Forlagets beskrivelse: Australske Peter Murray har samlet oplysninger om den globale opvarmning og præsenterer dem populært og forståeligt med et væld af fantastiske, men også uhyggelige og tankevækkende billeder af gletsjere, der forsvinder, indlandsis, der bliver tyndere, ozonhuller, der vokser og igen udfyldes, skybrud, der udsletter byer, og hedebølger, der udsletter mennesker - selv i New York og Paris. Gennem en række farvefotos og satellitbilleder illustreres en række naturfænomener (gletchere der forsvinder, indlandsis der bliver tyndere, hedebølge, skybrud), der alle tilskrives den globale opvarmning. Endvidere forklares mekanismerne i global opvarmning, ozonudtynding, Kyoto-protokollen m.m. Klimaændringer er en trussel mod livsbetingelserne for mennesker overalt på Jorden og påvirker adgangen til vand, føde, sundhed, agerjord og et ordentligt miljø. Meningerne er delte om årsagen til disse klimaændringer, men de seneste rapporter fra FN peger på den globale udledning af bl.a. CO2 som en afgørende faktor. En forøgelse af gennemsnitstemperaturen på 2-3 grader på Jorden over de næste årtier vil ifølge mange føre til alvorlige forandringer som f.eks. både oversvømmelser og tørke. Det kan omdefinere frugtbare og golde områder på Jorden og skabe uoverstigelige problemer for os alle, medmindre der bliver taget hånd om dem i tide. Denne bog er et forsøg på at vise nogle af de mulige konsekvenser. Oversat af Allan Søndervang. Gennemillustreret i farver, indbundet, stort format. Udgivet 23-07-2007 Borgen 176 sider |