Kyoto-protokollen

Protokollens målsætning er, at de industrialiserede lande skal nedsætte deres udslip af drivhusgasser med mindst 5 pct. i forhold til 1990-niveau. EU’s samlede reduktion af udslippet af drivhusgasser fra 1990 til 2012 skal være 8 pct.

De omtalte drivhusgasser som skal reduceres omfatter: CO2, metan, lattergas og industrigasserne HFC’ere, PFC’ere og SF6.

Kyoto-protokollen blev vedtaget på den 3. partkonference i december 1997 i Kyoto, Japan. Danmark underskrev Kyoto-protokollen i 1998 sammen med de øvrige EU-lande. Det var dog ikke før den 31. maj 2002, at Folketinget besluttede at ratificere Kyoto-protokollen og dermed blev juridisk forpligtet til at leve op til protokollen, når denne træder i kraft. Protokollen trådte i kraft den 16. februar 2005. Den første forpligtelsesperiode for protokollen er fra 2008-2012.

Til dags dato har i alt 175 lande ratificeret Kyoto-protokollen. USA har, som det eneste industriland, endnu ikke ratificeret protokollen. Efter Australiens regeringsskifte i slutningen af 2007 besluttede nyvalgte premiereminister Kevin Rudd at ratificere Kyoto-protokollen. Australien bliver derved fuldstændig medlem af protokollen ved udgangen af marts 2008, hvorved det bliver det 176. land til at ratificere protokollen.

Lande som ikke har ratificeret Kyoto-protokollen er: Afghanistan, Brunei Darussalam, Centralafrikanske republik, Chad, Comoros, Kazakhstan, Saint Kitts & Nevis, San Marino, Sao Tome og Principe, Tajikistan, Timor-Leste, Tyrkiet, USA og Zimbabwe.

USA har påtaget sig at reducere deres udslip med 7 pct., Canada og Japan begge med 6 pct., mens både Rusland og New Zealand må udlede det samme som i 1990. Norge og Island må derimod øge deres udslip af drivhusgasser med henholdsvis 1 pct. og 10 pct.

Inden for EU har landene indgået en byrdefordelingsaftale, som omhandler, hvor meget de forskellige lande hver i sær skal bidrage til at reducere EU’s udslip med samlet 8 pct. Danmark og Tyskland har begge forpligtet sig til at reducere udslippet med 21 pct. Luxembourg har indgået den største forpligtelse i EU på hele 28 pct.

Tidslinje for Klimakonventionen og Kyoto-protokollen:

• I 1992 i Rio De Janeiro underskriver 154 lande klimakonventionen på et verdenstopmøde.
• I marts 1994 trådte Klimakonventionen i kraft efter at 143 lande havde ratificeret denne.
• Den 21. december 1993 besluttede Danmark at ratificere konventionen.
• I december 1997 i Kyoto, Japan blev Kyoto-protokollen vedtaget på den 3. partkonference.
• I 1998 underskrev Danmark Kyoto-protokollen sammen med de øvrige EU-lande.
• Den 31. maj 2002 besluttede Folketinget at ratificere Kyoto-protokollen.
• Den 16. februar 2005 trådte Kyoto-protokollen i kraft.
• I dag har i alt 191 lande underskrevet og ratificeret FN’s klimakonvention, herunder også USA.
• I dag har i alt 175 lande ratificeret Kyoto-protokollen.
• USA har som det eneste industriland ikke ratificeret protokollen.
• Efter Australiens regeringsskifte besluttede nyvalgte premiereminister Kevin Rudd at ratificere Kyoto-protokollen. Australien bliver derved fuldstændig medlem af protokollen ved udgangen af marts 2008, hvorved det bliver det 176. land til at ratificere protokollen

Eksterne links/kilder:
COP15.dk: Baggrund om Klimakonventionen og Kyoto-protokollen
Status over samtlige lande i Klimakonventionen og Kyoto-protokollen
Kyoto-protokollen på engelsk

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.