Husk mig
▼ Indhold

Fremtidens energiform?



Side 10 af 13<<<89101112>>>
21-04-2014 17:40
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
JO JO men det kommer altså de danske virksomheder til gode når el-prisen falder betydelig mere end det som mølleopstillingen koster ekstra i PSO.

Landmøller får 25 øre/kwh ekstra i betaling i 22.000 fuldlast timer, som betales via PSO-en. Det tager ca. 8 - 10 år inden denne støtte ophører.

TIl den tid vil møllerne være afskrevet og betalte.

Når møllerne sikkert kan holde i 25 år så er det efter de 8 - 10 år herefter kun vedligehold der skal betales og det vil lægge omkring 5 - 7 øre/Kwh.

Så til den tid taler vi om meget lave el-priser fra møller.
Redigeret d. 21-04-2014 17:40
21-04-2014 17:51
pifpafpuf
★★★☆☆
(769)
...ikke så længe 'fedesvinet' kan køres lige syd for grænsen og slagtes.

Problemet er vel den åbne økonomi - og arbejdspladserne. Som VK meget rigtigt anfører iøjeblikket.

At VK så selv så sig blinde på de stigende priser på råvarer, der blev drevet af finanskrisen - og ikke af råvaremangel som SR anførte - det er noget andet.

Dumhed skorter det ikke på på begge sider af det politiske spektrum...Men hvordan man løser problemet , med de høje energiafgifter i DK uden at bringe os i konflikt i EU retten - det bliver interessant at følge.

Det sker i hvert fald ikke inden valget til parlamentet :-)
21-04-2014 18:02
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
At VK så selv så sig blinde på de stigende priser på råvarer, der blev drevet af finanskrisen - og ikke af råvaremangel som SR anførte - det er noget andet

En ting er i hvert fald sikkert og det er at landbruget i dag skylder over 360 mia. som grådige og skrubelløse finansfolk, godt hjulpet på vej af VK-regeringen, i dag står som ansvarlige for.

I dag er renten meget meget lav (og tæt på 0 %) og de enkelte landmænd med en stor gæld kan lige overkomme rentebetalingerne. Bare en minimal stigning i finansrenterne og hele landbrugssektoren og mange banker klapser..

Udviklingen i statens udgifter under Anders Fog se



Det er simpelthen grove løjer... Godt nok er sygehuse overført fra de nedlagte amter (til ca 75 mia) men det er jo en ekstrem stigning i de offentlige udgifter siden 2000 hvor VK overtog magten.

Man har simpelthen regeret med hovedet under armen...
Redigeret d. 21-04-2014 18:13
21-04-2014 18:15
pifpafpuf
★★★☆☆
(769)
....helt enig! - og jeg har en snigende fornemmelse at gælden står i sønnernes navne (ikke de, der blev betjente) og far og mor har millionerne.

Det eneste staten ser af de penge er arveafgifterne - og bankerne står (måske) med de krakkede landbrug.

Det er danmarkhistoriens største bankrøverier - ( drevet af de lave renter - præcis som andelsboligforeningerne) - hvis min fornemmelse er korrekt?
21-04-2014 18:17
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
....helt enig! - og jeg har en snigende fornemmelse at gælden står i sønnernes navne (ikke de, der blev betjente) og far og mor har millionerne.


Der er lavet så meget samfundsundergravende svineri, så man korses..
21-04-2014 20:51
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
med de høje energiafgifter i DK uden at bringe os i konflikt i EU retten - det bliver interessant at følge.


Hvorfor skulle de dog det?

Hvis ikke afgifterne er konkurrenceforvridende, så har EU da ikke noget imod høje afgifter.


Det man derimod som el-forbruger kan og burde være bekymret over, er de enorme følgeudgifter, der er ud over selve produktionen af strømmen.

Abonnement, Net-tarif osv se




Jeg har lidt svært ved at se hvorfor el-selskaber som åbenlys er et monopol som netop via de tvangsinkasserede net-betalinger skal drive noget som dette se http://www.wupti.com/ hvor de netop pumper enorme summer i, af deres enorme egenkapitaler. Egenkapital der er ophobet i disse el-selskaber. En egenkapital som netop er opkrævet via tvang og høje el-priser.

Et andet område hvor el-forbrugerne igen via tvang via de høje faste betalinger, kommer til at betale for tvivlsomme projekter nemlig fibernet eller bredbånd via fiber. Et milliard eventyr uden perspektiv overhovedet...
Redigeret d. 21-04-2014 20:54
21-04-2014 21:40
pifpafpuf
★★★☆☆
(769)
...jeg er absolut ikke jurist! - men det er mere tanken om fritagelse fra fuld afgift for visse brancher, der måske kan opfattes som ulovlig statsstøtte?

Men en egentlig afgifts nedtrapning, således at alle storforbrugere får billigere el, er måske det VK politikerne sigter efter.

Problemet her er at man teoretisk så kan slippe for el-afgifter ved at slå sig sammen i forbrugsfællesskaber. Efter solcellesagen er man i hvert fald ikke i tvivl om at alle kneb gælder.

Omkring investorkravene til forrentning af investeret capital - og dermed den enorme ophobning af penge i virksomheder og fonde - må jeg bare erklære mig enig i Nyrup's tanker, allerede inden finanskrisen, om behovet for øget demokratisk kontrol af/med storkapitalen. Jeg er ellers sjældent enig med Nyryp.
21-04-2014 21:52
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
...jeg er absolut ikke jurist! - men det er mere tanken om fritagelse fra fuld afgift for visse brancher, der måske kan opfattes som ulovlig statsstøtte?


Ja! Det smager mere af noget EU kunne ha' øje for var ulovlig konkurrenceforvridning.

Men en egentlig afgifts nedtrapning, således at alle storforbrugere får billigere el, er måske det VK politikerne sigter efter.


De har noget af det billigste el i Europa. (og forbrugerne noget af det dyreste når de skal betale afgift mm)

Her el-priser for et par dage fra den offentlig auktion i Indiana, USA se



Stor Link

De priser som skulle være meget lave som følge af Skiffergas. Det kan de Danske priser meget let konkurrerer med. Og når de store forbrugere i dag er fritaget for en del af de offentlige betalinger og afgifter så er strømmen meget billig.
21-04-2014 21:57
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Brasilien fravælger A-kraft, til fordel for vind se http://www.reuters.com/article/2013/09/15/us-brazil-nuclear-idUSBRE98E06U20130915
21-04-2014 22:14
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
En interessant graf over forskellige kraftværker/el-produktionskapaciteter der er etableret over åerne se



Stor Link
Redigeret d. 21-04-2014 22:16
05-05-2014 18:05
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
IPCC tilknyttede klimaforskere går ind for kernekraft.

I Summary for Policy Makers fra IPCC omtales kernekraft bl.a. således:

Nuclear energy is a mature low-GHG emission source of baseload power,but its share of global electricity generation has been declining (since 1993).Nuclear energy could make an increasing contribution to low-carbon enegy supply,but a variety of barries and risks exist.Those include operattional risks,and the associated concerns,uranium mining risks,financial and enregulatory risks,unresolved waste management issues,nuclear weapon proliferation [i]concerns,and adverse public opinion.New fuel cycles and reactor technologies addressing some of thes issues are being investigated and progress in research and development has been made concerning safety and waste disposal.

IPCC kunne have skrevet det samme som klimaforskerne Dr. Ken Caldeira,Dr. Kerry Emanuel,Dr. James Hansen og Dr. Tom Wigley,gjorde i et åbent brev til"alle der har indflydelse på miljøpolitik;men som er imod kernekraft"(IPCC falder uden tvivl i denne gruppe). Her er et uddrag:

Renewables like wind and solar and biomass will certainly play roles in a future energy economy,but those energy sources cannot scale up fast enough to deliver cheap and reliable power at the scale the global economy requires.While it may be theoretically possible to stabilize the climate without nuclear power,in the real world there is no credible path to climate stabilization that dose not include a substantial role for nuclear power.

We understand that todays nuclear plants are far from perfect.Fortunately,passive safety systems and other advances can make new plants much safer.And modern nuclear technology can reduce profileration risks and solve the waste disponal problem by burning current waste and using fuel more efficiently.Innovation and economies af scale can make new power plants even cheaper than existing plants.Regardless of these advantages,nuclear needs to be encouraged based on its societal benefits.

Eller IPCC kunne have illustreret kernekraftens betydning ved at fortælle,at den til dato har sparet udslip af CO2 svarende til USAs kulforbrug i 35 år.
Hvis kernekraften ikke var blevet ramt af politisk modstand,kunne bidraget have været mere end det dobbelte.

De nævnte klimaforskere er,eller har været tilknyttet IPCCs inderkreds.
Redigeret d. 05-05-2014 18:08
07-05-2014 14:59
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Klimaforsker Lennart Bengtson er blevet medlem af Global Warming Policy Foundation,GWPF.

I et interview med Spiegel Online,siger han: "Klima-skepsis betyder,at man ikke accepterer angst som et politisk middel,fordi frygt udkobler forstanden og forhindrer blikket på bedre alternativer".

han fortsætter : (..) aber ich glaube,die beste und vielleicht einzige vernünftige Politik für die Zukunft ist,die Gesellschaft mit Anpassung auf einen Wandel vorzubereiten.In einer Welt von neun bis zehn Milliarden Menschen in den kommenden 25 Jahren,die doppelt so viel Primärenergi wie heute erfordern wird,müssen wir neue Wissenschaft und Technologie fördern.Wir brauchen gerade in Europa dafür einen offenen Zugang,einschliesslich der Themen Kernenergie und Gentechnologie,um die wachsende Weltbevölkerung mit Energie und Nahrung versorgen zu können.
29-05-2014 14:54
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Dansk Energi er bekymret over,at vi ikke længere er selvforsynende med strøm under spidsbelastning.

En ny rapport viser,at Danmark nu har brug for at importere strøm fra udlandet hver uge.
En trediedel af de centrale kraftværker er nu lukkede,og det gør det nu vanskeligt at dække behovet under spidsbelastning,når der er vindstille og en voksende del af strømforsyningen kommer fra vindmøller.

Danmark er sammen med Polen og Makedonien havnet i kategorien "ekstremt afhængig" af el-import fra andre,dette fremgår af en rapport fra den europæiske sammenslutning af systemansvarlige,ENTSOE.
Flere af vores nabolande står med samme udfordringer,da de rammes af vindstille på samme tid som os,hvilket betyder,at mængden af vindmølle-produceret strøm let risikerer at være lav i Tyskland,Danmark og Sverige på samme tid.
Det er desuden et problem,at elkablerne mellem Danmark og udlandet ofte blokeres en del af tiden for at undgå elimport.
Alene på kablet mellem Vestdanmark og Tyskland var kun 34% af kapaciteten tilgængelig i første halvår af 2013.

Tyskland og flere andre EU lande,udbygger derfor deres kulkraftværker,for ikke i fremtiden at komme i el-knaphed på grund af manglen på vindkraft.
EU- komissionen har derfor også givet medlemslandene mulighed for en investering i den nye generation af CO2 frie a-kraftværker,som erstatning for kulkraftværkerne.

I Danmark mener Dansk Energi,at der er berøringsangst i det politiske system for at diskutere forsyningssikkerheden i fremtiden.
29-05-2014 19:52
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Dansk Energi må leve i deres egen verden.

Vi har i dag en voldsom overkapacitet af kraftværker, og der udbygges endda med flere kraftværker som i århus hvor der etableres et halmkraftværk til 1,3 mia.

Energistyrelsens statistik se http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2012.pdf

Se side 14.

Den maksimale belastning i el-nettet er 6 Gw om vinteren, så selv om der lukkes flere og flere kraftværker så er der en voldsom overkapacitet..
Redigeret d. 29-05-2014 20:24
29-05-2014 20:24
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Delphi-

Energistyrelsen vurderer at Danmark i 2020 vil have 28% mindre elkapacitet end forbruget når trækket på elnettet er størst.

Også i Sverige og Tyskland bliver den såkaldte effektbalance forringet i fremtiden,hvilket mindsker muligheden for import fra de to nabolande.
30-05-2014 09:04
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Kjeld

Det har jeg lidt svært ved at kunne se!

Et mindretal af de kraftværker som er til rådighed i 2020, er:

Studstrupværket: 750 Mw.

Amagerværket: 500 Mw.

Avedøreværket: 800 Mw

Esbjergværket: 370 Mw

Kyndbyværket: 750 Mw

Det maksimale behov er omkring 6000 Gw i vinterhalvåret.
30-05-2014 13:22
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Delphi-
Jeg vil bede Energistyrelsen om en udførlig redegørelse for deres konklusion.
30-05-2014 13:34
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Kjeld Jul skrev:
Delphi-

Energistyrelsen vurderer at Danmark i 2020 vil have 28% mindre elkapacitet end forbruget når trækket på elnettet er størst.

Også i Sverige og Tyskland bliver den såkaldte effektbalance forringet i fremtiden,hvilket mindsker muligheden for import fra de to nabolande.


Pt. er elkapaciteten på over 200 %, så det må være uden den installerede el-effekt i vindmøller og solceller.

Så det rigtige er nok, at vi kommer til at mangle 28 % i backupkapacitet, hvilket så passende kun pålægges vindmølle- og solcelleejerne at skaffe.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
30-05-2014 22:08
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Pt. er elkapaciteten på over 200 %, så det må være uden den installerede el-effekt i vindmøller og solceller.


06-06-2014 23:50
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
El-forbrug 2010, hvor behovet som følge af en meget kold vinter var stort se.



En enkel dag er effekten lige over 6 Gw.
12-06-2014 17:28
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Delphi-
jeg har nu fået svar fra Energistyrelsen,som vurderer,at Danmark vil have 28% mindre el-kapacitet end forbruget i 2020.
De skriver,at der henvises til en vurdering fra de europæiske transmissionsoperatørers samarbejdsorganisation ENTSO-E,der tager udgangspunkt i tilgængelig national produktionskapacitet.
Ændringen dækker over et forventet større fald i kapaciteten på de termiske værker.
Der forventes samtidig en stigning i kapaciteten fra vind,der dog ikke kan opveje tabet i termisk kapacitet.
Resultatet bliver en forringet national effektbalance.

Opgørelsen fra ENTSO-E medtager ikke øget importkapacitet som følge af nye udlandsforbindelser.
Samlet set vurderes kapaciteten til rådighed fra hhv. termiske værker,vind og udlandsforbindelser at være på samme niveau i 2020 som i 2013.
13-06-2014 21:00
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
Kjeld

Det lyder mærkelig!

Amagerværket er lige bygget om til biomasse og har en kapacitet på 500 mw.

Avedøre 2 er ombygget til træpiller og yder 600 Mw

Studstrup er ombygget til træpiller og yder 700 Mw.

Og mon ikke Odense, Ålborg og Esbjerg også skal ombygges til træ..

Så råder vi over 2 Gw decentral værker i dag.

Det samlede kapacitetsbehov er 6 Gw.

Og Kyndbyværket er lige renoveret. Værket som kan yde 700 Mw.
Redigeret d. 13-06-2014 21:12
18-06-2014 11:55
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Verden holder øje med Danmark.

Den 11 juni holdt Dansk Energi årsmøde og havde som hovedtaler indbudt koncernchefen i energiselskabet E.ON,Johannes Teyssen.

Teyssen sagde bl.andet:
"Verden holder øje med Danmark.Der bliver holdt øje med,om Danmark gør det man hævder,at man er i stand til.Mange amerikanere kalder Danmark såvel som Tyskland tossede,og tiden må vise,om vi faktisk er tossede,eller om vi er smarte.
Man skal bare huske,at det ikke er noget vi selv afgør.Vi vil blive målt på eksterne parametre: Bliver vi renere,har vi et sikkert energisystem,og sker det til en overkommelig pris?
Det kan måles objektivt og sammenlignes med andre regioner i verden.Og det er en test,som vi skal gøre vores bedste for at bestå".
Redigeret d. 18-06-2014 11:57
27-06-2014 21:21
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Hvordan skal det gå når Danmark bliver fossilfri?

Grøn energi og vedvarende energi opfattes af de fleste politikere,som den vigtigste løsning på Jordens klima- og CO2 "problemer".

I denne sammenhæng er det politisk ukorrekt at henvise til,at en større del af energimængden i Danmarks el-net i fremtiden vil stamme fra ustabile energikilder,som vindmøller og solceller,hvis energi produktion er vejrafhængig,samt komme fra backup kraftværker der brænder dyre importerede træpiller og træflis,som ikke engang er CO2 neutrale.

Politikerne bryder sig heller ikke om at høre,at Danmark ikke kan forvente at importere elektricitet fra vores nabolande,når vores vindmøller og solaranlæg ikke kan levere tilstrækkelig energi,fordi vores nabolande i stor udstrækning har foretaget det samme politiske valg som os,og vil have lignende forsyningsproblemer.

Det er også politisk ukorrekt at påpege,at bio-brændstof til vores større køretøjer,fly og skibe vil skulle importeres for dyre penge,fordi Danmark ikke har produktionskapacitet og bio-masse,til at kunne fremstille tilstrækkelige mængder brændstof til eget forbrug.

Den rød-grønne ideologi gående på,at når hele vores energiforsyning er omstillet til grøn og VE,vil Danmark være selvforsynende med energi og ikke mere være afhængig af import af energistoffer,er et fatamorgana.
Istedet bliver Danmark nødsaget til at finde leverandører til træpiller/træflis og bio-brændstof og etablere nye forsyningslinjer baseret på politiske betingelser og afhængighedsforhold til andre lande.

Noget der i den danske energipolitiske debat overhovedet ikke er korrekt ,næsten tabu belagt,er at omtale kerneenergi.
Kerneenergi er den mest stabile energikilde til at sikre os elektricitet og varme,helt uafhængig af vejrforhold og skiftende klima.
Næste generation af kernereaktorer kan ovenikøbet udnytte det deponerede radioaktive affald fra de igangværende reaktorer.
Den nye generation af hurtige reaktorer kan også fremstille kemisk brændstof,hvis forbrænding er CO2 fri.
(se generation IV reaktorer omtalt tidligere i denne tråd)

Jeg ville ønske,at nogle danske politikere ville være politisk ukorrekte og udvise det fornødne mod og tage fat på en debat om,hvordan vi i fremtiden kan sikre Danmark en stabil energiforsyning,hvor VE og kerneenergi indgår i et samspil - med den nuværende foreslåede fremtidige energipolitik vil vi ødelægge stabiliteten i vores energiforsyning og bremse væksten i Danmark.
Redigeret d. 27-06-2014 21:23
04-07-2014 21:00
Kent Bisgaard
☆☆☆☆☆
(18)
Helt klart et nødvendigt alternativ med kerne energi. Ydermere er det også den eneste energikilde der både kan producere uden co2, og samtidig levere energi nok verdens fremtidige befolknings tilvækst til den rigtige pris, der gør at 3 verdens lande forøge deres vækst.
13-07-2014 14:45
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
URAN brændsel til kernekraft.

Det er meget vanskeligt at forudsige efterspørgslen og prisen på frisk uran på lang sigt,idet det brugte brændsel fra de nuværende reaktorer kan udnyttes i de fremtidige generation IV-reaktorer,hvilket vil påvirke markedet for frisk uran.
Uranproduktion alene kan derfor formentlig ikke sikre økonomien i minedrift på Kvanefjeld i Grønland.

I alle de lande,der har kernekraft,findes store lagre af uran i form af brugt brændsel.Det drejer sig om ca. 200.000 ton på globalt plan.I det daglige kaldes dette "højaktivt affald";men det indeholder ca. 95% uran 238,som kan udnyttes i visse reaktortyper.
Dertil kommer,at der i lande med berigningsanlæg findes endnu større lagre af uran 238,i form af "depleteret uran",det drejer sig om ca. 1,5 mio ton.
Disse uran-affaldsstoffer kan bruges i reaktorer,som er kendt som prototyper eller under udvikling,samlet betegnes disse som generation IV-reaktorer.

Bill Gates investerer i en Generation-IV reaktor,som i det væsentlige skal køre på depleteret uran.

Tidligere i denne tråd er også omtalt den tyske Dual Fluid Reactor,som er under udvikling.

En af de generation IV.reaktorer,som kan forventes først på banen er den såkaldte PRISM reaktor fra GE-Hitachi.
Der er to projekter,som vil investere i en PRISM-reaktor,til brugen af radioaktivt affald.

Det ene er engelsk og drejer sig primært om Storbritanniens lager af plutonium på godt 100 ton fra både civile og militære aktiviteter.
Her har GE-Hitachi meldt sig med et godt tilbud: man kan opføre to mindre reaktorer,som i fællesskab driver en turbine-generator enhed på 622 MW.
I løbet af årtier vil hele lageret af plutonium blive spaltet i reaktorerne og konverteret til elektricitet samt fissionsprodukter,som i det væsentlige vil være væk i løbet af 300 år.

Det andet projekt kommer fra USA og går ud på hvert år i 25 år,at opføre PRISM reaktorer.
Efter 25 år bliver det til en samlet effekt på ca.38.000 MW.
Efter ca. 35 år vil lageret på ca. 70.000 ton brugt brændsel være halveret og den behandlede halvdel vil være ændret til fissionsprodukter med meget kortere halvveringstid end det oprindelige brugte brændsel.

Når først en PRISM reaktor er i drift,kan Dansk Dekommissionering jo rette henvendelse til det pågældende land om at aftage de 233 kg højaktivt affald fra Risø,og derefter forvandle det til nyttig energi og fissionsprodukter med en kort halvveringstid.

I-landenes primær energi om 50-100 år,kommer fra CO2 fri generation IV-reaktorer.
RE: Fra én til flere primære "energikilder".14-07-2014 14:16
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
I-landenes primær energi om 50-100 år,kommer fra CO2 fri generation IV-reaktorer.


Tja - men først skal I-landene tage et opgør med diverse såkaldte "grønne" NGOer, der næsten over en kam gerne så kernekraft der hen, hvor peberet gror.

Selv tror jeg, at der vil være endnu flere typer af "energikilder" i spil om 50 til 100 år, og at der ikke længere kun vil være en primær "energikilde", men at "rygradden" i energisystemet vil bestå af mange dele, der hver vil være den primære "energikilde" på skift.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
14-07-2014 15:47
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Boe-

du har ret,de rød-grønne idealister har svært ved at erkende,at kerneenergi er en særdeles vigtig og uundværlig energikilde efter fossilæraen.
25-07-2014 18:41
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Menneskets natur er extrop,man vil til stadighed udvikle nye metoder og værktøjer til at komme et skridt videre i udviklingen og forbedringen af levestandarden og udforskningen af verden,det er jo den evolutionære drivkraft,som er ustoppelig.
Extropien bevirker,at menneskene vil blive nødsaget til at benytte sig af og udvikle energiformer med større energitæthed og til en lavere pris end det er muligt,at opnå med vind-,bio- og solarenergi.
Når fossilenergi ikke mere er tilstrækkeligt forhånden,vil kerneenergi blive taget mere og mere i anvendelse til fremstilling af syntetisk brændstof til køretøjer,skibe og fly,samt til fremstilling af elektricitet.
Efter min mening,vil vedvarende energi for verdenssamfundets fremdrift i fremtiden kun spille en mindre rolle.
30-07-2014 14:07
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
http://ing.dk/artikel/aarhus-professor-kraftvaerker-er-skyld-i-mangel-paa-drikkevand-169824?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=daglig

Kraftværker bruger så meget vand til køling, at store dele af verden risikerer at tørste, hvis ikke der bliver skruet kraftigt ned for hanerne allerede nu.

Sådan lyder advarslen i to nye rapporter (rapport 1 og rapport 2) fra forskningsorganisationen CNA Corporation, som hører under den amerikanske flåde. Bag rapporterne står blandt andre professor Benjamin Sovacool, direktør for Aarhus Universitets Center for Energiteknologier.

Han har sammen med internationale kolleger forsøgt at fremskrive energiproduktion og vandforbrug for at finde ud af, om der bliver vand nok til alle. Men inden forskerne kom så langt, var de nødt til at vurdere, hvor meget vand kraftværkerne bruger i dag. Det viste sig at være lettere sagt end gjort.


Jeg troede ellers, at kølingsvarmen fra elproduktionen blev sendt rundt i fjernvarmenettet, og at det derfor var det samme vand, der blev brugt igen og igen - men sådan forholder det sig ikke helt, og slet ikke alle steder på kloden.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
30-07-2014 17:29
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Boe-

-det lyder for mig også underligt,at der bruges så store mængder grundvand/drikkevand til køling af kraftværker.

Når vi lader fjernvarme ude af betragtning findes der primært disse tre metoder til køling af dampturbinernes kondensatorer:
1. Gennemløbskøling uden køletårn.Her anvendes havvand fra kystnære områder,flodvand eller vand fra søer.Efter gennemløb sendes vandet tilbage til oprindelsesstedet.
2.Afluftkøling med køletårn,her bliver vandet fra floder eller søer tilført kondensatoren,opvarmet og sprayet ind i køletårnet.Det vand der ikke er fordampet bliver ført tilbage til floden.
3.Omløbskøling med køletårn.Her anvender man det samme vandreservoir,hvor vandet efter endt kredsløb over kondensatoren og spraydyser bliver ført tilbage til reservoiret.Kun det vand som fordamper,skal erstattes.
Kan vandfordampningen fra køletårne betyde så stort en drikkevandsdeficit?
Det synes helt usandsynligt,jeg er spændt på de videre undersøgelser.

Jeg kender kun til tre kraftværker,som anvender grundvand til køling.
Det er et kompleks af tre solartermiske kraftværker i Andasol i den spanske provins Granada med en ydelse på 150 MW og forsynet med dampturbiner.
Hver af de tre kraftværker bruger om året 870.000 m3 vand til kondensatorkøling,her drejer det sig om rent drikkevand,som svarer til forbruget i en by på 20.000 indbyggere.
Men det kan vel næppe være disse kraftværker,professoren mener,det er jo solarenergi.

Redigeret d. 30-07-2014 17:33
30-07-2014 17:53
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2942)
Kjeld - jeg undrer mig også, for selv om noget af vandet til køling fordamper, så kommer det vel retur igen i som regnvand, der efter tid igen er nået ned til grund-/drikkevandslagene.

Måske der er flere forskningspenge i kræmmekampagner end i sober fremstilling af forskningsresultater.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
30-07-2014 18:48
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Boe-
- jeg mener at vi skal tage professorens udtalelse med et gran salt indtil vi får en vurdering af andre eksperter - hans mission virker politisk farvet.
31-07-2014 17:03
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Det er svært at forstå,hvorfor man netop vil undersøge vandforbruget/fordampningen i forb. med kølingen af turbinekondensatorerne fra især fossildrevne kraftværker,som må anses for at være meget beskedent set i et globalt perspektiv.
Måske er det et forsømt forskningsområde,som kan blive subventioneret med FN-midler- Bank i Moon går jo meget op i verdens fremtidige vandmangel,som følge af AGW.


Iflg. FN fordeler verdens vandforbrug sig således: 70% til landbruget,22% til industrien og kun 8% til private husholdninger.
Hvor skævt vandforbruget er på de enkelte befolkningsgrupper ses her:
En europæer forbruger mellem 100-200 liter/dag,i USA 300-400 liter/dag og i Australien endda 1000 liter/dag.
I Ethiopien bruger man 1-2 liter om dagen.

De geografiske regioner,som har den største vandmangel er dele af Asien,Afrika og Mellemøsten,her kan det ikke skyldes forbruget fra kraftværker,da der netop i disse geografiske områder findes meget få kraftværker med dampturbiner,som kører på fossilt- eller radioaktivt brændsel.

Hvormange af de 22% vandforbrug til industrien,der går til køling af dampturbiner kan ikke besvares;men det må være et meget beskedent tal da største delen af vandforbruget går til produktion af fødevarer og forbrugsgoder.

Landbruget er med 70% absolut den største forbruger af vand.PÅ ca. 260 mio hektar land sørger kunstig vanding for 40% af produktionen af vores næringsmidler.
For at kunne producere et kilo hvede,skal der bruges 1500 liter vand,for at producere et kilo ris,bruger man 3000 til 5000 liter vand.
02-08-2014 17:13
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Det varer mange år endnu inden CO2 frie energiformer,som har en energitæthed svarende til de fossile brændsler,(bl.a. kernekraft)helt vil erstatte de fossildrevne kraftværker.
Nye undersøgelser viser,at fossile energibærere,som kul,olie og gas,rækker mindst 100 år endnu.
For tiden forbruger landene i de fem verdensdele kun lidt mere end 1% af deres energiressourcer.

Nordamerika.
I 2030 vil befolkningstallet være omk. 540 mio.
Energiressourcer idag anslået:
220 mia. barrel olie
10 bio. m3 gas
250 mia. ton kul
Især i USA er energibehovet stort,i 2010 forbrugte man så meget,at det svarede til en femtedel af hele verdens energibehov.

Sydamerika
Befolkningstallet i 2030 anslåes til 450 mio.
Energiressourcer idag:
8 bio.m3 gas
330 mia. barrel olie
13 mia. ton kul

Europa og Rusland
I 2030 forventes der at leve 740 mio.
Energiressourcer:
60 bio. m3 gas
mere end 140 mia. barrel olie
305 mia. ton kul
Største delen af reserverne ligger i Rusland.

Afrika
Befolkningstallet vokser voldsomt,i 2030 forventer man 1,6 mia.
Energiforsyningen er meget ringe i store dele af Afrika,energiforbruget pr. person er derfor kun 620 kwh/år.
Afrika råder dog over store mængder energiressourcer:
15 bio. m3 gas
130 mia. barrel olie
mere end 30 mia. ton kul

Asien og Mellemøsten
Man anslår,at befolkningstallet vil være 4,9 mia. i 2030.
Energiressourcer:
90 bio. m3 gas
850 mia. barrel olie
knap 190 mia. ton kul
Kina forbruger idag alene 20% af verdens årlige samlede energiproduktion og tendensen er stigende.

Oceanien
omfattende Australien,New Zeeland og øerne i det sydlige Stillehav.
I 2030 anslåes der at leve 47 mio.
Energiressourcer:
4 bio. m3 gas
4 mia. barrel olie
77 mia. ton kul
Australien forbruger største delen af ressourcerne og eksporterer store mængder kul.
08-08-2014 18:51
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Rusland har nu taget en såkaldt hurtig reaktor-generation IV-i drift.

Det er en BN 800,som er natriumkølet og med en ydelse på 789 MW,den ligger i byen Beloyarsk.
Den har været i drift nogle måneder og i slutningen af juli nåede den den ønskede drifttilstand.
Den er beregnet til at anvende højradioaktivt deponeret affald fra de nuværende trykvands-og letvandsreaktorer,samt aktivt affald fra militæret og forvandle det til fissionsprodukter med en kort halvveringstid.
Såfremt Danmark ikke havde haft et anstrengende forhold til Rusland,som det i øjeblikket er tilfældet,havde det været oplagt at undersøge muligheden for,at få de 233 kg højaktivt affald fra Risø
forvandlet til et fissionsprodukt med kort halvveringstid i denne reaktor - et sådant produkt kunne uden problemer for omgivelserne være deponeret i Danmark.

En større BN 1200 hurtig reaktor er under opførelse.
09-08-2014 12:54
Jørgen Petersen
★★★★★
(4852)
Interessante oplysninger.
14-09-2014 13:26
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Kina investerer massivt i CO2 frie kernekraftværker,som skal erstatte kulkraftværkerne.

Idag producerer kulkraftværker 80% af Kinas strøm;men det fossile brændsel skal i årene fremover erstattes med kernebrændsel.

Kina bygger kernekraftværker i et tempo,som intet andet land.
Ved udgangen af 2013 var 17 kernekraftværker i drift,yderligere 31 med en kapacitet på 40 Gigawatt var under opførelse,indtil 2030 skal der være 150 kernekraftværker med en kapacitet på 200 Gigawatt i drift.

Sidste år i dec. indgik Kina,Japan og Sydkorea en aftale om samarbejde på området reaktorsikkerhed.
Da Kina ikke råder over store uranforekomster,har man besluttet hurtigere end oprindeligt planlagt,at vil gå over til bygningen af de nye IV generations kernekraftværker,som udnytter uran betydeligt mere effektivt end de nuværende reaktorer.
Man vil bl.a. bygge den amerikanske-japanske Westinghouse AP-1000-reaktor.

For nuværende opfører man den nye franske letvandsreaktor.
Redigeret d. 14-09-2014 13:28
21-09-2014 12:46
Kjeld Jul
★★★★★
(3888)
Også landene omkring Den Persiske Golf begynder nu at erstatte olieenergi med kerneenergi.

En særlig bemærkelsesværdig substitution for olie med kernekraft er Saudi Arabien,som i 2013 producerede 9,6 mio barrel råolie;men til sit eget primærforbrug kun ligger på 12 pladsen i verden(Tyskland rang 7,Frankrig 10,Storbritannien 13).
Da strømforbruget til afsaltning af havvand vil stige stærkt i de kommende år,planlægger Saudi Arabien de næste 20 år,at bygge mindst 14 kernekraftværker.
De Forenede Emirater er i gang med opførelsen af 4 reaktorer,og Iran har planlagt at bygge yderligere kernekraftværker.
21-09-2014 13:48
Kosmos
★★★★★
(5366)
Også landene omkring Den Persiske Golf begynder nu at erstatte olieenergi med kerneenergi

- interessant! Har du en kilde til oplysningerne?
Side 10 af 13<<<89101112>>>





Deltag aktivt i debatten Fremtidens energiform?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Hvad er den mest bæredygtige energiform?904-04-2020 12:07
Er Alger fremtidens energikilde til erstatning for de fossile?1429-03-2018 11:06
Bud på fremtidens vedvarende og co2 neutrale energikilder?1611-11-2016 11:46
Fusionsenergi - en fremtidig energikilde322-04-2014 18:30
Er helium3 fremtidens energikilde?021-08-2011 13:48
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik