Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling
| 13-05-2021 23:53 | |
delphi ★★★★★(7581) |
Jeg håber, at der stadigvæk er nogen som kan huske dengang man gjorde tingene anderledes. Så lige at KInas forbrug af cement som er voldsomt stigende og de sidste 3 års forbrug er det samme forbrug som USA har brugt de sidste 100 år. Det land er fortabt! Deres økosystemer kan ikke holde til det voldsomme tryk. Og deres landbrugsarealer får 10 gange det 'tryk' vi lægger på vores driftsarealer. Kina havde en unik chance for at have hævet befolknings levevis op på et niveau som vi havde i 50'erne og 60'erne som naturen ville kunne holde til. |
| 15-05-2021 10:13 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
11. maj 2021 https://www.dr.dk/nyheder/politik/live-tv-spoergetime-med-statsministeren-6 - Klimaet. Flere partier spurgte til regeringens klimapolitik på landbrugsområdet, der skal forhandles om i den kommende tid. Blandt andet vil Radikale gerne vide, om regeringen vil have plantebaseret landbrug, hvilket statsministeren gerne vil. Statsministeren vil altså gerne. Hvilke partier og hvilke politikere er det så, der ikke vil.? En undersøgelse peger på, at det er folket/forbrugerne, der ikke vil: 10. maj 2021 https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/hvis-vi-spiser-efter-kostraadene-kan-40-procent-landbrugsjord-sloejfes Hvis vi spiser efter kostrådene, kan 40 procent landbrugsjord sløjfes Men den holder jo ikke vand af flere grunde. Hvis politikerne vil, så har de selvfølgelig mange flere og stærkere værktøjer at gøre godt med end blot nogle kostråd. Derforuden har der længe været så meget uredelighed fra Aarhus Universitet omkring landbruget, at jeg må tvivle på rigtigheden. Er der evt. nogen, som har regnet på det og derfor kan be- eller afkræfte undersøgelsen.? |
| 18-05-2021 18:47 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
@Jakob, Er der andre metoder, end at hæve prisen på kød til en pris der inkluderer prisen på externaliteterne? Måske er det blot et mode-fænomen, at Netflix popper dokumentaren "The gameChanger ", om elitesportsmændene blev dét som følge af at skifte diæt til vegetarisk? og de andre dokumentarer om kød og mælk som virkelig kan slå enhver klima-omstilling ihjel. Anyways, jeg faldt lige over et interessant link til Teknologisk institut i Aarhus. Efter en kritik af, at den danske cirkulære økonomi der omhandler biogas: biogas for dyr er dette projekt nok så aktuelt, sådan .. synergisk .. protein-foder fra alger fra .. De danske erfaringer med conservation-agriculture kan man gennemgå på en eftermiddag. Jeg popper linket til minde om, at det 4-årige test-projekt startet i 2017 burde være om hjørnet med resultaterne. Største indsigt kan googles på utube "Gabe Brown" .. virkelig en fornøjelse. |
| 18-05-2021 19:26 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Jeg arbejdede i et supermarked for en del år siden. Det var helt vildt hvad der blev smidt ud af mad når sidste salgsdato var overskreden - helt vildt. |
| 18-05-2021 21:29 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
@delphi, Da jeg var knejt og far fortalte om, hvad økologi var for noget, var det altid med 'hvordan kineserne gjorde det'. Jeg tror de allerførste bøger om økologi var af en kinesisk forfatter. Lige som alle andre steder véd de godt hvordan, men det skal alligevel gøres før det sker. Alle steder kunne de komme langt med en fri presse. Og, så er den konventionelle rådgivning så mange gange større & stærkere. Om det spildte mad ... jeg så det jo helst brugt, men jeg er vist mere rystet over, at det sikkert bliver brændt af, i stedet for at komme tilbage i cirkulation. En side af de alternative dyrkningsmetoder falder osse tilbage på manegement-praksisser som passer så mange gange bedre på små jordbrug, end store. Lidt af det hele, og dårlige muligheder for at rationalisere .. sælge lokalt, lidt høns, lidt grise og ingen mad går til spilde. |
| 18-05-2021 21:42 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Det er jo på mange måder tankevækkende at mange af de livsstilssygdomme vor samfund er plaget af som massivt belaster syghusvæsnet, de kunne undgås eller i hvert fald minimeres betydelig hvis vi spiste mere af naturens 'førstehåndsafgrøder' direkte i stedet for at sende det gennem landbrugsfabrikker og sukkerfabrikker mm. En forædlingsproces som er meget ressourcekrævende som altså for alles vedkommende var bedst at være foruden. |
| 18-05-2021 21:57 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
@delphi prøv at utube-googl "Zack Bush" hvis du er til en videnskabelig/medicinsk vinkel på tingene. Ham og elite-atleten, vegetaren & journalisten "Rick Roll" er noget af et par. |
| 18-05-2021 22:15 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
50 - 60'erne var der flere studier, PHD afhandlinger, forskningsresultater ved verdens universiteter, medicinske fakulteter mm. som redegjorde for at den rigtige koste kunne neutralisere al sukkersyge. NOVO forsøgte så i 70'erne at lave en forretning som bundende i at få folk til at spise rigtig, det lykkedes ikke rigtig og man valgte insulin-vejen. Altså! Der bruges en masse ressourcer på først at ødelægge den mad vi skal spise, og når vi spiser den, så får vi livsstilssygdomme som diabetes, og så bruger vi styrtende med ressourcer på at helbrede disse sygdomme f.eks. via produktion/udvikling af insulin. Havde vi sparet alle vor kræfter, så var ingen eller få blevet syge, og ressourceforbruget og miljøbelastningen ville være minimal! Redigeret d. 18-05-2021 22:18 |
| 18-05-2021 22:43 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
NOVO forsøgte så i 70'erne at lave en forretning som bundende i at få folk til at spise rigtig stor respekt for NOVO. Historien og glæden ved sukker er lang. Seneste nyt er, at de hurtige kulhydrater er ved at blive taget af krogen (som jeg forstår det), mens mikrobiomet udviklet af kødmad er ved at blive sorteper i stedet for. Det er vel ikke så meget det at man bliver syg ... med der er ingen bud på, hvordan man bliver rask. Insulin er jo bare en symptom-behandling. At der i det hele taget kan være så mange kvalificerede og forskellige meninger om tingende er .. urovækkende. Der er ingen organisationer der vil pege på kød/mælke sektoren. De er for stærke, og det er under alle omstændigheder en politisk taber-sag at hive bøffen ud af munden på folk. |
| 18-05-2021 22:57 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Der er ingen organisationer der vil pege på kød/mælke sektoren. De er for stærke, og det er under alle omstændigheder en politisk taber-sag at hive bøffen ud af munden på folk. Der er næsten 3 mia. mennesker i Kina og Indien som ikke har de skavanker da befolkningerne har levet med et sundt fødegrundlag uden for meget kød i deres kost, om end der overvejende har været for lidt af det (sult). Nu vil de befolkninger ha' den samme livsførelse som os, og planter farme til animalsk produktion angmass og den obligatoriske junk food industri blomstrer og er ved at vinde indpas hos landenes befolkninger og livsstilssygdommene er begyndt at vise sig. De landes økosystemer og den samlede ressourceforbrug af naturressourcer kan landenes økosystemer ganske simpelthen ikke levere. Redigeret d. 18-05-2021 23:14 |
| 18-05-2021 23:15 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
De landes økosystemer og den samlede ressourceforbrug af naturressourcer kan landenes økosystemer ganske simpelthen ikke levere. Så længe fattige underudviklede samfund kan etablere simple fabriksbygninger som samler nyttesløs plastikbras som vestelige forbruger betaler for, og der pumpes enorme valutamængder ind i særlige den Kinesiske økonomi. Samtidig med at landets økosystemer virkelig drænes i et så voldsomt omfang som vi ser i Kina. Kun 20 % af Kina' befolkning har en leverstandart som vores middelklasse og 80 % er stadig ludfattige, og venter på at blive 'løftet'. Det kan gå i nogle årtier. Men når Vestens pengetilførsel stopper og vi ikke vil købe deres bras, og Kina og Indiens fattige befolkning har fået øget deres levestandart til middelklasseniveau og landenes interne og selvbærende penge- og 'økoøkonomi' skal oppebære først disse vækstrater og endelig når målet er nået, så at holde det hele i gang. Eller når alle indbyggere har fået tilfredsstillende levestandart skal denne opretholdes for 3 mia. mennesker altså som den Danske middelklasse (rejser, biler, kød, køleskabe, plastiskbras angmass, bygninger, strøm og varme osv), det kan simpelthen ikke lade sig gøre, det hele kollapser med et brag. Redigeret d. 18-05-2021 23:19 |
| 18-05-2021 23:23 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
Nu vil de befolkninger ha' den samme livsførelse som os det var nu vi skulle være stolte ;o/ Med lidt held er de osse klar over, at det vestlige sygdomsbillede følger med. Altså, madglæden til trods er der måske alligevel rum for omtanke. Og, måske er en stærk centralstyring en mulighed for at styre omkring de værste problemer. Mange af de kinesiske tåbeligheder synes jeg ligner "feber før lukketid" .. jeg har tiltro til deres visdom og kunnen. |
| 18-05-2021 23:32 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Altså, madglæden til trods er der måske alligevel rum for omtanke. Nej Nej! De har fuldstændig forspildt alle unikke muligheder for at øge livsgrundlaget for den kinesiske befolkning og nå en levestandart som en dansk 50'er familie hvor ressourceforbruget er minimal og livsfornødenhederne kunne efterkommes (læge, uddannelse, 2400 kcal/dag mad, bolig osv).. En kinamand skal da ha' noget at bo i  Dytbil må man også ha' og man må holde lidt i kø 
Redigeret d. 18-05-2021 23:38 |
| 18-05-2021 23:47 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Verdens top-10 for cementproducerede lande  Kina har de sidste 3 år produceret lige så meget cement som USA har produceret de sidste 100 år. Og det er altså vel at mærke i en situation hvor 80 % af landets befolkning stadig står for at skulle løftes ud af fattigdom som via landets regerings recept vil kræve meget mere cement. |
| 18-05-2021 23:55 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
jeg er lige blevet lidt mundlam. Jeg har lagt bøfferne tilside, men jeg kan da i det mindste glæde mig over helsen, hvis ikke rigtigt det rykker på klimaet ;o). Vi snakkes ved @delphi. |
| 19-05-2021 00:19 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Man bør vel lige dele 'problemstillingen' op! Jeg mener 1/3 af alt den mad der produceres ender med at smides væk. Jeg kørte bagerbrød ud for en bager om morgenen. Forretningen får det ønskede og bageren afregnes efter kasseapparatets salg af brød og overskuddet ryger i containeren. Alt ansvarsfølelse og anstændighed vedr. mad er jo total borte. Den 'cyklus' der var i værdikæden som forsynede 50'er og 60'erne husmødrenes køkken var rigtig og bæredygtig og det samlede ressourceforbrug som var mikroskopisk i forhold til det storstilet industriel svineri vi ser i dag. At nogle vil ha' en bøf og spise kød hver dag kan efterkommes på en anstændig måde. Men som det er i dag det er storproduktion og et ubønhørlig svineri med maden i et utilgiveligt omfang, som f.eks. forholdet med bageren. |
| 19-05-2021 11:51 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
og overskuddet ryger i containeren. Det er et fair problem at tage hånd om .. igen kan det være noget med, at regelværk må være simple for at kunne håndhæves. Der er jo store øjne på "cirkulær økonomi", affald ét sted -> resource et andet sted. Det må jo trods alt være et problem for købmanden, at fordærvelige varer altid har en halv-pris version stående, for at imødegå udsmidet. Når man betænker, at 60% af den amerikanske arbejdsstyrke arbejder med salg, marketing, reklamer & branding (skyldig for link), så er her en reel arbejdsstyrke som kunne beskæftiges bedre. Den grundlæggende idé om, at markedet/en handel består af to uafhængige aktører som indgår en frivillig aftale virker absurd på den baggrund. "En god vare sælger sig selv", så, hvad ér det de 60% arbejder med? Det hidser mig op, når jeg møder "vores kunder værdsætter lave priser", som om prisen har samme prioritet som farven. Men, ja, af samme årsag som købmanden værdsætter en høj avance, uden skelen til, hvad der ryger over disken. Og, så ér det jo fordi klasse 3 ikke rigtig har andre valg, hvis der skal samles sammen til en enkelt klasse 2 vare (så som makrel eller torskerogn). Jeg kørte bagerbrød ud for en bager om morgenen Der er noget ved egne erfaringer som i den grad præger mere end læring ellers. Et par af mine er centrale i ideen om, at få noget 'kulstof' i jorden: En spagnum-klyne (~2L blok) vejer ingen ting når tør, og ca. 2 kg når gennemblødt, uden at der løber vand fra den. Det lyder som et mirakelmiddel mht vand-resiliens. En anden observation: En lastbil med hænger tager et herre-sving på 180 grader og efterlader et spor i plænen. 3 uger senere er sporet knapt synligt .. tørven har virket som en svamp og langsomt sprunget tilbage til gamle form. Et andet eksempel på, at det organiske indhold i marken kan være et udmærket reservoir for vand med deri opløste næringsmidler .. ingen grund til at forvente, at næringen render igennem og ud i vandløbene. |
| 19-05-2021 12:27 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Et par af mine er centrale i ideen om, at få noget 'kulstof' i jorden Pyrolyse forbrænding som tager hånd om gødningstofterne fosfor og Kalium er et must for kulstofopbgning i jorden for fremtiden i en reel cirkulær økonomi se https://www.frichs-pyrolysis.dk/445431748 |
| 19-05-2021 13:56 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
Interessant at se en rigtig business-case. Ingen tvivl om, at det vil være et rigtig godt løft til de praksisser som plejer at blive anvendt, alene for at imødegå simpel afbrænding - om det så er for af drive sukkerfremstillingen eller for at slippe af med restaffald på marken. Eftersom alternativet er en fuld afbrænding under alle omstændigheder ligner det en perfekt løsning. En slags selvfølgelig skridt, hvor organisk affald processeres til bio-gas. Jeg skal ikke kunne sige, om en mere tvivlsom affalds-fraktion end den homogene masse fra sukker-markerne har lige så gode perspektiver. Jeg har altid været bekymret over vores affalds-sortering, fordi vores 'mad-affald' nødvendigvis må ha' en vis lødighed før processeringen afleverer slut-resultatet på marken. Det bliver et stort skridt at holde mad-affaldet fra en omsluttende plastikpose (ved aflevering i containeren) ... hvis det er nødvendigt. Og dåser må ikke blive til en tungmetals-fraktion. Som service-medarbejder har jeg stået på, at affalds-ansvaret ikke skal havne ved 'os', men indskærpes at være brugeren af affalds-spandens ansvar. Jeg tror det efterleves her hvor jeg bor (uden indskærpelsen) .. sådan at det forventes at alle véd, hvad der skal ske med affaldet. Jeg var rystet over at finde hvad der faktisk endte i 'mad-kurven'. Jeg ringede til kommunen for at høre, om jeg havde taget fejl af hensigten (praktisk info fra levende mennesker er ikke nem at komme i nærheden af) .. det blev en kort samtale, som at fyre en kineser af. Min bekymring lyder som stor frustration i den ende. |
| 19-05-2021 14:00 | |
| pifpafpuf★★★☆☆ (771) |
En af 'fejlene' ved kapitalismen er at der kan ligge et økonomisk optimum for producenter og handlende i at sælge varer og tjensteydelser ud fra en pris som afspejler hvad forbrugerne er villige til at betale mere end hvad ydelsen koster at producere. Det gælder ikke bare fødevarer. En yderligere problemstilling i DK er at det stærkt organiserede arbejdsmarked på lønmodtagerside og skabt et lige så stærkt arbejdsgiver sammenhold - og jeg er ret sikker på at det er medvirkende til at vi ser de høje forbrugerpriser i netop Danmark. En situation der skubber yderligere på ovenstående problem. Så hvis man ville noget her fra central hold for at mindske denne overproduktion - så burde man fokusere på at lægge afgifterne for erhvervslivet så de tvang optimum ned mod forbrugerpriser , der i højere grad afspejlede produktionsomkostninger og dermed en minimal overproduktion. Og så er jeg iøvrigt enig med Delphi i at det virker som om at livet i 50'erne var mere i balance - ikke mindst for familierne - og at meget af velstandsstigningen siden da kun eksisterer på papiret ved at man har fået sat pris på det traditionelle kvindearbejde ved at vi nu ladet samfiundet passe vores børn og gamle - istedet for vi passer vores egne. Jeg har ihvertfald meget svært ved at sætte fingeren på en decideret velstandsstigning i min egen familie de sidste 100 år - vi lever som vi altid har gjort - selvom jeg ved at det naturligvis ved at et langt fra gælder alle familier. |
| 19-05-2021 15:08 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
En slags selvfølgelig skridt, hvor organisk affald processeres til bio-gas. Biogas endnu en fiasko som Auken-æraens tilskudscirkus har drevet frem. Om få år må det danske samfund betale 6,5 mia. til det vanvid årligt. Det koster ca. 3,5 kr at producere 1 m3 metan som biogas og markedsprisen er under 1 kr. 40 % af omkostningen ved biogas er transport. Når der produceres 1 KWh metan så undslipper 100 g kulstof som co2 fra processen ud i den blå luft i stedet for at ende som kulstof i landbrugsjorden. Hvis man derimod ude ved landmanden havde opkoncentreret gyllen sammen med andre organiske renseprodukter som halm, roeaffald mm. og kun kørt den faste fraktion til et pyrolyseanlæg som virker sammen med et kraftværk og brændte produktet via pyrolyseprocessen. NU kan der produceres termisk energi til eleproduktion sammen med at co2 fanges via carbon capture til produktion af elektrofuels og resten af co2'ens kulstof bindes som kul i biokoksen til forbedring af landbrugsjorden. Det vil kunne laves på fuld kommercielle vilkår uden støtte. Redigeret d. 19-05-2021 15:10 |
| 19-05-2021 15:43 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
&delphi, Jeg er sikker på at du véd, hvad du snakker om, men .. .. opkoncentreret gyllen sammen med andre organiske renseprodukter som halm, roeaffald mm. og kun kørt den faste fraktion til et pyrolyse .. .. jeg er ikke helt med. Den faste fraktion .. er det et produkt af opkoncentreringen? for, hvis halmen går direkte i marken med gyllen er der vel ikke længere nogen fast fraktion. Jeg har godt hæftet mig ved, at der udvikles en bekymrende stor mængde CO2 i bioforgasningen. Artiklen fra Teknologisk institut med algefremstilling nævnte ikke noget om CO2 absorbering, men CO2 er en af de begrænsende faktorer for almindelig vækst, så det er måske planlagt til at være en nødvendig del af alge-fremstillingen. Jeg ved det ikke. Jeg må ha' et kig på det pyrolyse. Statsministeren har da nævnt nogle planer med biochar og carbon-capture. Min intuitive holdning er, at organisk stof hører til på marken .. især halm, men gerne formuldet. |
| 19-05-2021 17:49 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
.. jeg er ikke helt med. Gylle består af nogle organiske kulstofforbindelser som dyrenes fordøjelse ikke har kunnet omsætte til energi. Og det er disse kulstofforbindeler der via biogasanlægget ender som metan (Ch4) og så selve gæringsprocessen har forbrugt energi fra disse kulstofforbindelser til selve gæringsprocessen og der afgives co2. Det faststof der er i gyllen kan udtages eller opkoncentreres når 95 % af gyllen er vand og nu har man 5 % faststof som kan brændes af i en pyrolyseovn. Pyrolyseovnen se https://www.youtube.com/watch?v=GH-zWOuv-uM&t=188s Hvis man forgasser 1 Kg biogasmateriale så får man 2 Kwh metan og 200 G co2. Når metanet brændes af i et kraftværk får man 0,8 KWh strøm og 400 g co2. Hvis man sender det samme materiale gennem en pyrolyseovn, så får man 2 KWh varme energi som i et kraftværk kan yde 0,8 KWh strøm, og forbrændingen frigiver 400 g co2.. Men nu kan der frigives biokoks som ville have frigivet 200 g co2, og den co2 er nu indeholdt i biokoksen som kulstof og samlet er der nu kun frigivet 400 g co2 til atmosfæren. Og nu er der langt bedre kulstofforbindelser til landbrugsjorden end fra biogassen. Biokoksen indeholder nu nyttig fosfor og kali som ville være ødelagt hvis det var halm der brændes af i en halmkedel. Redigeret d. 19-05-2021 18:11 |
| 19-05-2021 18:52 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
Angående synergi, så bør man nok sondre imellem god synergi og nødløsninger. Når man f.eks. producerer dyr biogas for at komme af med affaldsprodukter fra en ødelæggende svulstig kødproduktion, så må det være en nødløsning. En nødløsning, som ikke løser det grundlæggende problem, men som nærmere er en form for symptombehandling, der skaber en ny industri, som skaber afhængighed og gør det endnu vanskeligere at rette den grundlæggende fejl. Tilsvarende med f.eks. muslingefarme, som kun fungerer, fordi fjorden hvert år bliver smask forurenet med kvælstof. Det er ikke god synergi, men en nødløsning, som skaber en ny industri med en uheldig afhængighed af svineriet. Og det hjælper ikke grundvandet og drikkevandet eller naturen i øvrigt. Det gør det kun vanskeligere at rette den grundlæggende fejl. Hvis vi i stedet frembringer en situation, hvor økologiske plantefødevarer til mennesker bliver den dominerende produktion, så vil afføring fra dyr ikke mere være et affaldsproblem, men blive et værdifuldt gødningsprodukt, som de nye landmænd vil værne om med største omhu. Og det hele kan hjælpe naturen, miljøet, klimaet og menneskers sundhed. Deri kan vi finde et langt bedre fundament, hvorpå vi kan udbygge god synergi. Hvis danske konventionelle landmænd i dag skulle betale for de ødelæggelser, som landbruget har påført samfundet, så ville de stå i bundløs gæld i morgen. Og ud over de ødelæggelser, som det øvrige samfund må tåle og forgæves betale for nødløsninger til, så er der også den direkte socialhjælp fra skatteyderne, som med Folketingets hjælp holder svineriet og madspildet kørende: 16. august 2017 https://gylle.dk/hvad-faar-vi-ud-af-stoetten-til-landbruget/ Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med 4 familiemedlemmer bliver det til 6.800 kroner om året, Og her kan man så se noget om landbrugets egen vilje til denne vigtige omstilling og overveje, hvor meget sympati det bør give anledning til fra politisk hold: 6. mar 2021 https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/landbrugsfond-uddeler-millioner-under-en-procent-bliver-brugt-til-udvikle Landbrugsfond uddeler millioner: Under en procent bliver brugt til at udvikle plantemad |
| 19-05-2021 22:28 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
@Jakob, Det der med at fortælle folk, hvad de skal spise .. kan man hurtigt blive meget meget træt af. Tak for linkene. De var meget informative. Vi er vist helt på linje .. @delphi, Linket med de tre minutter fra tv-avisen rækker ikke, men jeg er på utube og skøjter igennem emnet for at få klarhed. Jeg kan formulere én betænkelighed jeg har: Jeg véd egentlig ikke, hvad bio-processen gør ved den flydende del af færdigvaren, men jeg formoder at det returnerer til marken. Biochar processen ser ud til kun at vil kendes ved de 5% tørvare. Det er måske den vand-destruktive del af processen der udelades og gør det hele nemmere? Der er kolosalt mange lovprisninger om nyttigheden af biochar .. jeg har ikke endnu mødt nogle skygger .. det i sig selv er suspekt. Men jeg glæder mig til at lære nyt. |
| 19-05-2021 22:42 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Jeg véd egentlig ikke, hvad bio-processen gør ved den flydende del af færdigvaren Man kan ikke brænde vand. Faststoffet i gyllen skal være tørt før det kan brændes. Men på sådan en store kraftværksinstallation der vil blive tale om, er der altid noget lavkvalitets energi som kan fordampe vand. De risici der er, er at det som brændes er forurenet med tungmetaller, plast- eller olierester eller fenoler eller andet efterladenskaber som ikke skal ende i landbrugsjorden. Og at forbrændingen udvikler tjærer som heller ikke er godt for jorden. Det smarte er jo at man gror 1 ton halm som optager 1600 kg. co2 via fotosyntesen. Så brænder man halmen af som pyrolyse og om får co2 til elektrolfuels som er reel fossilfri når metanolen så driver et skib og afgiver den co2 som halmen optog på marken. Men yderligere så afgiver processen biokoks som vil optage 400 Kg co2 af den ene ton halm og parkerer co2'en som kulstof i landbrugsjorden. Altså en reel proces som udtager co2 af luften og parkerer den i jorden. Redigeret d. 19-05-2021 22:44 |
| 20-05-2021 10:35 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
CarstenTr skrev: Ja, derfor mener jeg nok også, at det må være langt vigtigere at begrænse kødeksporten frem for primært at forsøge at regulere hjemmemarkedet med kostråd, som lægger ansvaret over på forbrugernes moral. Vi må efterhånden have lært lektien fra omstillingen til økologisk landbrug, hvor vi i årtier har måttet høre på, at omstillingen står i stampe, fordi forbrugerne hellere køber konventionelle produkter. Det billede kunne nogle velplacerede afgifter og rabatter nok lyn hurtigt lave om på. Det bør dog selvfølgelig give kraftigt stof til eftertanke, at ca. 40% af landbrugsjorden kan undværes, hvis danskerne alene følger de nye sundhedsfremmende kostråd. delphi skrev: Jeg tror måske, at målet bør være helt at undgå halmafbrænding. Jeg mener at have læst, at fosfor regner ud af halmen, hvis den får lov til at ligge en tid på marken. Det kan der nok også blive bedre tid til at vente på, når meget mere landbrugsjord bliver frigjort fra den intensive produktion. |
| 23-05-2021 15:55 | |
| CarstenTr☆☆☆☆☆ (14) |
Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis ikke vi kan producere gas til at bruge når møllerne står stille. Men, hele ideen om at konvertere fast organisk materiale til gas har ikke genklang til hos mig før problemet med førne og tilstrækkelig kompostering til at løfte kvaliteten på marken er i orden. Det efterlader vist kun ajle som externalitet i landbruget .. ifølge giftig gylle ligner det en mindre katastrofe for recirkulationen. Dette link: for lidt fast-stof har en lille passage, hvor den lille %-del af gyllen der faktisk har værdi for gas-produktionen. Det bliver nævnt i følgende link, at outputtet ikke rigtigt har den værdi for marken som jeg eftersøger. Og, så er den giftig, igen igen giftig output til marken Så, @Jakob, du har ret i at der ikke er meget i det end endnu en nødløsning for grise-fabrikkernes svineri. Indputtet på Ingeniøren: mere CO2 i jorden er meget inspirerende, og såvidt lige i øjet på problemets kerne. Selvfølgelig ikke input fra landbruget selv;o/ |
| 23-05-2021 18:14 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
Det er selvfølgelig ærgerligt, hvis ikke vi kan producere gas til at bruge når møllerne står stille. Der kan produceres langt mere backupstrøm til møllerne ved at lave termisk energi fra biochar-produktionen end ved at producere biogas, det kræver bare at det er forholdsvis store anlæg på størrelse med Herning kraftværk 'og opad'. Biogas kræver enorme tilskud som termisk forgasning til biochar-produktion ikke vil gøre. tilstrækkelig kompostering til at løfte kvaliteten på marken er i orden. Det er lidt svært helt at fastslå hvad denne biochar kan i forhold til jordforbedring. Men det lyder som om den kan meget og netop løfte dette problem med jordforbedringen https://e360.yale.edu/features/refilling_the_carbon_sink_biochars_potential_and_pitfalls Og https://www.theguardian.com/environment/2009/mar/24/george-monbiot-climate-change-biochar Redigeret d. 23-05-2021 18:18 |
| 29-05-2021 15:35 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
Der kan opstå forskellige ydre omstændigheder, som gør, at et erhverv helt eller delvist må lukkes ned. Det kan f.eks. være force majeure og/eller politiske beslutninger, som gør det helt eller delvist umuligt at opretholde erhvervet. Det er selvfølgelig trist for et erhverv at se det uundgåelige i øjnene. Men hvordan erhvervet vælger at reagere kan være meget forskelligt. Nogle vælger at forsøge at benægte fakta ved at sprede løgne og korrumpere eller true videnskabelige institutioner. Andre reagerer med vrede demonstrationer, hvor de pisker en stemning op om en politisk sump, der skal drænes. De lyver om selvmord og fremsætter falske postulater om grundlovsbrud for at piske en hadsk stemning op imod det demokratiske flertal, som desperat efter bedste evne arbejder for at redde liv og skabe en mere sikker fremtid for landets borgere. De ønsker måske også rigsretssager, som skal forhindre demokratiske beslutninger i at blive gennemført. Disse erhvervsfolk kan vi passende betegne som uansvarlige og udemokratiske. De tror, at de ejer Danmark og har ret til at drive virksomheder, som ødelægger Danmarks fremtid eller truer velfærdsstatens eksistens ved at dræbe tusinder uskyldige danskere. Og hvis det ikke er deres ret, så føler de sig berettiget til FULD erstatning fra landets skatteydere, som skal holde dem fri for enhver erhvervsrisiko. Disse erhvervsfolk og deres politiske støtter fortjener i mine øjne ingen respekt. De har åbenbart gennem for mange år fået for meget indflydelse, så de nu er blevet en stat i staten, og det må haste med at få denne magt opløst, så demokratiet igen kan få ret til at bestemme udviklingen. Denne utaknemmelige og opblæste holdning fra erhvervsliv og banker er de seneste årtier nok vokset stærkest i landbruget, men som man kan se her, så er det en tendens, som har bredt sig: 23. maj 2021 https://www.dr.dk/nyheder/seneste/dansk-erhverv-vi-er-ikke-blevet-hjulpet-under-coronakrisen Dansk Erhverv: Vi er ikke blevet hjulpet under coronakrisen Denne forkælede krævementalitet går slet ikke an. Det næste bliver nok, at lønmodtagere uanset årsag også må forlange fuld erstatning af arbejdsgiverne, hvis de bliver fyret, fordi f.eks. en ny maskine bliver indkøbt og overtager deres arbejde. Vi må derfor håbe, at det blot var endnu en konservativ brian mundfejl. https://youtu.be/sUmSjHRgrq8?t=168 Når det er sagt, så findes der stadig stolte erhvervsfolk, som respekterer demokratiet og forstår, at der faktisk er en risiko forbundet med at drive en virksomhed, og der er et ansvar, som man selv må bære uanset, om man dygtig eller dummer sig, eller om man er heldig eller uheldig. Dem hører man bare ikke så meget til, fordi de har færre organisationer og færre lobbyister, og i det hele taget er de mere modne demokrater, der ikke opfører sig som forkælede børn, der har fået stjålet deres slikpind. Tænk f.eks. på butiksdød i landdistrikterne. Man kan også finde en god mellemting, som der er et eksempel på her: 21. maj 2021 https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/fiskeriforening-i-historisk-udspil-vil-vinke-farvel-til-hver-femte-danske Fiskeriforening i historisk udspil: Vil vinke farvel til hver femte danske fisker I modsætning til det konventionelle landbrug, som har haft årtier til at forstå, at deres erhverv er truet, blandt andet fordi de skader miljø, natur, klima og folkesundhed, så er fiskeriet nærmere blevet taget på sengen af Brexit. Jeg håber derfor, at Regeringen vil lytte til fiskerne og forsøge at hjælpe dem. Og jeg håber, at fiskerne også er modne nok til at forstå, at hjælpen næppe bliver overdådig som til minkavlerne, selvom nogle af dem nok i langt højere grad fortjener det. Det må også være op til staten og erhvervet grundigt at undersøge, om der er andre muligheder end at skrotte skibene. I det omfang de ikke kan sælges til England, kan de måske i et vist omfang bruges af staten til biologer, bølgekraft, patruljering osv. Dette var endnu et indlæg i den lidt tungere afdeling om den vanskelige demokratiske kunst at ændre og forbedre det fundament til noget, som god synergi kan bygges på. Der må dog være grund til at rose regeringen for at arbejde på at understøtte den kontraurbanisering, som pandemien har sparket igang. Det ses f.eks. med initiativer som disse: 24. maj 2021 https://www.dr.dk/nyheder/politik/regeringen-vil-hjaelpe-danskerne-med-koebe-hus-paa-landet Regeringen vil hjælpe danskerne med at købe hus på landet 27. maj 2021 https://www.dr.dk/nyheder/indland/jubel-ude-i-landet-frustration-i-universitetsbyerne-uddannelsesudspil-rusker-i Jubel ude i landet - frustration i universitetsbyerne: Uddannelsesudspil rusker i danmarkskortet 27. maj 2021 https://www.dr.dk/nyheder/indland/25-nye-uddannelser-her-vil-regeringen-placere-dem 25 nye uddannelser: Her vil regeringen placere dem Men der skal nok en del mere til, når den konventionelt dyrkede landbrugsjord skal tages ud af drift. Måske kan det være en idé, at der pålægges en statsafgift på 50-100.000 kr pr. hektar, når jord sælges med henblik på at blive benyttet til konventionel dyrkning. En sådan afgift må sænke jordprisen til mere økologisk bæredygtige formål og gøre det nemmere for de håbefulde unge mennesker at medkøbe mere jord, når de ønsker at overtage de gårde, som i fremtiden vil gå ud af drift. |
| 04-06-2021 21:35 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
@CarstenTr Hvordan tror du, at dansk landbrug ser ud om 10-20 år.? Vil det lykkes at få danskerne til at følge de nye kostråd, så 40% af landbrugsjorden kan undværes.? 1) Hvis det lykkes, vil jorden så blive flået væk til produktion af dyrefoder, så kødeksporten kan øges endnu mere til gavn for landbrugsøkonomien, men imod klimarådene fra de økonomiske vismænd.? 2) Eller vil vi måske i stedet få mere natur og mange flere landvindmøller kombineret med et landbrug, som er langt mindre intensivt og fri for forurening.? 3) Eller...? |
| 06-06-2021 15:55 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
Minkfarmstransformation.? 29. maj 2021 https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/kan-du-spise-kaninkoed-kaniner-kan-skabe-nyt-liv-i-tomme-minkfarme Kan du spise kaninkød? Kaniner kan skabe nyt liv i tomme minkfarme Jeg har ikke noget principielt imod at spise kaninkød. Jeg mener nok, at det er endnu mere lækkert end kyllinge- og hønsekød. Angående kæledyrsaspektet, så findes der jo også kælehøns og kælegrise, og en ko kan være så sød, at kan skære i hjertet at tænke på, at den skal slagtes. Jeg kan sagtens følge tanken, og det kan nok virke gunstigt i retning af at nedsætte kødforbruget. Jeg er blot imod at sætte kaniner i bås som noget helt særligt og helligt, mens andre dyr gerne må nedslagtes. Det virker på mig som en indskrænket økologisk bevidsthed, som jeg ikke kan se fornuften i. Men jeg har både set og erfaret forskellen på trivsel og sundhed for kaniner, når de henholdsvis lever i små trådbure, og når de har god plads med rigtig jord under poterne. Jeg købte engang et par angorakaniner til avl. Jeg havde hørt fra flere sider, at de var sarte og nemt blev syge, så det var nærmest med frygt for at blive beskyldt for dyrplageri, da jeg begyndte at installere dem i store græsningsbure uden bund og lod dem være der hele året i selskab med storm, regn og fygesne. Der var kun et lille uisoleret rum med halm og vindfang, hvor de selv kunne søge skjul, ly og læ efter behov. Men jeg skal love for, at jeg blev klogere. Der var stortrivsel.! De hoppede rundt og spiste græs og gravede dybe huller med stor fornøjelse, og de blev aldrig syge. Forskellen på de to driftsformer er så markant, at jeg personligt må sige nej til kaniner i minkbure. Om der findes en smart metode, så minkbure nemt kan ombygges og sammenbygges til gode store græsningsbure, ved jeg ikke. Det vil jo nok heller ikke hjælpe med at få udnyttet minkhallerne. Med mindre måske, hvis det kombineres med noget som dette: 3. jun 2021 https://www.dr.dk/nyheder/vejret/gartneren-magnus-ombyggede-en-minkfarm-til-et-drivhus Gartneren Magnus ombyggede en minkfarm til et drivhus Men efter et massivt pres fra den politiske opposition blev minkavlerne over hals og hoved tildelt fuld erstatning på skatteydernes regning, så jeg tænker måske, at incitamentet og motivationen til at hjælpe dem videre med en økologisk omstilling for god synergi nu kan ligge på et meget lille sted.? |
| 12-06-2021 15:28 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
Tyskland på rette vej: 12 jun 2021 https://www.dr.dk/nyheder/seneste/tysklands-regering-vil-afsaette-procent-af-landarealet-til-vindenergi Tysklands regering vil afsætte to procent af landarealet til vindenergi Landvindmøller giver mest energi for pengene og kan som tidligere nævnt skabe god synergi blandt andet med lokale arbejdspladser og landbrugets omstilling. Men i Danmark er vi åbenbart for fine til at være så effektive. Politikerne vil hellere nedlægge landvindmøller og udlede meget mere CO2 ved at investere flere hundrede milliarder kroner i broer, veje og kunstige ø'er, mens de samtidigt siger, at det er godt, at de unge går højt op i klimapolitik. Men når de unge råber lidt for meget op i et par minutter, så får de en plet på straffeattesten, og når de unge sultestrejker for klimaet, så bliver politikerne ikke bekymrede for, om klimapolitikken er god nok, men på de stakkels unges vegne, fordi de sulter. Det hele rørt sammen i en cocktail kan give en bitter smag af dårlig dansk synergi for pengefråseri, dobbeltmoral, hykleri og utroværdig klimapolitik. |
| 18-06-2021 13:18 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
Forslag: Staten eksproprierer Anholt. Anholt må nok være et velegnet sted til både energicenter og flygtninge- og udrejsecenter.? Det må også være et velegnet sted til at udvikle økologisk fødevareproduktion under strenge regnfattige vejrforhold. Samtidigt kan det blive et øvelsesområde for Søværnets værnepligtige, som kan få hovedansvaret for at holde orden på ø'en og bevogte installationer og interne grænser. Det kan måske blive endnu et eksempel på, at klimapolitik kan hjælpe med at løse flere andre store samfundsproblemer, hvis man blot har vilje til at søge efter den gode synergi. https://da.wikipedia.org/wiki/Anholt Anholt ligger i Kattegat og har et areal på 22,37 km². Øen er 11 km lang og omkring 6 km bred på det bredeste stykke. Der er 136 faste beboere (2021) |
| 18-06-2021 13:25 | |
| Jakob★★★★★ (9293) |
Forslag: Enhver dansk statsborger skal have ret til et gratis stykke jord. Der skal medfølge nogle få pligter, som f.eks. kan være at bekæmpe de værste invasive arter og ikke at anvende gift eller kunstgødning. Der kan være andre og flere krav og pligter alt efter, hvilket lokalt økosystem jordstykket indgår i. Hvis man ikke lever op til pligterne, så kan man miste adgangen til jordstykket i nogle år og blive henvist til et andet jordstykke, hvis man søger igen. Det kan også være, at man blot ønsker et andet jordstykke, hvor der er andre eller færre pligter. Men retten til et gratis jordstykke bør som udgangspunkt gives i dåbsgave og vare hele livet. Det må blive muligt at sætte det gradvist i værk i takt med, at landbruget drosles ned og staten opkøber jord til landvindmøller. Det vil skabe god synergi i forhold til at gøre danskerne klogere på biodiversitet og økologi, og det må blive til gavn for både klima og økologi, at lokale borgere selv dyrker mere frugt og grønt. Færre vil bestille flyrejser til udlandet i ferien, fordi de har mere at blive hjemme for. Dette vil ikke bare gavne klima og miljø, men også skabe god synergi med folkesundhed og fremtidens pandemibekæmpelse. |
Deltag aktivt i debatten Konkurrence om at finde god synergi i den bæredygtige omstilling:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| Grøn omstilling.? | 14 | 26-04-2024 22:13 |
| Økologisk bæredygtige græsplæner, ja tak. | 0 | 21-04-2024 19:08 |
| Grøn omstilling i fremgang.? | 1 | 23-03-2024 20:29 |
| Den såkaldte "grønne" omstilling er helt og andeles urealistisk | 5 | 08-11-2022 08:58 |
| Hvad er den mest bæredygtige energiform? | 9 | 04-04-2020 12:07 |
| Artikler |
| Thomas Meinert Larsen: Divestment som redskab til at fremme grøn omstilling |
| Bæredygtig udvikling |
| Nyheder | Dato |
| Vestas får endnu hårdere konkurrence | 19-08-2008 09:11 |