Indlandsisen på den nordlige halvkugle dækker et areal på 1.799.850 kvadratkilometer. Det svarer ca. til 42 gange
Danmarks areal. Fra nord til syd er indlandsisen ca. 2.400 kilometer og bredden er 950 kilometer. Indlandsisens maksimale højde er 3.200 meter over havets overflade. Den maksimale tykkelse findes i det centrale
Grønland og når 3.400 meter.
Isen næres af sne og forskningen tyder på, at isen er omkring 7 mio. år gammel.
Isens volumen svarer til 8 pct. af verdens ferskvandsmængde. Det betyder, at skulle indlandsisen smelte, vil
havoverfladen på globalt plan stige med formentlig 7 meter. I de seneste ti år er indlandsisen begyndt at svinde ind med foruroligende hast. Der er dog stadig stor debat om, hvor hurtigt indlandsisen på den nordlige halvkugle faktisk svinder ind.
Indlandsisen på
Antarktis indeholder hele 90 pct. af verdens ferskvandsmængde.
Eksterne links/kilder:FeelGreenland.dk: IndlandsisenGEUS: Hvis Indlandsisen smelterDansk Polarcenter
Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.