Husk mig
▼ Indhold

Det gode grønne samfund



Side 2 af 3<123>
16-02-2014 17:59
Kosmos
★★★★★
(3992)
Losseplads - plads, hvor affald henlægges

- ej, ej; med dén definition har vi da vist en 5 - 6 stykker af slagsen, alene her på parcellen - lidt afhængigt af, hvorledes affaldsbegrebet så afgrænses!?
16-02-2014 18:27
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Nielsen

Syntes du ikke selv, du er lidt langt ude!

At jeg bruger ordet losseplads om steder hvor der henlægges affald, som du altså mener skal være et meget stort sted. Lossepladser eller 'affaldsdepoter', som udgør en mulig kilde til forurening af grundvandet: Om det er landbrugeren som lader et eller andet lægge bag stalden: olie eller sprøjtemidler mm. OM det er parcelhusejeren som lader ikke-brandbart affald lægge i et hul i haven. Om det er mekanikeren som hælder gammelt motorolie ud bag værkstedet eller måske endda i kloarken. Om det er affald som bare dumpes i skoven.

Pointen er jo netop, at de udgør en mulig kilde til at forurene grundvandet, selv om det ikke overholder definitionen i din snævre forståelse af ordet losseplads, fordi du har støvet et eller andet op på nettet, som du nærmest barnagtigt fastholder er den evige gyldige sandhed. Og det var jo altså det som var hovedbudskabet i mit indlæg, at der netop er uendelige mange kilder som kan sive til grundvandet, som man måske skulle have gjort noget ved i stedet for de mange populistiske tiltag....

Nu er det sådan ligesom for sent, at gøre noget!!

Og det var alm. kutyme op gennem 50 - 60 og 70'erne, at sådan gjorde man altså bare (smed alt mellem himmel og jord hvor-som-helst).

Og der er altså minimum 300.000 af sådanne mulige kilder til at forurene grundvandet, uanset om du kan lide det eller ej!!!
Redigeret d. 16-02-2014 18:32
16-02-2014 18:42
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Fra 1960 og frem, hvor man i landbruget virkelig begyndte at bruge de moderne hjælpemidler som den kemiske industri tilbød og herunder at husholdningerne på landet forbrugte mange af de kemiske produkter som blev brugt i dagligdagen. Og hvor mon de ender efter de er brugt: I et hul i jorden!

Op gennem 1960'erne er der minimum 150.000 landbrug. Fra Link :

Antallet af landbrugsbedrifter lå i første halvdel af 1900-t. lige omkring 200.000 med et gennemsnitsareal på ca. 16 ha, men efter 1950 begyndte antallet at falde svagt. Fra 1960 tog denne udvikling til, og der forsvandt i gennemsnit 5000 landbrugsbedrifter pr. år i 1960'erne. I 1970'erne og 1980'erne aftog nedgangen til 2600 om året, og i 1990'erne var reduktionen 2300 årlig til 52.600 bedrifter i 2000. I 2012 var antallet af bedrifter reduceret til 39.930 med et gennemsnitsareal på 66 ha. Reduktionen har været mest udtalt blandt heltidsbedrifter, og denne udvikling forventes fortsat, således at der i 2020 vil være ca. 8000 heltidsbrug med et betydeligt gennemsnitsareal. Samtidig er der sket ændringer i driftsformerne; landmændene koncentrerer i stigende grad deres indsats på kun én driftsgren, og specialiseringen i den animalske produktion har ført til færre, men større besætninger. Baggrunden for ændringerne i både bedriftsstruktur og driftsform er kravene om en konstant forbedret produktivitet som modvægt til faldende bytteforhold og rentabilitetsudvikling.
Redigeret d. 16-02-2014 19:40
16-02-2014 19:02
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
- ej, ej; med dén definition har vi da vist en 5 - 6 stykker af slagsen, alene her på parcellen - lidt afhængigt af, hvorledes affaldsbegrebet så afgrænses!?

Igen nævnt og Jo ej heller nogen glemt...
16-02-2014 19:06
Kjeld Jul
★★★★☆
(1984)
Det er ikke småting der tidligere blev gravet ned på landet ved gårdene.
Da vi for 30 år siden købte vores ældre landejendom måtte vi fjerne et helt vognlæs fra jorden omkring stuehuset og staldbygningen.
Der var sprøjtegiftrester,spildolie,dåser med maling og husholdningsaffald.
Mange sløjfede brønde er også fyldt op med allehånde affald.
Redigeret d. 16-02-2014 19:08
16-02-2014 19:10
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Mange sløjfede brønde er også fyldt op med allehånde affald.




Ja! Ude af øje ude af sind!
16-02-2014 20:35
N A Nielsen
★★★☆☆
(896)
Når man bruger ord, så har de den betydning, som de har i almindeligt brug, med mindre man gør udtrykkeligt rede for, at man bruger ordet på en usædvanlig måde. Ellers kan vi ikke forstå hinanden. Delphi skrev ud fra den helt gængse betydning af ordet losseplads, måtte man forstå:


Der er minimum 300.000 losseplader opbygget siden 50'erne i grusgrave, vandhuller, mergelgrave, moser osv. Heraf er 25.000 meget store og betydelige lossepladser som har aftaget affald fra industrier og herunder kemiske industrier, og der er meget giftige stoffer som er at finde i disse individuelle affaldsdepoter med indhold af op til millioner af tons affald.


For at undgå at skulle indrømme, at han har taget tallet ud af r...., og at det er flere hundrede gange for højt, så er han nu ude i, at regne følgende for lossepladser: Forurenede grunde, muligvis forurenede [sic] grunde, huller med affald i baghaven og henkastet affald bag laden.

Det er så grotesk og naragtigt, at det er underholdende, men efter 4-5000 indlæg af samme kaliber... PLONK!

Delphi snakker foruden om de minimum 300.000 lossepladser, som altså ikke var det, som vi normalt forstår ved lossepladser, om "25.000 meget store og betydelige lossepladser som har aftaget affald fra industrier og herunder kemiske industrier".

"Meget store og betydelige lossepladser" ? Hmm, det højeste tal for det samlede antal lossepladser, inklusive de mindre lossepladser, som vi har set links og referencer til i denne tråd er 10 gange lavere. Men de har selvfølgelig alle sammen en "langt ude" og alt for snæver definition af, hvad en losseplads er....og de har selvfølgelig helt glemt mindst 9/10 af de "25.000 meget store og betydelige lossepladser som har aftaget affald fra industrier og herunder kemiske industrier".

Delphi har sin helt egen verden med sine helt egne begreber. I den er han til gengæld konge. Nå, tilbage til min sædvanlige scrolling forbi hans indlæg.
Redigeret d. 16-02-2014 20:39
16-02-2014 20:41
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Du er simpelthen naiv, og under lavmålet!

Mener du virkelige der ikke er 25.000 betydelige lossepladser eller uafhængige steder i Danmark hvor der er opbevaret flere tons ting og sager (som er betydelig) på et og samme sted, som udgør en betydelig risiko for grundvandet.
Redigeret d. 16-02-2014 20:51
16-02-2014 21:03
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Moseområde vest for Randers, som i øvrigt ikke er registeret noget sted som losseplads se



Hvad der siden 50'erne er smidt rundt omkring på hele området, i vejsider, i mosehuller på engarealer det er enormt, og det er virkelig noget som er meget giftigt som kommer fra områdets industrier (det var gratis bortset fra omkostningen til transport)..

I det området kan man minimum finde de første 100 individuelle (betydelige) lossepladser som er massivt forurenet
Redigeret d. 16-02-2014 21:04
16-02-2014 21:31
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Bare det første mosehul som blev taget i brug som losseplads umiddelbart efter krigen, efter man var færdig med at grave tørv. Her området som er fyldt se



Minimum 8.000 M^2 er fyldt af daglige lastbiler gennem 20 - 30 år, og det øvrige område ligeså.
Redigeret d. 16-02-2014 21:41
16-02-2014 21:53
N A Nielsen
★★★☆☆
(896)
Tror du, vi tager for gode varer, hvad du skriver, fordi du viser et billede? De her angivelige 100 meget store og betydelige nedlagte lossepladser i pågældende moseområde vest for Randers, som skulle have "aftaget affald fra industrier og herunder kemiske industrier" er altså ikke talt med i de officielle 1200-2500 lossepladser og nedlagte lossepladser? Hvorfra ved du det?

Området er i øvrigt et fantastisk naturområde med oddere, fiskeørne og hejrer. Sjovt, at alle de her 100 store og betydelige nedlagte lossepladser som har aftaget affald fra industrier og herunder kemiske industrier endnu ikke har medført udsivning til den dybe sø. De her oddere, fiskeørne og fiskehejrer må da leve på lånt tid.

I mosen er der et rigt fugleliv, i Danmark er det en af de moser, som har flest fuglearter, dog ikke særlig mange ænder da de ikke kan lide det dybe vand. Men der er fiskehejre, grågæs, løvsanger, gransanger, rørsanger, rørdrum, ca. 5 svanepar og så er der nattergalen plus mange andre. Grågåsen er gået meget frem pga de mange marker med vintersæd.
Endelig lever der en del ræve og meget råvildt, men det mest overraskende er - at også odderen lever hernede ikke nem at få at se, men med lidt tålmodighed og stilhed skulle det kunne lade sig gøre ved den store mosesø.


http://www.oeb.myfc.dk/user/?klub_id=2328&sport=0&hold=0&page=3660
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=19836
http://www.dofbasen.dk/IBA/nyt.php?lokid=130
Redigeret d. 16-02-2014 21:57
16-02-2014 22:10
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
For at undgå at skulle indrømme, at han har taget tallet ud af r...., og at det er flere hundrede gange for højt, så er han nu ude i, at regne følgende for lossepladser: Forurenede grunde, muligvis forurenede [sic] grunde, huller med affald i baghaven og henkastet affald bag laden.

Det er så grotesk og naragtigt, at det er underholdende, men efter 4-5000 indlæg af samme kaliber... PLONK!

Delphi snakker foruden om de minimum 300.000 lossepladser, som altså ikke var det, som vi normalt forstår ved lossepladser, om "25.000 meget store og betydelige lossepladser som har aftaget affald fra industrier og herunder kemiske industrier".


Nielsen

Lige for at præciserer: Eksemplet med haver og huller i jorden osv. var ikke på nogen måde et tilbagetog i forlængelse af en mulig overdrivelse (som du mener). Det var nu lige så meget for at hjælpe dig på vej så du ikke ender med at gøre dig helt til grin.

Du burde selv kunne indse ud fra eksemplerne at omgangen med affald herunder industriaffald op gennem tiden siden krigen, det er noget man har behandlet aldeles lemfældig.

Lige for at præciserer der er minimum 25.000 individuelle lossepladser, i grusgrave, moser, mergelgrave, vejsider, øde forladte områder, som indeholder indtil flere lastbilfulde af miljøbelastende affald, som derfor er en trussel for grundvandet. Og mængder i denne størrelse det er betydelig..

Hvis du havde en lille smule føling med de faktiske forhold burde du selv kunne indse dette..
Redigeret d. 16-02-2014 22:18
16-02-2014 22:25
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
http://www.regionh.dk/topmenu/Nyt_Presse/Nyheder/Arkiv/Region+Hovedstaden+sikrer+boliger+i+Lynge+mod+gas+fra+gammel+losseplads.htm

Fakta:
*En tidligere grusgrav på Lyngevej 230 har fra 1969 til 1973 været anvendt til privat losseplads (Stengårdens Losseplads). Lossepladsen har modtaget såvel dagrenovation som bygningsaffald og fyldjord.
*Region Hovedstadens tekniske undersøgelser viser, at der er metangas, kuldioxid, olie og klorerede opløsningsmidler i jorden i det område, hvor lossepladsen har ligget.
*Gassen fra lossepladsen har spredt sig nede i jorden til de omkringliggende boliggrunde.
*Målinger i husene på disse omkringliggende boliggrunde har vist, at der ikke findes lossepladsgas inde i husene.
*Region Hovedstaden igangsætter nu en indsats, der skal forhindre, at lossepladsgassen spredes ind under husene i området.
*I perioden fra 1991 til 1998 undersøgte de daværende Frederiksborg og Københavns Amter en række lossepladser, for at afklare om gas fra lossepladserne kunne spredes gennem jordlagene og ind i de huse, der lå ovenpå lossepladserne. Enkelte steder var lossepladsgassen et problem, og her blev iværksat en teknisk indsats, som sikrede husene mod indtrængning af gas. På nogle få lossepladser er det fortsat nødvendigt, at regionen overvåger, om indsatsen stadig virker.



Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
17-02-2014 08:25
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Over perioden fra 50'erne til egentlige lossepladser etableres i 70'erne og senere til en egentlig indsamling af affald varetages af kommunerne i 80'erne:

Over perioden taler vi om 150.000 landbrug som har forbrugt det moderne samfunds goder.

Over 25 år ind til egentlige offentlige lossepladser er mulige, har et landbrug typisk forbrugt ting som olie, oliefilter, enorme mængder emballage til kemikalier, medicinrester, gamle akkumulatorer, reservedele, gamle maskiner, bygningsaffald, husholdningsaffald osv osv.

Og det er affald som er lagt på ejendommen typisk i et hul der er gravet i jorden, eller kørt til moser, eller et øde område og bare lagt af.

HVordan kan nogle leve i den illusion at det ikke forekommer, herunder at der ved landets landbrugsejendomme, skove, enge, grusgrave forekommer en betydelig del af de 25.000 meget store og betydelige lossepladser, hvor landbruget er kilden.
Redigeret d. 17-02-2014 09:19
17-02-2014 12:47
Jakob
★★★★★
(5480)
.




Kosmos skrev:
Losseplads - plads, hvor affald henlægges

- ej, ej; med dén definition har vi da vist en 5 - 6 stykker af slagsen, alene her på parcellen - lidt afhængigt af, hvorledes affaldsbegrebet så afgrænses!?



Synet på affald er heldigvis under forandring, men der er lang vej endnu.

Som jeg ser det gode grønne samfund, vil det være konverteret til vugge til vugge paradigmet, og så eksisterer affald stort set ikke.
Enten vil det, som vi før betragtede som affald, kunne komposteres og blive til gødning, som bidrager til fødevarer.
Eller også vil det gå tilbage til producenten, som genanvender råstofferne enten direkte eller de opcykles til endnu mere ædle råvarer.

Men det fordrer en stram styring af produktion og marked for at holde produkterne "rene", så vi undgår den slags kaos sammenblanding af råstoffer, der er tilfældet i de gamle lossepladser.





@Kjeld Jul

Det billede kender jeg kun alt for godt fra dengang jeg kiggede på landbrugsejendomme.
Men det begynder nok at haste med at få alle disse små lokale affaldsdepoter registreret, for de gamle mennesker, som har etableret dem, er stærkt på vej til at uddø, og derefter kan de blive vanskelige at finde, hvis der skal ryddes ordentligt op.





@Boe Carslund-Sørensen

Hvis vi nu finder et godt sted til den omtalte skibakke, og vi etablerer en tæt bund og overdækker bakken med en membaran med en aftapningsventil i toppen, kan vi så opsamle metangassen og brænde den af evt. i en generator, som leverer strøm, når der er for lidt vind..?
Det kan måske også være, at gæringen vil gå i stå, fordi vi fryser hele blokken med jordvarmepumper efterår, vinter og forår..?




@delphi

Hvis du ellers er færdig med at nyde din forfriskning, så vil jeg gerne stille dig de samme spørgsmål, som til Boe.





.
Redigeret d. 17-02-2014 12:48
17-02-2014 13:01
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hvis du ellers er færdig med at nyde din forfriskning, så vil jeg gerne stille dig de samme spørgsmål, som til Boe.


Det er da meget forfriskende at folk i den grad gør sig selv til grin, eller viser at man ikke har nogen forbindelse med den virkelighed som udfolder sig!

Det billede kender jeg kun alt for godt fra dengang jeg kiggede på landbrugsejendomme.
Men det begynder nok at haste med at få alle disse små lokale affaldsdepoter registreret, for de gamle mennesker, som har etableret dem, er stærkt på vej til at uddø, og derefter kan de blive vanskelige at finde, hvis der skal ryddes ordentligt op.


Det er for sent, alle de affaldsstoffer som er 'på vej nedad', det står ikke til at stoppe!

Men noget som dette se http://ing.dk/artikel/500-gamle-lossepladser-laekker-gift-til-aer-og-vandlob-129908 at det bare kan få lov at udfoldes i forlængelse af den enorme fokus der er på landbrugets brug af sprøjtemidler, hvordan kan man så tillade sådanne massive udledninger .
Redigeret d. 17-02-2014 13:02
17-02-2014 13:44
Jakob
★★★★★
(5480)
.



@delphi

Jeg tror ikke, at det er for sent at afbøde skaden betydeligt.
Selvom mennesket fra nu af intet gør overhovedet, så er jeg sikker på, at mange steder, hvor drikkevandet er forurenet i dag, vil det blive renere igen.
Spørgsmålet er måske nærmere, om det hele i løbet af få årtier skal blive udrikkeligt for mennesker, eller om vi vil tage et surt slid nu og redde de få gode steder, der er tilbage og samtidigt kunne glæde os over, at der mange forurenede steder kun vil gå 1.000 år i stedet for 1.000.000 år, før vandet kan drikkes igen.
Du svarede ikke på, om du mener, at det er muligt at opsamle og afbrænde metan fra et stort velbygget affaldsdepot..?



.
17-02-2014 15:05
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Jeg tror ikke, at det er for sent at afbøde skaden betydeligt.
Selvom mennesket fra nu af intet gør overhovedet, så er jeg sikker på, at mange steder, hvor drikkevandet er forurenet i dag, vil det blive renere igen.
Spørgsmålet er måske nærmere, om det hele i løbet af få årtier skal blive udrikkeligt for mennesker, eller om vi vil tage et surt slid nu og redde de få gode steder, der er tilbage og samtidigt kunne glæde os over, at der mange forurenede steder kun vil gå 1.000 år i stedet for 1.000.000 år, før vandet kan drikkes igen.
Du svarede ikke på, om du mener, at det er muligt at opsamle og afbrænde metan fra et stort velbygget affaldsdepot..?


Tror du ikke det giver ualmindelig meget 'påstyr' i sådanne affaldsmængder hvis man begynder at rode i det når man vil fjerne affaldet, så man virkelig frigiver affaldsstoffer.

Metan: Man opsamler da metan fra lossepladser. I Odense produceres omkring 1 Mw som omsættes i Fynsværket..
17-02-2014 16:30
Kjeld Jul
★★★★☆
(1984)
Allerede sidst i 1970erne blev der konstateret metangas under lossepladsen på Stige ø, ikke langt fra Fynsværket.
Da jeg i 1982 var med til at føre fjernvarmeledninger under Odense kanal fra Fynsværket,kom en af vores montører lettere tilskade da der skete en gaseksplosion i en pumpebrønd i forb. med svejsearbejde,trykket var så stort,at brønddækslet blev kastet op i luften og ramte montøren på benet.

Efter denne episode blev der i alle pumpebrønde monteret gasalarmer,og man blev fra officiel side opmærksom på de store udsivninger af gas fra lossepladsen og muligheden for kommerciel brug.

Senere fik man gasudstrømningen under kontrol,og idag bliver metangassen via rørledninger ført til forbrænding i Fynsværkets kedler.
17-02-2014 17:18
Jakob
★★★★★
(5480)
.




delphi skrev:
Tror du ikke det giver ualmindelig meget 'påstyr' i sådanne affaldsmængder hvis man begynder at rode i det når man vil fjerne affaldet, så man virkelig frigiver affaldsstoffer.


Det tror jeg vil være meget forskelligt alt efter sted, lossepladsens alder og metodevalget.
Især det sidste er måske det vigtigste, og der bliver formentlig fast arbejde til et par dygtige og innovative miljøingeniører, når affaldsdepoterne tæt på Gudenåen skal flyttes.
Og det bliver sikkert også dyrt.

Ser vi på det meget store antal på landbrug, hvor der f.eks. har været brændt kviksølv og blybatterier i en tønde, som med mellemrum er blevet tømt for aske, som i dag udgør en dynge, så tror jeg ofte ikke, at det er et stort problem at fjerne dyngen uden større bivirkninger. Derimod kan gevinsten for miljøet i fremtiden måske blive meget stor.
Og bliver det planlagt klogt, så tror jeg endda, at det kan gøres billigt.
Det vil heller ikke forbavse mig, hvis et meget stort antal borgere ønsker at hjælpe med oprydningsarbejdet og derfor vil tilbyde frivillig arbejdskraft.




.
17-02-2014 17:33
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Det her mosehul som er fyldt over de sidste 50 år.



Nu ved jeg ikke hvor dybt det var da man var færdig med at grave tørv. Men hvis det antages 4 m dyb og arealet dækker 8000 m^2 så er der 32.000 M^3.

Det forekommer meget u-lade-sig-gørligt... Og ikke mindst hvis man begynder at grave i affaldet, så frigives med garanti mere 'ned-ad' i mosedynnet som så herefter er en yderligere risiko for nedsivning..
Redigeret d. 17-02-2014 17:34
18-02-2014 00:31
Jakob
★★★★★
(5480)
.




@delphi


Ja, det ser ud til at kunne blive en god udfordring til miljøingeniøren.
Jeg kender ikke meget til de konkrete forhold, men umiddelbart vil jeg nok foreslå, at man pløjer nogle paneler ned langs yderkanten, så man kan fryse denne kant og derved forhindre udveksling af vand med de omgivende sider.
Derefter kan man måske begynde fra den ene ende og fryse det underlag, som man skal køre på og en sektion af gangen presse nogle rør eller paneler ind under skidtet, så bunden der også fryser, før man begynder at skovle skidtet væk med et let bæltekøretøj med frontskovl.
Eller måske har du en bedre idé..?



.
RE: Vestas får den første ordre på sin nye kæmpevindmølle18-02-2014 17:54
Flemming Larsen
☆☆☆☆☆
(27)
Dong køber Vestas' 8-MegaWatt-mølle til en engelsk havmøllepark på 258 MegaWatt. Dong Energy har efter en udbudsrunde valgt Vestas' nye flagskib, offshoremøllen V164 på 8 MegaWatt til en udvidelse af en engelsk havmøllepark. Parken hedder Burbo Bank Extension, og der kan bygges op til 258 MegaWatt, hvilket svarer til 31 Vestas' 8-MegaWatt-møller.

Ordren er dog betinget af, at vindmølleparken kan opføres under CfD-tilskudsregimet i Storbritannien, og at parterne bliver enige om en endelig leveringsaftale, som forventes underskrevet senere i år, oplyser Dong Energy i en pressemeddelelse.

Dermed har Vestas fået den længe ventede første kommercielle ordre på den nye 8-MegaWatt- mølle, som Dong Energy og Vestas allerede har en aftale om at teste sammen på Østerild Testcenter, hvor vindmøllen netop er sat i drift.



Dong Energys koncerndirektør for vindkraft, Samuel Leupold, er glad for at få øget konkurrencen på markedet for multimegawatt vindkraftværker med Vestas nye 8-MegaWatt-model:

»Den 8 MegaWatt store vindmølle fra Vestas ser meget lovende ud. Jeg anser dette for at være et konkret skridt mod at reducere prisen på offshore vindenergi,« siger han i pressemeddelelsen.



Det er Dong Energys ambition at reducere prisen på offshore vindenergi med 35-40 procent for projekter, der træffes investeringsbeslutning om i 2020.

Burbo Bank Extension-havvindmøllepark har ligger syv km fra den britiske vestkyst ved siden af den nuværende Burbo Bank-havvindmøllepark, som har en kapacitet på 90 MegaWatt.

Under forudsætning af, at de formelle tilladelser og tidsplanen er på plads, kan havvindmølleparken opføres fra anden halvdel af 2016.

Dong Energy har ikke taget endelig investeringsbeslutning om at opføre havvindmølleparken.

http://ing.dk/artikel/vestas-faar-den-foerste-ordre-paa-sin-nye-kaempemoelle-166402
18-02-2014 18:04
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
I 2009 forbruges der i Danmark 771 ton Glyfosat. se http://da.wikipedia.org/wiki/Glyfosat

Nu er jeg vokset op her vest for Randers se



og har set mange af de enorme affaldsmængder, der blev aflæsset og bare fik lov at lægge mange forskellige steder i området (og lægger der den dag i dag), og herunder alt det affald der bare blev aflæsset i disse moser.

Men den største og mest markante kilde til miljøbelastning, er og var alle de landbrug og mindre erhvervsdrivende: tømremestre, entreprenører, maskinstationer, smede osv. Det var uanede mængder meget miljøbelastende affald som vare blev 'smidt ud bag ved'.

Når man så betænker de mikroskopiske mængder Glyfosat som bliver 'udlagt' på de danske landbrugsjorde som faktuelt kan påvises i grundvandet! Det andet er enorme mængder som påvirker grundvandet eller kommer til det.
Redigeret d. 18-02-2014 18:25
20-02-2014 08:58
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Fra miljøstyrelsens statistik



Samlet er der i 2009 produceret 13.8 mio ton affald.

Langt den overvejende del er genbrugt eller afbrændt i affaldsforbrændinger.

Men det siger lidt om hvor store mængder der er tale om..

Hvis et givent affaldsdepot fra 60'erne skal ryddes fordi der er farlige stoffer i affaldet. Affald som kun er en lille del af den samlede affaldsmængde, så er det hele mængden som skal graves op og flyttes.

Affaldet før 80'erne har overvejende fundet vej til affaldspladser.
Redigeret d. 20-02-2014 09:00
20-02-2014 11:36
Jakob
★★★★★
(5480)
.




@Flemming Larsen

Tak for info.
Det bliver spændene, om den store mølle kan tåle mosten.
delphi har også givet den en kommentar i denne tråd:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-til-lavere-pris-d20-e516-s200.php#post_40813





@delphi


Ja, det er en stor udfordring at få affaldsdepoterne flyttet på en sikker og økonomisk forsvarlig måde.
Du har også ret i, at der skal flyttes en masse jord og grus med, og bygningsaffald, som egentlig godt kunne blive liggende, det kan være forurenet af små mængder farligt affald og skal derfor også flyttes med.
Det må nok afhænge meget af lokale forhold og afstanden mellem losseplads og den kommende skibakke, hvordan det takles bedst muligt.

Skal jeg pege på nogle formildende omstændigheder ( det kan der godt være brug for, hvis optimismen skal bevares ), så må det nok være, at det ikke nødvendigvis skal gøres meget hurtigt eller være afsluttet til en bestemt dato. Der er altså god mulighed for at sætte lejlighedstransporter i spil, og entreprenører kan tage et nap, når der ikke er andet at lave. Ligeså med pensionerede landmænd og gravemestre, som har en interessant arbejdskraft at tilbyde, de kan bare stille op og tage et nap, når det passer dem, og de ellers kan få deres gamle brugte kroppe og eventuelt maskiner til at makke ret.
Jeg håber selvfølgelig, at vi alle vil blive forbløffede, når vi opdager, hvor mange, som faktisk gerne frivilligt vil give en hånd med i ny og næ.

Der er f.eks. også traktorklubber, som måske vil medvirke og en weekend finde det både sjovt og meningsfyldt at deltage i verdens længste traktorvogntog for et renere Danmark.

Måske kan nogle af de gamle nedlagte jernbaner også tages i anvendelse, og affaldsvognene kan trækkes langsomt af en serie lavt gearede banecykler og ligeså mange frivillige spejdere og motionister.

Til de mange små affaldspladser på landet forestiller jeg mig, at når de er kortlagt ( de gamle har fortalt, hvor affaldet er, og evt. er grunden afsøgt af frivillige med detektorer ), så kan der sættes et specielt udviklet containersystem i sving. En tom container parkeres på gården, og der rejses et rødt flag. En dag kommer der en flink nabo forbi med en rendegraver, og han smider affaldet i containeren, hvorefter der rejses et grønt flag, så lastbilfirmaerne kan se, at der står en container, som må hentes ved lejlighed og køres videre til den næste for at blive fyldt eller til skibakken for at blive tømt. Andre steder er det måske bedre at benytte vogne frem for containere, fordi landmænd unge eller pensionerede, så også selv vil kunne flytte dem med traktor.

Men lokale høringer om projektet kan sikkert bringe flere og måske bedre idéer på bordet.



.
Redigeret d. 20-02-2014 11:37
20-02-2014 15:22
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

Den omtalte frivillighed skal være betydelig!

Hvis man med de 13,9 Mio ton i 2009 som udgangspunkt, antager at det er tilsvarende mængder som årlig er aflagt i naturen op gennem 50 - 60 og 70'erne, hvor altså de giftige ting af forurenet det øvrige (rene) affald.

Så er det enorme mængder!

Men åbenlys er det de mange mellemstore lossepladser (25.000 - 50.000) som (overvejende) ikke er registeret noget sted, nemlig som nu omtalt i moser, ved grusgrave, landbrug osv.

Bare en mose som den vest for Randers jeg omtaler. Hvis dybden holder med de 4 m, så skal der fjernes 32.000 ton, eller 2000 lastbilfulde.

Hvis man antager det koster 60 kr/M^3 af grave affaldet op så er det 1.920.000 kr. Hvis hver lastbilfuld koster 2500 kr at flytte, så er det 5 mio. kr.


Så skal affaldet deponeres, eller efterbehandles! Pris: ???.
Redigeret d. 20-02-2014 15:25
20-02-2014 17:16
Jakob
★★★★★
(5480)
.



@delphi


Hvis man bare vil etablere et nyt affaldsdepot, så tror jeg, at det bliver meget dyrt og vanskeligt i det hele taget at finde en kommune, som vil have det.
Men hvis vi kan lave en kombiløsning, hvor vi samtidigt både bygger affaldsdepot med metanudvinding og jordvarme og vindmøller på toppen og et skicenter med snowboardbane ( kan vi finde på mere..? vandrutchebane til sommerbrug..? udsigtspost med pølsevogn på toppen..? ), så bliver det måske en helt anden historie.
Kommunerne vil stå i kø for at give plads, skigale ingeniører vil stå i kø for at give gratis rådgivning, sponsorer vil stå i kø for at hjælpe med at betale transport, foreninger og frivillige vil hjælpe med arbejdet, og der kan tilmed være udsigt til, at det færdige resultat kan give en indtægt og tiltrække turister.

Jeg tør ikke regne på det, fordi der er så mange ubekendte. Jeg ved ikke engang, om det hele bør gøres på 10 eller måske nærmere på 30 eller 40 år.
Men jeg mener, at det er et arbejde, som SKAL gøres, og kan man blive enige så langt, så er det jo egentlig bare at finde det rette sted og lægge en optimal plan, så vi kan komme igang.


Vi skal jo nok have nogle få kloge hoveder som øverste ansvarlige, der skal godkende planen og stå for koordineringen.
Hvem skal vi vælge til det, og hvordan skal de vælges..?
Jeg mener nok, at DR kan få en meget vigtig rolle at spille, når vi skal have folket med til at træffe beslutninger, og dampen og modet skal holdes oppe til det lange træk.
Men jeg mener også, at der er basis for, at det kan blive en folkesag og en folkedrøm, der vil rykke vildt og give danskerne meget mere sammenhold, stolthed og miljøbevidsthed, hvis det gøres rigtigt.

Prisen for at rydde lossepladsen i mosen..?
Hvis DR finder et ingeniørfirma og en flink entreprenør, og der stiller frivillige håndværkere og chauffører, og staten betaler brændstof, hvad bliver prisen så..?
Du skal bare lige se, som vi kan få klaveret til at spille, hvis vi bare er tilstrækkeligt mange, der er begejstrede for idéen.




.
Redigeret d. 20-02-2014 17:17
20-02-2014 17:23
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Kloge hoveder! Og hvem! Ja det bliver givet et problem!

DR skal være meget dygtig og formidlende, herunder skal det være meget flink entreprenører, håndværkere og chauffører mm.

Ska' vi antage der lægger affald for 20 år, hvor der er dumpet 10 mio ton årlig!

200 mio ton. Mon der er nogle kommuner som vil gi' plads for denne dynge selv med ski-sport mm.
20-02-2014 20:55
Jakob
★★★★★
(5480)
.



@delphi


Der findes faktisk også meget flinke mennesker, især når det gælder en god og vigtig sag.


Hvis du f.eks. bliver spurgt pænt, vil du så ikke lavet et gratis udkast til en konkret fryseplan på forsøgsbasis til den omtalte losseplads i mosehul..?


Men hvis dine hurtige tal for affaldsmængde og flytning holder vand, og vi skalerer dem op, kan det så passe, at det samlede beløb for hele Danmark ikke bliver mere end ca. 32 milliarder kroner..?
Hvis det skulle være tæt på beløbet, så er det langt billigere, end jeg havde turdet drømme om.



.
20-02-2014 22:06
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Kunne nok godt yde en tjeneste til en god sag!

Ja! Det passer meget godt med de 32 mia. Hvis det koster 160 kr at behandle 1 ton.

Så ligner det da heller ikke noget at bruge 125 mia på en vandmiljøplan som skal forbedre forhold i de indre danske farvande hvor hovedkilden er 'affald' fra Rusland/østersøen!
21-02-2014 00:23
Jakob
★★★★★
(5480)
.



@delphi

I det gode grønne samfund, vil driften være gjort klima- og miljømæssigt bæredygtig, og enhver forurening af betydning vil være bragt til ophør.
Derfor vil vandmiljøplaner ikke mere være aktuelle, og ingen vil finde det værdigt at fantasere seriøst om, hvor mange milliarder vi kunne tjene på at forurene igen.

Vel vidende, at der kan blive en overgangsfase med hårde prioriteringer, er den i det store hele ikke længere for mig.
Du får mig i hvert fald ikke til at sige, at når vi har flyttet lossepladserne og er konverteret til vedvarende energi, så må landbruget til gengæld gerne sprøjte pesticider og hælde gylle i vandløb.
Terminering af forureningskilder bør efter min mening foregå med stor hast på alle niveauer samtidigt.



.
Redigeret d. 21-02-2014 00:24
21-02-2014 22:33
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
I det gode grønne samfund, vil driften være gjort klima- og miljømæssigt bæredygtig, og enhver forurening af betydning vil være bragt til ophør.
Derfor vil vandmiljøplaner ikke mere være aktuelle, og ingen vil finde det værdigt at fantasere seriøst om, hvor mange milliarder vi kunne tjene på at forurene igen.


Hvor meget mener du den offentlige sektor skal skæres ned!

Kostprisen for den offentlige sektor er i dag omkring 800 mia årlig. I det miljø-rigtige, bæredygtige og harmoniske samfund, hvor meget skal den så koste! 50 eller måske 25 mia årligt, herefter vil miljøbelastningen fra det danske samfund med sikkerhed falde markant.

Hver gang Grundfas skaber en merværdi eller en værdiskabelse her i landet, til overskud ved Grundfos, til afholdelse af lønninger, indkøb af produkter eller ydelser fra underleveradører, som altså samlet skaber værdier her i landet. Herefter ender den langt overvejende del af denne værdiskabelse i de offentlige kasser som direkte skat af virksomheden, men langt overvejende som skat af de lønninger som er udbetalt af grundfos til medarbejdere. Herunder af underleverandører til fabrikken som også udbetaler løn . Herunder er afgifter også en kilde til offentlig indtægt, som på den ene eller anden måde kan relateres til den værdiskabelse Grundfos har skabt.

Grundfos yder selvsagt en betydelig miljøbelastning via sin aktivitet, som så igen må hænge sammen med størrelsen af de enorme skatter som ender i de offentlige kasser.

Eller med andre ord hvis ikke grundfos's aktivitet skal holde denne store offentlige sektor i gang, så miljøbelaster fabrikken selvsagt mindre.


Vel vidende, at der kan blive en overgangsfase med hårde prioriteringer, er den i det store hele ikke længere for mig.
Du får mig i hvert fald ikke til at sige, at når vi har flyttet lossepladserne og er konverteret til vedvarende energi, så må landbruget til gengæld gerne sprøjte pesticider og hælde gylle i vandløb.
Terminering af forureningskilder bør efter min mening foregå med stor hast på alle niveauer samtidigt.


Udviklingen i udledning af fosfor fra danske rensningsanlæg siden vandmiljøplanen igangsættes se



Fra http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/B76CDB71-702A-440C-87FF-7837E9E84AFB/0/Punktkilderapport2012.pdf

Hvor meget vil du så accepterer fra byernes rensingsanlæg af fosfor, som er en stor kilde til iltsvind i vandløb og indre danske farvande. Sæbe og 'hygiejnemidler' er en stor kilde til fosfor i spildevandet. Skal det forbydes eller hvordan!
Redigeret d. 21-02-2014 22:40
22-02-2014 09:40
Jakob
★★★★★
(5480)
.



@delphi


Så vidt jeg ved, er der ikke noget galt med fosfor, hvis det blot doseres i den rette mængde på det rette sted på det rette tidspunkt.

Men demokratiet skal have skovlen under markedet, så vi kan forbyde diverse stoffer, som forurener for meget.
Vi må heller ikke vige tilbage for at rationere bestemte produkter, hvis det giver mening for at skåne klima og miljø.

Når vi reducerer den danske befolkning til langt under det halve, så vil miljø- og klimabelastningen gå samme vej.
Det vil størrelsen på den offentlige sektor også.

Som jeg ser det, er det aktuelt temmelig urealistisk at flytte mange mennesker fra den offentlige sektor over i den private, med mindre der udliciteres, og det ligner en fis i en hornlygte, når det alligevel er statskassen, der skal betale gildet.
Man kan måske skrue noget ned for nogle af lønningerne og gøre en del af staten mere produktiv, og det er sikkert også værd at arbejde på.
Vi må vælge politikere, som er bedre til at drive den offentlige sektor, og i det stykke kan vi nok godt glemme alt om de partier, som bare vil udlicitere for selv at slippe af med aben.

Man kan også altid håbe på, at der opstår flere indbringende arbejdspladser i den private sektor i produktionen en overgang, når der eventuelt i samarbejde med offentlige institutioner udvikles nye produkter og efterspørgslen stiger. Men den store satsning på arbejdspladser og hårde pisk til de arbejdsløse, det mener jeg er et politisk fejlgreb, som fordummer befolkningen og går hårdt ud over dens trivsel, og det er tilmed at lukke øjnene for en fremtid, som vi i stedet bør tage til os og arbejde hen imod.

Hvis vi vil køre grunker i kassen, så er der brug for en højt automatiseret produktion, som virkelig kan sprøjte varer ud til eksport.
Det er det, der skal til, sammen med produktudvikling og kvalitetssikring, og især der vi skal satse stort, hvis vi skal kunne klare os i den globale konkurrence uden at skulle genindføre slaveriet, som det er på vej til at ske i dag.



.
Tilknyttet billede:

22-02-2014 12:36
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Som jeg ser det, er det aktuelt temmelig urealistisk at flytte mange mennesker fra den offentlige sektor over i den private, med mindre der udliciteres, og det ligner en fis i en hornlygte, når det alligevel er statskassen, der skal betale gildet.


Vi er vel enig om at velfærdssamfundet eller Jens Otto Krag's ideal samfund på alle parametre har fejlet!




Herunder at det central styrede samfund stort set på alle parametre har fejlet i uhørt grad. Og det i forhold til samfundet for 50 år siden. Og det i forhold til simple ting som borgernes sociale kompetancer efter endt børnehave og skolegang, hvor man i uhørt grad er vidne til en stor grad af krævementalitet og egoisme i forhold til 50 og 60'ernes mere tilfredse ungdomsårgange. En ungdomsårgangs faglige kompetancer til at indtræde på arbejdsmarkedet er i dag uhyggelig ringe. Flere og flere samspildsramte familier ser dagens lys, med druk, vold, børn som går for lud og kold vand er stigende i forhold til datiden (50 - 60'erne). Bandekriminalitet er tiltagende. Misbrugsproblemer har aldrig været større.

En meget stor del af de indlagte på sygehuse kommer efter endt behandling ud med følgesydomme som infektionssygdomme og andre relaterede sygdomme som overvejende kan tilskrives sjusk. Overmedicinering af befolkningen navnlig med psykofarmika er ekstrem med uendelig stor lidelse for befolkningen til følge.


Energipolitikken: Et kapitel for sig med et helt igennem ekstraordinær stigende energiforbrug, hvor energisystemet i helt igennem ekstraordinær grad, evner at tabe eller svine den bekostelige energi bort, hvor langt den overvejende del af energien tabes, uden den bliver brugbar i industrien, eller boligen som strøm og varme. 50 og 60'ernes energisystem med oliefyr eller anden individuel opvarmning i boligmassen og effektive kraftværker som netop producerer den strøm som er brugbar, var langt mere effektiv og ressourcebevist....

Nu var jeg den anden dag ude i en lokal børnehave og vuggestue her i Ringkøbing Skjern kommune for at undersøge muligheden for at opstille et minikraftværk ved naturgas som skulle yde strøm og varme til institutionen..
Men der var monteret så mange solceller at el-behovet på institutionen var temmelig vigende, så det bliver vist ikke lige sagen...

Umiddelbart var mit indtryk at institutionen var godt bemandet og overholdt BUPL's krav til bemanding se http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-8XPBZF/$file/2012_PM30aug.pdf

Ud over BUPL's krav til bemanding skal der lægges administrativ personale på institutionen og centralt ved kommunen. Der skal lægges Pedel til, herunder personale som skal vedligeholde bygninger mm som skal trækkes ind ved større reparationer. Køkkenpersonale skal også til for at drive en institution osv.

I forlængelse af BUPL-normeringen så ender antallet af voksne faretruende på 1,5 pr barn. Hertil det enorme kørselsforbrug som skal udfoldes for at barnet først kan leveres ved institutionen og herunder at de som arbejder ved institutionen skal transporteres og den interne daglige transport i kommunen! Det er jo enormt (miljøbelastende).

Det er et helt igennem ekstrem ressourceforbrug for at passe et barn i forhold til 50 - 60'ernes løsning i private hjem hvor naboer hjælper hinanden..
Redigeret d. 22-02-2014 13:05
22-02-2014 16:03
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1147)
Nu bliver jeg nød til at korrigere inden at i går i selvsving.

Den offentlige sektor i Danmark er kun marginalt større end hvad den er i sammenlignelige lande som f.eks. Tyskland, Holland, England og så videre. Der hvor Danmark for alvor skiller sig ud er i omfanget at overførselsindkomster. Her ligger Danmark milevidt over landene syd og vest for os. Rent faktisk er det kun i Norge, at man uddeler overførselsindkomster så rundhåndet som vi gør her i landet. Norge er jo som bekendt også et langt rigere land end Danmark. Ikke engang i Sverige uddeler de overførselsindkomster så rundhåndet som vi gør.

At den daglige eller månedlige satser på overførselsindkomster her i landet ligger så højt som de gør, er politisk og ideologost begrundet. Denne politik har man kørt med i mange årtier ud fra den opfattelse, at man gerne vil udjævne indkomstforskellene.

Livsindkomsten for en ufaglært arbejder ligger her i landet således kun marginalt under hvad den gør for en akademiker. Et højt niveau på arbejdsløshedsdagpenge er således med til at presse lønniveauet op på primært ufaglært arbejdskraft. Hermed mindskes lønspredningen. Resultatet er også blevet, at Danmark har en meget lav indkomstspredning set i et internationalt perspektiv.
Skattetrykket er som følge af, at vi hvert år bruger næsten 200 mia kr. på overførselsindkomster i sagens natur meget højt.

Vi er bare gået alt for langt i den retning. Siden udbruddet af finanskrisen har vi som følge af den førte politik mistet over 100.000 industriarbejdspladser. Dette er en direkte følge af det høje lønniveau på arbejdskraft med ringe kvalifikationer. Tilsvarende store problemer med tab af industriarbejdspladser har de eksempelvis hverken i Sverige, Tyskland, Holland eller England.

For veluddannet arbejdskraft er lønniveauet derimod ikke nævneværdigt højt her i landet. Så vidt jeg er orienteret, så får en jurist, eller en økonom eller en ingeniør ikke mere i løn her i landet end hvad han gør i andre vesteuropæiske lande.

Bemærkes skal det således, at medicinalindustrien, som er dybt afhængig af veluddannet arbejdskraft i deres forskningsafdeling, klarer sig rigtigt godt her i landet. Traditionel fremstillingsvirksomhed kan derimod ikke klare sig i den internationale konkurrence her i landet.

Bemærkes skal det også at de regeringer som Helle Thorning har stået i spidsen for, har ikke lavet egentlige reguleringer i niveauet på arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp med mere. Man har kun skåret i længden af den periode, som man eksempelvis kan få arbejdsløshedsdagpenge i. Tilsvarende har man også strammet op i vilkårene for kontanthjælp. Man har derimod ikke reduceret i den daglige eller månedlige ydelse til dem der får kontanthjælp.
22-02-2014 17:12
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Men hvor om alting er, så er det en ordenlig del af samfundskagen, eller af alt værdiskabelse i landet (BNP), der går til den offentlige sektor, herunder selvfølgelig at broderparten går til overførselsindkomst.

Der er ca. 750.000 beskæftiget i den offentlige sektor af en samlet arbejdsstyrke på 2.600.000.

Det er da sandt nok at en regulering af mindstelønnen, social overførselsindkomster har en betydelig virkning på på arbejdsmarkedets evne til at holde på lavtlønsjob.

Men det samlede skattetryk direkte og indirekte på virksomhederne har en langt større betydning.
Redigeret d. 22-02-2014 17:17
22-02-2014 17:30
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1147)
Også hænger det hele endda tæt sammen. Dvs. et højt niveau på overførselsindkomster medfører et højt skattetryk og et højt lønniveau. Det er en forfærdelig ondspiral som vi er kommer ind i.

Her til kommer så, at politikerne ikke tør tale om problemet. Jeg husker tydeligt at en venstre politiker sidste sommer kom til at sige, at vi burde nedsætte skattetrykket her i landet til svensk niveau og lønniveauet til tysk niveau. Jeg tror næsten at det var Søren Pind. Her kom Lars Lykke hurtigt på banen og sagde. Det er ikke venstres politik. Det er ikke venstres politik. Han ville ikke risikere at skræmme nogle af hans mange lønmodtager vælgere.
22-02-2014 17:56
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Også hænger det hele endda tæt sammen


Jo men den fremstilling er ikke god nok!

I takt med du øger de sociale ydelser, så ender du med at øgelægge mange svage gruppers liv, fordi de til livsopretholdelsen får den lette vej ud af problemet, og den rigtige vej ud af problemet via et lavtlønsjob den mulighed forsvinder, fordi de lavtlønsjob som var en mulighed, de i praksis forsvinder pga de høje ydelser..

Det er klart at det vil være meget hårdt for nogle og nogle vil ikke kunne klarer det. Men det er der i den grad mange der heller ikke kan med det nuværende passificerende system med uendelig mange ødelagte liv.

PÅ samme måde for de ældre! Når velfærdssamfundet dynger dem til med hjemmehjælp alle ydelser mellem himmel og jord så bliver de passive og går i stå! Og det er ofte en social katastrofe..
Redigeret d. 22-02-2014 18:37
22-02-2014 18:57
Jakob
★★★★★
(5480)
.



Pyha, vi kommer vidt omkring nu.




@Jørgen Petersen


Selvom du har fat i en variabel, som også betyder noget ( antal personer på overførselsindkomst ), så mener jeg alligevel, at du forvrænger billedet, så det ender med at blive meget forkert.
Jeg vil nærmere sige, at det gik godt i begyndelsen af nullerne, fordi der var god beskæftigelse og en masse optimisme.
Nogle sagde ligefrem deres gode job op for at starte værtshus eller frisørsalon eller noget andet, som landet ikke kan leve af.
I den periode burde den borgerlige regering have sat skatten op og dermed lagt en dæmper på den lalleglade optimisme.
Det gjorde den ikke, den satte tværtimod skatterne ned og gjorde sig derved skyldig i overophedning af økonomien, så efterspørgslen på serviceydelser ( værtshuse og frisører ) blev endnu større, og dét fik lønnen til at løbe løbsk og startede en ond spiral, fordi det dermed meget hurtigt blev meget vanskeligt for industrien at få den arbejdskraft, som den havde brug for til en rimelig pris. Det var altså ikke fordi bistandshjælpen pludseligt løb løbsk.
Industrien havde også forsømt den omtalte automatisering.
Nå ja, og så kom krisen osv..
Vi har vist i øvrigt før diskuteret det, og jeg har i denne tråd fremlagt nogle forslag f.eks. til en mere fleksibel offentlig sektor:
http://www.klimadebat.dk/forum/hit-med-pengene--d7-e583-s280.php#post_32209



Angående de unge, så kan jeg græmmes, når jeg ser dem i Prag fulde af alkohol og tatoveringer efter de har tørt bagen i et hotelhåndklæde prale med, at de i hvert fald går i byen tre aftener om ugen. Jeg tænker, at der er virkelig brug for at stramme op på alle mulige måder.
Men de er heldigvis ikke repræsentative, og jeg tror ikke, at der kommer noget godt ud af at presse de studerende endnu hårdere økonomisk, end man gør nu.
Se f.eks. Pengemagasinet:

http://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-80
Penge: Unges elendige økonomi

Genre: Nyheder og aktualitet
Vist: DR1, 19. feb. 2014
Vises på dr.dk indtil: 19. feb. 2016

De bliver kaldt forkælede curlingbørn, men faktisk er unge under 25 den fattigste befolkningsgruppe herhjemme. De er meget fattigere end deres forældres generation var. Vært: Dorte Fals.




Derudover er der mange flere i dag, som har rigtig svært ved at klare arbejdsmarkedet ( se tilknyttet billede ).
I gamle dage sagde man, at den, der ager med stude kommer også med. Men det er desværre ofte ikke rigtigt i dag. De bliver sat af og går ned med flaget.

Mit forslag til det gode grønne samfund må nok være et bæredygtigheds- og sparekursus og en lav borgerløn, som alle har krav på, uanset, om de ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller ej.
Det giver alle en mulighed for at kunne slippe for presset og dårlig samvittighed over ikke at kunne slå til. Og jeg tror, at vi vil se mange af dem finde styrken til at komme igen.

Man skal heller ikke være blind for, at miljøforurening og kemikalieforurenede produkter i nogle tilfælde kan have en stor betydning for, at næste generation får det vanskeligere.
At det også i høj grad er noget, som jeg mener, at det gode grønne samfund skal gøre voldsomt op med, det har jeg vist allerede gjort rede for.



.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 22-02-2014 19:00
Side 2 af 3<123>





Deltag aktivt i debatten Det gode grønne samfund:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Det papirløse samfund429-11-2013 13:55
Brint-samfund325-03-2008 10:08
Artikler
Omstillingen i nationale samfund
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik