Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Hver anden virksomhed har forsøgt at reducere CO2-udslippet
En ny undersøgelse fra HK/Privat viser, at 55 procent af virksomheder med HK-medarbejdere aktivt har forsøgt at formindske CO2-udslippet, imens 36 procent siger, at fokus er på en grøn indkøbspolitik.
34 procent af de 884 medlemmer i undersøgelsen svarer, at miljøet har været et emne på deres arbejdsplads.
Samtidig viser undersøgelsen, at det ofte er chefen, der går mest op i at skabe en miljørigtig adfærd på arbejdspladsen. Adspurgt om en "grøn" adfærd har høj prioritet hos ledelse, svarer 68 procent ja. Men om kollegerne prioriterer "grøn" adfærd, svarer kun 53 procent ja til.
"Mange steder bliver der fokuseret meget på at have en grøn profil på de danske virksomheder. Men jeg synes godt, at vi kan komme højere op end hver tredje. Virksomhederne har også en interesse i det. Du kan bruge en grøn profil til at skabe et positivt billede af arbejdspladsen, og så skal det selvfølgelig være et oprigtigt ønske om at tage ansvar for miljøet," kommenterer faglig chef i HK/Privat, Carlo Søndergaard, undersøgelsen.
Kilde: Publikum Kommunikation
12. november 2008, 11:25 0 Kommentarer · 2439 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Hver anden virksomhed har forsøgt at reducere CO2-udslippet:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.