Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Lang vej til kinesisk klimaaftale
Selv om kineserne går mere konkret ind i de internationale forhandlinger end før, er der stadig meget lang vej igen til en klimaaftale. Det fastslår klima- og energiminister Connie Hedegaard, som er på besøg i Kina for at forberede næste års klimakonference i København.
Blandt andet kræver kineserne, at Vesten leverer klimateknologi til verdens fattige lande, hvilket der er skepsis overfor i Vesten, hvor man frygter en gentagelse af den hidtidige, ofte ineffektive bistand.
"Kineserne argumenterer med, at energieffektivitet er nødvendig, for at de kan få mere vækst uden at skabe unødvendigt mange miljøproblemer. De er meget optagede af, hvordan de kan få del i Vestens teknologier, og hvordan det skal finansieres", fortæller Connie Hedegaard ifølge flere medier.
Desuden lægger kineserne vægt på som en forudsætning for bindende, internationale aftaler, at også Vesten sænker sit CO2-udslip gennem energieffektivisering.
Kilde: Berlingske Tidende, Børsen m.fl.
Kilde: Publikum Kommunikation
11. november 2008, 05:34 0 Kommentarer · 2431 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Lang vej til kinesisk klimaaftale:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.