Husk mig
▼ Indhold

Skal vi fejre kuldioxid (CO2)?



Side 3 af 3<123
08-08-2016 16:21
Lars Buhrkall
★☆☆☆☆
(73)
John Niclasen skrev:
Hvorfor regner du det så ikke ud og viser det?

Fordi jeg tror godt du selv kan integrere en funktion af formen y = ax + b. Men skulle jeg tage fejl, vil jeg gerne afsløre at resultatet bliver y = ½ax^2 + bx + c

Undgå for så vidt muligt personangreb

Hvad var det Uffe kaldte DF-præstefætrene? Skallesmækkende mimoser? Fedt udtryk....
08-08-2016 16:34
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Nå, nu fik Buhrkall smidt en masse støj i tråden, så jeg gentager lige mit indlæg.
08-08-2016 16:36
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Den menneskelige udledning af CO2 per år er steget markant efter år 2002, hvor Kina for alvor fik gang i hjulene, Indien fortsatte sin fremgang, og på trods af faldende udledninger i USA og Europa.



Hvis man sammenligner perioden 2002-2014 med det samme antal år før, altså fra 1990-2002, så kan man tydeligt se et knæk i udledningen af CO2.



Der er en diskussion om, hvor meget den menneskelige udledning af CO2 betyder for koncentrationen af CO2 i atmosfæren, og hvor meget der sker af naturlig vej. Dette har også relation til alarmisternes påstande om, at den menneskelige CO2 vil forblive i atmosfæren længe efter, Kina og os andre evt. stopper udledningen af CO2.

Kan man se samme knæk i kurver for CO2 i atmosfæren?

Her Keeling kurven for samme periode:

RE: Alex Epstein og Patrick Moore18-08-2016 00:30
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Alex Epstein udgiver podcasts på sin internetside, Center for Industrial Progress. I denne har han besøg af Dr. Patrick Moore, og det kommer der en interessant og informativ snak ud af:

Power Hour: Dr. Patrick Moore on a Rational, Pro-Human Approach to Ecology

Direkte link til mp3 filen: Download Episode 112 with Patrick Moore
Tilknyttet billede:

RE: Prof. Salby video03-09-2016 13:24
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Mit tidligere indlæg om CO2 udledninger sammenholdt med atmosfærens indhold af CO2 var inspireret af en video med prof. Salby, der gav et foredrag om emnet i juli måned 2016.

Prof Salby: Atmospheric Carbon, 18 July 2016, University College London - Streamlined Lecture

Her er hvad prof. Judith Curry skriver om videoen i hendes blog indlæg Murry Salby's latest presentation:

Judith Curry skriver:
This is a very well crafted and clearly presented talk. However, Salby talks exceedingly slow (but this may have contributed to the ease of understanding the talk). He makes a number of very interesting points. He closes with some skeptic-pleasing comments on CO2 emissions policies. He clearly has a different perspective on the carbon budget than does the IPCC.

The talk is well worth listening to.

Vedhæftede billede er en af prof. Salbys slides fra videoen.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 03-09-2016 13:26
03-09-2016 15:39
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Det bør bemærkes, at de 200% stigning i CO2 udledninger, Salby viser, ikke er i absolutte tal. I absolutte tal er udledningen i 2. periode (2002-2014) ca. 132% af den 1. periode.

Dette ændrer dog ikke ved, at der er mange gode pointer i Salbys fremlægning.
Redigeret d. 03-09-2016 15:58
RE: C4-planter24-09-2016 16:26
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Kjeld Jul skrev:
De såkaldte C4-planter vokser i tørre og solrige områder, og reagerer ikke så hurtigt på den forøgede CO2, men da de kun udgør under 10% af verdens plantevækst har C3-planterne denne største betydning for den voksende globale frodighed.

Evolutionsmæssigt er C4-planter, som græsser hører til, af nyere dato. Et studie, The Early Origins of Terrestrial C4 Photosynthesis nævner ca. 30 mio. år siden, og nævner også Miocene, der er den geologiske epoke, der startede for ca. 23 mio. år siden.

I sammenligning spredte flercellet liv sig på Jorden ved den Kambriske Eksplosion for 542 mio. år siden. C4-planter er altså af meget ny dato.

Ser man på koncentrationen af CO2 i atmosfæren, som givet af geolog Berner:



, så er en plausibel forklaring, at koncentrationen af CO2 blev så lav for 20-30 mio. år siden, at evolutionen fandt løsningen med C4-planter, der er mere effektive til at suge CO2 ud af atmosfæren. Dette skete ikke sidste gang, koncentrationen af CO2 var så lav, nemlig for mere end 250 mio. år siden, hvor livet ikke var så udviklet.

Af grafen ses også, at koncentrationen af CO2 stille og roligt er blevet mindre og mindre de sidste 150 mio. år. Vi er nede på et niveau, hvor ørkener spreder sig, så længe koncentrationen af CO2 falder. Denne udvikling er vendt de sidste ca. 60 år.
Redigeret d. 24-09-2016 16:44
24-09-2016 16:45
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1139)
Der er således god grund til at fejre at atmosfærens CO2-indhold er kommet op. Jorden bliver som bekendt grønnere og grønnere og tilsvarende mere frodig.
24-09-2016 17:36
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1139)
Hos Gyldendal Den Store Danske har jeg fundet følgende om panters væskebalance:


"Fordampningen fra spalteåbningerne er ofte betydelig, og de fleste planter mister flere hundrede liter vand fra bladene for hvert kg stof, der dannes ved plantens vækst. Da vand er absolut nødvendigt for cellernes overlevelse, kan det synes uhensigtsmæssigt, at transpirationen er så stor. Den store fordampning hænger sammen med, at planters vigtigste næringsstof, CO2, findes i luften i ringe mængde, ca. 0,035% (se også fotosyntese). Planterne kan ikke effektivt optage CO2 gennem spalteåbninger uden samtidig at miste vand ved transpiration. Om natten, hvor der alligevel ikke kan bruges CO2 ved fotosyntese, er spalteåbningerne lukkede, hvorved vandtabet reduceres betydeligt. Spalteåbningerne registrerer lys og åbner sig om morgenen, når fotosyntesen kræver adgang for CO2. Åbningen afpasses, sådan at spalteåbningerne er netop tilstrækkeligt åbne til at opfylde fotosyntesens behov for CO2. Hvis fordampningen bliver for stor, og planten risikerer udtørring, kan den lukke spalteåbningerne. Derved går fotosyntesen i stå, men planten kan overleve, indtil der bliver mere vand til rådighed. Planternes vandhusholdning er altså et kompromis mellem den nødvendige optagelse af CO2 gennem de åbne spalteåbninger og fordampningen fra disse.

C3-, C4- og CAM-planter. Nogle planter har udviklet mekanismer til at optage CO2 mere effektivt. De såkaldte C4-planter, fx majs og sukkerrør, udnytter en energikrævende biokemisk proces til at opkoncentrere CO2 inde i bladet. C4-planter kan derved få nok CO2 til fotosyntese, selvom de har færre spalteåbninger og dermed nedsat fordampning. C4-planter er ligesom CAM-planterne vidt udbredt i tørre, varme områder. CAM-planter findes især blandt sukkulenter, bl.a. hos arter i ananas-, kaktus-, vortemælk- og stenurtfamilien. De har spalteåbningerne åbne om natten, hvor fordampningen er mindre. I løbet af natten opkoncentreres CO2 inde i planten ved en energikrævende proces. Om dagen er spalteåbningerne lukkede, og fotosyntesen forløber vha. den CO2, som blev optaget i løbet af natten. CAM-planterne kan på den måde begrænse vandtabet til et minimum. C4- og CAM-planterne betaler for den nedsatte transpiration med et øget energiforbrug. Det synes ikke generelt at kunne betale sig, da langt de fleste planter er såkaldte C3-planter, hvor transpirationen er ret stor. Betegnelserne C3, C4 og CAM henviser til biokemiske mellemprodukter i de tre typer af planter.

Stoftransport og afkøling. Ud over et betydeligt vandtab medfører fordampningen fra spalteåbningerne, at der trækkes vand og næringsstoffer op fra rødderne til plantens øvre dele (se vandoptagelse og stoftransport), og at planten afkøles (se også varmeskader)."
24-09-2016 17:45
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1139)
Hos Gyldendal Den Store Danske har jeg fundet følgende om panternes fotosyntese:


"Fotosyntesehastigheden

Den hastighed, hvormed en plante udfører fotosyntese, er afhængig af intensiteten af det lys, der når planten, mængden af kuldioxid, temperaturen, mængden af vand og den omgivende lufts relative fugtighed. Ofte er vandmængden den begrænsende faktor i fotosyntesen. Når planten mangler vand, lukker den sine spalteåbninger for at begrænse yderligere tab af vand ved fordampning. Herved begrænses imidlertid også plantens optag af kuldioxid gennem spalteåbningerne og dermed fotosyntesen. Denne begrænsning vil delvis kunne imødegås ved et højere indhold af kuldioxid i atmosfæren. I drivhusgartnerier kan man således opnå en øget produktivitet ved tilførsel af kuldioxid. Tilsvarende vil atmosfærens øgede indhold af kuldioxid pga. afbrænding af fossile brændstoffer og fældning af skove samlet føre til en øget fotosyntese, hvilket igen medfører, at kuldioxid-koncentrationen ikke stiger så meget som umiddelbart forventet.

Atmosfærens indhold af kuldioxid er lavt. Når et blad modtager fuldt sollys, kan fotosyntesen foregå så hurtigt, at bladet selv med helt åbne spalteåbninger ikke kan optage kuldioxid hurtigt nok fra luften. Ved lavere lysintensiteter bliver respirationen mere og mere betydningsfuld i forhold til fotosyntesen. Den lysintensitet, hvor fotosyntesen og respirationen er lige store, kaldes lyskompensationspunktet og er ca. 2% af fuldt sollys, bl.a. afhængigt af plantens art.

I en bevoksning vil planternes mange blade delvis skygge for hinanden: De øverste blade vil modtage fuldt sollys, mens de nederste befinder sig i halvskygge. I denne situation kan luftens koncentration af kuldioxid være den begrænsende faktor for fotosyntesen i de øverste bladlag, mens det er mængden af lys, der er begrænsende i de nedre bladlag; samlet for bevoksningen er lyset ofte den begrænsende faktor for den totale fotosyntese."
24-09-2016 17:56
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1139)
På baggrund af ovenstående må man sige, at det er fuldt ud forståeligt, at der bevoksede areal på denne klode er steget med 2 gange USAs areal siden 1982.
24-09-2016 19:56
Kosmos
★★★★★
(3989)
Hos Gyldendal Den Store Danske har jeg fundet følgende om panternes fotosyntese:

- nå, da da? Dét tør vel betegnes Breaking News!?
24-09-2016 20:25
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1139)
Det er bare med til at forklare hvorfor det bevoksede areal på denne klode er steget med 2 gange USAs areal siden 1982.
24-09-2016 20:31
crankProfilbillede★★★☆☆
(885)
Jørgen, du behøver vist ikke at forklare fotosyntesen.
Vi har fået, hvad der svarer til et kontinent, mere under plov. Tilsvarende natur er ryddet. Det må være sådan, du mener?



.
RE: Carbon cycle06-10-2016 09:02
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Flg. graf viser Keeling kurven for CO2 i atmosfæren det seneste år, som det er målt ved Mauna Loa observatoriet på Hawaii.



Koncentrationen er pt. knap 401 ppm. For et år siden var den ca. 398 ppm. I mellemtiden har koncentrationen været oppe på knap 408 ppm.

Så over det sidste år er koncentrationen først steget med ca. 9,5 ppm til et maksimum i maj måned, og så faldet med ca. 7 ppm til den nuværende værdi. Det giver netto en stigning på ca. 2,5 ppm.

"ppm" betyder "parts per million volume", dvs. hvor meget CO2, der er pr. million. 400 ppm er det samme som 0,04% eller 0,4 promille.

Molmassen af CO2 er 44 gram/mol, og kulstof, C, vejer 12 gram/mol. Så når man kender massen af hele atmosfæren, så kan man omregne disse målte værdier til både massen af CO2 og massen af kulstof.

Jordens atmosfære vejer ca. 5,1 X 10^18 kg, hvilket er det samme som fem millioner et hundrede tusind gigaton, 5.100.000 Gt.

Dvs. koncentrationen af CO2 er først steget 9,5e-6 * 5,1e6 Gt = 48 Gt, og så faldet med 7e-6 * 5,1e6 Gt = 36 Gt. Netto en stigning på ca. 13 Gt CO2.

Omregnet til gigaton kulstof bliver det først en stigning på ca. 13 Gt, så et fald på ca. 10 Gt. Netto en stigning på ca. 3 Gt kulstof, C. Regner man det ud over nogle flere år, så bliver tallet lidt anderledes. Nogle steder ser man netto 4 Gt pr. år, som f.eks. på vedhæftede illustration fra Wikipedia.

Den menneskelige udledning er efterhånden på måske 9 Gt kulstof pr. år. Det er altså under halvdelen af denne udledning, som atmosfærens mængde stiger med. Resten havner i planterne via fotosyntesen eller i havet til glæde for havplanter og fytoplankton.

Dette indlæg skal være med til at give en vurdering af, hvor hurtigt menneskelig udledning af CO2 omsættes til biomasse i naturen.

Os mennesker gør naturen en stor tjeneste ved at grave gammelt dødt plantemateriale op og brænde det af, så der kan dannes nyt liv af det. Udledning af CO2 stiger fortsat på verdensplan, selvom nogle mennesker forsøger at stoppe denne positive udvikling.

Skal vi fejre kuldioxid!?
Tilknyttet billede:

06-10-2016 13:15
Emeritussen
☆☆☆☆☆
(42)
John Niclasen skrev:
Skal vi fejre kuldioxid!?

Ja, det skal vi!
For kuldioxid er livets salt - endda livets grundstof.
Jo mere kuldioxid jo mere plantestof.

John, kan man beregne hvor stor mængde plantestof der er muligt med en niveau på 0,03% (altså uden yderligere tilførsel end det planterne selv afgiver)
OG kan man beregne hvor meget mere der er muligt med en forøgelse til 0,04%? eller 0,1%?

Med det gamle kuldioxid-niveau på 0,03% sultede plantevæksten på jorden.
Vi er nu kommet bare en lille smule ud af denne udsultning, og plantevæksten ville trives endnu bedre, hvis menneskeheden fortsatte de gode takter, og udledte endnu mere plantenæring (kuldioxid).
Så vi skal i høj grad feste og fejre de gode tider.

Vi skal håbe - og stræbe efter - at komme op over 0,1% kuldioxid, så vi ka' få alle ørknerne gjort opdyrkelige.
;-)
Halleluja!
06-10-2016 13:52
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Emeritussen skrev:
John, kan man beregne hvor stor mængde plantestof der er muligt med en niveau på 0,03% (altså uden yderligere tilførsel end det planterne selv afgiver)
OG kan man beregne hvor meget mere der er muligt med en forøgelse til 0,04%? eller 0,1%?

Det ser ud til, at mængden af kulstof i atmosfæren (i form af CO2) ca. er samme mængde, der findes i vegationen. Sådan var det før den industrielle revolution. Vedhæftede illustration er fra en lærebog i Paleo-klimatologi. Jeg kunne godt tænke mig at undersøge, om dette forhold også fantes i tidligere tider, hvor der var mere CO2 i atmosfæren. Noget tyder på det.

Hvis der er denne sammenhæng, så skal du bare dividere mængden af biomasse med 3 og gange med 4, så har du mængden med 0,04% CO2 i atmosfæren i forhold til 0,03% CO2.

Vi må forvente, at plantevæksten halter lidt bagefter, når man forøger mængden af CO2 i atmosfæren. Så regnestykket vil først helt gå op, når der har været 0,04% CO2 i et stykke tid. Men det ser ud til at gå forholdsvis hurtigt. Flere undersøgelser viser, at mængden af biomasse stiger i disse årtier. Det er ikke så underligt, hvis planterne sulter med så lidt CO2 i atmosfæren.
Tilknyttet billede:

06-10-2016 15:17
Emeritussen
☆☆☆☆☆
(42)
John Niclasen skrev:
Flere undersøgelser viser, at mængden af biomasse stiger i disse årtier. Det er ikke så underligt, hvis planterne sulter med så lidt CO2 i atmosfæren.

Jamen, så gælder det bare om at få tydeligkort beviserne på, at CO2 IKKE har den dramatiske effekt, som de dommedagsgejstlige ønsker at skræmme os med.
Og se at komme igang med at udlede noget mere CO2! :-)
Halleluja
;-)
09-10-2016 19:17
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1139)
Problemet er blot, at befolkningen i hele den vestlige verden er skræmt fra vid og sans af alle de skræmmekampagner, som der i gennem årenes løb er blevet kørt.
Er man først remt af en fobi, så er den meget svær at komme af med igen. Det gælder desværre også for CO2-fobien.
01-11-2016 19:15
John Niclasen
★★★★☆
(1945)
Et studie publiceret i Nature Climate Change fra april 2016 viser, at Jorden bliver grønnere grundet mere CO2 i atmosfæren.

Greening of the Earth and its drivers

Here we use three long-term satellite leaf area index (LAI) records and ten global ecosystem models to investigate four key drivers of LAI trends during 1982–2009. We show a persistent and widespread increase of growing season integrated LAI (greening) over 25% to 50% of the global vegetated area, whereas less than 4% of the globe shows decreasing LAI (browning). Factorial simulations with multiple global ecosystem models suggest that CO2 fertilization effects explain 70% of the observed greening trend, followed by nitrogen deposition (9%), climate change (8%) and land cover change (LCC) (4%). CO2 fertilization effects explain most of the greening trends in the tropics, whereas climate change resulted in greening of the high latitudes and the Tibetan Plateau. LCC contributed most to the regional greening observed in southeast China and the eastern United States.

I artiklen viser de, hvilke områder på Jorden, der har oplevet at blive mest grønnere:

The regions with the largest greening trends, consistent across the three data sets, are in southeast North America, the northern Amazon, Europe, Central Africa and Southeast Asia.

Det er altså det sydøstlige Nordamerika, det nordlige Amazonas, Europa, Centralafrika og Sydøstasien.

Den vedhæftede figur er fra artiklen.

Skulle vi ikke tage at fejre kuldioxid, når det nu er så godt for livet på vores planet!
Tilknyttet billede:

01-11-2016 19:34
crankProfilbillede★★★☆☆
(885)
.

HAVET ER VED AT KVÆLES I CO²



The Ocean is on its Way to Suffocating by 2030



A Horrifying New Study Found that the Ocean is on its Way to Suffocating by 2030

http://www.theinertia.com/environment/a-horrifying-new-study-found-that-the-ocean-is-on-its-way-to-suffocating-by-2030/



.
Side 3 af 3<123





Deltag aktivt i debatten Skal vi fejre kuldioxid (CO2)?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Atmosfærisk kuldioxid og kernekraft404-01-2009 16:42
Producer kulhydrat med kuldioxid-lagring602-05-2008 12:53
Artikler
Kuldioxid (CO2)
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik