10-08-2019 18:27 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
Johnny skrev: Ok, så sparer du lidt der. Men så udelukker du nok også en automatisering af styringen. Jeg glemte at minde om, at det lovpligtige årlige eftersyn stadig er lovpligtigt og skal betales, selvom VP'en næsten ikke har kørt. Det er også uanset, om der bor en dygtig CopMax kølemontør i nærheden, eller om han skal køre langt. |
RE: Tak for denne tråd.02-10-2020 10:17 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Tak til Jakob, Johnny og INy for at dele jeres erfaringer omkring køb, installation og drift af et CopMax AS14S - eller lignende - luft/vand varmepumpesystem. Jeg har købt en AS14S varmepumpe, 140L akkumulerings tank samt en SL70 varmeveksler og forventer det leveret snarest. Det er et sats - skal/skal ikke, beslut/beslut - fra min side. Det skal afløse mit gamle oliefyr. I dag ser jeg så denne tråd, der synliggør flere af de fald grupper, vi gør-det-selv folk uundgåelig løber ind i. Jeg håber selv, at kunne indvie jer i mine oplevelser med dette lille eventyr, ligesom Jacob startede ud med først på året. Nu vil jeg lige nærlæse denne tråd igen. Vi krydser fingre. Bo |
02-10-2020 16:05 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Jeg ville fravælge vandvandsbeholderen og installere en gennemstrømningsvandvarmer I huset kan radiatorer med luftblæser holde fremløbstemperaturen nede https://www.vvs-eksperten.dk/varme-og-klima-radiator-luft-radiator-fancoil-luft-radiator-59-kw-venstre-tilslutning-354330068?gclid=CjwKCAjwn9v7BRBqEiwAbq1Ey6geuXY9QoSeNnt0z4mRv3oPSZ_glP0t49T2Cz2GsOMVNwseJDlrMRoCuQIQAvD_BwE som bør vælges hvis ikke der er gulvvarme i huset. Redigeret d. 02-10-2020 16:06 |
03-10-2020 13:09 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Kom bare an med dine oplevelser. Det må blive interessant at læse om. Umiddelbart er jeg lidt nysgerrig efter at vide, hvorfor det er nødvendigt for dig at købe en SL70 varmeveksler. |
RE: 1 - Den spæde start10-10-2020 13:12 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Tak Jacob, Oprindelig ønskede jeg mig et Bosch 7000 13kw anlæg med inder og ydre del. Så fandt jeg ud af at inder delen overhovedet ikke indeholder en akkumuleringstank skønt den er 1,8 m høj. Den indeholder en 190L tank, men det er kun til forbrugsvand. Jeg fik også at vide, at hele anlægget skulle køre med kalkfri (bwt) vand, fordi alt vand flyder igennem varmepumpens yder del. Og så er der også lige lidt med prisen. Da jeg så en "simuleret opstilling" hos vvs-eksperten (VE) med en CopMax varmepumpe der via en SL70 udvekslede varme med en 140L akkumuleringstank, tænkte jeg straks: Fint lille kredsløb med bwt vand til varmepumpen og fint lille kredsløb til akkumuleringstank. Resten kobler bare direkte på mit varmesystem. Når du nu spørger: "Hvorfor via SL70 og ikke bare direkte til akkumuleringstanken", så bliver jeg dig svar skyldig. Kan det evt. skyldes en forskel på varmepumpens drift ved at aflevere til en varmeveksler frem for en akku tank? Det kan være at en VE mand kan besvare det? Nå, så var jeg inde og hente stumperne, men lod varmepumpen og akku tanken blive hos VE. Det var lidt tilfredsstillende at se, at der stod yderligere en 10kw varmepumpe klar, så jeg er åbenbart ikke den eneste der "hopper" på denne løsning. Gad vide hvor mange de sælger og hvor mange, der som os må gøre-det-selv med alt, hvad det indbefatter? Så jeg måtte til at samle fundamentet og klargøre pladsen hvor den skal stå. Ca. 600 mm fri rum til alle sider og mindst 3 m fra skel. Gravede jord væk og lagde stabilgrus i bunden med sand øverst. |
RE: 2 - Varmepumpe fundament10-10-2020 13:27 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Jeg er lidt i tvivl om hvorledes jeg indsætter billeder, så bær over med mig og evt. forklar mig hvordan. Tilsyneladende kan jeg kun tilknytte en fil med et filnavn og prøver nu at indsætte dette filnavn i en 'image' tag. Når jeg prøver at "se svar" er der intet billede. [img]/forum/vedhaeftninger/Billede 2020-10-10 131638.png[/img] Det blev kantet med pig sten, for ejendommen er rigtig gammel. Faktisk genfandt jeg den originale belægning ca 25 cm under dagens niveau. Reglen siger godt nok 1 mm om året, så da den del af huset er fra 1850, burde der have ophobet sig 17 cm på 170 år. Nu er de øvrige bygninger ældre, fra 1700 tallet, så det skal nok passe. Det værste er, at terrænet langsomt hæver sig over husets fundament. Det kan blive nødvendigt, at stille et gærde på et tidspunkt. Derfor står bygninger som Ribe Domkirke i et hul. Redigeret d. 10-10-2020 13:47 |
10-10-2020 13:41 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Du skal have en server hvorpå dine billeder kan placeres f.eks. https://imgbb.com/ Når så billedet er på serveren så højreklikkes på billedet og man kan få selve adressen på billedet f.eks http://xqw.dk/Coppermine1560/albums/userpics/10001/DgEKtgjV4AABEmt~4.jpg som så sættes ind her [img]Skærmbillede 2020-10-10 131638.png[/img] Redigeret d. 10-10-2020 13:43 |
RE: 3 - Tung varmepumpe10-10-2020 14:03 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Først undskylder jeg lige den lidt uskønne start med dette "lidt ældre?" bulletin board-teknik. Takker for hjælpen og hitter nok en løsning, men I går glip af billeder indtil videre. Således at have lavet fundamentet kommer jeg til den første rigtige udfordring. Hvordan håndterer man en 140 kg tung varmepumpe? Nogle gode forslag? Jeg kan få den læsset på min trailer, men der er ca. 15 m ind til hvor den skal stå. |
10-10-2020 14:13 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Umiddelbart er den eneste mulighed at betale en vognmand med en kran et par 100 kr. for opgaven. |
RE: 4 – Håndtering af varmepumpen.14-10-2020 08:29 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Der blev udtænkt flere mulige scenarier om håndteringen af den 140 kg tunge varmepumpe. Resultatet blev at jeg afhentede den med min trailer, der må laste 350 kg. Placeret lige over akslen. Den har heldigvis støttehjul monteret. Den blev koblet af og kørt gennem haven om til stativet. Så blev der ringet efter hjælp og et kvarter efter var vi fire mand til at løfte. 35 kg pr. mand. Vi brugte mine to 6 cm brede bagagestropper som løfte remme. Med solid understøtning af traileren løftede vi pallen hen til enden af traileren. To brede stykker spær træ blev brugt som sliske. Den må ikke tiltes mere en 30 grader. Så løsnede vi kassen fra pallen og løftede den hen til stativet. Så blev kassen åbnet og fjernet og endelig de sidste løft og den stod på stativet og blev boltet fast. Det gik faktisk overordentlig let. Pris? 3 øl og 1/2 kg nye valnødder til hver. Dagen efter hentede jeg den sidste pakke: Akkutanken på 140 L. Den er tung, men kan håndteres af to mand. |
14-10-2020 09:35 | |
delphi★★★★★ (7601) |
Dagen efter hentede jeg den sidste pakke: Akkutanken på 140 L. Den er tung, men kan håndteres af to mand. Og hvilken betaling opereres der så med for denne ulejlighed! |
14-10-2020 09:56 | |
delphi★★★★★ (7601) |
BBV Nu må du huske at installere smartgridt til din varmepumpe http://xqw.dk/z2020/MPC_SmartEnergySystems.pdf |
RE: Smartgridt14-10-2020 17:53 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Tak delphi, men det forstår jeg ikke et pluk af. Det skal vist skæres ud i pap før jeg bare forstår hvad det er. |
RE: 5 – Gennemgang af delene14-10-2020 17:56 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Jeg valgte at købe: * CopMax AS14 m/Akkutank 140 L Varmepumpesæt * Copmax stativ til AS10/14/20 * Monterings sæt l/v varmepumpe - Galvaniseret fittings * CopMax Vekslersæt til AS 7/10/14 Der fulgte derfor en større bunke fittings med. Dem er jeg nu ved at udrede og se efter om alt er, som det skal være. Det viser sig hurtigt at pluklisterne ikke helt stemmer overens med billederne af sættet. Jeg reklamerede hurtigt. Ingen problemer. God service. I princippet er det helt forkert! Det sæt er jo fra varmepumpe til buffertank! Jeg skal fra varmepumpe til varmeveksler, men alligevel indeholder sættet en masse nødvendige dele, så jeg valgte bare at købe det, for så senere at kombinere det lidt anderledes. |
14-10-2020 18:03 | |
delphi★★★★★ (7601) |
bbv skrev: Beklager! FOrkert tråd |
16-10-2020 12:26 | |
PB-Montage☆☆☆☆☆ (1) |
Har lidt problemer med CopMax AS20SDPNHE! Jeg har været inde i styringen og indstille TR9: AC timerzone til YES! Indstillet AC-1 ON. OFF 20.00. 17:00 AC-2. 00:00. 00:00 Copy fra Monday til alle dage, herefter "brugerstandard" til YES, hvorefter vister den "Operation susseed" Det virker nogle dage, andre forbliver den OFF uagtet alle dage står ens‼️ Nogen her der ved hvorfor⁉️ |
RE: Svar til Jacob om SL7016-10-2020 18:41 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
@jacob Du spurgte den 3. oktober: Umiddelbart er jeg lidt nysgerrig efter at vide, hvorfor det er nødvendigt for dig at købe en SL70 varmeveksler. Jeg sidder nu og læser om dine genvordigheder i januar. Jeg kan se, at du netop valgte at inkludere en SL70 varmeveksler. Netop denne løsning, som vi så selv må bygge op, er for ikke at skulle benytte bwt vand blandet med kølemiddel i hele anlægget, idet al vandet - uden en varmeveksler – kører gennem varmepumpen. Det gør mange af dagens færdige løsninger. Som f.eks. Bosch 7000. Jeg har hørt at der må forventes et tab over varmeveksleren på 10%. Bo |
17-10-2020 14:23 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@PB-Montage Du bør nok spørge leverandøren. Det er en anden model, og jeg kender ikke mulighederne for boot eller reset til fabriksindstillinger. Men med noget, der ligner en uforklarlig periodisk styringsfejl, så ville jeg nok umiddelbart tænke i den retning. @bbv Tillykke med, at du har fået pumpen på sokkel. Skrotter du oliefyret, så varmepumpen bliver den eneste varmekilde, som er tilsluttet centralvarmen.? Min opstilling er beregnet til at kunne beskytte varmepumpen imod varmt vand fra f.eks. oliefyr, fastbrændselsfyr eller pillefyr. Men er varmepumpen den eneste varmekilde hos dig, så behøver du jo nok ikke at spekulere på den del. Jeg forstår det sådan, at pumpen, som flytter varmt vand fra veksleren og over i buffertanken, skal køre konstant hos dig. Jeg er enig i, at veksleren kan være en god idé på større anlæg blot for at begrænse forbruget af kølervæske. Man kan også pynte lidt på energitabet, hvis veksleren f.eks. står og taber varme i et tørrerum, hvor man alligevel gerne vil have varme. Er din buffertank med indbygget forvarmertank til brugsvand.? |
RE: 6- Valg af fittings til varmepumpen18-10-2020 10:20 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
@jacob Ja jeg regner helt sikkert med at skrotte mit gamle oliefyr og kun køre på el. I indkøringsfasen bibeholder jeg oliefyret og bruger resten af olien. Jeg har valgt kun at bruge el opvarmet vand. Pt. lokalt af to stk. 30L vandvarmere. Akkutanken er blot en buffertank. Der er forskel på AS10 og AS14 selv om de benytter samme manual. AS14 har en udluftningsventil umiddelbart inden fremløb mod Akku.tank eller veksler. Derfor bliver det to forskellige fittings løsninger for de to anlæg. Mit udgangspunkt er at gøre det så enkelt på ydersiden ved varmepumpen som muligt. Jeg kombinerer de fittings jeg har købt ind med nogle få nye som jeg mener mangler. Der er også forskel på tilslutningerne man møder hos henholdsvis en veksler eller en akku. tank. Der er også helt forskellig opfattelse af brugen af unions fittings. Jeg benytter dem ikke når forbindelsesrørene er fleksible slanger. Derfor kommer mit system, mod en varmeveksler til at se sådan ud. Udendørs: Fremløb fra varmepumpe til vekslerens terminal F1 1 stk. galv. nippelmuffe 1 ¼"-1" 1 stk. galv. nippelrør 1" 60 mm 1 stk. galv. vinkel m/m (ved AS10 bruges: 1 stk. galv. tee 1 – ½ - 1" med automatisk udlufter monteret) 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. slangenippel 1x25mm Retur fra varmeveksler til varmepumpe 1 stk. galv. nippelmuffe 1 ¼ - 1" 1 stk. galv. nippelrør 1" 60 mm 1 stk. galv. vinkel 1 – ½ - 1" 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. slangenippel 1x25mm På ½" sættes: 1 stk. kuglehane ½" med slangestuds, så kan man tømme systemet udendørs. Har fået lavet hul i muren. Valgte at tage en hel sten ud og er nu ved at pakke ovennævnte løsning. Redigeret d. 18-10-2020 10:22 |
18-10-2020 15:16 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Det ser ud til at gå planmæssigt fremad. Til rørmontage på veksleren vil jeg nok anbefale dig at benytte støbejerns unioner til pumper. Det er nemlig vigtigt, at der ikke er store spændinger i opstillingen, når den spændes sammen, og det kan være noget nemmere at kontrollere, når man benytter unioner med gummipakning. Angående billeder, så har jeg sendt dig en privat besked. |
RE: 7 – En uhåndterlig varmeveksler19-10-2020 08:59 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Akku tanken er nu hængt op. Jeg valgte at hænge den højt, for at få så meget friplads som muligt under. Med til købet af monterings sættet til varmepumpen fulgte der – lidt uforklarlig – en lille udluftningsskrue til buffertank med. Pris ca. 49 kr. De øvrige udluftningsventiler i sættet er større typer.Pris 119 kr. Da jeg valgte pakken: "CopMax AS14 m/Akku tank 140 L Varmepumpesæt" burde udluftningsventilen ikke have fulgt med i dét sæt? Skulle jeg heller skifte den ud til en stor? Der må da være en forskel! Varmeveksleren er en Danfoss veksler af mærket Sondex. Den kom uden monteringsbeslag og er dermed rimelig uhåndterlig at starte med. Der er heller ikke meget instruktion om, hvorledes tilkoblingen skal være. Der er henholdsvis F1 og F2 i toppen og F4 og F3 i bunden. Jeg ved, at der skal udveksles varme, så tilslutning må være parvis i hver sin ende, altså F1 (ind for oven) og F4 (ud for neden) og så F2 og F3 og dermed risler vandet igennem veksleren. Men plejer de ikke at skulle "modstrømme" – altså krydse - hinanden for at veksle mest? Således at F2 bliver Ud for oven og F3 bliver Ind for neden? Eller er det ligegyldigt, hvilken side, der er den varme side og hvad, der er op og ned bare de krydser? Det må @Jacob da have erfaring med og en mening om. Jeg synes for øvrigt at det er lidt underligt, at man ikke kan uploade og tilknytte billeder til denne server. Når man ikke selv har billederne på serveren risikerer man at linket - billederne udefra - kan blive slettet. Eller hvad? Bo Redigeret d. 19-10-2020 09:03 |
19-10-2020 10:51 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Skulle du ikke få større problemer med overskydende fittings end en luftskrue til 49 kr, så er det i mine øjne meget billigt sluppet. Angående tilslutning af veksleren, så er det godt, at du er vågen. Jeg husker ikke, at min veksler er en Danfoss, og den er ikke tilsluttet præcist som diagrammet viser. Er der ikke et diagram på din veksler..? Hvis du puster i det ene hul, så kan du nok i hvert fald finde ud af, hvor det kommer ud. Du har ikke fundet ud af at uploade billeder endnu, men jeg har stadig sendt dig en privat besked. Hvis du vil videre med det, så kan vi diskutere det i den tråd, som jeg har linket til, så denne tråd ikke behøver at handle om elementær computerbetjening. Private beskeder kan du finde ved at klikke på "Beskeder" i menuen øverst på siden. |
19-10-2020 11:02 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Tak @Jakob, jeg har læst din besked. Nu tror jeg kan håndtere det. Mine projekter og aktiviteter sætter jeg som regel op på min egen server. Der er ofte billeder til. Bare klik på et billede så får du den i stor. Måske kunne jeg få dig til at prøve dette link: https://bagergyden.dk?id=237 Bo Redigeret d. 19-10-2020 11:45 |
19-10-2020 18:05 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
@Jakob Prøver lige en gang mere. Nu kan jeg heller ikke redigere mine egne indlæg mere og evt. sætte billeder på. Min hjemmeside: Bagergyden.dk Her gemmes alle indlæggene i en samlet fortælling. Det ligger under "Huset" og "Varmepumpe". Her kan jeg redigere uendelig længe og tilføje nyt. PS. I dag fik jeg samlet alle stumperne sammen på varmepumpe/veksler sammen. Det kommer til at tage tid og logik for at få de "pakket" sammen til brug. Bo |
19-10-2020 23:36 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Tak for linket. Bravo, fordi du fik reddet pindsvinet. Det ser alligevel ud til, at diagrammet på din veksler er det samme som på min. Diagrammet på min veksler kan ses på nedenstående billede. Jeg mener på den baggrund, at du må være sikker på, at du får den korrekte krydsvirkning, hvis du gør således: F1 - Tilsluttes varmepumpens fremløb. F2 - Tilsluttes varmt indløb til buffertank (top). F3 - Tilsluttes koldt udløb fra buffertank (bund). F4 - Tilsluttes returløb tilbage til varmepumpen. Er du enig.? Som du måske har bemærket er veksleren i min opstilling ikke monteret sådan, og det burde den nok have været. Selvom den i mine øjne har fungeret tilfredsstillende, og jeg ikke tror, at det har stor betydning, at jeg af praktiske hensyn har byttet om på kold og varm side, så er det nok vanskeligere at forsvare, at F2 og F3 ikke er byttet om. Jeg har med andre ord også fået lidt at tygge på. Men nu er det jo din opstilling, det handler om, og jeg vil selvfølgelig anbefale dig at tilslutte slavisk efter diagram. Tilknyttet billede: |
21-10-2020 14:47 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Det er måske godt, at du kan redigere din moderne hjemmeside, for jeg kan f.eks. ikke se hullerne i buffetanken, eller om den har en luftskrue i toppen. Må jeg kopiere og bruge billederne fra din hjemmeside.? Jeg går nu ud fra, at det er din mening, at din opstilling skal være en tro kopi af den på billedet fra butikken. Selvom jeg nok ville savne et termometer eller to, så bør man vel umiddelbart rose vvs-eksperten for at skære tilslutningen ind til benet. Men ser man på helheden, så må opstillingen være beregnet til et anlæg, hvor varmepumpen er den eneste betydelige varmekilde, og så kan det måske godt undre mig lidt, at det er nødvendigt eller en fordel at montere to cirkulationspumper inde i huset frem for kun en enkelt. Har du evt. en forklaring på det.? |
22-10-2020 10:08 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
@Jakob Helt enig i forståelsen af tilslutningerne på varmeveksleren. Du er velkommen til at "låne" af billederne. Jeg ønsker bare at lave et samlet dokumenteret eksempel på, hvorledes man selv kan købe og installere en luft-til-vand varmepumpe med varmeveksler. Jeg kopierer ikke VVS-ekspertens demo opstilling. Den er for øvrigt med en helt anden buffertank. Jeg er lige blevet færdig med at pakke min indvendige del mellem varmepumpe og veksler. Der kommer snart billeder og komponent liste. Det er rigtigt at der kommer en mere cirkulationspumpe i spil. Der bliver jo to kredse. En lille kreds mellem varmepumpe vekslers varme side. I denne kreds benyttes varmepumpens cirkulationspumpe, ekspansionstank, udluftning og manometer. (Der er jo netop dette "genbrug", der faktisk gør det pærelet, at tilslutte varmepumpen direkte til et eksisterende anlæg. Ja, selv med en akku. tank som mellemled vil dette "genbrug" udgøre hele systemet.) Med en varmeveksler må en ny kreds på vekslerens kolde side etableres. Her må laves cirkulationspumpe, udluftning, manometer og sikkerhedsventil samt snavsfanger. Da buffertanken hos mig bliver placeret ca. 18 m fra min hoved fordeler må jeg også trække to lange pex slanger. Disse slanger er jeg ved at trække og vil så designe den nye kreds til buffertanken. Jeg regner med at kunne købe de manglende stumper i morgen, for glem ikke, at i morgen den 23. oktober samt den 30. oktober er billige dage hos VVS-eksperten. Og ja, der kommer en ny cirkulationspumpe, men den cirkulationspumpe, der nu trækker kredsen til mit nuværende oliefyr bruger 8-11 W. Det er jo peanuts i dette system. Bo |
22-10-2020 14:29 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Ja, der er mange måder at gøre det på, og det er netop ganske udmærket, at det bliver vist og diskuteret her i tråden. Jeg kan forstå, at udfordringen med at skære ned på antallet af cirkulationspumper inde i huset får lov til at bestå lidt endnu. Du har besluttet dig, så jeg må gå ud fra, at du har styr på det. 18 meter imellem veksler og buffertank er meget langt i mine øjne. Den lange vej vil give et varmetab og gøre det mere krævende for pumpen at etablere et stort flow på den kolde side for at få varmen hurtigt ud af veksleren og væk fra varmepumpens kredsløb. Går det for langsomt, så virker buffertanken ikke, og varmepumpen vil starte og stoppe hyppigere til skade for økonomi og holdbarhed. Nu kender jeg ikke dit anlæg, men du bør nok også forvente, at der til tider bliver behov for betydeligt mere flow i dit centralvarmeanlæg, når du skifter fra oliefyr til varmepumpe. Det er rigtigt, at 11W ikke er meget, men hvis du ønsker at optimere COP i din opstilling ved at holde fremløbstemperaturen nede, så skønner jeg, at du skal op på en hel del mere til hver af de to cirkulationspumper inde i huset. Det kan man også sagtens vælge at sige, at der er god plads til, men hardwaren skal selvfølgelig dimensioneres til det. Du ønskes fortsat god arbejdslyst herfra. Tak for billedtilladelsen. Hvis jeg gør noget forket, så går jeg ud fra, at du protesterer. Billede af opstillingen i butikken: Kilde: https://bagergyden.dk/TOC/TOC.aspx?id=237 https://bagergyden.dk/TOC/pictures/Huset/237/IMG_1150.JPG Her et udsnit tilknyttet dette domæne, så vi ved, hvor vi har det: Tilknyttet billede: |
23-10-2020 08:29 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
@Jakob Det er et herligt forum og godt med flere øjne og erfaringer. Og nej, jeg har slet ingen forstand på dette område. Prøver bare med en stor pose sund fornuft. Din skepsis mht. til min forståelse af antallet af cirkulationspumper, fik mig til at indse at jeg, som du påpegede, må have to i spil, når man benytter en akkutank og veksler. Med kun en akkutank og varmepumpe, klarer varmepumpens cirkulationspumpe den ene side og derfor må man have en cirkulationspumpe på indersiden i huset. Med akkutank OG varmeveksler og varmepumpe, må der en ekstra cirkulationspumpe til, mellem akkutank og veksler. Så det er jo heldigt, at jeg allerede har brugt den ene cirkulationspumpe mellem akkutank og varmeveksler, for den side er færdig nu og pakket. Jeg har netop ventet til i dag, med at købe stumper til indersiden af akkutanken, da VVS-eksperten i Sønderborg har udsalgsdag. Så der ryger en cirkulationspumpe oven i. Med hensyn til den lange tilslutningsledning, så har jeg da også haft min tvivl. Men det er nu sådan jeg kan placere varmepumpen. Så det skal bare prøves! Og du får sikkert ret. Varmetab i veksler. Varmetab i ledninger. Energitab i cirkulationspumper. Ja, ja, ja, men bliver det til at leve med? Et par spørgsmål: Jeg har endnu ikke haft varmepumpen åbnet, men jeg tænker på, om der er en tilslutning til strøm, så man evt. kan tilslutte cirkulationspumperne, når varmepumpen er tændt? En ting er, at den naturligvis har strøm på hele tiden, men som jeg har forstået manualen, skal den tændes på panelet for at være aktiv. Det er denne tænding jeg gerne vil kunne bruge til mine cirkulationspumper – om muligt. Har du benyttet dig af nogle af de ekstra pakker, der tilbydes: Opstart og indstilling? Bo |
23-10-2020 10:45 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Selvom der er monteret veksler, så tror jeg godt, når varmepumpen er den eneste varmekilde, at det lader sig gøre i alt at nøjes med kun en enkelt cirkulationspumpe ud over varmepumpens interne. Men jeg har ikke et skudsikkert diagram til det endnu. Der må være flere ting, som afgør, hvor godt du kommer til at leve med de 36 meter rør imellem buffer og veksler. Min største bekymring for funktionen er nok, om du har valgt noget rør med en tilstrækkelig stor diameter. Angående tilkøb, så ved jeg ikke præcist, hvilke muligheder du har. Jeg kunne tilkøbe et indkøringsbesøg, men det blev ikke aktuelt. Så vidt, jeg husker, burde det i følge manualen være muligt at få din varmepumpe til at trække en ekstern cirkulationspumpe. Jeg ved ikke helt, hvordan det virker, men hvis styringen passer til pumpen på veksleren, så forstår jeg godt din interesse, fordi disse to enheder normalt altid skal køre samtidigt. I min opstilling behøver vekslerpumpen ikke at køre, når varmepumpen kører. Begge cirkulationspumper inde i huset tændes og slukkes pt enten manuelt eller efter ur. Derforuden slukkes vekslerpumpen af termostkontakterne, hvis vandet til eller fra buffertanken er varmere end varmepumpen kan tåle. Spørger du mig, så er min opstilling på den måde genial og fuldstændigt forberedt til, at jeg kan bruge varmepumpen, når der er masser af vindstrøm, og når der er for lidt vindstrøm, så kulkraftværkerne begynder at levere strømmen, så kan jeg let og elegant skifte over til pillefyr eller noget andet. Problemet er blot, at politikerne stadig ikke mener, at jeg fortjener andet end ekstra arbejde og udgifter for ulejligheden. Disse (undskyld sproget) fossile røvhuller vil indtil videre hellere gøre strømmen billig hele tiden, så jeg også kan købe billig kulstrøm til varmepumpen. Og derforuden vil de gerne give mig skatteyderbetalt tilskud for at fjerne hardware, som kan hjælpe klimaet. Om det er mega surt? Ja! Og det er selvfølgelig dybt skadeligt for samfundets klimaomstilling, at private ikke skal betale mere for dyr kulstrøm end for billig vindstrøm. Men det er heldigvis for dig ikke et skisma, som du behøver at slås med i din opstilling eller i din privatøkonomi, fordi du har besluttet at benytte varmepumpen som den eneste varmekilde på dit anlæg. |
23-10-2020 14:14 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Men med din boligrenovering i øvrigt er det måske alligevel ikke sikkert, at du heller går helt fri af overvejelserne. Selvom det måske kunne være praktisk og se fornuftigt ud, at du nu bygger et større varmelager f.eks. under et gulv, så du kan slukke for varmepumpen og efterfølgende stadig holde varmen i mange timer, så får du i dag mest kun udgifter og bøvl ud af det, selvom det er kulstrøm, du sparer, fordi prisen på strøm hos dig er konstant. Nu ved jeg jo ikke, hvor aktuelt det er for dit byggeri, men økonomien i et større varmelager må altså nok mest afhænge af troen på, om prisen på EL (elafgiften) i fremtiden bliver varierende. Jeg har glemt at spørge dig, om din oliefyrskedel er egnet til at omstille til at fyre med træ..? Du har ikke nævnt noget om det, men du får måske også behov for at trække et 18 meter rør til et EL-kabel, som skal gå til en føler i buffertanken. Jeg tror ikke, at det medfølgende følerkabel er så langt. Redigeret d. 23-10-2020 14:41 |
RE: 8 – Fittings til varmeveksler.24-10-2020 17:56 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Vekslerens F1 og F4 skal tilsluttes varmepumpen (VP). Vekslerens F2 og F3 skal tilsluttes Akkumuleringstanken (Akkutank). Akkumuleringstankens placering kommer til at dikterer varmevekslerens placering! Akkutankens fire tilslutninger følger parvis væggen i hhv. 132 mm og 222 mm afstand. Altså en indbyrdes afstand på 90 mm. Vekslerens horisontale afstand mellem dets fire tilslutninger er 65 mm. Vekslens tilslutninger er 1 ½ ". Resten laves i 1". Det byder på et kryds, for det er F3 der skal til den inderste og F2 der skal til den yderste. Jeg regnede lidt på det og prøvede mig frem. Det afførte flere besøg hos VVS-eksperten efter stumper. Men først de lette forbindelser fra varmepumpe til varmeveksler. Her er hvad jeg endte med: Indendørs: Fremløb til veksler F1 På denne side skal vi have placeret manometer, udluftning, påfyldning og trykekspansionsbeholder. Først den direkte forbindelse til F1 1 stk. slangenippel 1x25mm 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. tee 1 – ¾ - 1" 1 stk. galv, union n/m 1 stk. galv. spidsmuffe m/n 1½ - 1" På tee ¾" sættes: 1 stk. nippelrør ¾ - 300 mm 1 stk. galv. tee ¾ -½-¾" 1 stk. nippelrør ¾ " – 100 mm 1 stk. sikkerhedsventilsæt til trykekspansionsbeholder 2,5 bar plus prop. 1 stk. galv. nippelrør ¾ - 200 mm 1 stk. galv. vinkel m/m ¾" 1 stk. galv. union n/m ¾ " Herpå monteres 1 stk. trykekspansionsbeholder flad 12 liter På tee ½ 1 stk. kuglehane ½ med slangestuds til påfyldning. Retur fra veksler F4 På denne side skal vi have placeret snavssamler. Jeg droppede udluftningen. 1 stk. slangenippel 1x25mm 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. snavssamler 1" 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. galv. spidsmuffe m/n 1½ - 1" Tilknyttet billede: Redigeret d. 24-10-2020 18:17 |
RE: 9 – Fittings fra varmeveksler til akkumuleringstank24-10-2020 18:47 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Et råd, brug unioner ved tilslutningerne på akkutanken. Når vi endelig får monteret disse forbindelser kommer veksleren til at hænge på akkutanken. Efter flere forsøg er her er hvad jeg endte med: Retur fra veksler F2 til akkutank (rød) 1 stk. galv. spidsmuffe m/m 1½ - 1" 1 stk. galv. union m/m 1" 1 stk. nippelrør 200 mm 1" 2 stk. galv. vinkel m/m 1 " 1 stk. galv. vinkel m/n 1" 1 stk. galv. union n/m 1" på rød Fremløb fra akkutank (blå) til veksler F3 1 stk. union til pumpe m 1" 1 stk. NMT A-pumpe 25-60-180 mm 1 stk. union til pumpe m 1" 1 stk. nippelrør 90 mm 1" 1 stk. galv. muffe 1" 1 stk. nippelrør 200 mm 1" 1 stk. galv. vinkel m/m 1" 1 stk. nippelrør 90 mm 1" 1 stk. galv. muffe 1" 1 stk. nippelrør 90 mm 1" 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. galv. union m/m 1" 1 stk. brystnippel 1" 1 stk. galv. spidsmuffe m/m 1½ - 1" Tilknyttet billede: Redigeret d. 24-10-2020 19:11 |
24-10-2020 20:50 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Det var ikke så længe, du kunne leve med 18 meter imellem veksler og buffertank. Jeg tror, det er meget klogt, at du har sat afstanden ned. Jo kortere jo bedre. Det ser ud til, at buffertanken hænger samme sted, så det må nok betyde, at du også skal bruge flere øl til at flytte varmepumpen igen. Det gode er, at varmepumpen nok aldrig kommer til at give dig en bedre COP, end når du får varmen ved at flytte den. Angående din viste opstilling, så skal du også have et par strøtanker med på vejen. Jeg kan ikke vurdere hvor meget belastning, der er på vekslerens tilslutninger. Jeg mener måske, at du har rigeligt meget hængende på F1 , og især hvis der ikke er klodser under veksleren, er der måske også rigeligt meget bræk på F2. Der kan evt. monteres en stophane lige over pumpen, så den kan skiftes, uden at vandet skal tappes af. Jeg vil ikke spørge, om du har vendt pumpen rigtigt. Bøjninger måtte være at foretrække frem for vinkler, men det skal nu nok løbe rundt alligevel. Snavsfilteret vil nok fungere lidt mere hensigtsmæssigt, hvis det er anbragt udvendigt lige før indløbet til varmepumpen. |
24-10-2020 21:10 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Hvad er det forresten, du har gemt i T'et udenfor stophanen på F4..? Er din opstilling inde i huset ikke højere oppe over jorden end varmepumpen udenfor.? Tilknyttet billede: |
25-10-2020 07:33 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
@Jakob Det er fordi jeg løbende har taget nogle billeder. Det er ikke altid det bliver som man først har tænkt. Du ved jeg købte et sæt fittings med. Da jeg havde fået forhandlet mig de rette komponenter til, mente jeg at min løsning skulle se sådan ud: Jeg valgte så senere at fjerne de automatiske udlufter på F4. Dels fordi der allerede er en automatisk udlufter på F1. I stedet for skiftede jeg den billige manuelle udlufter i toppen af akkutanken til en automatisk. Det billede du henviser til er desværre før den beslutning. Jeg endte også med at dreje veksleren 90 gr. så jeg kunne undvære fire vinkler. Der endelige konstruktion ser sådan ud: og sådan: Så spørger du om den er højere. Nej det er den ikke. På det sidste billede kan du se hullet i væggen hvor slangerne samt et par pex rør fra sikkerhedsventilerne skal gå ud. Lige uden for ser det sådan ud: Redigeret d. 25-10-2020 07:56 |
RE: 10 – Fittings mellem akkutank og husets installation25-10-2020 08:48 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
Akkutanken forbindes med husets installationer med to 20 meter lange pex 22 mm rør. Nu er alt rørarbejde omkring varmepumpe, veksler og akkutank udført i 1" tomme rør. Husets installationer er lavet med ¾" fordeler, så pex 22mm røret passer hertil. Radiatorer er forbundet med pex 15 mm og gulvvarme er med pex 20 mm. Der monteres en ekstra kraftig pumpe for at skubbe vandet frem. Fremløb fra akkutank (rød) til Pex 22 rør til varmefordeler 1 stk. galv. union n/m 1" på rød 1 stk. galv. vinkel m/n 1" 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. snavssamler 1" 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. galv. vinkel m/n 1" 1 stk. nippelrør 150 mm 1" 1 stk. union til pumpe m 1" 1 stk. NMT A-pumpe 25-80-180 mm 1 stk. union til pumpe m 1" 1 stk. galv. nippelmuffe 1- ¾ " 1 stk. pex-nippel ¾ - 22 mm Returløb til akkutank (blå) fra varmefordeler 1 stk. galv. union n/m 1" på blå 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. tee 1 – ¾ - 1" til ekspansionsbeholder 1 stk. kuglehane m/n 1", så kan man lukke lokalt af. 1 stk. brystnippel 1" 1 stk. tee 1 – ¾ - 1" til udlufter og sikkerhedsventil 1 stk. galv. vinkel m/n 1" 1 stk. galv. nippelmuffe 1- ¾ " 1 stk. pex-nippel ¾ - 22 mm På tee til ekspansionsbeholder sættes 1 stk. galv. union m/n ¾ " På tee til udluftning sættes: 1 stk. nippelrør 1" 50 mm Udluftnings aggregat lukkes med 2 stk. messing prop ¾" Her returløbet: Her fremløbet: Så lige et par billeder af tilslutningerne monteret: Redigeret d. 25-10-2020 08:58 |
25-10-2020 09:44 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Jeg tror, at det er helt normalt, at vi som hobbyfolk kun sjældent rammer den optimale løsning i første forsøg. Jeg ved ikke, hvor meget mere du ønsker, at jeg skal kommentere, men hvis varmepumpen står højere end veksleren, så tænker jeg måske, at det kan være praktisk, at der også er en aftapningsventil ved F4. Nogle af dine billeder kan jeg ikke se, så jeg kan ikke tjekke, om du har monteret en udluftning i toppen udenfor. Jeg er ikke sikker på, hvad der er gået galt, men du kan kun tilknytte/uploade et enkelt billede til et indlæg, når du gemmer det, og du kan først benytte img-knappen til det, når det i forvejen er uploadet. Overtryksventilen kommer måske aldrig i spil. Men jeg mener, at du skal holde mindst den samme dimension på røret, som der er på ventilens udgang. Og er det et langt rør, så skal det nok endda være en del større. |
25-10-2020 12:10 | |
Jakob★★★★★ (9678) |
@bbv Det er nok for kompliceret at beskrive hele dit bestående anlæg, og jeg ved kun meget lidt, men jeg kom til undre mig over, hvorfor de 18 meter stadig er i spil, nu inde i selve centralvarmesystemet. Hænger buffertanken ikke inde i dit fyrrum, hvor oliefyret også står, så du har de fornødne tilslutningsmuligheder få meter væk.? |
25-10-2020 14:11 | |
bbv☆☆☆☆☆ (33) |
@Jakob Det er helt fint med dit feed back. Nu opdagede jeg f.eks. at man ikke kan se billederne. Jeg kan se dem i min browser, men nu prøvede jeg lige min tablet, og ser nu nok det samme som dig. Det er bare ikke godt nok! Det er lidt træls, her prøver man på at dele ud af sine erfaringer - eller mangel på samme, og så løber man panden ind i en mur. Det er noget værre klamp dette BB program. Et levn fra edb'ens barndom! 2Mb begrænsning på fotos. Ingen information om at man kun kan tilknytte 1 billede til hvert indlæg. Ingen mulighed for at redigere og rette op på indlæggene. Nu ligner det da en hel forvirring. Jeg kan kun sige at du kan læse det hele på hjemmesiden under Huset/Varmepumpe: Bagergyden.dk Jeg har forsøgt at flette nogle af konklusionerne, efter debat, ind i indlægget. Bo |
Debatter | Svar | Seneste indlæg |
Celle der laver el af vand ved stuetemperatur | 0 | 03-12-2024 12:18 |
CopMax High Power Luft til Vand varmepumpe | 35 | 26-09-2024 08:46 |
Thunderstorm generator, renser alle udstødningsgasser til ren luft | 0 | 22-09-2024 11:24 |
Tesla har netop præsenteret motor der kører på vand | 12 | 04-09-2024 19:59 |
Frikadeller is og bacon lavet af luft - Solein - Solar foods | 0 | 08-06-2024 16:14 |
Artikler |
Hvad er en luft til vand-varmepumpe? |
Luft til vand-varmepumper |
Luft til luft-varmepumper |
Varmepumper |
Nyheder | Dato |
Danmarks største varmepumpe sat i gang | 03-09-2009 21:31 |
To Google-søgninger svarer til en kedel vand - måske | 13-01-2009 05:33 |
Global opvarmning gør nu vand til god investering | 18-08-2008 08:56 |