COP15: De første vanskeligheder viser sig

Klimakampen spidser til allerede her i den første uge af FN’s klimakonference i København. Den traditionelle front mellem de rige og de fattige lande blev skærpet, da der fra Lars Løkke Rasmussens folk dukkede en ”kladde” til en klimaaftale op. I går afviste statsministeren, at der er tale om nogen form for aftaleoplæg.

Ifølge dette stykke papir skulle også u-landene forpligtes til faste kvoter for deres CO2-udledning. Det har de fleste af dem hidtil afvist, og Kyoto-aftalen sætter da også kun grænser for CO2-udslippet i de industrialiserede lande.

Statsministeren reagerede på kritikken og kaldte det et arbejdspapir, ikke nogen kladde til en aftale. Dermed har roen dog ikke sænket sig over konferencen i Bella Center.

Senest har Kina pustet til ilden ved at forsøge at presse USA og EU til at påtage sig langt større reduktioner af deres CO2-udledning, end landene hidtil har annonceret. Kinas vicechefforhandler, Su Wei, siger, at USA’s mål for CO2-reduktion og økonomisk støtte til udviklingslande er alt for uambitiøse. Men han kritiserer også EU for at sætte sine ambitioner for lavt og forlanger større reduktion, hvis der skal blive en aftale i København.

Konferencen kommer måske også hen ad vejen til at tage stilling til en af de basale svagheder i kvotesystemet, hvis der senere skal landes en aftale, der sætter grænser for de tilladte udledninger ved hjælp af et kvotesystem. Her kan fronterne bliver trukket hårdt op: Rusland og Ukraine sidder på nogle meget store CO2-kvoter, som skyldes østlandenes tidligere, meget tunge industri. Disse kvoter kan Rusland og Ukraine, som det er i dag, sælge på kvotemarkedet, og det trykker prisen på kvoterne. Så længe prisen for en kvote er meget lav som nu, er det økonomiske incitament til at investere i klimavenlige teknologier ikke til stede.

Et andet, kommende stridspunkt under konferencen bliver, foruden naturligvis CO2-reduktionsmålene, hvor store beløb der skal overføres fra den rige del af verden til den fattige – for at hjælpe dem med klimatilpasning og med en teknologiudvikling, som er til gavn for klimaet.

Og så kan der dukke nye emner op, når de enkelte lande eller blokke af lande forsøger at blive skånet for de ubehagelige konsekvenser af en international klimaaftale. De store temaer er slået an allerede i den første uge, men når tidspunktet for underskrift nærmer sig, dukker der ved slags konferencer ofte flere, mere obskure og tekniske særstandpunkter op. Her er det, at de danske værter skal folde alle deres forhandlingsevner ud, og hvor endnu et løst papir fra statsministeren vil være en alvorlig hindring for en aftale med effekt.

Kilde: Berlingske.dk, Politiken.dk m.fl.