Husk mig
▼ Indhold

Guld og Grønne skove



Side 1 af 212>
Guld og Grønne skove16-03-2008 21:49
Jakob
★★★★★
(5477)
 


Hvis nogle endnu ikke har set "Guld og Grønne skove" på DR1 om energibesparelser og CO2-reduktion i hjemmet, så vil jeg gerne anbefale det.

Men DR skal jo også spare, så derfor skal man skynde sig. Der er kun to udsendelser tilbage, resten er allerede fjernet igen.


Link til siden: http://www.dr.dk/TV/20080111094821.htm

Direkte link til video (19.02.08):
http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=606730&odp=true

Direkte link til video (26.02.08):
http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=612116&odp=true



 
16-03-2008 23:16
Kosmos
★★★★★
(3991)
Jow, det er da et yderst informativt og 'troværdigt' program!


Men DR skal jo også spare

- yes, my boy - åbenbart også på sandheden!

Redigeret d. 16-03-2008 23:18
17-03-2008 13:02
Jakob
★★★★★
(5477)
 


Ja Kosmos, men man må jo nok alligevel erkende, at det ikke er særlig afgørende for det væsentlige indhold, om en familie har haft en miljøbil til låns i 30 minutter eller i 30 dage.
Programmerne er også i det hele taget lavet lidt poppede. Men hvis det får flere til at kigge med, så er det jo ikke kun skidt.

Derimod synes jeg, at det er ærgerligt, at programmerne allerede bliver utilgængelige.

Hvis Klima- og Energiministeriet ikke har brugt alle deres penge på flyrejser, så kunne de efter min mening passende betale DR for at få lov til at lægge udsendelserne ind på deres egen hjemmeside.


 
17-03-2008 15:16
Jakob
★★★★★
(5477)
 



Jeg overvejer at skrive til programmet for at få det til at fortsætte og bringe flere ting i fokus.

http://www.dr.dk/DR1/guld/kontakt.htm



Jeg kunne f.eks. godt finde på at skrive dette:
-----------------------------------------

Hej Guld og Grønne Skove


Jeg vil gerne rose jeres arbejde og opfordre til, at det fortsætter.

Så vidt jeg kan se, er der mindst tre vigtige faser, og I har endnu kun behandlet den ene, som omhandler de enkelte borgeres muligheder for selv at spare energi og penge.

Jeg mener, at den næste fase kunne være at sætte fokus på, hvad f.eks. lokalpolitikere, fjernvarmeværker og industrien kan gøre.

Er de f.eks. dygtige nok til at organisere udnyttelse af spildvarme fra industrien..??

Er de dygtige nok til at vælge varmepumper, hvor det kan betale sig..??

Arbejder de på at få strømkrævende virksomheder til at arbejde mere, når det blæser..??

Gør de noget for at lagre vindmøllestrømmen, når den er billig..??


osv...



Den tredje fase kan så være at undersøge, om folketingspolitikerne gør det rigtige og giver det rette afgiftsmæssige grundlag for at de CO2-besparende metoder bliver fremmet.

osv...


Se evt. dette link for mere inspiration: http://www.klimadebat.dk/forum/guld-og-groenne-skove-d24-e373.php


I ønskes fortsat god arbejdslyst herfra.

------------------------------------------






Men det er vist lidt for tyndt. De skal have nogle flere konkrete bud på, hvad de kan kaste sig over.


Har du nogle gode forslag..?  




 
17-03-2008 18:39
Kosmos
★★★★★
(3991)
Forslaget ser da interessant ud - men dels tror jeg ikke, at den foreslåede udvidelse 'passer ind i konceptet' for udsendelserne, dels vil den nuværende 'stab' (et styks miljøvejleder i Roskilde Kommune) næppe kunne løfte opgaven!?
Så medmindre DR får solgt koncertsalen i Ørestaden - eller klima-CO2nie træder til med en pose penge? - findes der nok ikke tilstrækkelige ressourcer i organisationen(?)
Bemærk iøvrigt denne 'rettelse' (nederst på siden)!

(Det ser ud til, at 'link-indsætteren' virker ustabilt p.t.!)
17-03-2008 18:53
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Jammen der er håb >> 75 mill. kr. ligger lige i lommen på DR, årligt. Nu skal man ikke tilmelde sig til licens, men framelde sig. (Fogh har åbnet en kattelem omkring DR's likvide mangler)
17-03-2008 19:16
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Personligt har jeg nu grinet meget af de løsningsforslag, som DRs medarbejdere er kommet med i "Forgyldte grønne løgne".
Nogle af dem øger direkte CO2-udslippet, andre er direkte energifrås. Hovedparten er i værste fald halvesandheder og i bedste fald løgn.
Fri os fra popsmarte løsninger ala El-sparefonden (Energifråsefonden).
17-03-2008 22:04
Jakob
★★★★★
(5477)
 


DR har min sympati, men jeg synes nu, at det er godt nok, at de skal spare. De må lære at passe på pengene.
Og det ser måske også ud til, at de stadig har noget at lære om, hvor de kan spare, og hvor ikke. Det er et ganske nyttigt kursus, tror jeg.




@delphi, er der ikke noget med, at du har et link til en side, der beskriver, hvor meget vindmøllestrøm, vi næsten forærer til udlandet, når det blæser..?






'stab' ........ (Det ser ud til, at 'link-indsætteren' virker ustabilt p.t.!)

@Kosmos, ja, jeg havde et lignende problem i går, hvor det kun var et af to links, jeg kunne få til at virke i samme indlæg. Meget mystisk...

http://www.dr.dk/DR1/guld/Om+programmet/20071220093701.htm



 
17-03-2008 22:28
Kosmos
★★★★★
(3991)
@delphi, er der ikke noget med, at du har et link til en side, der beskriver, hvor meget vindmøllestrøm, vi næsten forærer til udlandet, når det blæser..?

- mens du venter, får du lige et par stykker her:

Weekendavisen

REO

God læselyst!
17-03-2008 23:37
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Kosmos

Tak! for de nyttige artikler. Jeg kendte godt den fra Reo. Den fra Frede Vestergård er forbigået min opmærksomhed.

Ved du hvor meget der er tilført vindmølleindustrien og hertil hvor meget er de afledte omkostninger i form af forstærkning af ledningsnet osv.

Jeg har selv oplevet vindmølleindustriens udvikling i Randers, hvor jeg har boet igennem mange år. Ja! Helt fra Nordtank over Neg Micon til Vestas. Jeg ved næsten ikke hvordan man skal beskrive det som er sket. Men en situation hvor man skal levere møller til Californien. Så kommer man lidt bag efter med Gearkasser. Dem flyver man derover!!!! Så kommer man lidt mere bag efter. SÅ begynder man at flyve hele Vindmølle tårne I Boeing 747 transportfly. Og det var ikke bare to stk det var mange. Altså først med lastbil til Kastrup.

For år tilbage mente Reo at tilskuddet via pso til vindmølleindustrien andragende: 50 Milliarder. Hertil indskudskapital i virksomhederne i form af aktier. Vi har i Danmark i dag 2,5 gang den nødvendige kratværks kapacitet. Lidt hurtig hovedregning: 10 Gw= 150 Mlliarder (1 mw gasværk koster 15 mill) . Hvis 10 gw er overkapaciteten hvad det givet langt fra er.

Nu udbygger man med vindmøller i gen uden nogen form for plan for hvad der skal ske med denne møllestrøm: det er da vanvid.
Redigeret d. 17-03-2008 23:45
17-03-2008 23:56
Kosmos
★★★★★
(3991)
Ved du hvor meget der er tilført vindmølleindustrien og hertil hvor meget er de afledte omkostninger i form af forstærkning af ledningsnet osv.

- næh, jeg mindes ikke at have set andre opsummeringer end disse fire mia.! Men denne indledende bemærkning:

IEA kan ikke anbefale andre lande at satse lige så meget på en høj andel vindkraft i el-systemet som Danmarks.

- er da ret sigende, i betragtning af at regeringen nu vil øge vind-elkapaciteten markant!
18-03-2008 09:40
Filosoffen
★★☆☆☆
(197)
Delphi skriver:

Nu udbygger man med vindmøller igen uden nogen form for plan for hvad der skal ske med denne møllestrøm: det er da vanvid.


Kosmos skriver:

regeringen nu vil øge vind-elkapaciteten markant!


Er I helt sikre på, at regeringen ønsker forøget EL-produktion,
er det ikke snarere øget eksport af vindmøller ?

( Noget i stil med at man i en af TV-aviserne for nylig udtrykte beklagelse over fiaskoen i Irak.
IKKE over de mange døde og sårede, nej, over at Danmark ikke havde fået den eksportfremgang på 2-4 milliarder kroner, som man havde regnet med.)
18-03-2008 09:43
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Det maksimale forbrug var 6.267 megawatt i løbet af 2004, mens produktionskapaciteten var 13.683 megawatt. Altså næsten 120 procent mere end den maksimale belastning, hvor man tidligere – før politikerne begyndte at blande sig i el-udbygningen – regnede med en nødvendig reservekapacitet på ca. 20 procent. I betragtning af at det koster 800-1000 millioner kroner at etablere et elværk på f.eks. 100 megawatt, er det mange milliarder samfundskroner, der er bundet i overkapaciteten. IEA konstaterer da også, at »Danmark behøver ikke den nuværende store reserve for at sikre forsyningssikkerheden.«


Altså kun en overkapacitet på 6,3 Gw (ex. Møller)

I betragtning af at det koster 800-1000 millioner kroner at etablere et elværk på

Ikke i 2008 priser. Et 150 Mw i RAnders vil koste 15 mill pr Mw. Hertil skal denne overkapacitet løbende vedligeholdes
18-03-2008 09:56
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Filosof

Hummm. folkedybet råber på møller >>> om 5 år når det står klart at der ikke kommer nogen syndflod, indlandsisen opførere sig som indlandsisen gør når temperaturen den stiger. Så kan kammeradvokaten på vegne af den danske befolkning konkursbehandle IC4 producenten Ansaldobreda og Vestas. Hertil et par indkøbsprojekter for militæret (helikoptere) kan han jo for rationaliseringens skyld tage med i samme ombæring.
Redigeret d. 18-03-2008 10:44
18-03-2008 10:13
Kosmos
★★★★★
(3991)
Er I helt sikre på, at regeringen ønsker forøget EL-produktion,
er det ikke snarere øget eksport af vindmøller ?


Udover at hæve afregningspriserne på strøm fra landvindmøller, biomasse og biogas markant er partierne enige om at rejse 400 MW nye havvindmøller 2012.

- står der i Klima- og Energiminsteriets omtale af ny energiaftale.
18-03-2008 11:18
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
"Med den nye energiaftale går Danmark forrest med en offensiv indsats. Vi trækker på en lang række teknologier: Vindmøller, elbiler og varmepumper. Vi stiller nye krav til kraftværker og elselskaber. Overalt skal der sættes ind. Det skal gennemsyre hele vores samfund: Fra måden, vi bygger huse på, hvordan vi oplyser vore hjem, hvor varmen i radiatoren kommer fra, til om bilen kører på vindmøllestrøm eller gammeldags benzin. Det har betydning for industri, for institutioner og organisationer. For hver enkelt borger" , siger Connie Hedegaard.


Som jeg tidligere har skrevet, er energipolitik ca. 99 % erhvervs-, afgifts- og tilskudspolitik, COP2009 er kun interessant som udstillingsvindue for dansk energiteknologi, hvis vi kan vise det virker i Danmark, det gør det bare ikke - loven om anvendelse af el, med nedsat afgift, til fjernvarmeproduktion er et enorm indrømmelse af at vindmølle-el ikke umiddelbar lader sig indpasse i et el-forbrug.
18-03-2008 15:00
Jakob
★★★★★
(5477)
 


I er altså nogle værre "spritskribenter", når det gælder om at holde en tråd på sporet.  



Der må da være nogle flere vigtige ting, som det vil være godt at få det grønne udrykningshold til at eksponere på TV.


Det er absurd, at forbrugerne ikke får strømmen billigt, når det blæser. Det må enhver idiot da kunne se. Og så må de ellers grave i det for at finde ud af, hvad der kan gøres ved det.!  



Men der er jo mange flere mærkelige ting. Hvad med disse indlæg, har I allerede glemt dem..?:

http://www.klimadebat.dk/forum/isolering-af-bolig-d24-e367.php#post_3612

http://www.klimadebat.dk/forum/isolering-af-bolig-d24-e367.php#post_3604

http://www.klimadebat.dk/forum/isolering-af-bolig-d24-e367.php#post_3620

Det er faktisk tilladt at nævne dem, selvom det ikke er i en tråd, der handler om noget andet.  



Det kunne vel også være sjovt at få en nærmere analyse af, hvorfor fjernvarmepriserne svinger så voldsomt på landsplan:

http://www.energitilsynet.dk/prisstatistik/varme/varmepriser-pr-31-oktober-2007/


Er det mon, fordi folket lokalt har valgt meget miljørigtige løsninger, at det er så meget dyrere nogle steder end andre..??

Det synes jeg også må være et relevant spørgsmål, som udrykningsholdet kan undersøge.
Jeg gætter nok på, at nogle af de dyreste steder både kan gøres billigere og mere grønne og helt CO2-neutrale i samme omgang.


Hvad mere kan vi nævne..?  



 
18-03-2008 15:10
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Er det mon, fordi folket lokalt har valgt meget miljørigtige løsninger, at det er så meget dyrere nogle steder end andre..??

Desværre nej, de dyreste fjernvarmeværker er de såkandte barmarksværker, hvor der er investeret mellem 100 og 200.000 pr. tilslutte forbruger. Disse værker er kendetegnet ved at have forholdvis få forbrugere pr. km rørledning, med det der til hørende varmetab.
De blev opført for at få volume på naturgasrørene, da P. Schlytter smækkede lånekasse i for de kommunalt ejede naturgasselskaber. Alternativet var at ejerne / kommunerne skød mere kapital i naturgasselskaberne, det ville de ikke, derfor "opfandt" de en løsning hvor et stort rør til et kraftvarmeværk kunne øge volumen i naturgasrørene. I dag sidder fjernvarmeforbrugerne tilbage med regningen for denne fejlinvestering ofte i små forgældede andelsselskaber eller som kunder (malkekvæg) ved et kommunalt ejet forsyningsselskab.
Redigeret d. 18-03-2008 15:11
18-03-2008 17:47
Jakob
★★★★★
(5477)
 



Da jeg har erfaring for, at interessante offentlige hjemmesider har det med at forsvinde, når nogen får øje på dem, vælger jeg her at citere tabellen fra siden:



http://www.energitilsynet.dk/prisstatistik/varme/varmepriser-pr-31-oktober-2007/




Prisoversigten er senest opdateret: 31. oktober 2007.


Fjernvarmeforsyning
Forbrugerpris inkl. moms

Det første tal står for: "Pris pr. MWh"
Det andet tal står for: "Standard lejlighed årligt forbrug 15 MWh"
Det tredje tal står for: "Standard enfamiliehus årligt forbrug 18,1 MWh"


Agersted Varmeværk
563
10.938
14.056

Albertslund Varmeværk
602
10.989
13.711

Allingåbro Varmeværk
400
9.150
11.740

Als Fjernvarme a.m.b.a.
402

11.340

Annasvej (Greve Strandby Fjernvarmeværk)
303
8.182
11.592

Ans Kraftvarmeværk
650
12.194
15.186

Ansager Varmeværk
500
10.369
13.691

Arden Varmeværk
625
11.995
15.350

Assens Fjernvarme Amba - Fyn
387
8.384
11.245

Assens Fjernvarme Amba - Jylland
375
8.688
11.163

Astrup Kraftvarmeværk
508
17.363
18.936

Asaa Fjernvarme
413
10.063
12.991

Augustenborg Fjernvarme
645
12.769
16.075

Aulum Fjernvarme A.m.b.a.
625
13.065
15.768

Auning Varmeværk
475
9.073
11.715

Avedøre Fjernvarme AMBA
324

11.287

Balle Varmeværk
715
13.469
15.686

Balling Fjernvarmeværk A.m.b.a.
606
10.969
14.223

Bedsted Fjernvarme
494
9.846
11.987

Billund Varmeværk
450
8.875
11.370

Bindslev Fjernvarme
600
12.515
16.094

Bjerringbro Varmeværk
596
12.519
14.367

Blenstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.
925
19.775
22.643

Blåhøj Energiselskab Amba
525
15.281
17.940

Bogense Forsyningsselskab
513
8.569
10.158

Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral
603
11.194


Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral
698
12.338
16.725

Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral
598
11.494


Bording Kraft-Varmeværk
619
13.013
15.859

Boulstrup-Hou Kraftvarme Amba
803
16.545


Bramming Fjernvarme A.m.b.a.
300
7.369
10.403

Brande Fjernvarme Amba
625
10.781
13.475

Bredebro Varmeværk
500
10.500
12.800

Bredsten-Balle Kraftvarmeværk A.m.b.a.
600

15.433

Broager Fjernvarmeselskab
500
12.281
15.663

Brovst Fjernvarme
463
9.594
12.059

Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a.
344
7.625
9.997

Brøndbyvester Fjernvarmecentral
220
6.421
9.319

Brønderslev Kraftvarme
825
14.190
17.890

Brøns Kraftvarme A.m.b.a.
890
19.350
22.109

Brørup Fjernvarme
500
8.764
10.314

Bækmarksbro Varmeværk A.m.b.a.
563
11.250
12.994

Bælum Varmeværk
594
10.841
12.948

Bøvling Varmeværk
563
9.000
10.744

Christiansfeld-Tyrstrup Fjernvarme
625
11.406
14.375

De Kommunale Værker, Frederiksværk-Hundested
563
10.500
13.344

De kommunale Værker, Vordingborg Kommune
516
9.400
11.757

Dragsholm Energiforsyning (Grevinge-Herrestrup Kraftvarmeværk)
1.100
20.250
23.660

Dronninglund Fjernvarme
544
11.357
14.401

Dueholm Kommunale Varmecentral
393
7.013
9.054

Durup Fjernvarme
588
11.844
15.796

Dybvad Varmeværk Amba
438
8.688
11.419

Ebeltoft Fjernvarmeværk
275
5.906
8.065

Eghøj (Greve Strandby Fjernvarmeværk)
372
10.098


Egtved Varmeværk
575
10.594
13.820

Ejby Fjernvarme A.m.b.a.
625
11.413
14.531

Ejstrupholm Varmeværk
500
11.625
13.175

Ellidshøj-Ferslev Kraftvarme
640
14.600
16.584

Energi Randers Varme A/S
489
8.784
11.090

EnergiGruppen Jylland
363
7.594
9.749

Engesvang Moselund Kraftvarmeværk
531
11.125
13.803

Esbjerg Varmeforsyning
290
6.107
7.007

Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk A.m.b.a.
750
17.500
19.825

Farsø Fjernvarmeværk
306
7.625
9.606

Farum Fjernvarme
713
13.061
16.758

Faxe Fjernvarmeselskab
423
6.366
7.676

Feldborg Kraftvarmeværk A.m.b.a.
675
15.107
18.969

Fensmark Fjernvarmeværk
531
10.950
14.538

Filskov Energiselskab
560

18.574

Fjernvarme Fyn A/S
284
5.123
6.848

Fjernvarme Århus (distribution)
439
7.769
10.616

Flauenskjold Varmeværk A.m.b.a
781
14.625
18.078

Fredericia Fjernvarme
320
6.730
8.683

Frederiks Varmeværk
563
11.422
14.438

Frederiksberg Fjernvarme A/S
447
7.928
10.208

Frederikshavn Varme A/S
600
12.653
15.087

Frederikssund Kraftvarme
817
15.821
20.966

Frifelt-Roager Kraftvarme AMBA
771
19.069
21.460

Frøstrup Fjernvameværk
556
13.392
15.116

Fuglebjerg Fjernvarme
438
11.063
13.119

Fur Kraftvarmeværk A.m.b.a.
660
16.600
18.646

Faaborg Fjernvarme A/S
575
15.188
16.970

Fårvang Varmeværk
269
5.743
7.083

Galten Varmeværk
288
7.861
9.260

Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk
938
19.938
22.844

Gauerslund Fjernvarme
400
9.728
11.665

Gedser Fjernvarme Amba
513
10.219
12.839

Gelsted Fjernvarmeselskab
563
12.875
15.994

Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker
590
13.475
17.229

Gilleleje Fjernvarme a.m.b.a.
463
9.719
12.734

Give Fjernvarme Amba
731
10.989
13.256

Gjerlev Varmeværk
481
15.034
16.526

Gjern Varmeværk
538
9.664
11.331

Gjerrild
705
13.185
15.371

Gjøl Private Kraftvarmeværk A.m.b.a.
788
18.438
20.879

Gladsaxe Kommune, Fjernvarmeforsyningen
271
4.209
5.049

Glamsbjerg Fjernvarme A.m.b.a.
563
10.938
14.056

Glesborg Varmeværk
764
14.204
16.572

Glyngøre Fjernvarmeværk
663
12.594
15.991

Gram Fjernvarme
500
9.406
11.988

Grenå Varmeværk
395
14.375
17.780

Greve Strandby Fjernvarmeværk (2)
190
6.938
9.329

Grindsted - KVV Tårnvej
425
9.863
11.705

Grindsted Produktion
534
9.498
11.155

Græsted Fjernvarme A.m.b.a
425
6.889
8.206

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a.
425
6.823
8.140

Guldborgsund Kommune, Nykøbing F. Fjernvarme
394
9.102
12.189

Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk
840

21.204

Gørding Varmeværk
400
8.700
10.490

Gørløse Fjernvarme A.m.b.a.
990
19.033
22.190

Haderslev Fjernvarme
475
8.950
11.303

Haderup Kraftvarmeværk
704
15.186
19.067

Hadsten Varmeværk
331
8.719
9.746

Hadsund Fjernvarmeværk
281
7.706
9.728

Hald Ege Varmeværk
777
13.943
17.587

Hallund Kraftvarmeværk A.m.b.a.
500
14.000
15.550

Hals Fjernvarme
400
8.125
10.465

Halvrimmen-Arentsminde Kraftv.værk Amba
669
17.531
19.604

Hammel Fjernvarme Amba
238
4.500
6.049

Hammershøj Fjernvarmeværk
619
11.531
15.099

Hanstholm Varmeværk
463
11.188
12.621

Harboøre Varmeværk A.m.b.A.
500
10.700
13.570

Hashøj Kraftvarmeforsyning A.m.b.a.
675
13.125
19.041

Haslev Fjernvarme Imba
669
12.883
16.140

Haverslev Varmeværk
725
15.426
19.696

Havndal Fjernvarme A.m.b.a.
556
13.181
14.906

Hedehusene Fjernvarmeværk A.m.b.a.
659
11.756
15.173

Hedensted Fjernvarme
675
13.500
16.968

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.a.
663
14.313
16.366

Helsingør Kommunale Værker
651
11.589
14.502

Hemmet Varmeværk Amba
623
13.338
16.367

Hillerslev Kraftvarmeværk A.m.b.A.
713
20.688
22.896

Hillerød Vand- og varmeforsyning
380
8.700
9.878

Hindsholm Kraftvarmeværk
395
14.375
17.780

Hinnerup Fjernvarme
275
6.319
8.609

Hirtshals Fjernvarme A.m.ba.
688
13.828
17.678

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a.
525
11.625
13.253

Hjordkær Fjernvarmeværk
419
9.716
11.839

Hjortekær
835
17.925
20.514

Hjørring Varmeforsyning
406
8.635
10.427

Hobro Varmeværk
375
6.423
8.138

Holeby Fjernvarme
489
11.930
16.266

Holme-Lundshøj Fjernvame A.m.b.A
519
10.369
12.512

Holsted Varmeværk
625
11.952
15.672

Horbelev Varmeværk
456
12.159
16.123

Hornbæk Fjernvarme Amba
700
13.406
17.264

Hornslet Fjernvarmeselskab Amba
625
12.070
14.195

Horsens Varmeværk
450
8.625
11.020

Hou Kraftvarmeværk
781
16.188
20.053

Hovedgård Fjernvarmeværk
500
11.506
14.744

Hundested Varmeværk A.m.b.a.
756
13.919
17.605

Hundige Fjernvarmeværk A.m.b.a.
313
7.404
9.549

Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk
838
17.698
22.734

Hurup Fjernvarme
313
6.763
8.406

Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a.
938
23.438
26.969

Hvalsø Kraftvarmeværk a.m.b.a.
689
12.227
15.293

Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk Amba
938
21.813
24.719

Hvide Sande Fjernvarme
531
12.310
16.138

Hvidebæk Fjernvarmeforsyning A.m.b.a.
655
16.225
19.337

Hvidovre Midt Amba
353

12.537

Hvidovre Nord Amba
355

12.637

Hvidovre Syd Amba
351

11.771

Hyllinge-Menstrup Kraftvarme Amba
986
19.481
25.976

Højby Varmeværk
1.129
20.164
23.663

Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a
519
7.787
15.896

Højslev Nr. Søby Fjernvarmeværk
428
8.445
10.869

Høng Varmeværk
513
12.828
16.170

Hørby Varmeværk
563
10.016
12.550

Hørning Fjernvarme Amba
441
7.281
8.649

Hørsholm Fjernvarme
330
5.325
6.348

Haarby Kraft-Varme Amba
525
7.875
9.503

Ikast Værkerne Service A/S
363
7.594
9.749

Ingstrup Fjernvarme
839
16.956
19.556

Ingstrup Fjernvarme Andelsselskab
724
15.856
18.100

Ishøj Varmeværk
520
9.180
11.077

Jelling Varmeværk
513
11.289
14.236

Jerslev Kraftvarmeværk
688
13.546
16.163

Jetsmark Energiværk A.m.b.a.
638
12.969
17.076

Jyderup Fjernvarmecentral
502
8.062
9.617

Jægerspris Kraftvarme A.m.b.a.
675
16.625
18.718

KE Varme A/S
536
9.730
12.624

Kelleris Hegn
1.296
21.871
27.208

Kerteminde Varmeforsyning
394
7.814
9.819

Kibæk Varmeværk
363
9.581
12.983

Kjellerup Fjernvarme Amba
250
6.500
7.275

Klemensker Halmvarmeværk
580
14.531
17.310

Klinkby Kraftvarme A.m.b.a
720
15.700
18.632

Klitmøller Kraftvarmeværk A.m.b.A.
643
14.638
16.629

Klokkerholm Kraft-Varmeværk
619
12.281
15.599

Kloster Kraftvarmeværk Amba
513
14.610
16.846

Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrændingen
330
5.612
6.635

Kolind Fjernvarmeværk
600
12.550
14.410

Kongerslev Fjernvarme
750
15.075
19.059

Korsør Varme A/S
688
13.638
15.849

Kværndrup Fjernvarme Amba
394
6.531
7.752

Kølvrå Fjernvarmecentral
625
13.125
16.713

Lading-Fajstrup Varmeforsyningsselskab Amba
990
19.850
22.919

Langeskov Fjernvarmecentral
476
9.651
12.355

Langå Varmeværk
500
10.022
12.964

Laurbjerg Kraftvarmeværk A.m.b.a.
781
15.156
19.641

Lemvig Varmeværk
475
9.043
11.111

Lendum Kraftvarmeværk A.m.b.a.
900
17.875
20.665

Lobbæk Halmvarmeværk
646
15.725
18.485

Lohals Varmeforsyning A.m.b.a.
400
11.000
14.440

Lunderskov Varmeværk
375
7.675
9.288

Læsø Fjernvarmeværk
588
9.325
11.146

Løgstrup Varmeværk Amba
575
11.963
14.818

Løgstør Fjernvarmeværk
275
7.563
10.478

Løgumkloster Fjernvarme
625
10.019
11.956

Løjt Kirkeby Fjernvarmeselskab Amba
816
11.955
14.323

Løkken Varmeværk
413
9.869
11.991

Løkkensvejens Kraftvarmeværk Amba
660
14.400
16.446

Lønstrup Varmeforsyning Amba
880
18.100
20.828

Lørslev Fjernvarmeforsyning Amba
500

17.325

Løsning Fjernvarme A.m.b.a.
513
9.406
12.026

Malling Varmeværk A.m.b.a.
425
6.375
7.693

Manna-Thise Kraftvarmeværk
700
16.500
18.670

Mariager Fjernvarmeværk Amba
139
3.661
4.092

Maribo Varmeværk Amba
300
5.475
8.230

Mejlby Kraftvarmeværk
750

19.200

Meløse-St.Lyngby Energiselskab Amba
307
6.635
7.586

Mesballe
705
13.185
15.371

Mosede Fjernvarmeværk a.m.b.a.
382
9.333
11.002

Mou Kraftvarme Amba
494
12.750
17.462

Møldrup Varmeværk
525
10.688
13.553

Mølholm Varmeværk - Andelsselskabet
406
8.856
11.634

Mørke Fjernvarmeselskab Amba
460
9.119
11.764

Mørkøv Varmeværk Amba
938
16.781
21.681

Neksø Halmvarmeværk
730
14.645
18.290

Nibe Varmeværk A M B A
563
10.834
13.930

Nivå Fjernvarme I/S Nordforbrændingen
750
14.641
18.994

Nordby Varmeværk Amba
824
16.953
19.505

Nordby-Mårup Varmeværk
700
13.110
15.280

Nr. Broby Varmeværk
656
12.438
15.916

NR. NISSUM KRAFTVARME A.M.B.A
770
15.550
17.937

NRGi Lokalvarme A/S
786
14.534
16.971

Nykøbing Mors Fjernvarmeværk Amba
750
14.725
19.075

Nykøbing S. Varmeværk
819
14.344
18.394

Næstved Varmeværk
645
13.342
17.735

Nørager Varmeværk
719
13.306
16.134

Nørre Alslev Fjernvarmeværk
500

13.855

Nørre Nebel Fjernvarme
558
12.238
15.066

Nørre Snede Varmeværk, Værk I
375
10.325
11.725

Nørresundby Fjernvarmeforsyning
262
5.900
7.918

Nørre-Aaby Kraftvarmeværk A.M.B.A.
625
9.405
11.343

Odder Varmeværk A.m.b.A.
475
10.063
12.773

Oksbøl Varmeværk
476
10.618
13.659

Otterup Fjernvarme
425
7.750
9.318

Oue Kraftvarmeværk
354
21.425
14.403

Outrup Varmeværk
606
13.906
17.298

Overlund Fjernvarmeværk A.m.b.a.
550
11.262
14.626

Padborg Fjernvarme A.m.b.a.
463
8.394
10.666

PINDSTRUP VARMEVÆRK A M B A
375
8.850
12.038

Præstbro Kraftvarmeværk A.m.b.a.
838
18.813
21.409

Præstø Fjernvarme A.m.b.a.
930
17.123
22.115

Ramme Varmeværk
450
9.315
11.970

Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk
706
15.094
21.096

Ranum Fjernvarmecentral
625
11.906
15.700

Rask Mølle Varmeværk
625
11.813
14.988

Ravnkilde Kraftvarmeværk A.m.b.a.
1.000
20.000
23.100

Rebild Varmeværk
650
17.528
20.504

Rejsby Kraftvarme
863
19.188
21.861

Ribe Fjernvarme Amba
438
11.125
13.981

Ringe Fjernvarmeselskab
471
8.213
10.516

Ringkøbing Fjernvarmeværk A M B A
513
9.844
12.739

Ringsted Kommunale Fjernvarmeværk
525
8.515
10.142

Rise Fjernvarme Amba
818
18.575
21.109

Roskilde Varmeforsyning
631
10.934
13.970

Roslev Fjernvarmeselskab Amba
369
9.469
11.849

Rosmus Varmeværk
715
13.469
15.686

Rostrup Kraftvarmeværk AMBA
750
19.375
21.700

Rudkøbing Varmeværk
410
8.744
11.034

Ry Varmeværk Amba
300
6.400
8.680

Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a.
608

20.322

Ryomgaard Fjernvarmeværk
538
11.925
13.591

Ræhr Fjernvarme Amba
463
16.438
17.871

Rødby Varmeværk Amba
450
8.125
10.345

Rødbyhavn Fjernvarme Amba
400
8.969
10.828

Rødding Varmecentral
525
9.906
12.565

Rødekro Fjernvarme Amba
400
8.513
11.265

Rødkærsbro Fjernvarmeværk
813
15.238
18.769

Rønde Fjernvarmeværk
443
10.124
13.038

Rønne Vand- og Varmeforsyning Amba
630
14.230
17.030

Sakskøbing Fjernvarmeselskab Amba
298
6.693
8.965

Saltum Fjernvarmeværk Amba
600

15.235

Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk Amba
975
18.844
21.091

Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Amba
656
19.844
21.878

Sdr. Omme Varmeværk Amba.
550
9.516
11.221

Sevel Kraftvarmeværk Amba
694
16.031
19.557

Sig Varmeværk
775
15.375
17.778

Silkeborg Kommune Fjernvarmecentralen
546
9.778
13.165

Sindal Varmeforsyning Amba
833
14.550
17.591

Skagen Varmeværk Amba
406
9.006
11.447

Skals Kraftvarmeværk Amba
656
13.219
16.603

Skanderborg Fjernvarme Amba
435
8.650
10.824

Skive Fjernvarme I/S
525
8.688
10.569

Skjern Fjernvarmecentral
550
9.875
12.543

Skovlund Kraftvarme
688
13.359
17.820

Skovsgaard Varmeværk AMBA
438
10.219
13.981

Skuldelev Energiselskab Amba
675
16.625
18.718

SK-Varme A/S
375
7.955
10.493

Skærbæk Fjernvarme A.m.b.a.
405
8.544
10.693

Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning
1.260
21.750
27.251

Skørping Varmeværk A.m.b.a.
419
8.156
10.704

Skårup Fjernvarme
360
9.900
11.946

Slagslunde
1.314
21.725
26.788

Smørum Kraftvarme
577
11.974
15.468

Snedsted Varmeværk
431
9.844
13.243

Snertinge, Særslev, Føllenslev Energiselskab Amba
1.068
20.991
24.302

Solrød Fjernvarmeværk Amba
538
11.469
15.413

Sorø Kraftvarmeværk
973
14.588
17.602

Spjald Fjernvarme- og Vandværk
563
10.375
12.806

Spøttrup Varmeværk
540
11.125
13.474

Stege Fjernvarme Amba
313
8.150
11.313

Stenstrup Fjernvarme Amba
513
10.450
13.056

Stenvad Varmeværk
728
13.664
15.921

Stoholm Fjernvarmeværk Amba
881
16.031
19.726

Strandby Varmeværk A.m.b.A.
450
8.313
9.708

Struer Forsyning Fjernvarme A/S
470
8.844
10.601

Stubbekøbing Fjernvarmeselskab Amba
350
8.204
12.635

Støvring Kraftvarmeværk Amba
619
11.262
14.007

Sunds Vand og Varmeværk
363
7.063
9.011

Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab Amba
684
17.006
19.126

Svendborg Fjernvarmecentral Amba
600
10.125
12.810

Svogerslev Fjernvarmecentral
518
9.997
12.492

Sydfalster Varmeværk Amba
456
9.444
11.902

Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.
429
11.181
14.160

Sæby Varmeværk Amba
638
9.859
11.835

Sønder Felding Varmeværk
296
5.706
6.625

Sønderborg Fjernvarme Amba
288
6.601
8.663

Sønderholm Varmeværk Amba
800
17.500
21.355

Tarm Varmeværk Amba
420
8.300
9.602

Terndrup Fjernvarme A.m.ba.
531
8.931
10.578

Thisted Varmeforsyning Amba
259
5.819
7.583

Thorsager Fjernvarmeværk Amba
475
12.250
15.648

Thorshøj Kraftvarmeværk Amba
844
18.319
21.842

Thorsminde Fjernvarme A.m.b.a.
375
11.625
16.088

Thorsø Fjernvarmeværk Amba
521
10.904
12.893

Thyborøn Fjernvarme A.m.b.a.
470
10.310
13.917

Tim Kraftvarmeværk Amba
750
13.750
17.175

Tirstrup Varmeværk
721
13.425
15.660

Tistrup Varmeværk
688
13.844
17.006

Toftlund Fjernvarme Amba
563
8.957
10.701

Tommerup St. Varmeforsyning A.m.b.a.
563
12.563
15.159

Tranbjerg Varmeværk Amba
488
9.669
12.193

Tranebjerg Fjernvarmeværk
786
14.534
16.971

Tranum Kraftvarmeværk
563

13.856

TRE-FOR Varme, Fredericia
506
10.094
11.663

TRE-FOR Varme, Kolding A/S
406
8.594
9.853

Troldhede Kraftvarmeværk A.m.b.a.
599
12.753
14.609

Trustrup-Lyngby Varmeværk Amba
513
11.063
12.651

Tullebølle Fjernvarme Amba
350
10.219
14.054

Tversted Kraftvarmeværk A.m.b.a.
850
15.688
20.010

Tønder Fjernvarmeselskab A.m.b.a.
425
7.703
9.536

Tørring Kraftvarmeværk
531
10.619
13.616

Taars Varmeværk Amba
606
9.738
11.617

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba
644
17.714
20.577

Ulbjerg Kraftvarme Amba
906
19.688
24.216

Uldum Varmeværk Amba
419
8.734
11.236

Ulfborg Fjernvarmeværk A.m.b.a.
363
8.156
10.645

Ullerslev Fjernvarmeforsyning
688
13.606
17.144

Ulsted Varmeværk
543
8.588
10.269

Ulstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a.
600
12.136
15.167

V. Hjermitslev Energiselskab, Den Selvejende Institution
463
11.438
12.871

Vallensbæk Fjernvarmeværk A.m.b.a.
480
10.638
13.151

Vamdrup Fjernvarme I.m.b.a.
375
7.636
8.799

Varde Kommune, Forsyningsafdelingen
400
7.738
9.720

Varmeforsyningen Munkebo
466
10.264
13.744

Veddum, Skelund, Visborg Kraftvarme Amba, c/o Hadsund Fjernvarme
938
21.563
24.469

Vegger Varmeværk
463
9.313
12.434

Vejby-Tisvilde Fjernvarme AMBA
763

20.051

Vejen Varmeværk Amba
375
7.938
10.338

Vejlby Fjernvarmecentral
413
6.950
8.789

Vejle Fjernvarmeselskab a.m.b.a.
388
8.488
10.701

Vesløs Fjernvarme Amba
528
15.663
17.298

Vestervig Fjernvarme
206
7.075
9.233

Vestforsyning Varme A/S
529
9.113
11.618

Viborg Fjernvarme
650
11.758
14.804

Videbæk energiforsyning
538
10.778
13.730

Vig Varmeværk
1.129
20.066
23.565

Vildbjerg Varmeværk I/S
538
10.438
12.929

Vindblæs Kraftvarme
844
21.356
25.972

Vinderup Varmeværk
423
7.829
10.188

Vissenbjerg Fjernvarme
600
10.618
13.663

Vivild Varmeværk
588
12.488
15.321

Vodby Varmeværk
776
14.250
16.656

Voersaa Kraftvarmeværk A.m.b.a.
713
17.188
19.396

Vojens Fjernvarme
438
8.302
10.677

Vorupør Kraftvarmeværk AMBA
500
11.056
16.013

Vrå Varmeværk
500
10.750
13.813

Værløse Varmeværk
688
12.225
15.706

Værum-Ørum Kraftvarmeværk A.m.b.a.
945
19.975
22.905

Vaarst-Fjellerad Kraftvarme A.m.b.a.
725
14.875
17.123

Ærøskøbing Fjernvarme
488
10.813
12.324

Ø. Brønderslev Kraftvarmeværk
700
13.094
16.708

Øland Kraftvarmeværk A.m.b.a
925
18.875
21.743

Ølgod Fjernvarmeselskab Amba.
281
7.706
9.728

Ørslev-Terslev
775
16.691
22.394

Ørsted Fjernvarmeværk
400
8.256
11.100

Ørum Varmeværk
764
14.204
16.572

Østbirk Varmeværk a.m.b.a
375
7.500
9.788

Øster Hornum Varmeværk
413
11.406
15.779

Øster Hurup Kraftvarme
750
17.500
19.825

Øster Toreby Varmeværk Amba
420
8.604
11.006

Østerild Fjernvarmeselskab Amba
525
11.663
14.610

Østermarie Fjernvarmenet
1.120
19.816
24.597

Østervrå Varmeværk
525
10.625
13.353

Aabenraa Fjernvarme
438
9.638
11.681

Aabybro Fjernvarmeværk
425
9.019
11.143

Aalborg Kommune. Fjernvarmeforsyningen
255
4.614
7.372

Aalborg Kommune. Gasforsyningen
499
9.003
10.550

Aalestrup Varmeværk
338
7.369
9.681

Aars Fjernvarmeforsyning Amba
438
8.594
10.981



-



Boe Carslund-Sørensen, jeg tror, at du er meget godt på sporet, når du nævner en politiker. Der er nok op til flere, der bør få smask røde ører af de dyreste værker..!




 
18-03-2008 17:52
Filosoffen
★★☆☆☆
(197)
Ad Boes indlæg om 'barmarksværker'

Stort set er jeg enig i hans betragtninger, selv om jeg nok i stedet for udtrykket
' øge volumen i naturgasrørene' nok ville have skrevet
' øge forbruget af naturgas'.

Selv er jeg kunde=forbruger under et værk af den beskrevne type, blot med den yderligere ulempe, at man har tvunget værket til også at producere EL. Da forbruget af EL og varme er tidsmæssigt forskudt i forhold til hinanden, og da (den tvungne) afregningspris for EL ikke svarer til udgiften ved at producere EL, har det ikke været en fordel for kunderne, men derimod en ulempe.

Da leverandøren af brændsel (Staten) samtidig er lovgiver (også Staten), så har den private forbruger meget ringe vilkår. Det gør ondt i tegnebogen.

Ad Jakobs "spritskribenter", når det gælder om at holde en tråd på sporet.

Når man behandler et emne som klima, der er meget komplekst (=har mange parametre), og når nogle debattører vælger at skabe en 'tråd', som kun omhandler en delmængde (=nogle a parametrene) kan det næppe undgås, at andre debattører gør opmærksom på, at der er parametre, som ikke er nævnt i trådens titel.
Redigeret d. 18-03-2008 17:54
18-03-2008 18:59
Jakob
★★★★★
(5477)
 



Man hører så meget om, at skatteprocenten er afgørende for, hvilken kommune, folk bosætter sig i.
Men ser man f.eks. på "Salgslunde" eller "Kjelleris Hegn", så er det vist noget andet, som de fleste bør bekymre sig om.   



-


Ja Filosoffen, det er ikke til at undgå at nogle skribenter engang imellem afsporer en tråd i forhold til emnet, og det må da nok også være ok. Ligesom det nok også må være ok, at nogle forsøger at få den tilbage igen. Håber jeg da.  



Da leverandøren af brændsel (Staten) samtidig er lovgiver (også Staten), så har den private forbruger meget ringe vilkår. Det gør ondt i tegnebogen.


Må jeg forstå det sådan, at I som lokale borgere tilknyttet værket ikke engang skal til generalforsamling og vælge en bestyrelse..?



 
18-03-2008 19:17
Kosmos
★★★★★
(3991)
Må jeg forstå det sådan, at I som lokale borgere tilknyttet værket ikke engang skal til generalforsamling og vælge en bestyrelse..?

- jeg skal ikke udtale mig konkret om pgl. værk; men generelt vil jeg vurdere bestyrelsernes 'råderum' som værende stærkt begrænset, dels via lovgivning, dels via administrativ detailstyring fra især Energistyrelsen, som fx. har bemyndigelse til at forlange specifikke ændringer i de enkelte værkers vedtægter!
18-03-2008 19:22
Filosoffen
★★☆☆☆
(197)
@ Jakob
Jovist kan vi vælge bestyrelsesmedlemmer, men deres råderum er, som Kosmos for få minutter siden korrekt har beskrevet, meget begrænsede.
18-03-2008 19:33
Filosoffen
★★☆☆☆
(197)
@ Jakob
Du taler om at ' afspore en tråd'.

Der kan vi nok ikke blive enige. Jeg opfatter det faktisk modsat : nemlig at visse debattører prøver at begrænse debatten.
Skal man forstå klimaændringer, er man efter min opfattelse nødt til behandle alle parametre., ikke kun nogle få udvalgte, som styrker ens egen opfattelse(=tro).
18-03-2008 22:27
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
De fleste andels kraftvarmeværker har en kommunegarati for de optagne lån, samtidig har de givet kommunen hånd og hals ret over værkets vedtægter.
Mange kraftvarmeværker har indført tilslutningspligt (tvang) for at være sikre på at kundegrundlaget er intakt. Det kan godt lade sig gøre at undlade at bruge fjernvarmen, men de tilsluttede husstande er tvunget til at betale de faste årlige afgifter, den form for tvang findes ikke i vort broderland Sverige, hvor de også har et veludbygget fjernvarmenet. Det kan også være en økonomisk "sovepude" for den valgte bestyrelse, de behøver ikke at drive værket rationelt, lovgivningen for fjernvarme er jo efter hvile-i-sig-selv princippet, forbrugerne skal bare betale det det koster.
Ang. energitilsynets opgørelse over fjernvarmepriser, er det ved gennemregning mange faktuelle fejl, nogle af de oplyste priser er beregnet rigtigt - der forekommer værker med negative fastafgifter, hvilket ikke er tilladt.
19-03-2008 00:28
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Her to energikilder som kan forsyne de respektive byer Mariager og Hobro med energi. Mariager 100 % og Hobro måske 80 %. Energi blæses bort i dag.
Hobro Danogips få 100 m fra fjernvarmeværk. Der nyttiggøres mindre energikilder fra Donogips i dag ved at opvarme retur fra by omkring en produktions linje. Der bortblæses 18 Mw fra donogips mere end rigeligt til hobro, når der produceres.



Mariager Plastfabrik (genbrug) 50 m fra varmeværk. se.



Det virker altså lidt komisk at man vil investere i vindmøller mm. Når man nu vil co2 reduktion. Hvorfor reducer man så ikke de steder hvor det er gratis eller direkte besparrende.
Redigeret d. 19-03-2008 00:29
19-03-2008 13:01
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
@delphi
Det virker altså lidt komisk at man vil investere i vindmøller mm. Når man nu vil co2 reduktion. Hvorfor reducer man så ikke de steder hvor det er gratis eller direkte besparrende.

Måske pga. der ikke er eksportindtægter eller afgiftskroner i udnyttelse af al spildvarme.
Det var måske en ide at flytte fjernvarme og udnyttelse af spildvarme mv. over en en seperat tråd.
19-03-2008 14:18
Jakob
★★★★★
(5477)
 


Tak delphi..!  


Du lader til at være en næsten uudtømmelig kilde, når det handler om "fjernvarmeparadokser", og det er super kraftfoder til DR's redaktion, så de får noget godt at gribe fat i og tygge på.  



Men jeg er nu ikke enig med dig i, at en udbygning af vindmøller er "komisk".
Indtil vi har fundet ud af at hente alt vores kraftværksenergi fra havets varme, så mener jeg nok, at vindmøller er langt det vigtigste alternativ for Danmark.
Det med, at de har sendt vindmøller ud med fly, er meget hård læsning, jeg kan slet ikke tåle at blive så vred og skuffet. Det er ganske enkelt så dårligt, at jeg ikke kan finde ord for det, og det er helt ubegribeligt, at vindmølleindustrien ikke selv kan se, hvor skadeligt det er for dens image. Hold da fast nogle tumper.!

Men skal man være fair, så er det jo trods alt heldigvis ikke vindmøllernes skyld.  



 
19-03-2008 17:29
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Men jeg er nu ikke enig med dig i, at en udbygning af vindmøller er "komisk".

Nej det er tragisk, efter 25 år med tilskud i milliardklassen, kan disse ikoner endnu ikke klare sig på egen hånd.
Jeg håber, vi de næste 25 år kan udvide horisonten lidt og begynde effektivt at støtte omlægning af basisproduktionsapparatet til f.eks. brændselsceller til biomasse mv.
Redigeret d. 19-03-2008 17:29
19-03-2008 21:27
Jakob
★★★★★
(5477)
 


Kosmos, du stillede tidligere spørgsmålstegen ved, om redaktionen til Guld og Grønne skove kan løfte opgaven.
Det forstår jeg nok godt, men som jeg ser det, så har de en stor moralsk forpilgtelse til at gøre det, og så må ledelsen bare give dem den nødvendige forstærkning til projektet.

Nu har Klima- og Energiministeren pukket på dankerne i årevis, fordi de ikke er gode nok til at slukke lyset, og hun har pukket på alverdens andre lande, fordi de skal gøre noget mere.

Og DR har så fulgt op med at pukke mere konstruktivt på borgerne, så det rykker.

Men hvornår bliver det egentlig kommunernes, industriens og politikernes tur til at rykke..?

Det har det været længe, men det er nok kun en mastodont som DR, der har en chance for at udstille paradokserne, så det virkelig gør politisk indtryk.

-


Boe Carslund-Sørensen, som jeg ser det, er det største problem med vindmøller, at der har manglet forskning og udvikling.
Og har jeg læst rigtigt, så har der næsten ikke været forsket i vindmøller, men derimod er der blevet bevilget store summer til forskning i biobrændsel.
Jeg ville nok have prioriteret omvendt eller fordelt midlerne mere ligeligt.
Det virker f.eks. ubegribeligt på mig, at vindmøllerne endnu ikke har opnået en levetid på over 20 år. Og jeg synes, at det er skandaløst, at de skal stå og fedte med midlerne på Nordisk Folkecenter, når de forsøger at udvikle en energibesparende ringgenerator, som netop kan føre til meget længere levetid, fordi gerakassen så kan smides ud til fordel for nogle uopslidelige hovedlejer.
http://www.folkecenter.dk/da/pmg/pm_pmg_artikel.htm


Meget støtte til produktion og salg kunne vi undgå, hvis bare det forskningsmæssige og udviklingsmæssige hjemmearbejde havde været passet ordentligt.



 
19-03-2008 22:25
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Og har jeg læst rigtigt, så har der næsten ikke været forsket i vindmøller

Det passer ikke med virkeligheden, RISØ forsker i vindmøller for skatteydernes penge, og det har de gjort i rigtig mange år. Deres forskningsresultater kan læses her: http://www.risoe.dk/Research/sustainable_energy/wind_energy.aspx
19-03-2008 23:44
GLARProfilbillede★★★★☆
(1023)
Jeg læste for noget tid siden om et norsk projekt, hvor generatoren var placeret på jorden ved siden af vindmøllen, kraften blev overført med et hydrautisk system til jordsstationen Vægten på møllehuset kan dermed reduceres væsentligt og service mulighederne væsentligt forbedret.
20-03-2008 00:30
Jakob
★★★★★
(5477)
 


Boe Carslund-Sørensen, tak for linket.
Der er selvfølgelig forsket i vindmøller, jeg mener bare ikke, at det er tilstrækkeligt.
I det nye energiforlig har de fordoblet midlerne. Det er sent, med der har nok ikke været tid før, fordi Miljø- og Energiminsteren har været ude at flyve de sidste 6 år.


Så vidt jeg kan se, er der før forliget bevilget 50 millioner kroner til forskning i biobrændsel, men kun knap 18 millioner til forskning i vindkraft.
http://www.ens.dk/sw61707.asp

Jeg må give dig ret i, at brændselsceller også ser ud til at være hårdt nedprioriteret.

Varmepumper kan jeg slet ikke få øje på i bevillingsskemaet, og der ligger ellers nok det allerstørste potentiale.


Der er ganske enkelt sovet i timen.


-



GLAR, ja jeg ser godt fordelen ved sådan en type vindmølle, jeg er bare bange for, at der er alt for stort tab i det hydrauliske system.



 
RE: Vedvarende, men ikke konstant20-03-2008 09:54
Filosoffen
★★☆☆☆
(197)
Jakob skriver 19-03-2008 21:27:

'Og har jeg læst rigtigt, så har der næsten ikke været forsket i vindmøller, men derimod er der blevet bevilget store summer til forskning i biobrændsel.
'

I mine øjne er der mindst 2 gode grunde hertil

1. biobrændsel virker også i vindstille
2. biobrændsel kan også anvendes til mobilt brug ( bio-ethanol).

Vindenergi er nok vedvarende i den forstand, at den ikke 'bruges op', men den er absolut ikke konstant.

En både vedvarende og konstant energi kan fås fra tidevandet,
hvor der højst er 6 timer til næste 'dosis'.
20-03-2008 10:05
Kosmos
★★★★★
(3991)
I mine øjne er der mindst 2 gode grunde hertil

- hvortil jeg mener at kunne føje en tredje:
Biobrændsel/-'masse' er så langt den væsentligste bidragyder til den nuværende danske andel af VE (~15%) - og iflg. 'energiplanen' er 'massen' også udset til at skulle trække hovedparten af læsset i den fortsatte VE-udbygning!
Om dette så er blot nogenlunde realistisk, kan jeg dog ikke vurdere!
20-03-2008 11:24
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@KOsmos

Det er bestemt realistisk. Avedøre værket har nu med succes virket i 10 år med en el-virkningsgrad på hele 51 % ved halvt biobrændsel og den anden halvdel gas. (altså Co2 belastning på 1/4 af kul).
Kraftværksforenings forslag til Svend Auken omkring den gas fra Nordsøen som skulle omsættes. Et værk i Arhus som forsynede Randers Silkeborg, Horsens med fjernvarme (måske Viborg).
Økonomien for "status que" omkring de omliggende værker som skulle udbygges (altså nye i Silkeborg, Viborg, Randers osv) det var simpelhed uovertruffen.
Hollandske forsøg viser: ved 100 % tørt træ som pulveriseres og forstøves med varmt luft ind i kedel at virkningsgraden for 100 % ren træ forsyning til kedel. Her kan virkningsgraden hæves fra de 25 % som er realistisk i dag til over 40 %.
Ved at forbruge en Bys affald kan et værk som Avedøre virke med en stor grad af "selvforsyning"
20-03-2008 12:01
Kosmos
★★★★★
(3991)
Det er bestemt realistisk

- jeg er nu heller ikke så 'tvivlende', hvad 'massens' anvendelighed angår; snarere mht. hvor store mængder 'masse', der alt i alt står til rådighed!?
20-03-2008 12:24
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Kosmos

Hvis man antager det danske skovareal til 13 % af 33000 Kvadratkilometer (DK areal). Dette areal afgiver 8,5 Twh (årsforbrug 36 twh) el- ved en virkningsgrad: 50 % ved samproduktion med gas.
Ved 10 Kbm tilvækst pr. år fra en Hektar
1 Kbm træ afgiver 2 Mwh ved omsætning i et kraftværk.
Ovenstående skal tages med forbehold!!!!!
Hertil halm: 1 Ha afgiver 2 ton givet lige så stor en el energi i denne resurse som træ.
Affald her er en betydelig energi også!.
Redigeret d. 20-03-2008 12:26
20-03-2008 13:08
Kosmos
★★★★★
(3991)
Man kan da kun håbe. at der er træ/(brændbart) affald 'nok'!
Men jeg kan ikke undlade at tænke på, at Danmark for nogle hundrede år siden blev - i store træk - afskovet!
Ganske vist var der i datiden et betydeligt træforbrug til skibsbyggeri - men der var samtidigt langt færre danskere, med et la...angt mindre energiforbrug per capita end de nulevende!
20-03-2008 13:45
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
jo! Men man kan, jo ikke omsætte hele tilvæksten fra de danske skove i kraftværker. Man skal eller burde, jo se på hvad der er realistisk!
Lige her hvor jeg bor: Hobro. Her har vi et varmeværk som omsætter affald fra Hobro og omliggende byer, selv om der i Hobro er rigeligt med spildenergi fra Danogips. I Arden ligger man Klods op af en fabrik (Rockwool) som laver betydelig energi(spild).

Da RAnders kraftværk nu bliver ombygget for x antal 100 mill. til flis. Hertil at værket her i hobro, Arnden , Støvring(flis) også skal fornyes snart.

Så virker det lidt maltplaceret at der er 100 % energikilder til Arden, Støvring, HObro (Danogips osv), at RAnders nu investere i en briket fabrik i Skotland. Hertil lader RAnders Stadigt sit Affald deponer.

Det er simpelhed vanetænkning. Løsningen (når man nu eller snart skal invester) er jo at udnytte spild energi hvor den er og så tilfører de energier (bla. flis fra Rold skov ) der hvor det gør mest nytte. Nemlig til el-produktion i RAnders. For en samlet løsning: Arden, Støvring, HObro og Randers.

For at noget sådant kan "effektueres" skal der nogle markedsmekanismer omkring produktion/ produktionskapacitet og fordeling af de resurser som er tilgængelig.
Redigeret d. 20-03-2008 14:07
Side 1 af 212>





Deltag aktivt i debatten Guld og Grønne skove:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Er affald guld eller er det skidt!5510-01-2012 21:12
Artikler
Det sorte guld
NyhederDato
USA's skove opsuger 11 procent af landets CO218-10-2010 14:17
Konference om skove under klimatopmødet24-04-2009 07:00
Afrikanske skove suger store mængder CO2 til sig26-02-2009 05:24
Ny viden om gamle skove vælter Kyoto-beregning11-09-2008 12:37
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik