Metodiske overvejelser

Af Helle Bager Eriksen og Andreas Brunsgaard-Jørgensen
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2008.

< Teoretisk kombination

Indholdsfortegnelse

Første klimapakke (CO2-energiskatten) >

5. Metodiske overvejelser

5.1 Metodisk tilgang: Analytisk induktion

Forud for analysen er det vigtigt at diskutere nogle metodiske overvejelser. Vores problemformulering spørger: "Hvad forklarer stabilitet og forandring i EU´s klimapolitik i perioden 1988-2008? Baggrunden for denne problemformulering er en undren over, hvorfor den grønne dagsorden og i særdeleshed debatten om den globale opvarmning netop i 2007 blev et "hot" emne. Vi er derfor startet med at spørge, hvad dette skyldes? Vi er derefter gået i gang med at indkredse emnet. Vi har indsamlet empirisk datamateriale og læst litteratur om forskellige teoretiske fremstillinger af emnet, alt i mens vi sideløbende har reformuleret vores problemstilling. Processen har resulteret i en erkendelse af, at 2007 ikke er et ”vendepunkt” i EU’s klimapolitik. Klimapolitik har i mange år været vigtigt politikområde i EU, hvis der overhovedet er tale om et vendepunkt, er det et retorisk vendepunkt. Vores endelige problemformulering er således blevet til i en vekselvirkning mellem læsning af empiri og teori med det resultat til følge, at vi bevæger os fra en problemformulering, der vil undersøge, hvorfor klimapolitikken i 2007 er blevet et "hot emne”, til i stedet at ville belyse forholdet mellem stabilitet og forandring i EU’s klimapolitik i en periode over 20 år. Denne arbejdsproces kan betegnes som analytisk induktiv (Bryman, 2001:389).

Den analytisk induktive analysestrategi kendetegner vores videre arbejde med teoriudviklingen og analysen. Således er udviklingen af RCHI-tilgangen sket i tæt og konstant samspil med vores datamateriale. Med hensyn til hvilke aktører og begivenheder, der inddrages i analysen, har det været vores ambition at lade datamaterialet afgøre, hvilke begivenheder og aktører der er relevante i forhold til institutionsudviklingen i EU’s klimapolitik. Det er efter vores opfattelse helt afgørende, at vi ikke på forhånd udelukker vigtige forklaringer, i form aktører og begivenheder, fra analysen. Vi har fx fra starten af haft den opfattelse, at EF-Domstolen skulle inddrages som aktør i analysen. Senere har vi dog erfaret, at EF-Domstolen ikke har haft nogen indflydelse på vores centrale analyseobjekter. Derfor indgår EF- Domstolen ikke i den endelige analyse.

Som sagt er vores analysestrategi analytisk induktiv. Vi bryder imidlertid med den analytisk induktive analysestrategi på et punkt. I afsnit 4.5 opstiller vi på baggrund af RCHI-tilgangen to hovedantagelser om forholdet mellem stabilitet og forandring og tre underantagelser om reproducerende mekanismers forandringspotentiale. I afsnit 9 diskuteres i hvilket omfang, de fem antagelser på baggrund af analysen kan bekræftes. Antagelserne repræsenterer et deduktivt element i vores analysestrategi. Antagelserne er imidlertid ikke opstået ud af ingenting. De er formuleret i krydsfeltet mellem datamateriale og teoriudvikling i vores indledende arbejdsproces. Begrundelsen for at inddrage eksplicitte antagelser er, at vi med antagelserne i hånden, såfremt de kan verificeres, har et kvalificeret grundlag til at sige noget generelt om institutionel stabilitet og forandring.

5.2 Metodiske overvejelser om analysestrategien

RCHI-tilgangens teoretiske begreber strukturerer vores analyse, i særdeleshed klimapolitikkens reproducerende mekanismer. Udvælgelsen af klimapolitikkens tre reproducerende mekanismer har ligeledes fundet sted på baggrund af en induktiv proces og har ligeledes haft stor betydning for operationaliseringen af analysen. På baggrund af nedenstående karakteristik af klimapolitikken er vi kommet frem til, at analysen skal baseres på tre reproducerende mekanismer.

5.2.1 Udvælgelse af reproducerende mekanismer

Reproducerende mekanisme I: Magten af den dominerende koalition
Klimapolitiske tiltag er ofte forbundet med stærke nationale præferencer. Det skyldes blandt andet, at klimaregulerende politikker er tæt relateret til andre politikområder fx energipolitiske spørgsmål. Landene har forskellige energiressourcer og påvirkes derfor forskelligt af klimapolitikker, det har betydning for de økonomiske omkostninger, der er forbundet med national implementering af EU’s klimapolitik. Nogle lande står derudover til at vinde store markedsandele, hvis grønne politikker gennemføres på EU plan, eller vil drage fordel af en fælles stram klimapolitik, som er i overensstemmelse med medlemsstatens nationale lovgivning. Andre har stærke energiindustrier, der er modvillige over for klimatiltag. Alt i alt er det forventeligt, at medlemsstaterne vil have forskellige præferencer til EU’s klimapolitik, herunder forskellige præferencer i forhold til hvilke kompetencer, der bør overdrages til EU. Da alle medlemsstater har stemmeret i Ministerrådet, er det rimeligt at antage, at landene med sammenfaldende præferencer vil finde sammen i koalitioner. Da Europa-Parlamentet som hovedpart har medbestemmelse på miljøområdet, og Europa-Kommissionen har initiativret, antages det ydermere, at både Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen vil indgå i koalitionsdannelsen.

Den dominerende koalition i klimapolitikken vil have afgørende betydning for stabilitet og forandring med mindre, der er tale om situationer, hvor lovgivning gennemføres med enstemmighed i Rådet. I sådanne tilfælde vil et hvert land kunne bruge sin vetoret til at blokere for lovgivningen. Dog har den dominerede koalition qua sin magt mulighed for at lægge pres på oppositionskoalitionen. Alt i alt forventes det, at Magten af den dominerende koalition har betydning for forholdet mellem stabilitet og forandring i EU’s klimapolitik. Analysens første reproducerende mekanisme er derfor RM- Magten af den dominerende koalition.

Reproducerende mekanisme II: Omstillingsomkostninger vs. omkostninger ved status quo.
Klimapolitikkens omstillingsomkostninger forventes ligeledes at udgøre en reproducerende mekanisme. Det er rimeligt at antage, at omkostninger forbundet med klimapolitik spiller ind på medlemsstaternes villighed til at forpligte sig til en bindende klimapolitik. Det er dog ikke alene omkostninger, som den enkelte klimapolitik medfører, der er afgørende. Omkostninger ved status quo har også betydning. Det vil sige, at økonomiske omkostninger, der er forbundet med ikke at gøre noget, er en ligeså vigtig faktor som de økonomiske omkostninger ved at implementere klimapolitikken. Hvis omkostningerne ved institutionel forandring er lavere end omkostningerne ved at opretholde institutionel status quo kan forandring forventes. Vi benævner denne reproducerende mekanisme som RM- omstillingsomkostninger.

Reproducerende mekanisme III: Institutionel og politisk sammenkobling.
Klimapolitik er ikke et isoleret politikområde. Klimapolitik er tæt forbundet med en række andre politiske områder blandt andet energi-, miljø- og erhvervspolitik. Desuden er klimapolitik også tæt forbundet med en global kontekst, hvor EU har ambitioner om at gøre sig gældende. Den måde, klimapolitik relaterer sig til andre politikområder, forventes at have betydning for opbakningen til EU’s klimapolitik. Klimapolitikkens sammenkobling med andre politikområder antages derfor at være en reproducerende mekanisme for klimapolitikken og benævnes som RM- Institutionel og politisk sammenkobling.

5.2.2 Analyseobjekter

Europa-Kommissionens tre klimapakker udgør grundstenene i vores analyse, men udgør som sådan ikke tre separate cases. Klimapakkerne repræsenterer et samlet forløb, der for overskuelighedens skyld analyseres hver for sig. Jf. afsnit 4.6 anfører RCHI-tilgangen, at udviklingen i EU’s klimapolitik skal forstås og analyseres i sammenhæng med dens historiske kontekst. Den procesorienterede strategi gør det muligt at tegne et samlet billede af de begivenheder og processer, der ligger forud for og i mellem klimapakkerne. Hensigten er, at den konkrete udformning af klimapakkerne sammenholdt med en forståelse for de politiske processer, der ligger forud og imellem pakkerne, vil udvide vores forståelse af, hvorfor EU’s klimapolitik de sidste 20 år har udviklet sig, som den har. Ved analytisk at optrevle og tilbagerulle institutionel udvikling kan vi udvide vores forståelse af institutionsudviklingen i EU’s klimapolitik (Andersen, 1994:8). Med andre ord er det med vores analysestrategi muligt at vurdere, om der tale om sti-afhængighed i udviklingen af EU’s klimapolitiker. Fordelen ved den procesorienterede analysestrategi er, at vi undgår at tegne et statisk billede af udviklingen mellem EU’s tre klimapakker. Havde vi kun fokuseret på institutionel forandring i bestemte historiske "snit" og sammenlignet resultaterne med hinanden, ville vi risikere forsimplede og i værst fald forfejlede forklaringer (Pierson, 2004: 166).

5.2.3 Institutionel forandring

Vi har en relativ formalistisk forståelse af institutionel forandring jf. 4.4. I analysen vil vi på baggrund af vores forandringstypologier og kildematerialet vurdere, om der i den samlede analyseperiode har fundet institutionelle forandringer sted i klimapolitikken. Institutionel forandring er et relativt begreb, hvis det ikke defineres i forhold til et referencepunkt, et såkaldt nulpunkt. Referencepunktet har i vores analyse været klimapolitikkens institutionelle struktur før 1988. Referencepunktet er karakteriseret ved en medlemsstatsdomineret klimapolitik, hvor meget lidt kompetence på klimaområdet har været placeret på EU niveau. I forlængelse af konstateringer af hhv. institutionel stabilitet og forandring vil vi gå i dybden og analysere baggrunden for institutionsudviklingen, dvs. analysere sammenhængen mellem stabilitet og forandring på den ene side og reproducerende mekanismer på den anden side. Vi mener, at vi med denne analysestrategi vil være i stand til at besvare specialets problemstilling: Hvad forklarer stabilitet og forandring i EU’s klimapolitik i perioden 1988 -2008.

5.3 Specialets begrænsninger

Det er vigtigt at holde sig for øje, hvad specialets problemstilling er, og konstant at være opmærksom på, at vi rent faktisk besvarer problemstillingen. I forlængelse heraf er det desuden vigtigt at være opmærksom på, hvad specialet ikke vil, dvs. være eksplicit om specialets begrænsninger. Specialets problemformulering og analysestrategi og empiri har hver især indlejret visse begrænsninger.

Specialet spørger: Hvad forklarer stabilitet og forandring i EU’s klimapolitik i perioden 1988-2008. Vi kommer på baggrund af specialets tre analysedele (se hhv. afsnit 6, 7 og 8) frem til, at de reproducerende mekanismer har stor betydning for den institutionelle udvikling af EU’s klimapolitik samt, at de reproducerende mekanismer som teoretisk redskab er meget velegnet til at indfange klimapolitikkens forskelligartede dynamikker. Vi er således i stand til at besvare hvilke faktorer, der påvirker hhv. stabilitet og forandring. Vi er derimod ikke i stand til at besvare, hvorfra og hvorfor disse faktorer er opstået. Problemformuleringens ordlyd begrænser altså i sig selv vores analyseområde.

Specialets analysestrategi er udviklet til at kunne besvare vores problemstilling. Det er derfor helt naturligt, at analysestrategien sætter visse begrænsninger for vores analyse. RCHI-tilgangen er sammensat af hhv. strukturelle forklaringsfaktorer (den historiske institutionalisme) og rationelle aktørantagelser (rational choice institutionalisme). RCHI-tilgangen virker derfor begrænsende i den forstand, at den ikke har plads til sociologiske forklaringer på institutionsudviklingen. Tilgangen kan ikke indfange kognitive eller normative strukturers betydning for klimapolitikkens udvikling.

Endeligt er der tale om en empirisk begrænsning af specialet. Vi har valgt hovedsageligt at fokusere de vigtigste elementer i de tre klimapakker hhv. CO2- energiskatten og kvotedirektivet. Dette valg er begrundet med i, at det vil være for omfangsrigt at inddrage samtlige elementer fra hver af klimapakkerne i vores analyse. Det betyder, at vi ud fra vores empiriske materiale ikke kan vurdere, om klimapakkernes andre politiske instrumenter og foranstaltninger har fulgt den samme udvikling som CO2-energiskatten og kvotedirektivet.

5.4 Kildeudvælgelse

Som beskrevet i ovenstående er vores arbejdsproces primært induktiv, hvormed det er vores ambition at lade datamaterialet afgøre hvilke institutionelle forandringer, der er relevante at analysere. Vi har udvalgt vores datamateriale i overensstemmelse med vores multilevel governance forståelse af EU. Det betyder, at såvel Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, medlemsstaterne og andre interesser har indflydelse på udviklingen i EU's klimapolitiske institutioner (se mere i afsnit 5.5). Vores analyse opbygges omkring EU's tre klimapakker i perioden 1988-2008, der udgør vores kerne analyseobjekter, men samtidig optrevles historien mellem de tre klimapakker i en procesorienteret analysetilgang for at indfange den historiske komponent i RCHI-tilgangen. Alt i alt har ovenstående betydning for den måde, vi har udvalgt vores kildemateriale på.

Det betyder på den ene side, at vi i så høj grad som muligt har valgt at anvende primærlitteratur fra EU's forskellige institutioner til analysen af de enkelte klimapakker. Således er det muligt at afdække holdninger og ageren hos de enkelte aktører. Det drejer sig om først om fremmest om selve direktivforslagene fra Europa-Kommissionen, der er knyttet til hver af de enkelte klimapakker. Derudover for at kunne forklare udviklingen, har vi ligeledes brugt Europa-Kommissionens grønbøger, arbejdsdokumenter og taler fra kommissærer. For at afdække hvordan forslagene er blevet modtaget i Rådet hos medlemsstaterne, har vi primært anvendt konklusioner fra rådsmøder, taler og pressemeddelelser. For at afdække holdningen hos enkelte medlemsstater eksempelvis Storbritannien, har vi ligeledes anvendt sekundærlitteratur. Endelig har vi brugt høringssvar, referater, taler og pressemeddelelser fra Europa-Parlamentet.

For at finde frem til disse dokumenter har vi søgt via officielle hjemmesider hos eksempelvis Folketingets EU oplysning, Europa-Kommissionen ,miljøministerrådet, Det Europæiske Råd, Europaparlamentet og i databasen EUR Lex, der er en samling over alle juridiske dokumenter fra EU. Det har været et stor hjælp at søge via disse hjemmesider, da de for de flestes vedkommende er struktureret efter datoer, således at vi let har kunnet finde de relevante dokumenter. Desuden er opbygningen ofte sagsfremstillet, det betyder, at ved at finde et bestemt direktiv kan man samtidig finde det meste relaterede materiale i form af høringssvar, grønbøger mm. Desuden er det en fordel, at mange af materialerne fås på mange forskellige sprog, således at vi har kunnet få en stor del af kildematerialet på dansk. Vores primære kildegrundlag er således primærlitteratur i form af officielle EU dokumenter. Det har den fordel, at dokumenterne kan opfattes som autentiske og helt konkret giver mening som analyseobjektet. Vi mener også at dokumenterne er troværdige, det sikres ved, at vi anvender de konkrete direktiver, til at afdække direktivforslagenes konkrete indhold, mens vi anvender taler og andre dokumenter til at afdække konteksten og hvordan det enkelte forslag præsenteres. Havde vi således kun anvendt taler og pressemeddelelser, kunne der stilles spørgsmålstegn ved troværdigheden, da de har en mere kommunikativ og storladen facon og har til formål at sælge pakkerne, måske også mere end indholdet kan bære? Troværdigheden sikres ved at anvende de konkrete dokumenter, såsom direktivforslag, sammen med dokumenter fra mange forskellige instanser indenfor EU, således sikres et nuanceret billede. Ligeledes anvender vi sekundærlitteratur, der fokuserer på forskellige aspekter af processen og inddrager synspunkter fra andre kilder, de anvendes, som nævnt ovenfor, primært til at analysere handlingsmønstre hos særlige betydningsfulde medlemsstater.

På den anden side har vi, for at afdække institutionsudviklingen i EU i en bredere kontekst, ikke kun fokuseret på tre historiske "snit" i form at de tre klimapakker. Det skyldes for det første, at udviklingen i de specifikke klimapakker, vi analyserer, er sket i interaktion med andre institutionelle forandringer såsom målsætninger og traktatændringer. For det andet er udviklingen sket i konteksten af en global udvikling. For at afdække den bredere kontekst benytter vi os på den ene side af flere officielle dokumenter, såsom reduktionsmålsætninger, traktattekster, taler, pressemeddelelser mm., ligesom det også har været nødvendigt at anvende en del sekundær litteratur, da vores område er utroligt stort, og vores analyseperiode strækker sig over en meget lang årrække.

I forbindelse med dataindsamlingen er der en præmis, der har gjort sig gældende. Det skyldes for det første, at vores analyseperiode er meget lang og starter helt tilbage i 1988, og for det andet at analyseperioden strækker sig helt frem til foråret 2008. Det betyder, at mængden af hhv. officielle dokumenter, der er tilgængelig via Internettet, er omvendt proportionalt med omfanget af sekundærlitteratur og analyser. Det vil sige, at indsamlingen i primært første analyseperiode har været begrænset af, at det var før internettets tid. Det betyder, at der ikke er ligeså mange officielle dokumenter, der er tilgængelige. Til gengæld er der mere sekundærlitteratur, der analyserer CO2-energiskattens skæbne og klima- og miljøpolitikkens udvikling. Det betyder, at der i analysen af første klimapakke inddrages relativt mere sekundærlitteratur end i de øvrige perioder. Processen omkring anden klimapakke er også relativ velbeskrevet i litteraturen op til et vist punkt, ligesom tilgængeligheden af officielle dokumenter er blevet væsentligt øget, således har der været et godt grundlag for at skaffe det relevante kildemateriale. I forhold til analyseperiode tre har analyser og sekundær litteratur været særdeles begrænset, hvilket skyldes, at klimapakken først er blevet lanceret i 2007. Til gengæld har tilgængeligheden i EU's officielle dokumenter fra EU's forskellige instanser været udpræget. Denne vægtning præger kildeudvælgelsen i tredjeperiode.

Alt i alt anvender vi et omfangsrigt og nuanceret kildemateriale som grundlag for analysen. Kilderne stammer fra mange forskellige instanser, strækker sig over en lang periode og sekundæres i så vid udstrækning, det har været muligt af sekundærlitteratur, det skulle øge troværdigheden og sikre os mod "selection bias". På den baggrund mener vi, at kildematerialet gør os i stand til at komme med nuancerede analyser indenfor dette specifikke område udfra vores specifikke analyseramme.

5.5 Aktører

Analysen er opbygget som en aktøranalyse. Vi forstår aktører som havende formålsorienterede interesser, der styrer deres handlinger jf. afsnit 4.1. Vores forståelse af hvilke aktører, der påvirker beslutningsprocesserne og institutionsdannelsen i EU, tager udgangspunkt i en multilevel governance forståelse af EU jf. afsnit 3.1.2. Det betyder, at EU's institutioner forstås som politiske aktører med egne præferencer og målsætninger. Således inddrager vi udover EU's institutioner i form af Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet, også EU's medlemsstater og deres stillingtagen i Rådet og Det Europæiske Råd. Vi inddrager også i et vist omfang andre interesser fx industriens.

5.5.1 Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen spiller en vigtig rolle på politikudviklingen i EU. Europa-Kommissionen spiller både en rolle som initiativtager, dagsordensætter og konsensus-skaber. (Weale et. al, 2005:87). I forhold til klimapolitikken bliver Europa-Kommissionen opfattet som en drivkræft, der styrker den koalition af medlemsstater, der ønsker flere grønne politikker. Europa-Kommissionen bliver ledet af et kollegium af Kommissærer, som tilsammen beslutter Europa-Kommissionens politik. Hver Kommissær er ansvarligt for et eller flere områder (Weale et al., 2005:88). Det har betydning for vores opfattelse af Europa-Kommissionen. Vi opfatter således både Europa-Kommissionen som flere forskellige interne aktører og andre gange som en enhedsaktør. Europa-Kommissionen opfattes som flere interne aktører i den proces, hvor Europa-Kommissionen internt diskuterer med sig selv og politikkers udformning. Vi har eksempelvis set, at der kan være uoverensstemmelser mellem energikommissæren og miljøkommissæren. Efter Europa-Kommissionen er blevet internt enige og lancerer grønbøger eller direktiver, opfattes de således som en enhedsaktør. Europa-Kommissionen har ledt an i at præsentere ambitiøse klimapolitikker gennem det meste af den periode, vi undersøger og bliver set som stærk koalitionspartner i at drive den grønne klimapolitik fremad. Europa-Kommissionen bliver ligeledes set som " the engine og integration"(Skærseth & Wettestad, 2007:4). Europa-Kommissionen har derfor også et strategisk ønske om at udvide sine kompetencer, derfor har de i flere tilfælde presset på for at få gennemført klimapolitikker også på områder, hvor EU ikke har formel kompetence. Europa-Kommissionen spiller derfor en meget væsentlig rolle i aktøranalysen både som drivkræften bag forandringskoalitionen og initiativtager af politikforslag.

5.5.2 Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet er blevet opfattet som den grønneste af EU's institutioner (Skærseth & Wettestad, 2007:4) og indgår i forhold til klimapolitikken i forandringskoalitionen. Europa-Parlamentet kan påvirke klimapolitikken gennem den fælles beslutningsprocedure, som blev indført med Maastricht-traktaten og udvidet med Amsterdam-traktaten. Den fælles beslutningsprocedure gælder på miljøområdet, men ikke på energi- og skatteområdet, som vedtages efter proceduren for enstemmighed i Rådet. Europa-Parlamentet har i dag 785 medlemmer, der er valgt ved direkte valg i EU's medlemsstater. Selvom Europa-Parlamentet består af mange medlemmer og forskellige partigrupper, opfattes Europa-Parlamentet i vores analyse som en enhedsaktør.

5.5.3 Rådet/medlemsstater

Rådet af EU's medlemstater, der udgør det intergovernmentale led i EU-samarbejdet, har naturligvis en vigtig rolle i analysen, da det er den centrale lovgivende institution i EU, dog i samspil med Europa-Parlamentet på flere områder. Rådet udgør det mest "konservative" led. Rådet træffer beslutninger via to beslutningsprocedurer. Den ene måde er proceduren for enstemmighed, det betyder, at et forslag forkastes, hvis blot en enkelt medlemsstat stemmer nej. Med andre ord har alle medlemsstaterne vetoret. Denne procedure anvendes bl.a. på energi- og skatteområdet. Den anden måde, er proceduren for kvalificeret flertal, det betyder, at medlemsstaterne er tildelt forskellige stemmevægte, og at en medlemsstat kan blive nødt til at acceptere, at der vedtages beslutninger, som det ikke har stemt for. Denne procedure gælder bl.a. på miljøområdet. I den sammenhæng er det således særdeles afgørende, om et forslag betegnes som et energiforslag eller et miljøforslag, da det er væsentligt lettere at vedtage forslag gennem proceduren for kvalificeret flertal. Et par gange om året mødes EU's stats- og regeringsledere i Det Europæiske Råd og fastlægger EU's overordnede politikker og det er her stats- og regeringscheferne træffer centrale beslutninger om EU's fremtid. Vi vil i analysen både inddrage relevante medlemsstater individuelt som fx. Storbritannien, der har haft en speciel rolle i udviklingen af EU's klimapolitik, i koalitioner og som samlet enhedsaktør i form af eksempelvis høringssvar og konklusioner fra både Det Europæiske Råd og ministerrådsmøderne på miljøområdet. Sammensætningen af medlemsstater ændrer sig i takt med, at EU udvider sig fra 12 medlemsstater i begyndelsen af perioden, over 15 medlemsstater i 1995 til, at der i dag efter østudvidelsen er 27 medlemsstater. For overskuelighedens skyld kan man opdele medlemsstaterne kategorierne af hhv. "Leaders" , "neutral", eller "laggers". Denne opdeling er naturligvis ikke statisk, men nærmere sags-orienteret, hvorfor den kun skal opfattes som en indledende vejledning til medlemsstaternes positionering.

Inddeling af 15 af EU's medlemsstater i hhv. "leaders", "neutrale" og "laggers"


Kilde:( Lifferink & Andersen,1998 og Skærseth & Wettestad, 2007)

De 12 medlemsstater, der blev optages i EU i forbindelse med østudvidelsen, vil formentlig for de flestes vedkommende falde ind under kategorien "laggers" (Skærseth & Wettestad, 2007:3).

5.5.4 Andre interesser

Andre interesser kan ligeledes påvirke den institutionelle udvikling i EU. Vi ser bl.a. på, hvilke interesser industrien bredt under et har i forhold til udviklingen. Industrien og dens interesseorganisationer kan påvirke beslutningsproceduren gennem høringssvar, ligesom industriinteresser kan påvirke stillingtagen i bestemte medlemsstater.

5.6 Gyldigheden af analyseresultater

Gyldigheden af vores analyseresultater er isoleret til de specifikke områder af klimapolitikken, vi behandler. Resultaterne kan således ikke generaliseres til områder af EU’s klimapolitik, der ikke analyseres i specialet og ej heller til andre politikområder inden for EU. Analyseresultaterne har med andre ord kun gyldighed inden for vores analyseobjekter. Antagelserne fra afsnit 4.5 giver dog mulighed for at konkludere noget bredere. Kan vi verificere antagelserne om institutionel stabilitet og forandring og således konstatere, at antagelserne har stået distancen over for vores empiriske testning, giver det anledning til at tro, at antagelser har bredere gyldighed. Dette gør dem i sig selv ikke almen gyldige. Antagelsernes gyldighed må komme an på yderligere empirisk testning på andre politikområder.

En anden problemstilling i forhold til vores analyseresultater er, at den tredje og sidste klimapakke stadig er under behandling i EU. Det betyder, at vi ikke kender det endelige indhold af EU’s klimapolitik efter 2013. Vi har således kun kunnet inddrage Europa-Kommissionen klimapakke og Rådets og Europa-Parlamentets foreløbige udmeldinger. I forhold til vores konklusioner betyder det, at vi antager, at klimapakken bliver vedtaget, omend i en modificeret udgave sammenlignet med det udspil Europa-Kommissionen har lanceret. Gyldigheden af analyseresultaterne er naturligvis afhængig af, hvad det endelige resultat af forhandlingerne i EU bliver. Jo mere EU’s endelige klimapolitik afviger fra vores antagelser, desto mindre gyldige bliver vores analyseresultater.

< Teoretisk kombination

Indholdsfortegnelse

Første klimapakke (CO2-energiskatten) >