Husk mig
▼ Indhold

Regnskoven og Kyoto – en grov men tankevækkende (forhåbentligt) sammenligning


Regnskoven og Kyoto – en grov men tankevækkende (forhåbentligt) sammenligning11-12-2008 14:57
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Faldt over et par tanker fra organisationen Enivronmental Defence Fund (EDF) omkring betydningen for regnskov/tropisk skov for klimaet mht. CO2 udledning og optag og hvad man kan gøre – samt bla. hvad Kyoto ikke gør. Tropical Deforestation and the Kyoto Protocol der mht. Data ser ud til at have pålidelige kilder fra peer-reviewed artikler. Artiklen hander som sådan ikke primært om vigtigheden af skovene men om en metode til at "redde" den, eller i det mindste skaffe penge til at redde den. Dog er det ikke den del jeg vil komme ind på men gøre opmærksom på hvorfor det er vigtigt at gøre noget – og så sammenligne det med hvad vi gør.

Fra artiklen fremgår følgende: Afskovning alene i Brasillien og Indonesion står for årlig udledning af CO2 der tilsvarer 80% af de årlige Kyoto reduktioner fra samtlige Annex1 lande. Dette er endda udelukkende for afskovning til tømmer, landbrugsjord o.lign. men er ikke inkl. tabene ved skovafbrænding. Udledning fra brande svinger mere men var i El nino årene 97-98 ca. 120% af den årlige Kyoto reduktion. (El nino medfører tørke i specielt Amazonas og derved "bedre" brandforhold). Ser vi lidt bredere end blot de to lande stod skovbrande globalt dette år for ca. 420% af den årlige Kyoto reduktion. Dertil er der tegn på at Amazonas optager mere CO2 end den afgiver i størrelsesordenen 60-80% af Kyoto's reduktion per år. Selvsagt dette vil formindskes des mere skov der ryddes, hvilket dog nok er et langsigtet spørgsmål, men stadig værd at have med i overvejelsenerne. Andre afledte områder der kan overvejes er hvordan regnskovene indeholder 50% af klodens biodiversitet samt andre sjove ting vi godt kan lide, at sige vi bekymrer os om.


Et afsluttende citat fra konklusionen i artiklen:
There is still time for scientists and policy makers to seize what is surely among the greatest opportunities for the global environment today – international carbon emissions trading for the protection of tropical forests – before the gains of the Kyoto Protocol go up in smoke.


Groft sagt er det endnu engang et eksempel på hvor forfejlet Kyoto er / har været mht. global CO2-udledning – selv i følge "de grønne", dvs. vi snakker ikke engang "Lomborgske" tænkere.
Vigtigheden af regnskoven mht. co2 er Greenpeace enige i (suprice!
). Jvf. dem står regnskovene for 20% af verdens CO2 udslip hvilket er mere end globalt udslip fra transport. Kilde Dette tal ses også hos Union of Concerned Scientists. Nu vælger jeg så personligt at tro mere på den første kilde, alene fordi de har peerreviewed kilder (og desuden ikke har en historie om "at fakta er ligegyldige, det er opfatelsen der betyder noget". Hvorfor fa..... skal greenpeace være så pokkers utroværdige?).
Men det skulle vist være sikkert nok at afskovning absolut er en kilde til CO2-udledning. Næste gang du hører nogen brokke sig over at benzinafgifterne ikke for længst er steget dramatisk kan du passende fortælle ham/hende hvor lidt det vil betyde – udover på prisen og privatøkonomien – samt hvor meget bedre det ville være om han/hun stod ved sin holdning og selv sendte penge afsted til regnskovsprojekter og opfordrede andre til det. Effekten ville være langt større.

En grov sammenligning med Kyoto (ved brug af EDF tallene) bringer os frem til, at vi kunne opnå 80% af målene for hele Kyoto blot ved, at "stoppe" afskovningen i alene to lande Brasillien og Indonesien. Ved at fokusere på de sociale problemstillinger der gør at afskovningen foregår kunne vi altså opnå langt mere end med vores evige forsøg på detailstyring af energiforbrug og opsætning af solpaneler i per definition ikke optimale Nord-europa. Firkantet set kunne vi ansætte samtlige de landmænd der rydder skov (for at dyrke afgrøder) til istedet, at plante mere skov / bevare den eksisterende. Endda for langt færre penge end bare halvdelen af vores Kyoto tiltag. Ligeledes hjælp til effektivisering af landbrugsdrift ville give et bedre og evt. mere økologisk korrekt udbytte – dvs. formindske behovet for afskovning til at starte med osv..
Et problem med Kyoto er ikke bare selve aftalen og de ting den indeholder som kan diskuteres for sig men også den tankegang den får os låst os fast i. Nemlig at det stort set kun handler om Annex1 (de rige) og om udslip fra industri og transport (det onde). Vi har en tilbøjelighed til at ignorere andre muligheder – alene fordi vi ikke kan se længere end vores egen næsetip (landegrænse) eller vil forholde os til andre CO2 kilder der normativt ikke har det samme "modstandspotentiale". Der er jo ingen der som sådan er sure på afskovning af regnskoven – til gengæld er der frit slag på tærsklen for at kalde folk med store biler miljøsvin. Vores holdninger (samfundsgenerelt) og i sidste ende også de politiske programmer vi støtter er helt ude af proportioner med hvad vi ser i virkligheden og hvad der rapporteres til os af de kloge hoveder i verden.


Det helt gode eksempel er latterligheden af bio-benzin / ehtanol som er et udslag af Kyoto-logik. I annex 1 siger vi juhuuu, nu kan vi reducere udslippet fra kørsel med X mængde CO2 og kaster os over det i stor stil med kampanger, normativt pres (du kører vel grønt, ik?) og i flere lande endda forskellige former for støtte til produktionen. I USA blev det anslået at 30% af afgrøderne blev benyttet til biobrændsel i 2007. Udover at skabe sult i Mexico med store demonstrationer til følge er sådan brug af afgrøder heller ikke uden afledte effekter i f.eks. Indonesien og Brasillien. Dels øges efterspørgslen efter f.eks. ethanol der er en stor industri i Brasillien. Øget efterspørgsel resulterer i øget produktion – på bekostning af skoven der fældes for at gøre plads. Dels stiger fødevarepriserne, globalt som lokalt, hvilket gør produktionen af mad mere rentabelt og samme logik som med ethanol følger. Selv i DK så vi hvordan tidligere brakmarker blev ofret for merproduktion af afgrøder der kunne mætte de sultende munde billedligt talt. I Indonesien og Brasillien udvider de så også landbrugsproduktionen. Dels fordi der er flere penge i det men også fordi der er flere der lokalt helt bogstavligt talt sulter og ser rydning af lidt skov med efterfølgende simpel jordbrug som en mulighed for overlevelse. Samlet set har vi en stigning i skovdrift som resultat af Kyoto logik i Annex1 landene med biobenzin. Endnu værre er det at vi er med til at skabe en stigning i udledning der langt overstiger den smule X vi sparer. Men pyt – det er jo ikke med i "rengskabet" (der jo er nationalt fokuseret) – og det er jo det der tæller, det der gør at vi kan klappe os selv på skulderen og sige; "her i DK (annex1) gør vi sandelig noget ved problemerne..."


Ikke at jeg vil påstå det er let at tackle problemstilllingen omkring rydning af skov i Brasillien og Indonesien – men vil hævde det er en problemstilling der er langt lettere at gå til end hvad vi ser med Kyoto. At den er lettere har udover den fordel at den vil levere mere "sikre" resultater også sandsynligvis vil være langt billigere. Dette kan så overvejes som alternativ til Kyoto hvad enten vi snakker direkte eller sidekørende. Faktum er jo bare at vi ikke overvejer det, debatterer det eller gør noget som helst fornuftigt. Nu har vi malet os op i hjørne rent politisk de sidste 10 år hvor indsatsen står og falder med Kyoto og ikke meget andet. EDF vil så gerne have deres ide med midler til regnskoven ind under COP15. Personligt ville jeg være imod det tiltag grundet ganske simpel politisk historik. Er der dele af et bredt forlig der ikke virker efter hensigten er det uendeligt svært at ændre på da det kræver enighed fra alle parter. Fremfor en kæmpe pakke der har aftaler om alt mellem himmel og jord der kan relateres til klimaspørgsmålet bør man lave en "global forrest" aftale helt ved siden af. Den behøver ingen gange alverdens lande involveret – blot en del af de rige (nogen skal jo betale) samt selvsagt de lande med skov det drejer sig om. Hvad aftalen så præcist skal indeholde vil jeg ikke kloge mig på. Vil derudover også have den fordel, at den rent faktisk vil kunne designes til at have en reel effekt da problemstillingen er langt mere håndgribelig trods alt. Dels mht. CO2 – men såmænd også mht. så mange andre "grønne" ting der helt isoleret set sagtens kan hævdes at forsvare tiltaget i sig selv.

Men hvad gør vi ved problemet omkring manglende handling og fejlagtig handling? Et af problemerne er den manglende støtte der er til overhovedet at overveje at gøre noget ved situationen – i Annex1 landene vel at mærke. Vi bekymrer os alle først og fremmest om os selv og hvad vi kan se ud af vinduet og det udmønter sig i den førte politik og hvad der er politisk muligt at diskutere. Sætter vi tingene lidt på spidsen og karrikerer virker "græsrødder" og andre "velmenende" ofte som om de primært interesseret i at lave en masse larm om nationale mål og nærproblemer – uden overhovedet at gide overveje resten af verden groft sagt (med tiltag forstås – det er jo resten af verden de gerne vil redde). Desværre er der kun en ting at kalde den indstilling; "dum" - og personerne der har den for; "fjols". Kan fremstå hårdt men ikke desto mindre sandt. Hvis videnskab, og derudover almen logik, siger vi skal forholde os politisk til et problem nytter det jo bare ikke noget at ignorere det. Denne problemstilling er selvsagt bekendt for enhver der har fulgt diskussionen omkring global opvarmning, ironisk dog er det en gruppe af dem der støtter AGW holdningen der er med til negativt, at påvirke den politiske debat og hvad der er muligt – i hvert fald set med globale briller.

Et andet probleme med politiske tiltag er, at de har en effekt af sovepude. Hvis vi gør noget er der jo ingen grund til at diskutere at gøre "mere" / "noget andet" – eller i det mindste ikke før vi kan se resultaterne af det vi gjorde. Kyoto har vist sig som en af de helt store sovepuder. Overvej selv hvor lidt debat der har været i samfundet de seneste 10 år efter vi vedtog Kyoto omkring andre internationale tiltag og hvad man kan prioritere? På alle niveauer er det overvejende rungende tavshed man finder – hvad enten vi så snakker på individuelt niveau, i medierne eller politisk. Det er vi som individer medskyldige i men derved også noget vi kan gøre ved. Så meget simpelt sagt – hvad vil vi være i fremtiden. "Fjolser" med "dumme" holdninger – eller personer med en global interesse, viden og holdning til CO2-problemet? Hver gang vi møder holdningen om at DK kan gøre mere end vi gør bliver vi nødt til at konfrontere den og dels sige; "hvordan" – men endnu vigtigere sige; "tænk globalt". Skal vi hive medier og politikere – og ikke mindst de "velmenende" - bare lidt ud tågen forårsaget af nationale skyklapper kan vi selv gøre en forskel. Hvad er du - et "fjols" eller en "globalist" der støtter at man agerer hvor der er størst effekt og behov?
Deltag aktivt i debatten Regnskoven og Kyoto – en grov men tankevækkende (forhåbentligt) sammenligning:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Kyoto-målene1102-01-2013 18:40
Kyoto – en politik baseret på astrologi og krystalkugler?1606-10-2009 22:15
Tør vi håbe på ingen Kyoto II ved COP15?110-05-2009 20:59
Kyoto - ikke andet end varm luft2927-12-2008 15:02
Kyoto-aftalen513-12-2008 16:51
Artikler
Regnskov
Kyoto-protokollen
Skal der fortsat arbejdes på en afløser for Kyoto-protokollen?
NyhederDato
EU fornyer måske Kyoto-protokollen i Durban15-06-2011 08:48
Kyoto-samtaler rammer muren07-04-2011 09:45
Danmark når klimamålene i Kyoto-aftalen12-11-2009 23:05
Regnskoven fældes endnu hurtigere14-08-2009 14:02
Brasilien lover stop for fældning af regnskoven03-10-2008 10:00
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik