Husk mig
▼ Indhold

PART 10/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data



Side 20 af 20<<<181920
23-08-2019 19:50
Peter Villadsen
★★☆☆☆
(396)
kulden-varmen skrev:
Peter Villadsen skrev:
Nej, havet omkring Antarktis opvarmes over frysepunktet og får gletcherkanten til at smelte nedefra. Det gælder både øst og vest Antarktis, hvor vest Antarktis lige nu er mest i fokus, da øst Antarktis anses for mere stabil.


Det varme havvand smelter af iskanten fordi vandet er blevet varmere af den mere havis.

Og der er blevet mere havis fordi atmosfæren er blevet koldere.
eller fordi Antarktis har fået mere pålandsvind.


Nej, det varmere vand kommer fordi kloden opvarmes. Det meste af varmen afsættes i oceanerne. Noget af dette varme vand finder ned til Antarktis.
Læs evt lidt på forskningens seneste undersøgelser for Antarktis.
24-08-2019 14:42
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2449)
Peter Villadsen skrev:
Nej, det varmere vand kommer fordi kloden opvarmes. Det meste af varmen afsættes i oceanerne.


Hvis dette var rigtigt, så ville havet stige, hurtigere end det gjort i de sidste 300 år.

Og varmen ville lægge sig stille på bunden eller bevæge sig hurtigt på overfladen, der hvor havisen er vokset.
24-08-2019 15:36
Jesper-Midtfyn
★★☆☆☆
(200)
kulden-varmen skrev:
Peter Villadsen skrev:
At temperaturen i Antarktis skulle være faldende er ikke troværdigt.
Ny forskning fastslår, at den accelererende afsmeltning af vest Antarktis skyldes opvarmning pga menneskelig aktivitet.


Antarktis er under frysepunktet om sommeren. Hvordan skulle dette give en accelererende afsmeltning?


Antarktis kan godt have en del dage over frysepunktet i kystområderne i sommerhalvåret. Som et særligt udtalt eksempel kan nævnes Matienzo vejrstationen ved Larsen Ice Shelf med 129 dage med temperaturer over frysepunktet i 1999/2000 og 137 dage med temperaturer over frysepunktet i 2001/2002. Der er selvfølgelig tale om moderate plusgrader, men effekten på gletcherområdet må være betydelig. Oversigt over området. Billedkilde: Nasa
Tilknyttet billede:

24-08-2019 16:05
Jesper-Midtfyn
★★☆☆☆
(200)
Hvis vi vender blikket mod den nordlige del af jordkloden, er udbredelsen af havis i Arktis på et lavt niveau lige nu. Kun 2012 havde et lavere niveau for udbredelsen af havis på denne tid af året. Graf: Arctic Data Archive System
Tilknyttet billede:

24-08-2019 22:51
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1973)
Under holocæn klimatisk optima var der (så vidt vides) ingen havis ved nordpolen om sommeren. Hvad er problemet i at vi evt. vender tilbage til tilstande som under holocæn klimatisk optima? De klimatiske livsbetingelserne for såvel planter, dyr og mennesker var dengang væsentligt bedre end de er i dag.
24-08-2019 22:51
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1973)
Under holocæn klimatisk optima var der (så vidt vides) ingen havis ved nordpolen om sommeren. Hvad er problemet i at vi evt. vender tilbage til tilstande som under holocæn klimatisk optima? De klimatiske livsbetingelserne for såvel planter, dyr og mennesker var dengang væsentligt bedre end de er i dag.
25-08-2019 06:41
Peter Villadsen
★★☆☆☆
(396)
Man mener vandstanden var 3 meter højere end idag under Holocæn optima.
Så spørgsmålet om hvorfor vi ikke bare kan vende tilbage til Holocæn optima temperaturer er blandt andet, at 3 meter yderligere vandstand vil fjerne storbyer og lavtliggende områder.
Som eksempel vil Bangladesh samt utallige danske øer blive udraderet.

Der er mange forskere der mener, at vi allerede har udledt drivhusgasser nok til at vi allerede har initieret opvarmning, der over tid giver flere meter vandstandsstigning.
Det er derfor det nu diskuteres, hvordan vi får indholdet af drivhusgasser til at falde, så vi kan reducere fremtidens antal af flygtninge fra blandt andet stigende vandmasser.
25-08-2019 09:04
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1973)
Holocæn klimatisk optima varede i over 3000 år. Så lang tid tog det for vandstanden at stige. Det er med andre ord en stigningstakt på under 1 millimeter pr. år.
25-08-2019 09:04
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1973)
Holocæn klimatisk optima varede i over 3000 år. Så lang tid tog det for vandstanden at stige. Det er med andre ord en stigningstakt på under 1 millimeter pr. år.
25-08-2019 11:15
Peter Villadsen
★★☆☆☆
(396)
Jørgen Petersen skrev:
Holocæn klimatisk optima varede i over 3000 år. Så lang tid tog det for vandstanden at stige. Det er med andre ord en stigningstakt på under 1 millimeter pr. år.


ja, det er da dejligt så simpel verden er med en lommeregner.
Spørgsmålet er - og det er jo også det videnskaben arbejder på at finde ud af - hvordan udvikler det sig med havstigninger.
Mig bekendt var Holocæn ikke global opvarmning, men mest den nordlige halvkugle.
Det, der målbart er registreret indtil nu er a) i sidste århundrede var stigningstakten 1 mm pr år og b) den er øget til 3 mm/år nu.
Derudover, så kan forskningen ikke fastsætte hastigheden for havstigninger.
25-08-2019 12:20
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1973)
Som bekendt ligger store dele af Holland under havets overflade. Det er der ingen problemer i. Der er med andre ord ingen grund til panik. Eller for at føre skræmmekampagner eller lignende.

Varme har alle dage være en fordel og kulde en ulempe. Sådan er det fortsat.
25-08-2019 12:20
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1973)
Som bekendt ligger store dele af Holland under havets overflade. Det er der ingen problemer i. Der er med andre ord ingen grund til panik. Eller for at føre skræmmekampagner eller lignende.

Varme har alle dage være en fordel og kulde en ulempe. Sådan er det fortsat.
25-08-2019 21:17
Jesper-Midtfyn
★★☆☆☆
(200)
Hvis man tager udgangspunkt i Kok og Jonkmans beregninger fra 2008, er estimatet for prisen på et dige, der beskytter urbane områder op til 23 millioner Euro eller 173 millioner kroner pr. kilometer. Så prisen overstiger allerede en milliard kroner, når man har bygget 6 kilometer dige.

I USA har man en kystlinje, der er op mod 80 gange længere end i Holland, og det vil være ekstremt dyrt, hvis man skulle kystsikre store dele af en kyststrækning på denne størrelse ved større havstigninger.

I et worst case scenario vil man sandsynligvis koncentrere sig om at kystsikre større byområder og så give nogle af landområderne lavere prioritet. Havstigningerne er heldigvis stadigvæk små, men jeg kan godt se store udfordringer i fremtiden.
25-08-2019 21:27
Peter Villadsen
★★☆☆☆
(396)
Jørgen Petersen skrev:
Som bekendt ligger store dele af Holland under havets overflade. Det er der ingen problemer i. Der er med andre ord ingen grund til panik. Eller for at føre skræmmekampagner eller lignende.

Varme har alle dage være en fordel og kulde en ulempe. Sådan er det fortsat.


Nej, man kan ikke pakke fx. deltaet i Bangladesh Desh ind med et dige.
Det er indlysende.

Panikken kommer, hvis vi ikke handler nu.
Så mere varme kan ikke siges at være en fordel, det er mest sandsynligt, at det er en stor ulempe.
26-08-2019 07:30
Jesper-Midtfyn
★★☆☆☆
(200)
Nej ---- mere varme er ikke nogen fordel. Der er langt flere minusser end plusser. I øvrigt står der i Delta rapporten om potentielle havstigninger.

The Delta Committee concludes that a regional sea level rise of 0.65 to 1.3 m by 2100, and of 2 to 4 m by 2200 should be taken into account.


Det kan så sammenholdes med prisen på forstærkning af diger. Fandt en anden henvisning til den estimerede pris.

The Netherlands, the unit costs of strengthening dikes range between M€15.5 and M€22.4/km per m raising for urban areas, and M€4.5 and M€12.4/km per m raising for rural areas


Kilde: Costs of Adapting Coastal Defences to Sea-Level Rise— New Estimates and TheirImplicationsAuthor(s): Sebastiaan N. Jonkman, Marten M. Hillen, Robert J. Nicholls, Wim Kanning, and Mathijs vanLeddenSource: Journal of Coastal Research, 29(5):1212-1226

Jeg tror, at hollænderne har forstået situationens alvor og omkostningerne ved at forstærke diger.
26-08-2019 08:15
Jesper-Midtfyn
★★☆☆☆
(200)
Det er ikke sikkert, at alle kender til Delta rapporten fra Delta kommisionen i Holland. Så I får også lige et link her til:

http://www.deltacommissie.com/doc/deltareport_summary.pdf

Delta programmet 2019 er også værd at tage et kig på:

https://english.deltacommissaris.nl/delta-programme/documents/publications/2018/09/18/dp2019-en-printversie
26-08-2019 15:19
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2449)
Peter Villadsen skrev:


Nej, man kan ikke pakke fx. deltaet i Bangladesh Desh ind med et dige.
Det er indlysende.



Det er i stor udstrækning diger i Bangladesh Desh. For ellers kan stormvindene presse vandet meget højere end havstigningen.
28-08-2019 22:59
Jesper-Midtfyn
★★☆☆☆
(200)
Juni og juli har været to rekordvarme måneder i år i forhold til den globale middeltemperatur. Hvis man indplacerer dem i en oversigt over temperaturanomalier for hver måned i de seneste år, får man følgende resultat.
Tilknyttet billede:

Side 20 af 20<<<181920





Deltag aktivt i debatten PART 10/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
PART 9/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data146114-07-2019 14:17
PART 8/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data119316-10-2017 09:08
PART 7/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data77315-01-2017 22:49
PART 6/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data76812-07-2016 21:58
PART 5/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data73729-09-2015 15:05
▲ Til toppen
Afstemning
Hvad mener du om skoleelevernes klimastrejke?

Jeg bakker dem op

Jeg forstår deres bekymring, men de bør tilbage på skolebænken

Det hører ingen steder hjemme

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2019 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik