder ikke mindst 'kraftige' aftaler med partnerne om drift og vedligeholdelse af forbindelserne, fordeling af el-produktion i tilfælde af generelle mangelsituationer, prisaftaler og mm.! |
| 07-02-2009 14:38 | |
| Mikkel R★★★☆☆ (570) |
Hej JakobDette var situationen op til sidste valg, og dette mangelfulde resultat fik uden større visioner for Danmark vores miljøminister genvalgt som klimaminister: Måske fordi der var nogen der begyndte at interessere sig for hvor meget af strømmen vi egentligt brugte - fremfor bare at påstå vi bruger det hele. Derudover forvansker du din egen udtalelse. Det svar du citerer var til din påstand om, at der ikke er sket "en disse" i 7 år. Der er der faktuelt sket en udbygning i kapacitet men mere vigtigt i produktion med 42% der jo trods alt er hvad der tæller. Faktisk har jeg intet imod, at vindmølleudbygningen blev sat i stå, hvis det havde været et udtryk for et "stille før storm", hvor kræfterne blev samlet til et gigantisk sejt træk. Nu er der jo ingen tvivl om, at "et gigantisk sejt træk" i din verden er en fordobling eller mere så der bliver du selvsagt skuffet. Dog er "stilheden" før udbygningen med alene havmøller til slutningen af 2012 lig med en ca. stigning i produktion på 30% i forhold til nu. Dvs. en form for handling er der trods alt. Det udelukker så heller ikke at der stilles nye/udskiftes gamle landmøller op inden da. Det er fint nok at være modstander af Connie H men fatter bare ikke behovet for at overdrive. Men det er godt, at Anders føler sig som en helt, fordi han trynede Svend Auken og nedbrød miljøministeriet. Nu var det jo ikke ligefrem svært at tryne gammelsmølfen der med udbygning af små ineffektive møller på alle de bedste lokationer ikke opnåede andet end at spilde en bunke penge via garantiordninger. For ikke at snakke om hans barmarksværker. Men mere interessant er det jo om det går op for "danskerne" på et tidspunkt at vi ikke benytter størstedelen af mølle-strømmen i DK men betaler fuld pris for den ikke desto mindre. Svarer du på de andre spørgsmål du blev stillet? Måske bare hvordan du vil have "staten" til at producere gratis strøm? Hvordan du gerne vil kigge på incitamenter men ikke vil kritisere staten? Om du fangede pointen omkring "spildstrøm" og udnyttelse? Og så måske bare nu hvor jeg for tredie gang stiller spørgsmålet i denne tråd: Mener du det er realistisk at al vindmøllestrøm udnyttes og intet går til spilde? Mvh. Mikkel |
| 07-02-2009 22:38 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hej Erik. Jeg syntes lidt du overdramatiserer problemstillingen. Når udbuddet af olie falder og prisen stiger jamen så er systemerne sådan at så enten forbruges mindre eller søger firmaer og forbrugere hen til andre energikilder, for disse forekommer og er allerede i dag et brugbart alternativ til olie. Det var så udbuddet af olie. Så er der miljøbelastningen af moderjord. Nu har moderjord jo fostret 6 mia mennesker så hun er jo sådan set lidt medansvarlig! Det er jo 100 % sikkert at biosfæren; den er under et massivt pres, hvor massevis af dyrearter uddør og flere arter uddør end der er uddød igennem mange mange årtusinder eller titusinder. For der har før været markante påvirkninger af klodens liv og forhold på jorden har før været under markante forandringer. Men hvis 6 mia mennesker skal udfolde deres hverdag på jorden og der snart er 9 mia det i sig selv er problematisk. Det der faktuelt sker om vi kan lide det eller ej er: miljøbelastningen den stiger markant på alle måder, rovdriften på klodens resurser stiger med rasende fart. Men lige så sikkert er det at der er et tippning point hvor befolkningers sociale adfærd kombineret med udvikling af teknologier som kan underbygge befolkningers hverdag så de opnår den sociale tryghed som i alt væsentlighed er den indirekte faktor som driver rovdriften på klodens resurser. At netop teknologioverførsel oplysning mm vil virke mod bedre samvirke mellem jordens resusere og dens befolkning. Altså oplysning teknologioverførsel til tredjeverdens lande og demokrati. Så må moderjord døje med det hun har sat igang ind til da. Redigeret d. 07-02-2009 22:46 |
| 07-02-2009 23:55 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Kosmos- herunder ikke mindst 'kraftige' aftaler med partnerne om drift og vedligeholdelse af forbindelserne, fordeling af el-produktion i tilfælde af generelle mangelsituationer, prisaftaler og mm.! Johe! Men drift af forbindelser til norge sverige tyskland det virker jo udmærket. De som handler og bruger forbindelserne betaler for at bruge den. Jeg vil mene det er den statslige systemansvarlige www.energinet.dk og den i Sverige, tyskland mm ejer og driver forbindelsen. At den skulle komme til at ligge ubenyttet hen er meget teoretisk. Jeg vil mene det bliver svært at opnå nogen garanti for at landenes private producenter vil bruge forbindelsen. Man kan ikke forpligte en land til at skulle stille kapacitet til rådighed men man skal have meget bindende aftaler omkring den kapacitet som er blevet lovet eller solgt eller handlet at den faktuelt leveres. Når det er møller skal landet regulerer kapacitet. Hvis ikke det sker kan et helt nettet gå i selvsving. Landene skal selv kunne producerer om nødvendig hvis ikke vind producerer det forventede eller det som er solgt. At lovede kapaciteter løbende kan ændres via auktioner fra time til time eller mindre er hertil en mulighed. Grundlæggende for at en given kapacitet til ledningen vil blive overført efter ibrugtagning hænger jo sammen med om der etableres store møllekapaciteter som herfter "giver" markedet for kablet og herunder om udbygningen bliver så stor som forventet england balticum norge mf jo større jo bedre udnyttelse fordi vejersystemer flytter sig og vindmøller producerer derfor lokalt og energi overføres. |
| 08-02-2009 09:26 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Johe! Men drift af forbindelser til norge sverige tyskland det virker jo udmærket. - jo, men hvis det drejer sig om massiv udveksling af vind-el, går jeg ud fra, at vi i hovedsagen taler om øst-<->vest-forbindelser (HVDC) over ret betydelige afstande? Her vil der, som jeg ser det, være tale om investeringer i en ganske anden størrelsesorden, hvor man må forhåndssikre såvel rimelig udnyttelse som (nogenlunde) acceptable (handels)vilkår for alle interessenter - ville jeg mene(?) |
| 08-02-2009 11:19 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Kosmos
Det må jo være en nøgtern vurdering af hvor meget energi kan der transporteres fra Sverige til England når vinden blæser og hvor ofte kan dette ske herunder hvor store fordele har det for den engelske produktion og omvendt. Er der nogle synergier hvor lande faktuelt kan udfase produktionskapacitet fordi udlandsforbindelsen er stabil og forsyningen til forbindelsen er det også. Fordelen afhænger meget af hvor meget der udbygges med møller og herunder hvor meget a-kraft der nu kan udbygges med i regionen som heller ikke kan regulere eller brændslet er så billigt at det kan ikke betale sig at lukke ned hvis altså strømmen kan sælges, som igen taler for kraftige forbindelser lande i mellem. England og sverige taler for udbygning med a-kraft Hvis der i danmark og england skal laves en betydelig forbindelse skal der være et marked for brug af denne forbindelse. Denne forbrugs og produktionsstruktur se  for en vintermåned i 2007 hvor kraftværker skal have produktionstid for at producere fjernvarme der er det meget let at se fordele i en forbindelse til et land som ikke har nævneværdig kraftvarme nemlig England, hvor altså kraftværker i england kan lukke ned når de danske møller producerer. Når og hvis denne strøm sælges på de auktioner som virker dagligt i England og danmark og herunder at der betales for brug af forbindelsen så må det virke. Der hvor problemet kunne være er: De statslige systemansvarlige som betaler for ledningen har de analyseret markedet ordentlig er der faktuelt det behov som ligger til grund for en senere afskrivning af forbindelsen når den etableres. Redigeret d. 08-02-2009 11:22 |
| 08-02-2009 11:37 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
Hej delphi. Jeg syntes nu ikke min beskrivelse er tilnærmelsesvis nær så dramatisk som det, du beskriver. I forhold til dine scenarier er jeg jo nærmest helt spartansk. Og for store dele af energiforbruget og materialeforbruget forefindes der ikke pt et brugbart alternativ til olie. Det kan der muligvis udvikles, men det vil tage tid - og koste energi, som måske ikke kan fremskaffes. |
| 08-02-2009 11:43 | |
| Kosmos★★★★★ (5371) |
Der hvor problemet kunne være er: De statslige systemansvarlige som betaler for ledningen har de analyseret markedet ordentlig er der faktuelt det behov som ligger til grund for en senere afskrivning af forbindelsen når den etableres - jeg vedgår, at der er særdeles mange detaljer i denne meget komplicerede problemstilling, som jeg ikke har fjerneste indsigt i, så jeg nærmer mig emnet med største ydmyghed! Måske kunne det overvejes at overlade den løbende drift af et sådant netværk til et bi-/multinationalt agentur, der bedre kunne agere i helhedens interesse?? |
| 08-02-2009 12:27 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hej Erik. Det har du ret i men industrien har jo heller ikke været i den situation at de skulle lede efter alternativer. Herunder befolkningens indstilling til forbrugskultur den kan ændres. Et nyt samtalekøkken hvert 3 år og skitur og udlandsrejser (med fly forstås) i hobetal hvert år er jo ikke livsnødvendigheder. Det er mere et spørgsmål om hvornår fokus og befolkningens indstilling til kvalitet ændres. |
| 09-02-2009 14:18 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
http://jp.dk/meninger/breve/article1596870.ece Varmetakst blokerer for mindre CO2-udslip |
| 09-02-2009 22:29 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Omstillingsprojekt til det lokale kraftvarmeværk: Grevinge/Herrestrup: Antal forbrugere: 300 Naturgasforbrug nu: 1.800.000 m3 El-produktion: 8.200 MWh Varmeproduktion: 9.200 MWH Ledningstab (års gennemsnit): 45 % Varmeforbrug hos forbrugerne: 5.060 MWH Med lavtemperatur fjernvarme uden varmegenvinding: Naturgasforbrug: 825.000 m3 El-produktion: 3.758 MWh Varmeproduktion: 4.217 MWh Ledningstab: 0 Varmeforbrug hos forbrugerne: 4.217 MWh Elforbrug hos forbrugerne: 843 MWh Med lavtemperatur fjern + varmegenvinding 38 %: Naturgasforbrug: 511.500 m3 El-produktion: 2.330 MWh Varmeproduktion: 2.615 MWh Varmeforbrug hos forbrugerne: 4.217 MWh (2.615 fra fjernvarme + 1.602 fra genvinding) Elforbrug hos forbrugerne: 1.273 MWh(varmepumpe 523 MWh + genvinding 750 MWh) Værket kan således med samme forbrug af naturgas forsyne ca. 300*1.800.000/511.500 = 1.056 husstande med varme. |
| 11-02-2009 18:57 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Hej boe Det er ret fantastisk det der: en markant reduktion i tab. Selv om det er lidt dyrt. Men man kan afskrive meget med det dyrt produceret varme som forsvinder ud i den blå luft. Hvordan forstiller du dig at de omliggende byer som nu også skal forsynes fra værket hvordan skal energien overføres til disse husstande. Skal der nedlægges et uisoleret rørsystem. Har de mulige nye "koldfjernvarmebrugere" naturgas i dag |
| 11-02-2009 20:14 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
@delphi Jeg ved, at der er en gasmotor i Asnæs, som pt. opvarmer byens svømmehal og gymnasium og pt. forsyner de samme med el. Så jeg havde tænkt mig, at den østlige del af Asnæs skulle kobles på fjernvarmen, at fremløbsrøret skulle være isoleret og returrøret være uisoleret, samtidig skal der laves en forbindelse til svømmehallens gasmotor. Uden rørtab kan fjernvarmen jo sendes hvorhen det skulle være, det nærmeste område med fjernvarme er Vig ca. 7 km. væk og med spredt bebyggelse hele vejen. NB: Det ser pt. ud til at forbrugerne har en stor mulighed for at købe værket af kommunen til en fornuftig pris. Jeg vil ikke komme nærmere ind på prisen, da forhandlingerne stadig pågår. |
| 14-02-2009 20:12 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Boe Hvis nu man kunne eller når man kan opsamle energi fra sol i primitive energifangere i sommerhalvåret og gemme energi i jordslanger og via varmepumperne genvinde den lagrede energi (i jorden) Herefter kunne gasmotor overgå til regulerkraft markedet i måske 9 mdr. Det vil styrke økonomien betydeligt omkring projektet. Redigeret d. 14-02-2009 21:54 |
| 02-03-2009 01:41 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Erik Rolfsen Nissen Omkring mulige alternativer til olie feks produktion af plast se. Link |
| 03-03-2009 17:39 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Det er interessant, men bare et enkelt eksempel viser omfanget, og stiller spørgsmålstegn ved lette tekniske fix. Se dette eksempel: America consumes 31.2 billion water bottles a year taking 17.6 million barrels of oil to create them. Enough to fuel 1.5 million cars for a year. America consumes 100 billion plastic bags a year taking 12 million barrels of oil. World figures? 154.3 billion water bottles and 500 billion - 1 trillion bags=147.4 - 207.4 million barrels of oil a year. Kilde: http://digg.com/environment/America_s_dirty_little_oil_secret_Plastic_Bottles_and_Bags |
| 03-03-2009 18:49 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@Erik 207.4 million barrels of oil a year Ja det er jo Imponerende: Prøv og tænkt hvor meget olie ud over olie til produktion af plastflasker, der kan frigives ved at holde op med at bruge disse "plastting". Engangsservice, emballage i det hele taget det er jo enorme energimængder som spildes her. Det reducerer jo ikke livskvaliteten særlig meget ved at vi ikke kan få vand på plastflaske! |
| 03-03-2009 21:13 | |
| Erik Rolfsen Nissen☆☆☆☆☆ (32) |
@delphi Heri har du helt ret, men det påviser bare, hvilke omstillingsprocesser, der skal foregå i hovedet - og i det konkrete materialeforbrug - på alle de mennesker og virksomheder, som helt har vænnet sig til at betragte den slags som en naturlig forekommende ting og nærmest betragter fraværet heraf som et indgreb i deres personlige frihed. Nu taler vi nemlig kun om overflødig emballagebrug - og kun om et hjørne og en lille del af det forbrug af produkter, der er beroende på olie. Andre produkter bliver sværere at undvære og er måske mere livsvigtige (jeg har nævnt hospitalssektoren). Men måske kan de tekniske løsninger, du anviser være med til at løse problemerne i de livsvigtige sektorer, hvis man ellers kan blive enige om, hvad en livsvigtig sektor er. Engangsflasker er det nok ikke, men måske kan vi bare forlange 100% recirkulation og genbrug. Forledes dag hentede jeg mit barnebarn og gik på hjemvejen gennem Frederiksberg Storcenter. Hun er knap 4 år og selvfølgelig er hun meget interesseret i legetøjsforretningen. Som er fyldt med utrolige mængder af helt ubrugelig plastic, beroende på olieprodukter. Jeg tror ikke hun kommer til at savne det bras, men nogen bliver jo arbejdsløse, når de ikke længere kan fremstille 3567 varianter af lyserød dukker i skinnende plastic. Nok heller ikke et vigtigt produkt, selvom der er lige, hvad en sådan 4-årig er helt sikker på. |
| 03-03-2009 22:37 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@erik Ja! Det kan jo godt nok forekomme lidt mærkeligt af folk: skal med vold og magt stå op hver morgen for at lave en masse bras som de efterfølgende skal forbruge og smide væk. Der forestår et stort pædagogiske arbejde og folkeindlæring. |
Deltag aktivt i debatten Energi, omstilling og klima.:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Grøn omstilling.? | 14 | 26-04-2024 22:13 |
| Grøn omstilling i fremgang.? | 1 | 23-03-2024 20:29 |
| Den såkaldte "grønne" omstilling er helt og andeles urealistisk | 5 | 08-11-2022 08:58 |
| Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling | 74 | 18-06-2021 13:25 |
| Har Danmark fart nok på den klimaøkologiske omstilling..? | 29 | 24-09-2018 22:10 |
| Artikler |
| Thomas Meinert Larsen: Divestment som redskab til at fremme grøn omstilling |