Katastrofer

Klimaændringer giver flere katastrofer
Rundt om i verden opstår der flere og flere kraftige orkaner, regnskyl og hedebølger og tørke. Gletsjere smelter og vandstanden i verdenshavene stiger.

Langt de fleste forskere er efterhånden enige om, at disse dramatiske ændringer kommer af at klimaet har ændret sig bl.a., fordi mennesket har forstærket den naturlige drivhuseffekt. I Tanzania må bønderne f.eks. omlægge deres produktion fra majs til andre afgrøder, der kan tåle mere tørke. I bl.a. Honduras og New Orleans har beboerne oplevet altødelæggende og dødbringende orkaner.

U-landene bliver hårdest ramt
Det vil være u-landene, der bliver hårdest ramt at klima-katastrofer og klima-ændringer. U-landene har nemlig slet ikke de nødvendige ressourcer til at tilpasse sig de forandringer, som klimaet medfører. U-landene har heller ikke ressourcer til at klare en klima-katastrofe, når store land- og boligområder for eksempel er ødelagt efter en orkan eller et regnskyl.

Klima-flygtninge
I kølvandet på klima-forandringerne er der opstået et helt nyt problem – nemlig det man kalder klimaflygtninge. Det handler i al sin gru om, at mennesker er nødt til at flygte fra deres hjem og hjemland, fordi en klimakatastrofe har gjort det umuligt at leve – eller overleve - dér. Det gælder f.eks. afrikanere, der rammes af ekstrem tørke eller mennesker, der lever på øer i f.eks. Stillehavet, som er ved at blive oversvømmet af havet. Nogle eksperter frygter, at klimaflygtninge vil blive en af vor tids største menneskelige kriser med op mod 200 millioner klimaflygtningen. Det er bl.a. et af de problemer, der er beskrevet i Stern-rapporten som er udarbejdet af den engelske økonom Nicholas Stern for den engelske regering.

Hvor skal flygtningene tage hen? Skal et land forpligte sig til at modtage klima-flygtninge, hvis landet har været stærkt med til at øge CO2-udslippet?

Kilde: SEAS-NVE