Oversvømmelser forekommer typisk som følge af en regntid, en stormflod eller ekstreme
skybrud. Nogle oversvømmelser er forudsete fra år til år. Det gør sig særligt gældende i Asien og sydlige Afrika, hvor regntiden medfører en stigning i vandstanden i floderne. Skaderne er som regel omfangsrige og omfatter sprængte dæmninger, ødelagte huse, forurenet drikkevand, sygdom osv. Men disse områder er ligeledes udsat for uforudsete oversvømmelser. Det gør sig gældende når dæmninger bryder sammen eller når eksempelvis jordskælv,
vulkanudbrud og
orkaner skaber kæmpe flodbølger som oversvømmer store landområder. Disse stormfloder ses også i særlig grad i Sydamerika og er ofte altødelæggende.
I Europa skyldes oversvømmelserne typisk ekstreme skybrud. Over de seneste årtier er intensiteten af skybruddene steget med mellem 20 og 40 pct. i
Danmark, og konsekvensen er flere oversvømmelser. Også her har oversvømmelser alvorlige konsekvenser, men dog ikke af samme grad som det ses i eksempelvis Asien.
Den globale opvarmning vil ifølge forskerne medføre flere skybrud, en stigning i vandstanden i floder og have, flere storme og orkaner og generelt flere
ekstreme vejrhændelser. Derfor forventer forskerne, at der på verdensplan vil forekomme hyppigere og kraftigere oversvømmelser.
Eksterne links/kilder:Røde Kors
DMI: Skybrud over fremtidens EuropaBerlingske: Danmark bliver til VandmarkKlimaforandringer udfordrer forsikringsbranchenWHO-ekspert: Klimaændringer påvirker os alle500 svar om klima: Havstigninger og oversvømmelserKilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.