Husk mig
▼ Indhold

COP15 - klimapolitisk Titanic

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (Ph.D.) ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA

Klimatopmødet COP15 (Conference of the Parties) i København i december var den afsluttende og altoverskyggende klimabegivenhed i 2009. Et klimatopmøde med stats- og regeringschefer fra mere end 120 lande, hvor formålet i forhold til 'the Bali Road Map' var at forhandle en fremtidig plan for imødegåelsen af de globale klimaforandringer efter år 2012, hvor første forpligtelsesperiode i Kyoto Protokollen ophører (en protokol som aldrig fik den ønskede effekt).
Til trods for det høje antal af fremmødte stats- og regeringschefer i København blev produktet – The Copenhagen Accord – aldrig den ambitiøse juridiske og politiske bindende aftale om en reduktion af bl.a. CO2-udslippet til atmosfæren, som mange havde håbet på, men derimod blot en hensigtserklæring om bl.a. at tage til efterretning, at videnskaben betragter to grader som den højest tilladelige gennemsnitlige globale temperaturstigning siden den præindustrielle tid. Ikke et ord om, hvordan to graders målsætningen tænkes gennemført i praktis i form af klimapolitiske reduktionskrav af drivhusgasemmisionen til atmosfæren blev nævnt, til trods for, at netop atmosfærens stigende CO2-koncentration gennem de sidste 50 år (fra 316 ppm til 388 ppm) har været og stadig er hovedårsagen til de globale klimaforandringer – de stigende globale temperaturer gennem de sidste fem årtier (selv inden for det sidste årti) – vi har været vidne til (i løbet af de seneste 50 år er temperaturen på kloden steget omkring 0,6 grader Celsius).

Set fra et videnskabeligt synspunkt synes resultatet fra COP15 skuffende og bekymrende, for jo flere menneskeskabte drivhusgasser der udledes til atmosfæren, jo mere vil temperaturen i gennemsnit stige, også selvom kloden vil opleve år-til-år-variationer med aftagende temperaturer. For med stigende gennemsnitlige globale temperaturer stiger risikoen for ukontrollable og katastrofale klimaforandringer. COP15 skulle derfor havde været stedet, hvor klodens politikere i fællesskab samlede sig om at reducere de fremtidige globale klimaforandringer i form af nedskæringer i drivhusgasudledningen til atmosfæren. En sådan fælles global klimahandlingsplan lykkedes ikke. Nationaløkonomiske og energimæssige interesser i bl.a. Kina (sandsynligvis snart verdens supermagt nr. 1 både økonomisk, energimæssigt og militært) synes at forhindre dette, for ikke at nævne den national suværenitet. Kina tillader ikke nogen at lade sig kigge over skulderen. Princippet om national suværenitet har Kina fulgt siden grundlæggelsen i 1949. Et princip som blev født af erfaringerne med imperialistiske stormagter som for eksempel Japan, Englang, Portugal, Frankrig m.fl., som forsøgte at sikre sig kolonier i Kina. Selvsamme princip om national suværenitet og ikke-indblanding i Kinas nationale ærinder anvendes, når det kinesiske styre afviser international mægling i spørgsmål såsom Tibet eller Taiwan's status (begge er dele af Kina, befolket af et flertal af kinesiske patrioter samt et separatisitsk mindretal, som er Kinas fjender, lyder standardforklaringen fra styret i Beijing).

Det skuffende politiske resultat fra COP15 kan med rette omtales som et 'klimapolitisk Titanic' – et storstilet og forventningsfuldt klimapolitisk projekt, som på tragisk vis blev sænket. Derfor synes det med rette, at der gennem medierne såvel under som lige efter COP15 kunne læses, at navnet 'Copenhagen', alisa 'Hopenhagen' blev udskiftet til bl.a. 'Floppenhagen' og 'Brokenhagen' eftersom muligheden for en brugbar og effektiv global klimaaftale svandt.
Vejen fra COP15 og videre frem mod bl.a. COP16 (Mexico), COP17 osv. – mod en ambitiøs juridisk og klimapolitisk bindende aftale – synes med resultatet fra COP15 i baghovedet derfor som lang og sej, og nærmest ikke eksisterende. Om der nogensinde kommer en global bindende klimapolitisk aftale kan man godt betvivle trods de utallige økonomiske og kulturelle interesser kloden rundt. Men sikkert er det: havde klimaet været en bank, så var det reddet for længst.


(klummen er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning)





1. januar 2010, 19:23 6 kommentar(er) · 7199 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 2. januar 2010, 14:16
...men derimod blot en hensigtserklæring om bl.a. at tage til efterretning, at videnskaben betragter to grader som den højest tilladelige gennemsnitlige globale temperaturstigning siden den præindustrielle tid. Ikke et ord om, hvordan to graders målsætningen tænkes gennemført i praktis...

- hvilket i store træk blot er et ekko af sluterklæringerne fra de seneste G20/'Major Econimies Forum'- topmøder!


jo mere vil temperaturen i gennemsnit stige, også selvom kloden vil opleve år-til-år-variationer med aftagende temperaturer

- du mener vist 'tiår-til-tiår-variationer med...'!?
GLAR 3. januar 2010, 15:35
COP 15 klimapolitisk Titanic ?

Hmm...det er vist kun en Hans Hedtoft
mernild 17. januar 2010, 23:04
Link af almen interesse fra Information:

http://www.information.dk/221705
Myrlin 18. januar 2010, 15:04
Spørgsmål 1.
Hvordan virker drivhusgaser?
(De emmiterer og reemmiterer IR-Stråling)
Problemet:
Hvorfor gøre de det kun på udfaldende stråling og ikke indfaldne? Gælder det for begge slags strålinger er der tale om et nulleffekt.
Se termodymnamikens regler.

Spørgsmål 2.
CO2 emmiterer og reemmiterer IR-Stråling uanset indkomstvinkel og reemmiterer i tilfældig retning.
Ved højere CO2-koncentration nedad betyder det at den IR-Stråling som bliver reemmiteret NEDAD bliver opfanget hurtiger end OPAD. Altså har vi en strømningsretning på vej UDE.
Solens IR-Energi som udgøre åbenbart 46% af den sammlede stråling har altså ved en højere koncentration sværer at nå jordbunden og havene og en eventuell IR-Stråling fra jordoverfladen hurtigere til at nå rummet. Lyder ret isolerende IMOD omdannelsen af IR-Energi til Varme.
Hvordan forklarer du dette?

Spørgsmål 3.
Når Niveaut for CO2 er lige, hvordan kan den globale temperatur så være både faldende eller stigende?

Prøve lige at læse mit kommentar igennem.

Men siger, at IR-Stråling bliver emmiteret og reemmiteret af CO2. Det er jo derfor, den er den stor syndebuk. Ved CO2 er denne effekt videnskabeligt bevist. (Du må gerne komme med en fuldestgørende forklaring hvorfor andre stoffer emmiterer og reemmiterer IR-Stråling.)

Det forholder sig dog rent fysisk sådan at når et stof indgår i en vekselvirkning med fra solens side kommende stråler så opstår der normalt nogen energetiske reaktioner med en begrundelse og en resultat.
Ved CO2 sker der det at selve CO2-molekylet indfanger energi fra solen, udstøder det igen og ender med en stærker svingende atomar tilstand. Dette tilstandsændring kaldes man for varmeudvikling.
De svingninger kan gives videre til andre molekyler. Det kalder man varmepåvirkning eller overførsel af den i den højt svingende atoms atomare bevægelsesenergi til andre stoffer igennem vekselvirkning.

CO2 og dennes virkning jævnfør Arrheniuss beskriver såmed IKKE et drivhusgas men derimod et gas som omdanner solens IR-Energi til svingende atomare bevægelser og dermed en forhøjet energiniveau som resulterer i VARME.

Og dermed giver alt sig selv. CO2 producerer rent ude sagt Varme.

Vi har på jorden et varmelager i forvejen. Oceanerne.
På grund af vandets træghed til at ændre sin temperatur i forhold til luften sker der nu følgende. Du skal tage CO2-konsekvenserne med.
Har vi en forhøjet CO2-Niveau så mindskes den fra Solen stammende IR-virkning på havene fordi CO2 har en strømningsretning TILBAGE. Dermed ville en forhøjet CO2 andel i atmosphæren betyde at vi har en forhøjet varmeudvikling i atmosphæren, hvad reelt betyder en formindsket varmeudvikling på havene.
Mens atmosphæren bliver opvarmet mere bliver oceanerne opvarmet mindre. De afkøler.
Holdes CO2 på et højt niveau kan oceanerne kun reagere på en måde. På grund af at kolder vand kan indeholde mere CO2 begynder oceanerne at suge CO2 til sig.
Omvendt, når atmosphæren indeholder lidt CO2 så kan solens IR-stråling virke forstærket på den i oceanerne indeholdene CO2 hvad bevirker en opvarmning. De udstøder faktisk CO2 som konsekvens.

Arrheniuss har slet ikke fundet et drivhusgas.
Han har fundet gasen, som styrer varmeudviklingen fra solens IR-stråling i en selvregulierende effekt.
På grund af oceanernes formoden at optage mere CO2 ved afkølet tilstand og mindre CO2 ved varmt tilstand og fakt om at CO2 producerer varme har vi så endeligt fundet systemet som omdanner IR-stråling til varme, indrettet på en måde som vil forhindre varmetider og istider, og bevirker at disse to tilstænde svinger om hinanden.

Har du flere spørgsmål?
Kosmos 22. februar 2010, 10:15
Februar 2010: Klummen kommer midt i måneden!

- står der på 'forsiden'; spørgsmålet må nu være: 'Hvilken måned'?
helios 24. februar 2010, 10:36
Det skuffende politiske resultat fra COP15 kan med rette omtales som et 'klimapolitisk Titanic' – et storstilet og forventningsfuldt klimapolitisk projekt, som på tragisk vis blev sænket. Derfor synes det med rette, at der gennem medierne såvel under som lige efter COP15 kunne læses, at navnet 'Copenhagen', alisa 'Hopenhagen' blev udskiftet til bl.a. 'Floppenhagen' og 'Brokenhagen' eftersom muligheden for en brugbar og effektiv global klimaaftale svandt.

- snak og aftaler hjælper intet, man ændrer intet ved at skrivet et eller andet ned på at stykke papir.
Handling skal der til, men den bedste kur mod at gøre sig mindre afhængig af fossil energi er at erstatte kulfyrede anlæg med atomkraftanlæg, som Kina forlængst har fundet ud af. Både her i landet og andre steder, støder det mod en mur af modstand fra såkaldte miljøbevægelser, der hitil har haft held med at stoppe for udviklingen, resultatet ser vi i dag - stigende CO2-udslip.

@Myrlin,
du spørger om indadgående stråler ikke opfanges af CO2 - hvorfor kun de udadgående?
Det sprøgsmål er let at besvare, for der er kun få varmestråler i sollyset. Når sollyset reflekteres fra jorden sendes de ud mod verdensrummet som varmestråling, som drivhusgasser kan absorbere og reemmittere i alle retninger.
Der er en termodynamisk detalje, som klimaforskerne ikke gerne vil forklare, nemlig hvordan den optagne energi fra varmstrålingen i drivhusgasserne kan afleveres til naboen i de luftlag, hvor temperaturen er meget lav. Varmeenergi kan ikke forplantes fra en koldere til en varmere gas - altså er der i de kolde områder et problem med tilbagekastningen mod jorden overflade. Derfor mener nogle fysikere, at der vil reflekteres mere varmeenergi til rummet, end CO2-teorien forudsætter.
Der mangler tilsyneladende fysikere i IPCCs panel, og en del meteorologer kunne med fordel udskiftes med flere solforskere.

Spørgsmålet kan besvares ved at måle Jordens albedo, hvilket ikke er gjort med tilstrækkelig nøjagtighed. Derfor har man i dag ingen sikker bevis for drivhuseffektens størrelse. Lindzen/Choi er ved at foretage præcise målinger af albedoens størrelse.
Uanset om resultatet viser en større eller mindre CO2-effekt, så skal vi have stoppet op for vort overforbrug af fossil energi.
Deltag aktivt i debatten om artiklen COP15 - klimapolitisk Titanic:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Klar til COP15
COP15
Vejen videre efter COP15
COP15 ser ikke godt ud, men det rykker andre steder (Lidegaards Klumme, oktober 2009)
Nyt videnskabeligt grundlag udarbejdet til COP15 (Mernilds Klumme, oktober 2009)
NyhederDato
Stern: Vestens arrogance skyld i dårligt COP1518-03-2010 09:49
Kina og Indien skriver under på COP15-aftale – men ...11-03-2010 05:54
COP15-landene offentliggør reduktionsmål02-02-2010 06:47
Kaotiske afslutningsforhandlinger i COP15-plenarsalen24-12-2009 12:24
Kina stemples som den store COP15-synder22-12-2009 09:01
DebatterSvarSeneste indlæg
Klimapolitisk Manifest10013-03-2016 15:02
Jubel for COP15-demonstranter1125-06-2011 23:34
Generation K og Klimadebat.dk under COP151106-03-2011 12:14
SRP-hjælp: COP151314-12-2010 18:15
COP15-problemer, dem løser vi.1703-05-2010 10:07
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik