Husk mig
▼ Indhold

Skal vi fejre kuldioxid (CO2)?



Side 2 af 3<123>
07-01-2016 16:49
christian-roskilde
★★★☆☆
(562)
crank skrev:
.

John Niclasen og christian-roskilde >

Det er da betænksomt af jer, at i bekymrer jer om livet 2 millioner år frem i tiden.
Imens er der forhåbentlig andre, der fokuserer på drivhuseffekten i nutiden.

.


Kan her kun svare for mig selv, er på måde uenig i vi skal udfase de fossile brændsler til noget mere co2 neutralt, har jeg også nævnt mange gange herinde og hvad der evt. der kan være løsningen, da vi ikke ved hvad det kan have af følger.
Det ganske rigtig mange der bekymere sig om det, nogle meget og unødigt og det en skam, har også selv været der engang, men har flyttet mig.

Men når man ser på indholdet af co2 i den geologiske tidsalder ses det at co2 indholdet i førindustriel tid var usædvanligt lavt og det ville have store konsekvenser hvis de 150 ppm som er den nedre grænse blev passeret, og
konsekvenserne deraf er større end en smule co2 i troposfæren fra tid til anden.

En artikel om det her:

http://humanevents.com/2014/03/24/the-carbon-dioxide-level-is-dangerously-low/

går vi videre til effekten på temperaturen ser den heller ikke så stor ud som man skulle tro, så er ikke selv så ud fra de fakta der forelægger er jeg ikke så bekymret som så mange andre.



Mvh.
Redigeret d. 07-01-2016 17:07
07-01-2016 17:03
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
crank skrev:
Det er da betænksomt af jer, at i bekymrer jer om livet 2 millioner år frem i tiden.
Imens er der forhåbentlig andre, der fokuserer på drivhuseffekten i nutiden.

Det gør jeg skam, fokuserer på drivhuseffekten. Jeg prøver at finde en model, der virker for alle planeter i vores Solsystem med atmosfærer, og ikke kun de par stykker, hvor forudsætningerne for drivhuseffekt-modellen er til stede, nemlig at Solens lys når ned til den faste overflade. Jeg har bl.a. være i ivrig dialog med en universitetsprofessor de sidste par dage, netop om dette emne, ligesom jeg nok kommer til at beskæftige mig med det i forb. med Mars de næste uger på universitetet.
07-01-2016 17:06
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
christian-roskilde skrev:



Den er god, den grafik. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad pilene nederst med tal og bogstaver betyder? Hvor er grafikken fra? Er der en forklaring et sted?
07-01-2016 17:16
christian-roskilde
★★★☆☆
(562)
John Niclasen skrev:
christian-roskilde skrev:



Den er god, den grafik. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad pilene nederst med tal og bogstaver betyder? Hvor er grafikken fra? Er der en forklaring et sted?



Hej john, glemte helt at linke til selve kilden.

Her:
https://musingsontheplanet.wordpress.com/

Bekskrivelsen citeret fra artiklen.

A few points in time indicated by arrows at the bottom of the chart are particularly noteworthy: early land plants (embryophytes) made their appearance at point 0; vascular plants first appeared at point 2; conifers at point 3; and flowering plants at point 4. The lettered arrows are related to events having to do with the lineage of algae. At each of the points, particularly those in the middle-Paleozoic, an abrupt decrease in carbon dioxide is coincidental with an important event related to the evolution and distribution of plants. The innovations allowed the plants to take advantage of empty niches, rapidly spreading across the Earth. The sheer volume of trees and other plants depleted the atmosphere of carbon dioxide, at the same time as enriching it in oxygen. The Carboniferous Period is aptly named, as the vast forests eventually became the extensive coal beds we mine today to fuel an industrialized society


God aften.

Mvh.
07-01-2016 17:21
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Tak!
07-01-2016 18:48
Kosmos
★★★★★
(3947)
Hej john, glemte helt at linke til selve kilden.

Her:

- hvis man vil bevare adgang til den pgl. artikel, er det nok bedre et gemme dette direkte link.

PS Interessant person, ham Brian Kruse!

Redigeret d. 07-01-2016 18:56
07-01-2016 20:08
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Jeg undrer mig lidt over hans afsluttende bemærkninger i den artikel.

It does not take a scientist to understand the implications of releasing over 200,000,000 years of carbon dioxide sequestration in 100 years.

Han skriver om sig selv:

Kruse holds a B.S. in Geology from Whitworth University in Spokane, Washington.

Som geolog burde han vide noget om mængderne af kulstof, der er gemt som calciumcarbonat (engelsk: Limestone) og kul i undergrunden, og som er havnet dernede gennem 200 mio. år, som han nævner. Og så burde han vel have sat sig ind i mængden, menneskene udleder!?

Artiklen er et angreb på senator James Inhofe, så han er vel politisk her (hvilket er grimt, når det kommer fra en, som præsenterer sig som videnskabelig), eller også ved han ikke bedre!?
12-01-2016 23:57
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
John Niclasen skrev:
Moore har beregnet, at hvis man antager, mennesket har udledt i alt 200 gigaton CO2 i atmosfæren, så har vi forlænget livet på Jorden med yderligere 5 millioner år. Jeg har de data fra GEOCARB, som viser koncentrationen af CO2 i atmosfæren siden den Kambriske Eksplosion for 542 mio. år siden, og jeg vil ved lejlighed regne efter og her i tråden skrive, hvad jeg finder.

Jeg har i vedhæftet graf plottet dataene fra GEOCARB III og fittet en linie til de seneste 150 millioner år. Hældningen af linien er 0.0496829131617647, hvor 1 svarer til 300 ppm CO2 i atmosfæren. Dvs. det svarer til 0.0496829131617647 * 300 ppm ~= 15 ppm pr. million år.

Patrick Moores argument er, at da sidste glaciale periode var på sit højeste (i daglig tale, da sidste istid var på sit højeste), var der 180 ppm CO2 i atmosfæren. Da de fleste planter stopper med at vokse ved koncentrationer under 150 ppm CO2, så vil der på bare 2 millioner år være så lidt CO2 tilbage i atmosfæren (hvis trenden fortsætter, som den har været de seneste 150 millioner år), at livet ophører på Jorden.

Og ja, min udregning her viser, at Patrick Moore har et rigtig godt argument.

Hvis os mennesker har været hovedårsagen til stigningen af CO2 i atmosfæren, så fortæller Moore os, at vi har forlænget livet på planeten med andre 5 millioner år, selv hvis vi skulle ophøre med at udlede CO2 nu. Patrick Moore formoder i denne beregning, at os mennesker har udledt 200 gigaton CO2.

Der er flere ukendte her, og jeg vil gøre det på en lidt anden måde. Lad os sige, os mennesker er årsag til forøget koncentration af CO2 fra 300 ppm, som GEOCARB benytter som pre-industrielt niveau, til 400 ppm, som vi har nu, så er dette altså 100 ppm ekstra. Dvs. koncentrationen så vil nå ned på 100 mere, altså 280 ppm under næste (tænkte) glaciale periode, og vi har så forlænget livet på Jorden med: (280 - 150) / 15 ~= 8-9 millioner år. Lidt mere, end hvad Moore siger, men altså millioner af år.

Og det er da godt, er det ikke? Skal vi ikke gøre det endnu bedre?

Bør vi ikke fejre CO2?
Tilknyttet billede:

RE: Kul og Lignin13-01-2016 23:41
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Tiden fra de første landplanter udvikledes på Jorden (for ca. 450 millioner år siden) og frem til slutningen på Kultiden (også Karbon på dansk, Carboniferous på engelsk) for ca. 300 millioner år siden er interessant. I denne periode udviklede planterne lignin (eller træstof), så de kunne vokse sig høje og blive til træer, som vi kender dem.

Idet planterne sådan kunne vokse i højden, og svampene endnu ikke havde udviklet de enzymer, der kan nedbryde lignin, så blev konsekvensen, at livet sugede CO2 ud af atmosfæren hurtigere end nogensinde. (Der går meget CO2 til at danne et højt træ.) I kultiden gik det ca. 5 gange hurtigere end i tiden, der fører op til nutiden, dvs. de seneste 150 millioner år, hvor koncentrationen af CO2 i atmosfæren er faldet stødt. Det hastige fald i koncentrationen af CO2 i atmosfæren i kultiden har jeg angivet (fittet) med en rød streg i vedhæftede graf.

Patrick Moore kommer ind på disse pointer i dit foredrag, ligesom han nævner, at svampene først udviklede enzymer til at nedbryge lignin lidt senere (for ca. 290 millioner år siden).

De mange træer faldt omkuld og blev liggende, når de ikke kunne mere. De blev efterflg. til tørv og senere kul, som vi idag kan grave op og få energi ud af. Så hvis du får energi fra et kulkraftværk, så tænk på, at du genanvender gammelt træ, så der kan dannes nye træer og planter af det.

Links:
Scientific American: White Rot Fungi Slowed Coal Formation
The origin and evolution of lignin biosynthesis

Kultiden gik over i Perm, og ørkenerne bredte sig på Jorden (p.gr.a. det lave CO2-indhold i atmosfæren). Det samme har Jorden oplevet igen med ørkendannelse de seneste millioner år, hvor der igen er lavt indhold af CO2 i atmosfæren. Den Namibiske ørken i Sydafrika er ca. 55-80 millioner år gammel og nok den ældste nuværende ørken på Jorden. Alle andre ørkener er af nyere dato. Ca. 1/3 af Jordens landarealer er i dag ørken (også isørken, hvor der er permanent iskappe i Grønland og i Antarktis).

List of deserts by area
Tilknyttet billede:

17-01-2016 20:57
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Den menneskelige udledning af CO2 tog for alvor fat efter 1950.


Et stort spørgsmål er, hvilken effekt på temperaturen den menneskelige udledning har. Det har vist sig vanskeligt at svare entydigt på dette spørgsmål, bl.a. fordi der er naturlige variationer i f.eks. havstrømme m.v.

Hvis man f.eks. kigger på de 30 år før og efter 1950, dvs. perioden 1920-1980, som jeg har fremhævet i grafen, og hvis man isoleret set kun kigger på temperaturen på land på den nordlige halvkugle, hvor den meste menneskelige udledning sker, så kan man sige noget om, hvad udledningen har betydet her.

Flg. graf viser datasættet CRUTEM4 for den nordlige halvkugle (kun land) for tiden 1920-1980:

http://woodfortrees.org/graph/crutem4vnh/from:1920/to:1980/plot/crutem4vnh/from:1920/to:1980/trend
Tilknyttet billede:

21-01-2016 11:51
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Vedhæftede graf viser det samme data som ovenfor, datasættet CRUTEM4 for den nordlige halvkugle (kun land) for tiden 1920-1980, men med løbende gennemsnit for bedre visualisering.

Den grønne kurve er løbende gennemsnit af 12 målinger (1 år).
Den blå kurve er løbende gennemsnit af 60 målinger (5 år).
Den lilla kurve er trenden.

Dette datasæt viser ingen trend, når vi går fra de 30 år før 1950, hvor der var meget lidt menneskelig udledning af CO2 til de 30 år efter 1950, hvor den menneskelige udledning af CO2 for alvor tog fat.

Hvad kan man konkludere?

Man kan ikke konkludere, at mennesket ikke har nogen indflydelse.
Man kan konkludere, at den menneskelige indflydelse drukner i naturlige variationer. Den menneskelige indflydelse på den såkaldte gennemsnitstemperatur over land på den nordlige halvkugle er ikke målbar.
Tilknyttet billede:

21-01-2016 18:31
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
En nyhed i New Scientist fra 9. november 2015:

Growing corals turn water more acidic without suffering damage

fortæller, hvordan voksende koraller gør pH værdien i havet lavere, mens de vokser! (Artiklen benytter den ofte set vildledende betegnelse "more acidic", som betyder "mere sur", når man mener "mindre basisk". Havet er basisk og vil altid være basisk.)

Forskerne fra Scripps Institution of Oceanography i San Diego, Californien, fandt ved at studere koraller ved Bermuda i årevis, at når pH værdien i havet var lav, så voksede korallerne bedst.

"At first we were really puzzled by this," says Andersson. "It's completely the opposite to what we would expect in an ocean-acidification scenario."

Ja, de blev overraskede, da dette var det modsatte af, hvad de forventede.

Det videnskabelige studie:
Shifts in coral reef biogeochemistry and resulting acidification linked to offshore productivity

De fandt, at korallerne hev basisk carbonat ud af havvandet, når de voksede, og at havvandet derved fik endnu lavere pH værdi (vi snakker stadig en mindre ændring i pH værdien, og havet kommer ikke i nærheden af at blive sur). Korallerne tog også mere føde til sig og pumpede mere CO2 ud i havet, når pH værdien var lavere end normalt.

Videre fandt de, at lavere pH værdier satte gang i produktionen af fytoplankton til havs, som så blev skyllet ind, hvor korallerne voksede, og det hele passede sammen.

En anden forsker fra University of Western Australia i Perth tilslutter sig opdagelserne, da de har undersøgt, hvordan koraller vokser i vand med lavere pH værdi, ved at sætte kasser rundt om korallerne og tilføre CO2. Disse koraller så ikke ud til at blive påvirket af lavere pH værdi.

Patrick Moore fortæller om dette studie og i øvrigt om pH værdier i oceanerne i flg. video:

Ocean Acidification - The Facts - Dr Patrick Moore

Skal vi sammen fejre CO2?
Tilknyttet billede:

25-01-2016 15:30
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Et perspektiv:

Iflg. denne undersøgelse udleder termitter op til 50 gigaton CO2 om året:

Termites: A Potentially Large Source of Atmospheric Methane, Carbon Dioxide, and Molecular Hydrogen

Global annual emissions calculated from laboratory measurements could reach 1.5 x 10^14 grams of methane and 5 x 10^16 grams of carbon dioxide.

5 x 10^16 gram = 50 x 10^9 ton = 50 gigaton.

Til sammenligning udledte mennesket ca. 35 gigaton CO2 for 2-3 år siden:

Trends in global CO2 emissions: 2014 report

Måske vi endelig har overhalet termitterne i den gode kamp med at få CO2 tilbage i atmosfæren, så vi kan få en grøn Jord igen.
31-01-2016 16:59
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Patrick Moore udtaler:
All life is carbon-based, including our own. Surely the carbon cycle and its central role in the creation of life should be taught to our children rather than the demonization of CO2, that "carbon" is a "pollutant" that threatens the continuation of life.

Hvorfor er liv baseret på kulstof?

Der er nogle, der spekulerer på, hvorfor det er sådan, f.eks. Stephen Hawking:

Stephen Hawking on Non-Carbon-Based Alien Life

We can imagine that one might have life with some other chemical basis, such as silicon, "but carbon seems the most favorable case, because it has the richest chemistry."

Skal vi fejre CO2 i stedet for at dæmonisere det?
31-01-2016 23:45
christian-roskilde
★★★☆☆
(562)
John Niclasen skrev:
Jeg undrer mig lidt over hans afsluttende bemærkninger i den artikel.

It does not take a scientist to understand the implications of releasing over 200,000,000 years of carbon dioxide sequestration in 100 years.

Han skriver om sig selv:

Kruse holds a B.S. in Geology from Whitworth University in Spokane, Washington.

Som geolog burde han vide noget om mængderne af kulstof, der er gemt som calciumcarbonat (engelsk: Limestone) og kul i undergrunden, og som er havnet dernede gennem 200 mio. år, som han nævner. Og så burde han vel have sat sig ind i mængden, menneskene udleder!?

Artiklen er et angreb på senator James Inhofe, så han er vel politisk her (hvilket er grimt, når det kommer fra en, som præsenterer sig som videnskabelig), eller også ved han ikke bedre!?


Skal da gerne erkende jeg fandt hans graf og dertil beskrivelse interessant, at jeg tog det som en kilde, beklager jeg så John.

mvh.
01-02-2016 00:08
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
christian-roskilde skrev:
Skal da gerne erkende jeg fandt hans graf og dertil beskrivelse interessant, at jeg tog det som en kilde, beklager jeg så John.

Det er der ingen grund til at beklage. Grafikken er god, og artiklen indeholder også god information om f.eks. ændringen i koncentrationen af ilt i atmosfæren, hvordan liv i havene (bl.a. koral) suger CO2 ud af systemet (hav og atmosfære) og danner sedimenter af det, osv.

Jeg undrer mig blot over hans sidste afsnit.

For øvrigt, fri ilt i atmosfæren dannes ikke af sig selv, det sørger livet for. Man kan godt have liv uden ilt i atmosfæren, og livet vil så danne ilten. Man kan ikke have liv uden CO2 i atmosfæren. CO2 er på sin vis mere grundlæggende og 'rent' end ilt. Nogle sammenligner CO2 med røg og os fra skorstene. Det er noget sludder. Det er for det meste vanddamp, vi kan se som røg fra skorstene. CO2 er farveløst og gennemsigtigt. Der er mere CO2 i luften, du ånder ud, end i den luft, du trækker ind i lungerne. Bruset i en sodavand kommer af CO2 opløst i vand, og det bliver til CO2 igen, når du åbner sodavanden. Når et brød hæver, er det fordi, gæren danner CO2.
01-02-2016 21:52
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Lars Buhrkall, du skrev i den anden tråd:

Atmosfærisk luft består af ca. 78.1% nitrogen (kvælstof), ca. 20.9% ilt (oxygen), og så ca. 1% alt muligt andet, herunder CO2.

Det er jeg ret enig i, når man ser bort fra vanddamp, som udgør omkring 1% i gennemsnit ved overfladen, men svinger flere procent fra sted til sted. Af den ene procent alt muligt andet, du nævner, udgør argon størstedelen.

Når nu CO2 udgør så lidt, som du påpeger, ser du så CO2 som et potentielt problem, vi bør reducere udledningen af? Eller ser du som andre, at mere CO2 vil være bedre for vores Jord, da den så bliver grønnere af forøget koncentration?
01-02-2016 22:51
Lars Buhrkall
★☆☆☆☆
(64)
John Niclasen skrev:
Når nu {alkoholindholdet i blodet} udgør så lidt, som du påpeger, ser du så {spirituskørsel} som et potentielt problem, vi bør reducere

Ja. Og du kan finde masser af andre eksempler på, at "når det nu udgør så lidt", så er det alligevel et problem.

Vanddamp udgør vel 0% til ca. 7%, afhængigt af temperaturen og andre parametre. Men den mængde vanddamp som KAN indeholdes i et givet volumen er uafhængig af om der også er atmosfærisk luft tilstede eller ikke.

CO2 er et problem fordi CO2 er en drivhusgas som forårsager temperaturstigninger, hvilket igen medfører klimaændringer og vandstandsstigninger som vores infrastruktur, landbrug, og hele levevis ikke er indrettet til. Man kan givetvis cherry-picke succeshistorier - men Tønder og Ribe risikerer jo altså at blive oversvømmet.
01-02-2016 23:13
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Lars Buhrkall skrev:
John Niclasen skrev:
Når nu {alkoholindholdet i blodet} udgør så lidt, som du påpeger, ser du så {spirituskørsel} som et potentielt problem, vi bør reducere

Ja. Og du kan finde masser af andre eksempler på, at "når det nu udgør så lidt", så er det alligevel et problem.

Det er en lidt underlig sammenligning, synes du ikke? Alkohol og så CO2!? CO2 er planteføde.

CO2 er et problem fordi CO2 er en drivhusgas som forårsager temperaturstigninger, hvilket igen medfører klimaændringer og vandstandsstigninger som vores infrastruktur, landbrug, og hele levevis ikke er indrettet til. Man kan givetvis cherry-picke succeshistorier - men Tønder og Ribe risikerer jo altså at blive oversvømmet.

Hvis du tror, dette er et stort problem. (Du kigger for øvrigt ikke på de kendte positive effekter, kun på potentielt negative effekter.) Og hvis du så ved, at vi har stagneret og faldende udledning af CO2 i Danmark:



og i Europa, her f.eks. Europas største udleder, Tyskland:



, og du samtidig ved, at lande som Kina har kraftigt stigende udledning af CO2:



, hvorfor fokuserer du så ikke din kamp mod CO2 i f.eks. Kina, i stedet for her, hvor al din energi ikke rigtig gør nogen forskel?

(Mine grafer har nogle år på bagen, men billedet er ikke ændret siden da, som man kan se af flg. nyere opgørelse.)


Redigeret d. 01-02-2016 23:17
01-02-2016 23:27
christian-roskilde
★★★☆☆
(562)
Lars Buhrkall:

du skrev et svar i den anden debat og tak for det.

Men kunne godt tænke mig at din gennemgang mere pædagogisk oversættes til argumentet om den nedre co2-grænse for hvornår fotosyntese ophøre?
og om den grænse har været nået i historisk tid og har vi været tæt på denne grænse i førindustriel tid.

dvs de ting folk som Patrick moor snakker om og de argumenter han bruger hvad er rigtigt og hvad er forkert?. og evt. nogle links der viser dette.

Det vil være fint så vi kan forstå hinanden noget bedre end indtil nu.

Termodynamikken og de dertil love (som stadig kræver mere at forså for mig) vil jeg gerne frabede mig at have benægtet eksistensen af.


Mvh.
Redigeret d. 01-02-2016 23:35
01-02-2016 23:46
Lars Buhrkall
★☆☆☆☆
(64)
John Niclasen skrev:hvor al din energi ikke rigtig gør nogen forskel?

Vrøvl, det gør jo netop en forskel, det kan man jo se af dine grafer. Danmark og andre europæiske lande har jo netop nedbragt eller i det mindste bremset deres CO2-udledning. Det kommer også til at ske i Kina og alle andre lande, om ikke andet så fordi der på lang sigt er penge i det - også selvom du helt åbenlyst har sat dig for, at det helst ikke skal ske. Hvor meget CO2 synes du atmosfæren og vi allesammen har bedst af? Åbenbart ikke de 400 ppm vi er på i dag, men hvor så?
02-02-2016 00:09
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Lars Buhrkall skrev:
Man kan givetvis cherry-picke succeshistorier - men Tønder og Ribe risikerer jo altså at blive oversvømmet.

I Esbjerg lige nord for Ribe egnen har man målt vandstand siden 1889. Stigningen er jævnt 1.26 mm/år gennem alle årene, og har altså ikke ændret sig, selvom der er kommet ganske meget mere CO2 i atmosfæren siden 1950. Man har også langtidsmålinger fra Hirtshals i Nordjylland, og her er vandstanden faldet jævnt med 0.22 mm/år gennem alle årene. Jeg har vedhæftet plots.

Data findes her:
Esbjerg
Hirtshals

Du siger, at man kan cherry-picke successhistorier. Er det ikke dig, der opfinder alarmistiske fantasi-historier?

Lars Buhrkall skrev:
John Niclasen skrev:hvor al din energi ikke rigtig gør nogen forskel?

Vrøvl, det gør jo netop en forskel, det kan man jo se af dine grafer. Danmark og andre europæiske lande har jo netop nedbragt eller i det mindste bremset deres CO2-udledning.

Det er meget ødelæggende for vores energi-sikkerhed, da vi nu i større grad er afhængig af, hvordan vinden blæser og solen skinner, det er ødelæggende for vores økonomi, ødelæggende for vores natur.

Det kommer også til at ske i Kina og alle andre lande, om ikke andet så fordi der på lang sigt er penge i det

Dette ved du ikke! Du formoder, ligesom jeg kan se, du formoder ting omkring konsekvenser af CO2.

- også selvom du helt åbenlyst har sat dig for, at det helst ikke skal ske. Hvor meget CO2 synes du atmosfæren og vi allesammen har bedst af? Åbenbart ikke de 400 ppm vi er på i dag, men hvor så?

Nogle adskillige gange det nuværende niveau. Mine og andres undersøgelser, som du kan læse om tidligere i denne tråd, viser at dette vil være godt for vores klode.
Tilknyttet billede:

18-02-2016 23:02
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Endnu et studie, der forbinder den observerede grønnere Jordklode med forøget koncentration af CO2 i atmosfæren:

Elevated CO2 as a driver of global dryland greening

Based on 1705 field measurements from 21 distinct sites, a consistent and statistically significant increase in the availability of soil water (11%) was observed under elevated CO2 treatments in both drylands and non-drylands, with a statistically stronger response over drylands (17% vs. 9%).

Andre forskere, R.B. Myneni og Z. Zhu, kommenterede også på den grønnere Jord i 2014 med flg. foredrag:

GV2M Myneni 04 02 14 00 14 30

Mere materiale: Prof. Ranga B. Myneni's hjemmeside "Climate and Vegetation research group in the Department of Earth and Environment at Boston University".

Vedhæftede billede er fra Myneni's præsentation.

Bør vi ikke fejre kuldioxid (CO2)?
Tilknyttet billede:

19-02-2016 17:42
Kjeld Jul
★★★★☆
(1886)
Millioner af mennesker dør hvert år i verden,fordi de ingen billig kul-baseret energi har.
Vi dræber millioner med den grundløs videnskabelige præmis,at vi derigennem redder tusinde.

http://www.breitbart.com/big-government/2016/02/09/the-profiteers-of-doom-were-wrong-about-climate/
Redigeret d. 19-02-2016 17:46
12-04-2016 21:34
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Interview med Patrick Moore, offentliggjort den 9-Mar-2016 (53 min.):

How Global Warming Saved The Planet | Patrick Moore and Stefan Molyneux
18-05-2016 17:43
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Ved Mauna Loa observatoriet på Hawaii har man målt koncentrationen af CO2 i atmosfæren siden slutningen af 50'erne. Det er der kommet den kendte Keeling Curve ud af.

Vedhæftede graf viser denne kurve frem til i dag. Man ser de årlige svingninger i månedlige data, som er repræsenteret ved den blå kurve, og man ser udviklingen over tid ved den orange kurve, der er et 3-årigt løbende middel af den blå kurve.

CO2 (kuldioxid) er planteføde og en af hovedingredienserne i fotosyntesen. Når koncentrationen af CO2 øges i atmosfæren, så vokser planterne bedre, hvilket gør, at vi får en grønnere Jord. Det er der flere undersøgelser, der allerede viser.
Tilknyttet billede:

18-05-2016 17:49
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Hvis man lader y-aksen gå fra nul op til 1200 ppm (0.12%), hvor planter virkelig vokser godt, så ser det nuværende niveau ikke så voldsomt ud endda.
Tilknyttet billede:

19-05-2016 08:48
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
I 2004 optog en ekspedition, Submarine Ring of Fire 2004 - Mariana Arc, bobler af flydende CO2 fra en undervandsvulkan i Stillehavet.

Video: Submarine Ring of Fire 2004: Extraordinary Champagne Vent



Det mindede forskerne om champagne, og derfor døbte man stedet "Champagne Vent". Mere om opdagelsen:

Champagne at 1 Mile Deep, Anyone? The Vent Site at NW Eifuku Volcano



Dette blev optaget på lidt over 1600 meters dybde, hvor trykket er så stort, at kuldioxid er flydende. Den gennemsnitlige dybde af alle verdens have er knap 4000 meter (knap 4 km). I dag ved vi mere om overfladen af Mars i detaljer, end vi ved om oceanbunden på Jorden, der støtter Jordens have.

Vedhæftede billede viser bobler af CO2, der klister sig til udstyret på undervandsbåden på 1,6 km dybde.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 19-05-2016 08:50
20-05-2016 20:56
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
En anden, længere og meget interessant video (43 min.) to år senere:

Submarine Ring of Fire 2006: Mariana Arc Highlight Video

Der er bl.a. et større vulkanudbrud 14 min. inde, hvor man kan se glødende lava på havbunden.

Video af masser af liv dernede i dybet tæt på vulkaner og udgasning af CO2.

28:30 bobler af flydende CO2 og andre udgasninger.

29:30 en hel "sø" af en slags på havets bund. Jeg har aldrig set noget lign., og det lyder det heller ikke som om, forskerne har (deres kommentarer).

31:00 en fladfisk, som hygger sig på "søen".

Livet stortrives mellem koncentrationer af CO2 og svovl. Ekspeditionens hjemmeside:

Submarine Ring of Fire 2006
Tilknyttet billede:

29-05-2016 19:14
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Vedhæftede graf viser den global udledning af CO2 i atmosfæren (af mennesket) i årene 1990-2014. Data til grundlag for grafen er fra flg. rapport:

Trends in global CO2 emissions: 2015 report

Jorden bliver grønnere i takt med, at mennesket udleder stadig mere CO2. Det er ikke blot mængden af CO2 i atmosfæren, der stiger. Det er hastigheden, hvormed mennesket udleder CO2, der stiger. Og det er godt!

Med de nuværende politikker vil udledningen af CO2 fortsat stige fremover. Der findes projektioner på flg. side:

PBL Climate Pledge INDC tool

I nogle lande har man dog et andet syn på den sag, f.eks. i Danmark.
Tilknyttet billede:

14-06-2016 09:09
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Venus
I et tidligere indlæg regnede jeg mængden af kulstof i atmosfæren på Venus ud til at være 126 mio. gigaton.

Jorden
Og i dette indlæg regnede jeg mængden af kulstof på Jorden ud til at være 81 mio. gigaton, hvis man ser bort fra den øvre kappe. Hvis man medtager den øvre kappe bliver tallet et sted mellem 170 mio. gigaton og 247 mio. gigaton.

I sammenligning er mængden af kulstof, der er tilbage i Jordens atmosfære efter livet har brugt det gennem mia. af år, 594 gigaton ved førindustrielt niveau på 280 ppmv CO2, og 849 gigaton ved nuværende niveau på ca. 400 ppmv CO2.

Forhold
81 000 000 / 594 = 136 000
126 000 000 / 594 = 212 000
170 000 000 / 594 = 286 000
81 000 000 / 849 = 95 000
126 000 000 / 849 = 148 000
170 000 000 / 849 = 200 000

Dvs. hvis der ikke havde været liv på Jorden, så ville mængden af kulstof i Jordens atmosfære have været 200 000 (plus minus 100 000) gange så stort, som tilfældet er med liv. Vi ved fra geologiske undersøgelser, at der i tidligere tider har været meget mere CO2 i Jordens atmosfære, end der er nu.

Vi kommer aldrig til at hæve mængden af kulstof i atmosfæren 100 000 gange. Men skulle vi ikke hjælpe naturen og hæve mængden af CO2 i atmosfæren 3-4 gange, så Jorden kan blive grøn igen? CO2 er planteføde, og Jordens ørkener skrumper, når mængden af CO2 i atmosfæren forøges.
14-06-2016 17:49
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1101)
John Niclasen skrev:

"Men skulle vi ikke hjælpe naturen og hæve mængden af CO2 i atmosfæren 3-4 gange, så Jorden kan blive grøn igen? CO2 er planteføde, og Jordens ørkener skrumper, når mængden af CO2 i atmosfæren forøges."

Her er vi ved at være fremme ved det helt centrale, og det er: At vi bruger en forfærdelig masse ressourcer på at bekæmpe noget som grundlæggende er en stor fordel.
14-06-2016 21:19
Kosmos
★★★★★
(3947)
Dvs. hvis der ikke havde været liv på Jorden, så ville mængden af kulstof i Jordens atmosfære have været 200 000 (plus minus 100 000) gange så stort, som tilfældet er med liv

- professor (geologi) Minik Rosing har opstillet en interessant teori, om livets/iltens afgørende indflydelse på Jordens Geologi.
20-06-2016 22:06
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Dr. Patrick Moore har forfattet et nyt studie om CO2:

The Positive Impact of Human CO₂ Emissions on the Survival of Life on Earth

Direkte link: Moore - Positive Impact of Human CO2 Emissions.pdf

Han beskriver det selv som måske det vigtigste, han nogensinde kommer til at skrive. Den mand er da vist ved at være en af de helt store helte.
Tilknyttet billede:

01-08-2016 00:12
no100
☆☆☆☆☆
(38)
Er der noget i har glemt at forholde jer til?




Bygningsreglementet foreskriver at indblæsning med udeluft og udsugning i normalklasserum skal være mindst 5 l/s pr. person, samt 0.35 l/s pr. m² gulv. Ved en personbelastning på 0.5 personer/m2 svarer det til en ventilationsrate på 2.85 l/s pr. m2 gulv. Samtidig skal det sikres at CO2-indholdet i indeluften ikke i længere perioder overstiger 0.1 % (1000 ppm). Både naturlig og mekanisk ventilation tillades, men er tilførslen af frisk luft gennem vinduer ikke tilstrækkelig, skal tilførslen ske ved mekanisk ventilation (et ventilationssystem). De nævnte krav gør sig også gældende for dagsinstitutioner, bortset fra at indblæsning og udsugning skal ske med mindst 5 l/s pr. voksen og 3 l/s pr. barn.

Luftkvaliteten vurderes ofte ud fra luftens indhold af CO2. CO2-koncentration måles almindeligvis i enheden ppm (parts per million) som angiver antallet af CO2-molekyler per million luftmolekyler. I udeluften er CO2-koncentrationen omkring 380 ppm, mens koncentrationen i indeluften typisk ligger i intervallet 500 ppm til 2500 ppm. Tit ses der dog også CO2-koncentrationer over 2500 ppm, især hvis lokalet er underventileret og med høj personbelastning.

Således var der utilstrækkelig ventilation (CO2- koncentrationer over 1000 ppm) i hele 56 % af de mere end 700 klasselokaler hvor DTU i de senere år har gennemført målinger.


kilde.
sammenhæng mellem luftkvalitet i grundskoler og elevers ... - Airm
01-08-2016 18:24
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
no100 skrev:
Er der noget i har glemt at forholde jer til?

Ikke for mit vedkommende. Jeg dannede for lidt over et år siden vedhæftede plot, hvor man ser Keeling kurven over CO2 i atmosfæren på en skala, som går til 5000 ppm (samme som 0,5% eller 5 promille), hvor nogen siger, man kan få hovedpine.

Skal jeg lægge 2 og 2 sammen, så dit argument er, at man skal holde CO2 koncentrationen i atmosfæren på 350 ppm, fordi der er nogen regler om at lufte ud, hvis man oplever 1000 ppm over længere tid indendøre? Er det dit argument?

Hvis du ser det som et problem, det du antyder, har du så tænkt over hvor lang tid, der vil gå med nuværende udledninger af CO2, før vi når 1000 ppm i atmosfæren? Har du derudover overvejet, om levende organismer er i stand til at tilpasse sig ændrede omgivelser, som f.eks. højere koncentration af CO2 i atmosfæren?
Tilknyttet billede:

02-08-2016 13:58
no100
☆☆☆☆☆
(38)
Jeg gør bare opmærksom på at co2 er andet en planteføde og efter min viden kan fordelene ved øget co2 let kan blive negative.
Jeg er ikke politisk eller religiøst motiveret og kan derfor bedre se at der er to sider på en medalje. Det vilde klæde nogle her inde at kikke på både fordele men også på ulemper, men jeg ved det er svært hvis man er politisk eller religiøst.

no100
RE: Keeling og CO2 udledninger08-08-2016 15:00
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Den menneskelige udledning af CO2 per år er steget markant efter år 2002, hvor Kina for alvor fik gang i hjulene, Indien fortsatte sin fremgang, og på trods af faldende udledninger i USA og Europa.



Hvis man sammenligner perioden 2002-2014 med det samme antal år før, altså fra 1990-2002, så kan man tydeligt se et knæk i udledningen af CO2.



Der er en diskussion om, hvor meget den menneskelige udledning af CO2 betyder for koncentrationen af CO2 i atmosfæren, og hvor meget der sker af naturlig vej. Dette har også relation til alarmisternes påstande om, at den menneskelige CO2 vil forblive i atmosfæren længe efter, Kina og os andre evt. stopper udledningen af CO2.

Kan man se samme knæk i kurver for CO2 i atmosfæren?

Her Keeling kurven for samme periode:
Tilknyttet billede:

08-08-2016 15:21
Lars Buhrkall
★☆☆☆☆
(64)
John Niclasen skrev:
Kan man se samme knæk i kurver for CO2 i atmosfæren?


Naturligvis kan du ikke det. Koncentrationen er (ca.) integralet af udledningen, "knækket" bliver selvfølgelig meget mindre tydeligt. Hvad var det lige du havde studeret?
08-08-2016 15:36
John Niclasen
★★★★☆
(1739)
Lars Buhrkall skrev:
Koncentrationen er (ca.) integralet af udledningen, "knækket" bliver selvfølgelig meget mindre tydeligt.

Hvorfor regner du det så ikke ud og viser det?

Hvad var det lige du havde studeret?

Hvorfor nedladende? Dette forum har ikke moderation. Derfor bør du gøre dit til at overholde Retningslinjer for brug af debatforummet på Klimadebat.dk

3) Undgå for så vidt muligt personangreb
Side 2 af 3<123>





Deltag aktivt i debatten Skal vi fejre kuldioxid (CO2)?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Atmosfærisk kuldioxid og kernekraft404-01-2009 16:42
Producer kulhydrat med kuldioxid-lagring602-05-2008 12:53
Artikler
Kuldioxid (CO2)
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik