Husk mig
▼ Indhold

Kan vi forhindre en katastrofe?


Kan vi forhindre en katastrofe?11-01-2007 23:45
simon-nordfyn
☆☆☆☆☆
(19)
Jeg har lige læst en ret spændende artikel af Kristoffer Leer i Illustreret Videnskab nr. 2/2007 om, hvordan vi kan forhindre Jordens temperatur i at stige alt for meget. Der er to helt grundlæggende strategier: Den første strategi er, at ændre på nettostrålingen, og den anden er, at fjerne drivhusgas fra atmosfæren. Jeg citerer fra en figur s. 26 og 27:

Første strategi:

1) "Enorme hav- og ørkenområder dækkes med reflekterende film, som skyder den kortbølgede stråling tilbage i rummet"

2) "Millioner af balloner, som er pakket ind i mylar, sendes op i stratosfæren, hvor de dirigerer sollyset væk fra Jorden."

3) "Fly dumper hundredtusindvis af tons svovldioxid i den øverste del af troposfæren. Når svovldioxid går i forbindelse med vand, danner det små dråber af svovlsyre, som sollyset ikke kan trænge igennem."

4) "Et gigantisk rumspejl båstående af trillioner af linser placeres ude i verdensrummet mellem Solen og Jorden. Spejlet skal have en diameter på mindst 2000 km for at have en målelig effekt."

5) "Svovldioxid sendes højt op i stratosfæren med bolloner. Svovlpartiklerne virker som et spejl, der kaster store mængder sollys ud i rummet."

6) "Verdenshavene optager 90 pct. af solenergien, så ved at udlægge hvide plastskiver på havet opnås en effektiv køling."

7) "Fjernstyrede maskiner på åbent hav sender dampe af saltvand op i atmosfæren. Den saltholdige damp gør, at skyerne bliver bedre til at reflektere sollys."

Anden strategi:

1) "Enorme områder på havbunden på størrelse med USA opdyrkes med tang. Planterne hiver store mængder CO2 ud af atmosfæren, der svarer til halvdelen af det globale udslip af drivhusgasser."

2) "Hvis 360 skibe i døgndrift spreder jern ud over havområder på størrelse med Asien, trækkes der årligt to milliarder tons CO2 ud af atmosfæren. Det svarer nogenlunde til USA's årlige udledning."

Noget af det lyder lidt langt ude, men det er jo fremtidsperspektiver, så hvem ved, hvad vi finder på til den tid? Dertil skal det også lige siges, at forslagene er sidste udvej, hvis det nu skulle gå så galt, som man kunne frygte!

Mvh Simon
12-01-2007 18:38
simon-nordfyn
☆☆☆☆☆
(19)
Når jeg nu tænker mig om, skulle dette indlæg nok have været under Klimapolitik. Jeg tænkte bare, at årsager til klimaændringer må også indebære, hvordan man undgår dem.

Ved ikke, om det kan flyttes, men håber, der måske kommer nogle svar alligevel
12-01-2007 22:13
branner
AdministratorProfilbillede★★★☆☆
(758)
simon-nordfyn skrev:
Ved ikke, om det kan flyttes, men håber, der måske kommer nogle svar alligevel


Så er indlægget flyttet


Ang. emnet, så synes jeg kun, at eksemplerne viser, hvor lidt farbar den slags science fiction-agtige veje er med vor tids teknologiske formåen. Dette tror jeg i øvrigt også må have været pointen mellem linjerne i artiklen, idet ingen fornuftige mennesker da kan tage den slags forsøg seriøst på nuværende tidspunkt. Men som du skriver, man ved selvfølgelig aldrig, hvad fremtiden bringer...
Men når jeg læser din indledning:

Jeg har lige læst en ret spændende artikel af Kristoffer Leer i Illustreret Videnskab nr. 2/2007 om, hvordan vi kan forhindre Jordens temperatur i at stige alt for meget. Der er to helt grundlæggende strategier: Den første strategi er, at ændre på nettostrålingen, og den anden er, at fjerne drivhusgas fra atmosfæren.


så får man jo næsten lyst til at råbe: der er altså også en tredje mulighed! Du kan nok regne ud, hvad den går ud på...
Redigeret d. 12-01-2007 22:15
14-01-2007 21:38
Kim_D_PetersenProfilbillede☆☆☆☆☆
(31)
Der er en glimrende engelsk præsentation af nogle geoengineering muligheder - som kan downloades online - det er en del af en 7 dels seminar serie om klimaændringer - som kan findes her: http://podcasting.arizona.edu/globalclimatechange.html

Serien er absolut anbefalelsesværdig - og er beregnet mod lægfolk.

Den om geoengineering er nr. 6 af Roger Angel. (hver session er ca. 1 time lang).

Have fun.
28-01-2007 11:01
helios
★★☆☆☆
(314)
Hej Simon,
det ser ud til at være en gang pop i Illuvid. Der skal nok være en del forslag i "freonklassen".

Det er korrekt, at jern er den begrænsende faktor for algevækst på visse lokaliteter, men hvis produktionen sker på lave vanddybder vil det øge risikoen for iltsvind.
I oceanerne er det oftest fosfor, der er den begrænsende faktor for vækst. Hvor det er CO2 vil der ske en forøget algevækst, der binder kulstof, der så gemmes til senere geologiske perioder.

At pille ved naturen på de skitserede måder kan måske have støre uønskede effekter end CO2-effekten.
Hvad nu, hvis vi om 30 år løber ind i en kuldeperiode igen?
Solen er bevisligt inde i en periode med stor aktivitet - når den falder til ro igen så vil der ske et globalt fald i temperaturen. Og hvad så?
Vi piller ved naturen via storforbrug af fossil energi - den må ned.
Problemet er, at miljøbevægelser og politikere ikke vil gøre noget effektivt ved det problem.
Foreløbig diskuterer man rasende, om der skal blandes 5 eller 10% biobrændstof i benzinen. Det kan end ikke holde trit med den stigende trafik. Det fortæller diverse rapporter sjældent.

Mvh.




Deltag aktivt i debatten Kan vi forhindre en katastrofe?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Total katastrofe42003-04-2024 12:03
Katastrofe for oss alle027-07-2023 16:35
Glyphosat er en katastrofe i Agentina , der forties af Dansk Landbrug...5530-11-2017 11:09
Katastrofe001-12-2012 16:21
Thule-bomben: Klima-katastrofe?1510-12-2009 10:21
Artikler
Katastrofer
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik