PART 10/ Opdaterede Sol/Is/temp/hav data

Peter Villadsen skrev:
Nej, det varmere vand kommer fordi kloden opvarmes. Det meste af varmen afsættes i oceanerne.

kulden-varmen skrev:

Peter Villadsen skrev:
At temperaturen i Antarktis skulle være faldende er ikke troværdigt.
Ny forskning fastslår, at den accelererende afsmeltning af vest Antarktis skyldes opvarmning pga menneskelig aktivitet.

Antarktis er under frysepunktet om sommeren. Hvordan skulle dette give en accelererende afsmeltning?

Jørgen Petersen skrev:
Holocæn klimatisk optima varede i over 3000 år. Så lang tid tog det for vandstanden at stige. Det er med andre ord en stigningstakt på under 1 millimeter pr. år.

Jørgen Petersen skrev:
Som bekendt ligger store dele af Holland under havets overflade. Det er der ingen problemer i. Der er med andre ord ingen grund til panik. Eller for at føre skræmmekampagner eller lignende.

Varme har alle dage være en fordel og kulde en ulempe. Sådan er det fortsat.

The Delta Committee concludes that a regional sea level rise of 0.65 to 1.3 m by 2100, and of 2 to 4 m by 2200 should be taken into account.

The Netherlands, the unit costs of strengthening dikes range between M€15.5 and M€22.4/km per m raising for urban areas, and M€4.5 and M€12.4/km per m raising for rural areas

Peter Villadsen skrev:


Nej, man kan ikke pakke fx. deltaet i Bangladesh Desh ind med et dige.
Det er indlysende.

Jesper-Midtfyn skrev:
Højeste temperatur i går var på 47.7°C i Birdsville Airport. Der er dog et stykke op til den højeste temperatur på 49.5°C, der er målt i december på en målestation i Australien - også i Birdsville området (målt 24. december 1972).

Ifølge timemålingerne fra flyvepladsen har den laveste temperatur i nat været på omkring 32°C så ret varmt for de omkring 140 indbyggere i byen.

Men selv om intensiteten af varmen ikke ramte et toppunkt og indskrev sig som den varmeste målte temperatur på en målestation i Australien i december, er udbredelsen af varmen historisk.

Peter Villadsen skrev:
Der er ikke andet usædvanligt ved den ekstreme varme i Australien, end at det bemærkes, at hedebølger bliver mere og mere ekstreme og længere varende.
Det er helt på linje med hvad forskningen har forudsagt siden 1980.

Det helt indlysende spørgsmål som enhver bør stille sig selv er: hvad mon der så sker, når vi opvarmer med yderligere 1-2 grader?

Jørgen Petersen skrev:
Alle prognoser, som rækker mange år ud i fremtiden, er forbundet med megen stor usikkerhed. Det er klimaprognoserne også. Det glemmer man hele tiden at tage i betragtning.

I øvrigt har varme historiske set altid været en fordel og kulde en ulempe. Så enkelt er det bare. Sådan vil det også være i fremtiden. Som eksempelvis kan nævnet, at vi har haft stor gavn af den opvarmning, som der er sket i de sidste godt 200 år.

Jørgen Petersen skrev:
Australien er ligesom mange andre steder blevet væsentligt grønnere i de sidste 30 - 40 år. Se nedenståender figur.

I Australien er det i delstarterne New South Wales og Victoria, hvor de primært har været plaget af skov- og naturbrande. De ligger som bekendt i det sydlige Australien. Hvis det er varmen, som er problemet, så burde det da være i det norlige Australien, hvor disse brande skulle opstå. I det nordlige Australien, har de som bekendt et klima, der er væsentligt varmere end i det sydlige Australien. Hvis det er varmen, som er problemet, så burde disse brande da helt klart hærge i det nordlige Australien, og ikke i det sydlige Australien.

Jørgen Petersen skrev:
Klimaforskerne er i det store og hele kun interesseret i alarmistiske budskaber, for det er der penge i. Det vil sige nye bevillinger. Alarmistiske budskaber kan jeg desværre ikke hjælpe dem med.

Det der sker rent klimamæssigt er såre simpelt. I takt med den opvarmning, som der er sket siden den lille istid, så er klimazonerne forskudt sig en smugle ud imod polerne. Det har så bevirket at det nordlige ørkenbælte har forskud sig lidt imod nord og det sydlige lidt imod syd. Derfor er det blevet mere tørt i det sydlige Australien og mere fugtigt i det nordlige Australien. Overordenet set er det således ikke blevet mere tørt.

Jørgen Petersen skrev:
Der er bare den detalje, at når temperaturen stiger, så stiger varmetabet ekspotentielt. Derfor er store temperaturstigninger udelukket.

Hertil kommer så varmekapaciteten i oceanerne, som er ekstremt stor. Den kan uden problemer sluge ubeskriveligt store mængeder af energi.