Artiklen er en del af bogen
Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.
Af Niels I. MeyerAnden officielle energiplan 1981
Den anden officielle energiplan EP-81 fra 1981
[13] var udarbejdet i det nye energiministerium under energiminister Poul Nielson. EP-81 havde en tidshorisont frem til år 2030, hvor den afgørende vægt dog var lagt på årene frem til 2000. For denne periode var der udarbejdet prognoser for forbrugsudviklingen under forskellige forudsætninger, og disse dannede grundlaget for fastlæggelsen af forskellige forsyningsalternativer.
Målsætningen for EP-81 var angivet som:
- at sikre samfundet energi til lavest mulige omkostninger
- at øge forsyningssikkerheden
- at afkoble energiforbruget fra den økonomiske vækst
For elforbruget blev der udarbejdet tre forskellige prognoser, som dog ikke afveg ret meget fra hinanden. For år 2000 lå prognoserne alle inden for intervallet 30,8 til 33,1 TWh pr. år, hvilket må siges at være flot ramt i forhold til dagens elforbrug.
EP-81 opererede med forskellige forsyningsalternativer: basisalternativ, kernekraftalternativ og et VE-alternativ.
I kernekraftalternativet forudsås en udbygning med anlæg baseret på letvandsreaktorer af størrelsen 900 MW. Rapportens beregninger førte til den konklusion, at der var betydelige samfundsøkonomiske fordele ved kernekraft.
I basisalternativet skulle VE dække 3 % i år 2000 mod 7 % i VE-alternativet. Begge tal er betydeligt lavere end dagens dækning med VE.